Politisk uvidenhed, privat klogskab

Af Peter Kurrild-Klitgaard 25

På intet tidspunkt i menneskehedens historie har så mange mennesker haft så stor adgang til så megen information gratis.  Alligevel er der massive huller i vælgernes viden om ret basale politiske forhold.

 

Vi, der er borgere i moderne, demokratiske samfund med veludbyggede uddannelsessystemer, er oplyste og i stand til at træffe kloge valg mellem politiske alternativer.  På den måde forenes de mange til én folkevilje.

Sådan postuleres det ofte, ihvertfald implicit.  Man kan sige, at det i bund og grund er dét, som vores moderne massedemokrati ses som i praksis byggende på.

Men samtidigt antages det, at de selvsamme mennesker, der er kloge nok til at vælge mellem politikere og politikker, der handler om krig og fred, fattigdom og velstand, og berører millioner af menneskers liv og levned, er for dumme til at træffe beslutninger, der vedrører dem selv.  I den moderne, allestedsnærværende, demokratiske velfærdsstat er vi kloge nok til at bestemme over andre–men for dumme til at bestemme over os selv, når det gælder selv relativt simple spørgsmål om mad, drikkevarer, tobak, legetøj, TV-programmer og rensning af tagrender.

***

Måske det forholder sig næsten lige omvendt? At vi som mennesker generelt er ok til at træffe valg på egne vegne: Det lykkes trods alt for de fleste af os at overleve til forbi de 70 år og at undgå at slå andre ihjel.  Det er muligt for langt de fleste med succes at få børn og opdrage dem, spare op, købe hjem, o.s.v.  Beslutninger, der ofte er dybt komplicerede og potentielt omkostningsfulde.

Til gengæld lykkes det med jævne mellemrum vælgerne at vælge politikere, der træffer katastrofale valg, koster menneskeliv i massevis eller formøbler enorme formuer–og ovenikøbet genvælge dem.

Måske er vores viden om de ting, der kun berører os perifert eller indirekte naturligt nok begrænset, og i særdeleshed hvis det samtidigt er komplekse emner?  Måske er vi kloge på egne vegne og dumme på kollektivets?

***

Tag det aktuelle eksempel med Ukraine.  Nogle amerikanske forskere spurgte fornylig i en meningsmåling et udsnit af USAs vælgere, hvor Ukraine ligger, og om de syntes, at USA burde gribe ind militært.  Ikke bare fandt de, at der er stor uvidenhed om, hvor Ukraine faktisk ligger (illustreret med pletterne på nedenstående kort): Kun godt 1/6 (16 pct.) kunne placere landet rigtigt på et verdenskort, og den typiske vælgere ramte i gennemsnit et halvt kontinent ved siden af.  Selv blandt amerikanere med en universitetsuddannelse svarede hele 77 pct. forkert.  (Republikanere og Demokrater svarede iøvrigt lige forkert.)

Men nok så interessant viste målingen, at gennemsnitligt gjorde dette forhold sig gældende: Jo mere ukorrekt, man var m.h.t. Ukraines placering i verden, desto mere var man fortaler for et militært indgreb.  Uvidenhed stod ikke i vejen for at ville gøre noget politisk drastisk–snarere tværtimod.

 ***

Er det nu igen bare “de dumme amerikanere”?  For vi danskere er da meget, meget klogere, eller ihvertfald ganske vidende om både vores egen verden og verdenen omkring os.

Måske på nogle punkter, men bestemt ikke på alle.  F.eks. var det kun halvdelen af danskerne (52 pct.), der fornylig mente at have hørt om “århundredets danske våbenhandel”, der finder sted, når Danmark skal anskaffe ca. 20 nye jagerfly.  Det var ellers en meget omtalt historie i medierne.

Men det tal er måske endog kunstigt højt.  I 2005 viste et survey af 2.000 danskere (lavet af min kollega, professor Kasper Møller Hansen), at henholdsvis 35 pct. og 7 pct. af danskerne havde hørt om “Nytårspakken” og lovforslag nr. 712–hvilket var imponerende givet at ingen af dem eksisterede.

