Taberen Thorning-Schmidt

Af Peter Kurrild-Klitgaard 16

Uanset hvor meget statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lader som om, at det ikke er tilfældet, så var hun kandidat til en EU-toppost–og dermed blev hun også vraget.  Måske af grunde, der havde mindre med hende personligt at gøre end med kommissær-kabaler og politiske puslespil.  Men facit er nu én gang det samme.

***

Man kan sige, at det kunne være værre–at forblive statsminister er trods alt ikke det værste udgangspunkt, hvis man er og gerne vil være politiker.  Ikke desto mindre er det påfaldende, hvor mange gange i træk, at Thorning-Schmidt har taget en på kæben, siden hun i 2005 efterfulgte Mogens Lykketoft som partileder.  Faktisk er det nok svært at få øje på en fremtrædende dansk politiker, der så mange gange efter hinanden konsekvent har realiseret tilbagegang for sit parti.  Selv traditionelle støtter som lederskribenter og analytikere på Politiken noterer sig nu, at hun gang på gang når nye historiske rekorder–bundrekorder vel at mærke, som man efterfølgende bagatelliserer.

Ved folketingsvalget 2007, hvor Thorning-Schmidt for første gang stod i spidsen for sit parti, gik man 0,4 pct.point og to mandater tilbage og nåede det dårligste resultat ved et folketingsvalg siden 1906.  Altså indtil folketingsvalget 2011, hvor man også med Thorning-Schmidt i spidsen nok fik nøglen til ministerkontorerne men også gik yderligere 0,5 pct.point og ét mandat tilbage og realiserede det værste valg siden systemskiftet.  Altså fra før kvinder og fattige fik stemmeret.  Ved begge valg mislykkedes man også med at tilbageerobre den dominerende og historiske position som landets største parti, man havde haft uafbrudt fra 1924 til 2001.

Bedre er det ikke–uanset ihærdige forsøg på spin–gået ved andre valg.  Ved kommunalvalget i 2005, hvor Thorning-Schmidt kort før var blevet partileder, gik man beskedne 0,1 pct.point tilbage, men det i det mindste var man da med 34,3 pct. større end Venstre.  Men ved kommunalvalget i 2009 gik man 3,6 pct.point tilbage og mistede hele 99 kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvilket blev efterfulgt af katastrofen ved kommunalvalget i 2013, hvor man gik tilbage med yderligere 1,1 pct.point og kun fik 33 borgmesterposter mod Venstres 48.  Socialdemokraternes værste kommunalvalg siden 1945.

Og heller ikke ved Europaparlamentsvalgene i 2009 og 2014 gik det godt.  Ved det første mistede man over 1/3 af vælgerne og røg fra 32,6 pct. til 21,5 pct.–et nederlag så massivt, at “spin”-udlægningen om, at man fortsat var “landets største EU-parti” nærmede sig den såkaldte “Komiske Ali” fra Irak-krigen i 2003.  I 2014 gik man 2,4 pct.point tilbage og røg under 20 pct. og blev således slået af Dansk Folkeparti, der fik mere end syv procentpoint og et mandat mere.

***

Syv valgnederlag på stribe og nu vraget til en international toppost.

Det korte af det lange er dog–naturligvis–at Thorning-Schmidt har vundet dét, der virkeligt betyder noget: Statsministeriet i 2011, med alt hvad det indbefatter.  Men det for Thorning-Schmidt værste er nok, at ingen–eller ihvertfald meget få–af hendes egne tror på, at man vil kunne beholde det efter det valg, der med sikkerhed kommer inden for de næste 12 måneder.  Havde Margrete Vestager (RV) troet på det, havde hun nok ikke taget den kommissærpost, som hendes chef trods alt ikke ville nøjes med.

Som bekendt kan alt ske i politik–men det er ikke alt, der faktisk sker.

 

 

Update: Die Welt kalder Helle Thorning-Schmidt “die Grosse Verliererin” (“Den store taberinde”); ifølge avisen fik hun kun støtte fra Malta, mens hun havde forsømt at konsolidere støtten hos egne Socialdemokratiske frænder i andre lande.  Altinget.dk kalder det for “Regeringens sorte uge”.

