Obamas nedtur

Af Peter Kurrild-Klitgaard 14

I denne uge var der valg i USA.  Igen.  Kun et år efter at Barack Obama sejrede ganske klart ved præsidentvalget.

Tirsdagens lokalvalg i USA var derimod–som ofte før i “skæve år” (2013, 2009, 2005, o.s.v.)–svære at få megen landspolitisk mening ud af.  Der er i “de skæve år”–modsat præsidentvalgs- og midtvejsvalgsårene–relativt få på valg, og det er typisk lokalpolitiske og personlige forhold, der dominerer.

I en af USAs mest venstreorienterede byer, New York City, vandt en kandidat fra Demokraternes venstrefløj, Bill de Blasio, borgmesterposten og blev den første Demokrat i 20 år til at vinde den.  Men det var ikke så interessant, som det lyder, al den stund at de to foregående borgmestre (Rudy Giuliani, Mike Bloomberg) begge oprindeligt var Demokrater, som skiftede til det Republikanske parti ud fra mestendels bekvemmelighedshensyn (og i sidstnævntes tilfælde videre væk som uafhængig).  I New York er politikken altid til venstre for midten, uanset hvem der er borgmester; spørgsmålet er mere “hvor meget?” og “hvor hurtigt?” snarere end “hvorhen?”.

I New Yorks nabostat New Jersey vandt den karismatiske Republikaner Chris Christie med 60 pct. af stemmerne genvalg som guvernør–og det med en af de største valgsejre, som en Republikaner har haft i den ellers solide Demokratiske stat i et halvt århundrede.  Sejren var nok mere drevet af personlighed og stil end ideologi men antyder måske, hvad Republikanerne skal gøre for at kunne vinde valg i fremtiden.

Det modsatte var tilfældet i delstaten Virginia–oprindeligt en solid Demokratisk stat frem til 1980erne, sidenhen ofte Republikansk, og ganske tit en “vejrhane” for, hvilken vej vinden blæser, fordi den alt i alt minder meget om landet som helhed (sammensat, konservativ i syden, venstreorienteret nord på ved Washington, DC, o.s.v.).  Her vandt Clinton-parrets mangeårige allierede, Demokraten og fund-raiseren Terry McAuliffe (48 pct.) takket være en voldsom pengemæssig overvægt en relativt snæver sejr over Republikaneren Ken Cuccinelli (45 pct.), hvis kampagne brændte sammen på flere måder, end man kan tælle.  I sidste ende var det afgørende dog nok, at en tredje kandidat, Robert Sarvis fra det liberalistiske Libertarian Party, fik knap 7 pct. af stemmerne og dermed splittede McAuliffes modstandere.

 

Det mest bemærkelsesværdige, når man ser på valget og meningsmålingerne, er dog noget ganske andet.  Hvordan det går én, der ikke var på valg og næppe nogensinde stiller op til noget igen: Præsident Obama.  Hans meningsmålinger–målt som de såkaldte “approval ratings”–har bortset fra hans præsidentperiodes første “honeymoon” sjældent været rigtigt gode.  Fra få måneder inde i hans første periode, hvor Obama var blevet mødt med begejstring, gik det drastisk ned–drevet af dårlig økonomi, en upopulær stigning i de offentlige udgifter og en endnu mere upopulær sundhedsreform, samt en vis portion skuffelse i baglandet.

USAvalg_Obama approval ratings 2009-2013

Da økonomien forbedredes i 2012, og Republikanerne med Mitt Romney stillede med et alt andet end stærk kandidat, var det dog nok til, at Obama på valgdagen sidste år nåede over 50 pct. i positive “approval ratings”.  Dét og en meget velsmurt kampagnemaskine gav ham en overbevisende sejr i valgmandsstemmer.

Men siden er det gået ned af bakke igen.  En fortsat dybt upopulær sundhedsreform, aflytningsskandaler og en langt fra stærk økonomi har eroderet ikke blot Obamas “approval ratings” men også amerikanernes syn på ham som person, som nu er negativt.