Valgforskere har gennem årtier spurgte udvalg af danske vælgere om deres faktuelle viden om dette eller hint, herunder om politik.  For at få et billede kan man f.eks. se på fem survey af udsnit af danske vælgere (ca. 900-2.300 per gang) foretaget i 2000-2005.  Af disse fremgår det, at vælgerne ofte er langt fra velinformerede.  Under halvdelen (37-40 pct.) ved, hvor mange medlemmer, der er i det Folketing, de deltager i valget af.  Pænt under halvdelen ved heller ikke, hvor mange medlemslande, der er i EU (20-42 pct.).  I januar 2005 vidste kun halvdelen af vælgerne, hvilke partier, der sad med i regering (55 pct.); den andel steg pænt de næste måneder (73 pct.), men eftersom der var folketingsvalg, var det måske ikke hverken overraskende eller imponerende.  Kun hver tredje vidste hvilket land, der havde EU-formandskabet (33 pct.).  Hele 91 pct. af vælgerne vidste i 2005, at Frank Jensen var Socialdemokrat–men givet at han på det tidspunkt var kandidat til S-formandsposten (og dermed statsministerkandidat), burde man ikke kunne forvente meget andet.  Mere sigende kunne kun henholdsvis 63 pct. og 77 pct. oplyse de rigtige partifarver på daværende politisk ordfører Jens Rohde (V) og miljøminister Connie Hedegaard (K).

Om nogle af disse spørgsmål kan man sige, at det i sidste ende måske ikke betyder så meget i praksis.  Hvad gør det f.eks., at man tror, at der er 177 eller 181 medlemmer af Folketinget snarere end 179? Men at så mange danskere ikke ved noget, som de er blevet undervist i i skolen, og som jævnligt dukker op i omtaler af dansk politik, antyder, at det kan stå meget værre til med uvidenheden: At det formodentlig kun er toppen af uvidenhedens isbjerg.

Det kunne noget tyde på.  Kun 1/3 af de adspurgte vælgere vidste f.eks., hvorvidt de offentlige udgifter til forsvar, folkepension eller folkeskole var størst.  Blot 2/3 vidste, at det var amterne, der havde ansvaret for sygehusene (63 pct.).  Kun lidt over halvdelen (60 pct.) vidste, at Danmark selv bestemmer indkomstskattens niveau.

Og hvis kun så få ved den slags, hvordan skal de så forholde sig til forslag om at ændre på disse forhold? Eller til politikere, der ytrer sig om det?  Kan vælgerne siges meningsfuldt at vælge politisk, når mellem 1/3 og 2/3 af dem ikke kender til eller forstår selv relativt simple politiske omstændigheder?

***

Der er aldrig blevet brugt flere skattekroner på uddannelse end i dag.  Aldrig har så mange fået en studentereksamen eller en videregående uddannelse.  På intet tidspunkt i menneskehedens historie har så mange mennesker haft så stor adgang til så megen information gratis.  Alligevel er der massive huller i vælgernes viden om ret basale politiske forhold–altimens de samme givetvis har tilstrækkeligt med viden til at fungere godt i hverdagen omkring dem.  Lignende survey fra andre lande antyder endog, at der er en ikke-triviel andel af vælgerne, der ved virkeligt, virkeligt lidt om verden.

Måske det fortæller os et og andet?

25 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    @ Elisabeth Stoltz, 24. april kl. 11.27!

    Meget interessant med dit indlæg , hvor du har helt ret!

    Men hvad skal man gøre med adskillige generationer, der efterhånden er i besiddelse af en “studentereksamen” – men alligevel mangler den mest basale viden om historie og politik?

    Skal de på “opdragelseslejr”? Nej, det hjælper nok ikke! Hvis en 11-12 år med afslutning i det “gymnasiale univers” ikke kan bibringe nogen almen viden- så er det vist omsonst!