Update 2: Professor Søren Risbjerg Thomsens månedsgennemsnit for Altinget.dk: “Blå blok øger forspringet”.

Update 3: B.T. fortæller, at “Siden nytår havde en topembedsmand i Statsministeriet stået i spidsen for at undersøge, om Thorning kunne blive formand for Det Europæiske Råd, men planerne kuldsejlede ved topmødet i juni. Med Thorning reduceret fra favorit til outsider, skiftede det danske hold til plan B. … Belært af lektionen fra topmødet i juli kunne man ikke udelukke, at der i sidste øjeblik ville åbne sig en sidste ny mulighed for Thorning til at snuppe rådsformandsposten. Man måtte spille spillet til ende. Hvis Thorning mod alle odds fik tilbudt et topjob, faldt Vestager-planen til jorden. Danmark kunne trods alt ikke få både i pose og sæk. Da Tusk-Mogherini-løsningen var i hus, afslørede Thorning lidt over midnat natten til søndag, at Danmark havde fået lovning på en tung kommissærpost, hvis vi stillede med Margrethe Vestager.”

16 kommentarer RSS

  1. Af Erik Larsen

    -

    Det er næsten som DDR! HVOR er mit saglige indlæg til debatten? Hvor ER vi efterhånden som flere andre også skriver henne i vores land?

  2. Af Erik Larsen

    -

    åh, nej kære PKK, har jeg nu skrevet et forkert ord?

  3. Af Jørn D.

    -

    Benny ikke betale – tilbage for kammeratlig overbetaling !
    ja
    man kan ikke være sikker på
    at
    det ikke er for ingenting Benny er blevet udnævnt !
    Lars Løkke:
    “Indtil videre har Benny Engelbrecht ikke markeret sig her
    på Christiansborg som en, der er nævneværdigt interesseret
    i skattepolitik endsige retssikkerhed”
    men
    Venstres formand håber, at Benny Engelbrecht har i sinde at »hanke op«.
    og
    »håber da, at jeg bliver overrasket til den gode side,«
    overfor
    Helle Thorning-Schmidt:
    “Engelbrecht bliver en fremragende skatteminister” ( ??? )
    og
    rød blok og deres følgagtige medier er jublende glade
    på Engelbrecht’s vegne
    ja
    bare de alle på tur får en tid i “amatørorkesterets” ministerbiler !
    og
    de viser derved, at de er ligeglade med Danmarks ve og vel !
    ja
    næsten på højde med
    når
    ghettoerne fejrer, når en beboer har opnået
    ( simumleret sig til ? )
    førtidspension eller invalidepension !

    ironi.mus

  4. Af Jørn D.

    -

    Margrete Vestager skal til Eu,
    som ny dansk kommissær
    eller
    er det som “nydansk” kommissær ?

    ironi.mus

  5. Af Jan Johansen

    -

    Ja, taberen er Helle Thorning-Schmidt. Det er da ret indlysende. Hun og Margrethe Vestager havde “lugtet lunten”, og sammen havde de planlagt, hvordan de på en elegant måde kunne komme væk fra deres selvskabte plager, men det gik ikke helt, som Helle Thorning-Schmidt havde håbet. Margrethe vandt – Helle tabte, og nu sidder hun tilbage som en vingeskudt papegøje og spekulerer på, hvad der gik galt. Svaret er temmelig enkelt. Margrethe havde noget at byde på i EU. Det havde og har Helle ikke. Der var flere, der var/er langt mere kompetente end hende.

  6. Af Erling Rasmussen

    -

    I følge Eriki Pedersens logik skulle en taber ikke kunne vinde statsministerposten.
    “Vi gjorde det” udbrød Helle Thorning efter valget ligesom musen til elefanten: “Ih hvor vi tramper”.
    Hun tabte på sit partis vegne, men fik en kneben “sejr” ved andres hjælp – især Enhedslistens fremgang, og så den kendsgerning, at Kristendemokraterne ikke kom ind, hvorved de stemmer, der blev afgivet til det parti, vat spildte.
    Tendensen, at Helle Thorning går tilbage ved hvert valg, er ikke vendt.
    Vent bare til de næste meningsmålinger og især til det kommende valg.