Obamas “approval ratings” har været faldende i nu et helt år i træk, hvilket er historisk.  Gallup har netop målt Obamas popularitet til det absolut laveste i hans periode: 39 pct. positive. Det er på niveau med George W. Bush i store dele af dennes anden embedsperiode og lavere end det historiske gennemsnit for andre præsidenter på sammenlignelige tidspunkter.  Ser man på RealClearPolitics’ gennemsnit af Obamas målinger, ligger han p.t. på 52 pct. negative og 43 pct. positive.  Man kan ikke vælges/genvælges med flere “negative” vælgere end “positive”.  Havde der været præsidentvalg i dag, er det med den slags tal så sikkert som amen i kirken, at Obama ville have tabt–måske endog til en Romney eller McCain.

Det kan Obama så glæde sig over, at der ikke er.  Men helt ligeglad kan han næppe være.  Midtvejsvalg i præsidenters anden embedsperiode plejer–med ganske få undtagelser–ikke at være en fornøjelse for deres partis kandidater, og præsidentens “approval ratings” kan ofte bruges som en strømpil for, hvor det bærer hen.  En præsident skal således historisk set gerne have en popularitet på ca. 60 pct. “positive” for at undgå at tabe mandater i kongressen. Præsidenter med “approval ratings” på under 50 pct. “positive” ved et midtvejsvalg taber i gennemsnit 36 pladser i Repræsentanternes Hus.

Der er lang vej igen, hvis Obama skal nå det.  Med mindre Republikanerne endnu engang skyder fødderne af på sig selv ved at opstille nogle dårlige kandidater, skal Obamas personlige og politiske popularitet rettes op med +20 pct.point, hvis midtvejsvalget i 2014 ikke skal blive en ubehagelig oplevelse for hans parti.  Det samme kan siges om præsidentvalget i 2016, omend der er lang tid til.

14 kommentarer RSS

  1. Af georg christensen

    -

    Obamas nedtur?, den ærger også mig, mit Amerika ser idag lidt anderledes ud, som jeg havde forvæntet i mine unge dage.

    Et opslidt samfund langt ude over fallittens rand, (værdiløsheden præges overalt, bygget på “papirlapper”), et samfund, som ikke giver op, men alligevel, et samfund i opløsning, vel nok kun på grund af “enkelthedens” grådigheds fornemmelse.

    NB: Et stærkt samfund og sammenhold, hvis samfunds strukturene ønskes opretholdt, er forudsætningen for videreudviklingen, især når globaliserings tankegangen sættes på dagsordnen.

  2. Af søren sørensen

    -

    NY nye Guvernør ville nok klare skærene med sin hvide baggrund og afro sønner med afro hår er han en vinder og vel informeret om hvad der betyder noget i USA!

  3. Af j b

    -

    Chris Christie lost his blue fleece but not his mojo.
    Watch out Hillary…

  4. Af Søren Revser

    -

    Man er ikke selv bedre end den korrupte politiker man stemmer på – Husk det!

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Lad os da bare, sådan for sjov, udskrive en folkeafstemning, i Danmark, næste gang der holdes præsidentvalg i USA, så kan vi få afgjort, hvor mange “demokrater” og hvor mange “republikanere”, der i Danmark – jeg tror vores valgdeltagelse vil imponere dem derovre, hvor de selv er noget tilbageholdne.

  6. Af Henrik Knage

    -

    Obama har ikke nedture, slet ikke politiske. Så der er taget helt fejl. Obama giver blot plads til yngre kræfter, thi han har vel også en familie – der tænker: Hvorfor skal en voksen mand, gå og opdrage på voksne mænd og kvinder?

  7. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Søren Revser, 7. november 2013 kl. 20:25

    Det eneste håb USA har er via et demokratisk samfund som det Danske med et evolutionær politisk landskab. Vi har ihvertfald muligheden, hvis folket bare havet oplysning nok som ikke er faktumet i det 80% borgerlige mediemarked som er Danmark og hvor Borgerlige står til magten…USA´s 2 politiske partier, Englands 3 uden ændringer muligt er ikke et demokratiske samfund men blot hvad borgerlige ønsker af kapitalistisk ditto i Danmark.