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg glemte at få med, at Bertel Harder også udtrykte, at så skulle der samtidig gives højere løn. Joh, hvis det så på visse stræk gav bedre også udvalg og dermed valg af politikere.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Bertel Harder foreslår pt, at der skulle være 30 færre folketingspolitikere, så det skal kunne blive ekslusivt at være politiker MF.

    Hvad nu, hvis vælgerne så ikke formår at vælge et egentligt potentiale. Også af den grund, at der ikke stilles tilstrækkeligt op blandt de dygtigste danskere?

    Kan disse så dække hele Danmark ordentligt?

    Jeg forstår godt tanken – men det bliver det ikke bedre af, er jeg bange for. Det er jo ikke som med ansættelser af mennesker til de høje lederstillinger. Der skal der både uddannelse og andre kvalifikationer til, hvilket bliver testet for at undgå fejltagelser, da der er dyrt for firmaerne.

    Jeg kunne forestille mig, at man i vore dage efterhånden opgraderede lærerstanden! for vore børn og I sidste ende for samfundets ve og vel.

  4. Af P Christenen

    -

    “Kun lidt over halvdelen (60 pct.) vidste, at Danmark selv bestemmer indkomstskattens niveau.”

    Gør Danmark nu også altid det ?
    Med de udgiftskrævende internationale medlemsskaber, som landet har,
    er det udsagn ikke ubestrideligt.

  5. Af Hans Hansen

    -

    Men nok så interessant viste målingen, at gennemsnitligt gjorde dette forhold sig gældende: Jo mere ukorrekt, man var m.h.t. Ukraines placering i verden, desto mere var man fortaler for et militært indgreb. Uvidenhed stod ikke i vejen for at ville gøre noget politisk drastisk–snarere tværtimod.

    ———–

    Det er lidt på plads at nævne, at det er befolkningerne som helhed, og altså ikke kun i Danmark, der ikke ønsker at deltage i flere aktivistiske krigsindgreb, også at det er de danske politikere i særdeleshed, der mener at de vil handle på landets vegne med aktivistisk indgriben. Denne holdningsændring fra politikerne skete mens Fogh var statsminister. Om det så har noget at gøre med Fogh’s planlagte NATO ambitioner får man nok aldrig sandheden at vide om.

    Sagen er blot, at det er befolkningen i Danmark der ikke vil deltage i krige og ikke politikerne. Man glemte iøvrigt at spørge befolkningen IHT tidligere krigsaktivisme.

  6. Af Hans Hansen

    -

    “Til gengæld lykkes det med jævne mellemrum vælgerne at vælge politikere, der træffer katastrofale valg, koster menneskeliv i massevis eller formøbler enorme formuer–og ovenikøbet genvælge dem.”

    ——-

    Det er korrekt. Imidlertid er det ikke befolkningen der vælger partiernes ledere. Det sker som bekendt efter det parlamentariske grundlag, hvorefter et er partiet og noget andet er deres ledere. I de politiske partier er der udpræget holdning til, at det er partiet og ikke personspørgsmål der afgør partipolitik, men alle ved at det er lederne der sætter dagsorden. Derfor finder man divergens mellem partiets popularitet vs ledernes popularitet. Man stemmer således med begrænset indflydelse på hvem man finder velegnet.

    Der er flere faktorer der gør sig gældende IHT et folketingsvalg, der virker begrænsende på folkestyret, og det er disse der tilsammen udgør divergens. Eksempelvis er Løkkes popularitet ikke den største mens Venstre er det største parti. Samme gør sig gældende for Socialdemokratiet og Thorning. Omvendt forholder det sig med DF, hvor Thulesen Dahl’s popularitet afspejler DF’s. Det er dermed ikke entydigt IHT begrænset folkestyre, men dog et udslag der tilsammen giver vælgerne begrænsede muligheder.

    Jeg tror ikke personligt på, at denne divergens mellem valg af partier og ledere forandres før demokratiet nytænkes, men at det kan forklare noget af den kendsgerning, at partier genvælges på trods af overordentlige store politiske fejltagelser.