  7. Af Preben Jensen

    -

    Hvis man kun går efter magten af rent egoistiske grunde, er man jo næppe en ordentlig og god repræsentant for folket, i det som skal forestille at være et folkestyre. Er man blot en selvoptaget egoist vil man ikke forsvare de folkelige og nationale interesser, men blot mele sin egen kage.

    Har vi stadig demokrati, eller er regeringerne efter 1968 mere og mere blevet et sammenrend af egoister og karriereryttere, af pampere og barbiedukker, af familieklubber og politikerbørn, af playboys og skoletøser….?

    Vores demokrati trænger nok til en genopretning med Schweitz som forbillede.

  8. Af Marianne Wagner

    -

    Kære Peter!
    Jeg har altid beundret din selvstændige måde at analysere og tænke på, men her tror jeg nu, at du kan have fejlvurderet Thorning Schmidt. Hun og SF ville magten så meget, at de indlod aig med Vestager, der pressede citronen så meget, som den vist kan presses. Og både SF og Thorning Schmidt har taget tæskene for det. Jeg ser kommisærposten som en måde at komme af med Vestager på og stække Det Radikale Venstre betydeligt. Læg godt mærke til, at de radikale mister en ministerpost, d.v.s. at de ikke har nogen, der kan træde ind og varetage et ministerium. Og dem, de har, er jo svage. Ikke at socialdemokraterne udtrykker større ånd eller kunnen, men de radikale er faktisk nu selv ved at blive indhentet af det elendige skolesystem, som de selv har været med til at indføre. At sende Vestager til Bryssel er det klogeste, Thorning Schmidt har gjort, og selv om jeg ikke bryder mig synderligt om hende, så under jeg hende faktisk denne triumf. For det er det. Vestager forlader den synkende skude, og hendes eget parti er en del af den skude.

  9. Af Jesper Høegh

    -

    Hun har gjort sig de hæderligste anstrengelser på den globale scene –
    med selfies – autografjagt – Kindkysseri med Merkel /Hollande – staffage en masse –
    optrådt som Dukke Dejlig – ikke som en seriøs Statsminister.

    Hun og Vestager følte tiden var inde til at forlade Etablissementet – orkede ikke kritiske røster mere – den snu/snedige planlægning mislykkedes – Vestager tog igen føringen – den kloge narrede den mindre kloge.

    Hun har kun et at gøre – udskriv valg – for at se om hun kan stå distance i DK.

    .

  10. Af Eriki Pedersen

    -

    Helle Thorning-Schmidt er taber i alt hun har lavet, påstår Peter Kurrild-Klitgaard.
    For os andre var hun en flot repræsentant for Danmark i EU.
    Det må være professor logik at en taber kan vinde statsministerposten.

  11. Af Peter Bruno Holmgren Gerckens

    -

    Vestagers exit planlagt i måneds-vis – lyder overskriften, og det er der vist ingen tvivl om,
    overhovedet. Peter Kurrild-Klitgard går ganske præcis ind på det, der idag står klart frem
    som Helle Thorning-Schmidts store svigt som landets politiske leder.
    Det er først og fremmest personlige ambitioner der resulterede i, at regeringen ikke for-
    svarede dansk social- og retspolitik overfor bl.a. EU-domstolens politiske afgørelser i
    spørgsmål om sociale ydelser for tilrejsende EU-borgere, og i forbindelse med tiltag der
    kan dæmme op for stigende øst-kriminalitet.
    I den politiske debat og efterfølgende afsøgning af løsningsmuligheder, der kunne gavne
    det danske samfund, har landets statsminister og indenrigs- og økonomiminister ganske
    enkelt lagt sig fladt ned, ikke mindst fordi der allerede på det tidspunkt lå en plan om
    EU-topposter klar i skuffen. At Helle Thorning-Schmidt nu vender tilbage til dansk politik
    som den store taber – igen må man nok erkende – skyldes ikke kun de store EU-landes
    politiske ageren, men må også ses i sammenhæng med hendes store veneration for EU
    og international politik og en kvalifikation der ikke svarer til de krav, en sådan stilling forud-
    sætter. At hun har store ambitioner, kan man så mene er hendes personlige problem,
    især når resultatet er, at hun bliver vejet og fundet for let.
    Men det er lagt fra et personligt problem, når den danske statsminister og indenrigs-
    og økonomimister i skøn samdrægtighed har tilsidesat danske interesser overfor EU-
    domstolen og EU-kommissionen, og dermed bidrage til mistanken om, at dette
    er sket p.g.af personlige karriere-hensyn – en mistanke som Vestagers exit fra
    dansk politik kun yderligere forstærker.
    Iøvrigt er der situationer i dansk politik, hvor et parløb mellem Socialdemokratiet og
    Radikale Venstre har resulteret i lignede situation – en total tilsidesættelse af danske
    interesser til fordel for smålig parti-egoisme og personlige hensyn..
    Vi må nok erkende, at denne regering klart har demonstreret, at vi lever midt i en
    selfi-tid.