    Egentlig talt er dette jo også hvad vi har,,Da uanset hvad sidder R som borgerlig på den totale magt ved Røds overtagelse…Og hvor rød og -80% interesseret er S? Ikke meget!

    Det nuværende Danske system er faktisk fuldstændigt som det Amerikanske indtil folket forstår at R som V og DF ikke er lønmodtager MV venligt og for -80%. Top 20% ejer jo som bekendt 85% af alle Danske værdier uanset hvor rig en lønmodtager i -80% føler sig..Lidt mere humanistisk lighed ville være på sin plads..

  8. Af Søren Revser

    -

    Det eneste Obama er kendt for er vist, at sikre centralbankchefer der trykker falske penge ad libitum.

    Nu er det så langsomt ved at gå op for Amerikanerne, at det bliver de ikke rige af – tværtimod er det det største røveri i hele historien. De rige bliver rigere og de fattige kan arbejde sig ihjel mod at blive betalt i toiletpapir.

  9. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Ja, Obamas popularitet er dalet og han er udsat for en del kritik.

    Men man kan da stadig respektere ham for ikke at være helt umulig og uduelig.

    Men hvad med vores egne “præsidenter”, EU-Helle på de høje hæle og Margrethe multi-kulti Vestager? De virker da begge både umulige og komplet uduelige, gør de ikke? Er der noget tilbage man kan respektere?

  10. Af søren sørensen

    -

    Hillary Clinton vil være en højredrejet Obama men hun kan få de kvindlige stemmer hvis hun skulle blive spidskandidat..Det er vist givet at næste valg vil give muligheden for en kvinde som præsident i Guds ikke helt så køns-lige eget land.

    Ellers more jeg mig endnu engang over Klitgaards evige positive udsyn på den borgerlige sag uanset hvor sort den ser ud, kan han finde noget der lyder positivt..Sådan nogle er gode politikere..

  11. Af Niels Juul Hansen

    -

    Ja, det var måske mere interessant at se på Hilary Clintons popularitet, da hun er en mulig kandidat til præsidentposten.

    Jeg mener, at hun har ret høje ‘ratings’.

  12. Af Claus T.

    -

    Man kan tolke valgene på mange måder, men det er da påfaldende, at Tea-Party-kandidaten Ken Cuccinelli tabte i Kentucky.
    Og at republikanernes “approval rate” er historisk lav, nemlig omkring 20 %.
    Det er nok værre for republikanerne, end at Obamas ratings kunne være bedre.
    Han genopstiller som bekendt ikke.

  13. Af Samuel Clements

    -

    Hvad med de interne kampe hos republikanerne, mellem Tea-Party (Cruz/Lee) og “elitens” kandidater som Boehner og Christie. Det virker som om, at republikanerne ikke kommer i nærheden af Det Hvide Hus, før de har fået bestemt sig hvor hvorvidt de repræsenterer menige amerikanere eller blot eliten, og går de efter sidstnævnte taber de alligevel, da Obama jo er kommet til magten båret af en koalition af forskellige mindretal, selv efter at have tabt den amerikanske kerne i størrelsesordner ikke set siden Reagan.

  14. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    For tiden lader det til at amerikanerne har fået valgt sig en ret fornuftig præsident. F.eks. klarede han problemet med Syriens kemiske våben uden at bombe og uden at gå i krig.

    Hvad med at vi danskere også fandt os nogle fornuftige politikere. 80-90% af de nuværende er ikke meget bevendt, og regeringen er komplet håbløs.

    (læs på andre blogs de kommentarer der handler om den mere og mere uhyggelige og dødbringende behandling af psykiske patienter og mange andre grupper i vores såkaldte velfærds-samfund)

Kommentarer er lukket.