    PT diskuteres det i Socialdemokratiet om man lytter til befolkningen. Det ved de fleste at det gør Socialdemokrater ikke, og det står endnu værre til med Radikale Venstre. RV siger ligeud, at de ikke fører politik efter befolkningens ønsker, men efter hvad de mener er det rigtige. Man kan mene om det hvad man synes, men det er ikke særlig demokratisk, og det er en direkte årsag til gentaget fejlslagen politik og generel lede ved politikere.

    Det er et problem at tale om populisme i en negativ kontekst. Det vidner om manglende demokratisk bevisthed, og kan skyldes at de involverede ikke kan finde flertal for deres politik. Af samme grund bliver man mindretalstilhænger. En politisk dinosauer så at sige, tilhænger at begrænset diktatur, og synspunktet synes tværpolitisk. Politikere kan lyve, snyde og fejle uden konsekvens for individet, fordi tilhængere blandt vælgerne er mere eller mindre partipolitisk “hjernevaskede”. Det får så mange følger, hvor demokratiet, der i sidste ende tilhører befolkningen, kort sagt begrænses parlamentarisk.

    I min optik er det yderst kritisabelt. Når man ikke lytter til befolkningen, så sættes folkestyret ud af kraft hvor politik ikke harmonerer. Politikerne kan love et før valg og handle modsat efter, uden direkte folkelig konsekvens for politikeren. Det nægter tilhængerne af begrænset diktatur at forholde sig til, og derfor fortsætter den politiske elitærisme. En elitær teoretisk uddannet forsamling af politikere, mod størstedelen af befolkningens praktiske erhvervserfaring.

    Det forværres naturligvis af at man ikke lytter til befolkningen. At man anser et oplyst flertal for politisk og praktisk ubegavede. Sandheden er formentlig i virkeligheden omvendt. At politikernes forståelse slet ikke kan måle sig med befolkningens samlede, hverken hvad angår intelligens eller praktisk erfaring.

  7. Af Søren Revser

    -

    Hvor tit har man ikke hørt flosklen om, at hvis man ikke bryder sig om korrupte politikere så kan man jo bare selv stille op.

    Dertil er kun at sige at det kun kan komme fra en tåbe eller en med ønsket om at beholde sit ben.

    Først og fremmest bør det naturligvis ikke fordre, at man sidder på Christiansborg for at kunne komme kriminelle til livs. Dernæst – hvad er mon chancen for at komme magtmisbrugere i forkøbet, når de samme magtmisbruger netop køber og lyver sig til magten. En retskaffen person har stort set ingen chancer for at komme til fadet, det skal Christiansborg i samlet flok nok sørge for.

  8. Af Spredt fægtning V | Punditokraterne

    -

    […] Peter Kurrild-Klitgaard skriver i Berlingske Tidende – inspireret af Ilya Somins Democracy and Political Ignorance: Why Smaller Government Is […]

  9. Af thomas nissen

    -

    mon ikke bare det er menneskets gennerelle dumhed der bliver synliggjort.
    det er ingen hemmelighed at 85% af klodens befolkning er nogen uduelige tåber. i dk udgør de ca. 70%

  10. Af Frank Sørensen

    -

    Der laves mange spøjse undersøgelser.
    Få små ti år siden blevet der i USA lavet én, hvor man bad et stort antal personer om at vurdere hvor de selv mente de befandt sig på en skala fra det yderste højre til det yderste venstre. Derefter stillede man dem basale, økonomiske spørgsmål om begreber og sammenhænge. Resultatet af undersøgelsen viste, at jo mere til venstre man betragtede sig selv des mindre vidste man om økonomi.
    Det kunne jo være forklaringen på villyarder og lignende fænomener. Det er jo samtidig en god undskyldning. Men samtidig en vældig god anledning til at være meget agtpågivende, når mennesker fra S, SF og EL tale om økonomi. De aner ikke en høstblomst om, hvad de taler om.