  12. Af Poul Boie Pedersen

    -

    Peter Kurrild:
    “–og dermed blev hun også vraget. Måske af grunde, der havde mindre med hende personligt at gøre…”
    I din præsentation præsenteres du nærmest som politisk specialist. Men er det i den rolle, at du åbenlyst modsiger dig selv og udvander dine “seriøse” betragtninger til en karikatur af en politisk analyse?
    Du skriver, at Helle Thorning blev vraget, sikkert af grunde, der ikke har noget med Helle Thorning at gøre! Hele dit indlæg bygger således på, at hun i denne sag har været en fiasko uden at være det!
    Helt ærligt, uanset hvad man måtte mene om Helle Thorning, ligger sådant småperfidt drilleri så ikke under din standard?

  13. Af Kurt Torben Lund

    -

    Danmarks Nationalsocialistiske parti socialdemokratiet har siden kanslergade forliget sammen med det socialradikalistiske parti , det lille ekstreme parti de radikale haft magten i vort land og dermed også den største indflydelse på det danske samfund.

    De har skabt et enevældigt socialdemokratisk flertalsdiktatur, de har bedraget det danske folk med løgne, tvang, manipulation og hjernevask, de har bildt folket ind at de har skabt et velfærdssamfund, men fakta er at de har skabt et nationalsocialistisk tabersamfund.

    De partier som kalder sig borgelige har mistet deres politiske visioner og det værste er at de også har mistet deres ideologi og gået hen og blevet blå røde for i deres iver efter magten og indflydelse så har de begået den fejl at indgå og samarbejde med socialdemokraterne og de radikale, derved mistede de deres borgelige ståsted og jeg vil vove den påstand at danmark ikke siden ca. 60’erne har haft en rigtig borgerlig regering, men der imod socialliberalistiske socialistiske regeringer.

  14. Af Hans Sørensen

    -

    Alt tyder på at Thorning og Løkke skal til folketingsvalg mod hinanden. Heldigvis lykkedes det ikke journalisterne at vælte Løkke og heldigvis lykkedes det ikke Thorning at smutte ud af bagdøren.

    Ingen af kandidaterne er imponerende politikere, så det bliver de konkrete politiske fremtidsplaner, historiske resultater og vælgernes bedømmelse af løftebruddene, der kommer til at afgøre sagen.

    Hvad mere kan man ønske sig?

  15. Af Preben Jensen

    -

    Regeringen R og S har været en katastrofe, fordi den har drevet hundredtusindvis af danskere ud i økonomiske problemer og social elendighed. Helle reducerede sig selv til Vestagers nikkedukke, og har på intet tidspunkt forsøgt at forsvare de vanskeligt stillede danskere. Vestager har været den drivende kraft bag flere dårlige og asociale reformer, men Helle har en stor medskyld i at demokratiet, alménvellet, sundheden og velfærden er blevet ringere siden 2011.

  16. Af Søren Rasmussen

    -

    Danskerne er et tålmodigt folk, der kan leve i meget lang tid med deres tåbelige politikkere, og ikke mindre tåbelige journalistiske vedhæng.

    Der er dog en grænse, herunder at Danskerne ikke vil leve med personnager som Morten Østergård eller med Skrigeskinken – der er trods alt en grænse.

    Det er så op til Danskerne at vælge et nyt Parlament med en sandsynlig sammensætning af S, O, SF og med EL som støtteparti, der kan og vil danne en ny regering.

Kommentarer er lukket.