  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    AF OLE HANSEN – 25. APRIL 2014 1:58
    “Nogen her mener at Danmark ikke er et korrupt land. Hvorfor der heller ikke er gået korruption i partiernes politik. Men er det nu rigtigt?”

    Der vil altid kunne findes eksempler på korruption og magtmisbrug, MEN

    Danmark er et af verdens mindst korrupte lande, når der måles på parametre som misbrug af magt, hemmelige aftaler og bestikkelse i den offentlige sektor.

    Det viser det nye indeks fra den uafhængige organisation Transparency International, der har til formål at bekæmpe korruption i hele verden.

    Danmark topper listen sammen med New Zealand med en score på 91 point ud af 100 mulige. Tæt fulgt af Finland, Sverige og Norge på de efterfølgende pladser.

  12. Af Finn Bjerrehave

    -

    Politisk uvidenhed, det er stemmer på Kommunisternes parti EL., og politisk dumhed er stemmer på DF., og resten er det politiske råderum, og der skal fremtiden vælges.
    Dette valg skal gøre Dansk politik, mere politisk, men desværre uden garanti.
    Vi kan aldrig få hvad vi vælger, nemlig vores opstillede politikere, er uden chance for at indfri vores forventninger, og måske spærregrensen er svaret.
    Politisk uvidenhed :Børnecheck, nemlig en ydelse som tilfører Danskerne mere end vi sender til vores Europæiske børn, hvor faderen arbejder i Danmark, hvor kun 2 partier Soc.D. og R, ønsker at opfylde Rom traktaten.
    Politisk uvidenhed, er når Dong og Goldman Sachs, næsten er nabo i skattely på Cayman Island
    samt at Dong er det eneste selskab som henter olie op af Nordsøen, og ikke betaler een krone i skat, hverken Kulbrinte skat, eller Selskabsskat,mm, men til gængæld betaler skat i Norge, som har strammere skattrevilkår.
    Viden er stor frustation.Finn Vig

  13. Af Birgitte Windwood

    -

    Jeg kan huske en underviser engang sagde: “Det drejer sig ikke om at vide, men om at vide hvor man kan slå det op.”

  14. Af Ole Hansen

    -

    Nogen her mener at Danmark ikke er et korrupt land. Hvorfor der heller ikke er gået korruption i partiernes politik. Men er det nu rigtigt?

  15. Af Jan Petersen

    -

    Dansk “folkestyre” anno 2014 er en håndfuld skatteyderbetalte virksomheder (partier), der via organiseret løgn og bedrageri (spin) indbyrdes konkurrerer om, hvem der kan svindle mest “stemmekvæg”.

    Vel ikke så underligt folket mister interessen for det “Kejserens nye klæder” – cirkus !

  16. Af georg christensen

    -

    Hvad er i grunden forskellen mellem politisk uvidenhed og privat klogskab?. Ord som du selv har sat til diskussion.

    Mit spørgsmål vil derfor være: Er politisk uvidenhed i grunden ikke det samme som privat klogskab?

    Den eneste forskel, som jeg kan se, er at politisk “uvidenhed”, følger “flokmentalliteten”, medens privat klogkab tilhører “enkeltindividet”.

    NB: Hold da “kæft”, nu skal endnu en “kamel” sluges. Hvor findes ressultatet, når klogskabens uvidenhed ønskes diskuteret.

  17. Af Søren Mouritsen

    -

    Hej Peter

    Det som er gået galt er set repræsentative demokrati. I Schweiz hvor jeg bor er der langt mere direkte demokrati. I praksis betyder det langt mindre magt til politikerne, som herved ikke blot kan bestikke vælgerne for deres egne penge til at stemme på sig. I praksis betyder. Det også lave stemmeprocenter, idet det kun er de virkeligt engagerede der stemmer. I det repræsentative demokrati i Danmark bestikkes sofavælgerne med falske løfter og ofentligt forbrug og velstand. Så er politikerne glade for den høje valgdeltagelse.

    Men det er også derfor Schweiz er en succes og Danmark er en fiasko.

  18. Af Poul Teichert

    -

    Man er vel uden politisk indflydelse, såfremt man ikke flokkes i et politisk parti, hvor chansen for et levebrød er større end at vinde i lotto, uafhængigt af viden og erfaring, eller et statsstøttet NGO.. Man har systematisk nedbrudt menneskers selvfølelse og demokratiske sans, og tilsvarende udelukket besværlig kommunikation og indsigt fra udenforstående. Hertil kommer, man i ly af samme skjulte dagsorden, har afskaffet ansvar over for borgerne, har raget til sig af fordele, og efterhånden fået demokratiet syltet ind i ligegyldighed.

    Demokratiske beslutninger sker efter en ‘beslutningsprotokol’. I folketinget er beslutningerne truffet i lukkede udvalg, og afstemning er blot en formssag. Tilsvarende i kommunerne, hvor nærdemokratiet højest består i at det af embedsmændenes udarbejdede dagsorden med anbefaling, kun med formandens godkendelse kan afvises, og uenighed blot noteres som stemme imod. Ingen referat af debat og ordveksling, og dermed ingen inspiration eller opfordring til debat. Det er ikke demokrati.

    Betalte NGO-ere har muligheden for at lobby deres interesseområde. Det sætter kvantiteten over kvaliteten, når politikere ikke har viden og erfaring til at modstå presset.

    Folketinget har igennem tiderne tiltaget sig en række skattefri goder, som gør, de ikke mere deler vilkår med befolkningen. Halver antallet af folketingsmedlemmer og fordobbel lønnen, men lad dem så leve med de vilkår, som er resten af samfundet til del, og fjern så den skattefinansierede støtte til partiforeninger, som gør dem helt ligeglade med befolkningen.

    Da vi er verdens mindst korrupte samfund, må man søge efter årsagerne til IC4, helikopter, sygehus, IT med mange flere skandaler, og få et ansvar placeret. Det kan ikke passe, det offentlige alene er besat med så uduelige indkøbere, og det må anskueliggøres hvor fejlene ligger, så de ikke gentages. Senest må man spørge, hvordan man kan udvælge sygehusprojekter med væsentlige faglige mangler. Man kan spørge hvorfor man bygger mastodontsygehuse som efter 10 år er så befængt med resistente bakterier, at de aldrig kan gøres rene. Man kan spørge hvorfor man bygger mastodontsygehuse, når specialister i dag kan formidles via internettet og dermed stå til rådighed for nære sygehuse osv. osv.

    Er vi ikke kommet dertil, at vi må omtænke demokratiet? Kræve 5 års ansættelse i det private erhvervsliv før valgbarhed. Forbyde offentlig ansatte valg til kommunalbestyrelser og folketing, ihukommende Thorkild Simonsens svar, da han blev spurgt, hvordan han kunne acceptere så gunstige vilkår vedr. lærernes arbejdstid: Det var let nok at blive enige. Der sad skolelærere på begge sider af forhandlingsbordet. En hån mod andre borgere i et land, hvor inhabilitet er et næsten ukendt ord.

    Eller fortsætter ligegyldigheden?

  19. Af Søren Revser

    -

    Demokrati handler om frie valg.
    Danmark er et pseudodemokrati, hvor man får nøjagtig den samme spand L.. uanset hvad man stemmer – Det er IKKE demokrati!

  20. Af Bjørn Sørensen

    -

    Når 46% af befolkningen er svage læsere og de næsten 20% reelt er analfabeter får man et billede af hvor mange som ikke kan læse eller ikke læser bøger eller anden skriftligt materiale.
    Så mange lader sig nøje med ammestuesnak og hvad DR serverer, hvilket ikke er tilstrækkeligt for at få et billede af realiteternes verden. At så mange ikke er så videbegærlige er en realitet som lærerne i den “sorte skole” vidste hvorfor man terpede eleverne for at give dem de basale kundskaber i læsning og regning,
    Det holdt man op med for det var lidt ulideligt for de kvikke elever, så for at tækkes dem svigtede man de svage elever, som oven i købet fik eksamenspapirer og adgang til højere uddannelser unden at have de basale kundskaber for at studere. En underviser på KU udtalte fornyligt i en TV-udsendelse at 1/3 af de studerende ikke var studieegnede, men alligevel fik mange af dem eksamenspapirer. At dette akademiske proletariat så har svært at finde varig beskæftigelse gør at man har gjort dem en bjørnetjeneste og at de ville klare sig bedre her i livet hvis de fik en uddannelse der svarede til deres niveau., og mange havner i ufaglærte jobs.

    Vi har levet i en tid hvor den politiske og meningsdannede elite troede på det egalitære samfund, men da vi mennesker ikke er født lige så fungerer det egalitære samfund ikke efter hensigten. Så for at kompensere for det finder man på alskens former for særhensyn og præferencer og dermed underminerer kvalitative krav, for at nå den ideologiske målsætning.

    At næsten halvdelen af befolkningen ikke er så videbegærlig, kan google langt fra kompenserere for, for hvis man ikke har en solid paratviden kan man ikke jonglere sig igennem tilværelsen. At mange ikke kan simple udregninger i hovedet er et handikap som gør dem mindre egnede til selv simple jobs.

    Problemet idag med vores demokrati er at store dele af befolkningen overhovedet har tilstrækkelig indsigt i hvad der foregår i samfundet, hvorfor de er afhængige af at de kan stole på de politiske partier og politikerne.

    Men her i HC Andersen’s land burde alle vide at det ikke er alt hvad spindoktorerne fortæller, er sandt, og at en hel befolkning let kan bildes ind hvad selv en lille dreng formår at gennemskue.

    Ak ja, indtil til videre må vi stadigvæk vente på at befolkningen inser at velfærdssamfundet er en urealistisk fiktion.

  21. Af Søren Jensen

    -

    Ja, uvidenhedens bjerg er nok større end Mount Everest. Men folkeskolen og studentereksamen er jo heller ikke hvad de var en gang. Niveauet er dalet betydeligt. For den politiske “elite” har jo siden 1968 arbejdet på at ingen skulle lære, hvad ikke alle kunne lære. Venstrefløjen mener jo at alle har evner til at blive ingeniør, matematiker eller læge osv., og fornylig udtalte en kvindelig rektor at det ikke betød noget særligt om gymnasieelever kunne læse, regne og skrive. Paratviden kan det også være ligemeget med, for man kan jo bare slå op i et leksikon eller finde noget på nettet og bla-bla-bla. Næsten al undervisning er blevet indrettet efter at så mange skal igennem som muligt, uden hensyn til evnerne, og hvilken kvalitet der sidenhen vil kendetegne de pågældende fag.

    Fra magthavernes synspunkt er en uvidende befolkning det bedste. Eller rettere, borgerne må gerne vide en masse, bare det handler om pjat og pop og irrelevante emner. Hvorfor vi bombarderes med ligegyldige oplysninger der ikke kan bruges til noget.

    Oveni uvidenheden lægges så et tykt lag af halve og kvarte sandheder, der suppleres med fortielser og direkte løgne. Blot se hvordan DR fører sig frem. Igår lod de, via en dame fra S, lytterne vide at indbruds-kriminaliteten falder og falder. Men i forgårs oplyste helsides-annoncer fra Falck om at Danmark nu har EUROPA-REKORD i indbrud. Og hvis man følger med, véd man at trods DRs hyppige forsikringer om at kriminaliteten hele tiden falder, og er faldet og faldet i årevis, så er den nu værre end nogensinde. Noget som også Berlingske har bragt artikler om.

    Og hele vejen igennem er DR jo gået fra at være et oplysende medium, til at være et manipulerende og propagandistisk medium.

    Og så er der en anden ting. En bekendt af mig satte igår en kritik af kommunismen på Søren Pinds blog, men indlægget er stadig ikke kommet på. Hvorfor ikke. Det ER modtaget, og nu er der snart gået 24 timer, og det er stadig usynligt. Hvorfor? Er det ikke at bidrage til almen uvidenhed og demokratiets forfald, når et relevant indlæg udelukkes?

    Så er der medierne i almindelighed. De er blevet bedre i den senere tid, men er det ikke også på tide at fløjlshandskerne tages af i forhold til den underlødige og ulykkesskabende politik som regeringen og politikernes flertal hælder ud over borgerne__ en politik som er præget af ikke bare massiv uvidenhed og inkompetence, men også af kynisme og arrogance i store mængder.

    Men vælgerne er jo trods alt ikke helt dumme, og de koncentrerer vel deres opmærksomhed om hvad der er relevant for Danmark og dem selv. Og mon ikke de fleste af dem har opdaget at man snart kun kan stole på sig selv, og ihvertfald ikke på alle de officielle sandheder og statistikker. Og mon ikke de også er klar over at Danmark er på vej i en forkert og farlig retning? Ihvertfald tyder regeringens nedtur på at bevidstløs opslutning bag gamle partier ikke længere er helt så moderne en ting som for få år siden.

  22. Af Jesper Høegh

    -

    Nødvendigheden for at være belært -veluddannet – overflødigt

    Nettet ved alt- – altid lige ved hånden!

    De fortabte- glemte – der ofte var veluddannede/ velorienterede – er de ældre/syge -de har intet Net ved hånden hverken direkte eller indirekte.

    Vi har alle taget for givet – når vi betalte uhyrlige skatter – sørgede Kollektivet/Staten for at administrere Borgernes midler
    på bedste vis.

    Historien fortæller os – Bistandsloven – fremstillet af Eva Gredal i tresserne blev roden til alt ondt – .

    Folk tog de job der var — nok ikke ønskejobbet – men overlevelse/springbræt – til at komme videre –
    udviklingen viser os – VELSTAND – kaldes det – nej bistandshjælp hedder det – og udlændingene tager nu de job der er.

    Derfor kloger vi os alle – fordi – vi mere end nogensinde – må stå på mål for alle fejltagelserne –
    Velstand og Velfærd – et overstået kapitel.

  23. Af Elisabeth Stoltz

    -

    Beskæmmende læsning om niveauet for uvidenhed i Danmark og USA. Måske har den moderne tilværelses ulidelige lethed ramt os på den måde, at begreber som videbegærlighed, ambitioner, almindelig dygtighed, gøren sig umage og følelse af pligt til at sætte sig ind i tingene er helt forsvundet ud af vores bevidsthed. Det ville være skønt, hvis man – ikke bare i skole g uddannelsesinstitutioner – kunne skrue lidt op for ambitionsniveauet.

  24. Af Niels Juul Hansen

    -

    @PETER KURRILD-KLITGAARD

    Meget interessant blog.

    “Til gengæld lykkes det med jævne mellemrum vælgerne at vælge politikere, der træffer katastrofale valg, koster menneskeliv i massevis eller formøbler enorme formuer–og ovenikøbet genvælge dem.”

    Nøjagtig hvad jeg tænkte, da Fogh blev genvalgt.

    Og når man tænker på befolkningens uvidenhed, så er det endnu mere trist at se populistiske partier, der som vejrhaner følger diverse folkestemninger.

  25. Af r. vangkilde

    -

    Har P.K-K – en pointe
    Der skal tre stemmer til politik!
    Men en stemme i privat klogskab!

    ELLER, sagt på en anden måde, arbejde måles ikke i politik, når man
    i Socialdemokratiet er uden arbejder, så vælter socialismen når skat betyder mere end arbejde.
    (politik er jo ikke en uddannelse, når enhver idiot har forstand på politik)

    Politik og demokrati er jo kun et styringsredskab, som måles i penge, tid, effektivitet, kreativitet, kvantitet,kvalitet etc.

Kommentarer er lukket.