Amning, halal og nøgenbadning

Af Peter Kurrild-Klitgaard 73

Landede en “alien” på Jorden denne lange sommer, måtte vedkommende tro, at de største problemer i Danmark ikke var samfundsøkonomien eller lov og orden eller kvaliteten af uddannelser, men snarere disse emner: Muligheden for at amme på restauranter; hvilke religiøse skikke dyr må slagtes efter, og om dyr slagtet efter sådanne skikke kan eller skal serveres på offentlige institutioner; hvorvidt nogle halv- og helgamle mænd må blive ved med at bade nøgne på en fjern, fjern strand.  Mange andre, måske mere jordbundne mennesker vil sikkert ryste på hovedet og se alle tre debatter som udtryk for mestendels nogle meget intense sym- og antipatier hos nogle få personer kombineret med agurketid og mediernes eskalerende tendens til at fokusere på konflikthistorier.

Men pudsigt nok har alle tre én fællesnævner: De er alle eksempler på, hvad der sker, når en sfære af samfundslivet gøres til et “offentligt”–politisk og kollektivt–domæne, mens “ejendomsrettigheder” og frivillighed skubbes i baggrunden.  Noget, der let kunne være rent “private” spørgsmål, som mennesker kunne ordne imellem sig på marked og gennem civilsamfund, bliver i stedet til politiske konflikter, hvor den enes “gevinst” uvilkårligt er den andens “tab” og vice versa.  Hvis mødre får en statsanerkendt ret til at amme på caféer, uanset hvad ejerne måtte ønske, er det deres gevinst og ejernes tab–og hvis det modsatte gør sig tilfældet, er det omvendt børn og (måske navnligt) mødre, der ser sig som krænkede.  Hvis al mad, der serveres på skolerne, skal være “halal”, betyder det, at nogle børn ikke vil kunne få den mad, de måtte kunne lide (frikadeller, leverpostej, flæskesteg, o.s.v.)–og omvendt betyder ikke-respekt for muslimske traditioner, at muslimske børn ikke vil kunne spise skolemad uden potentielt at komme i konflikt med deres egne påbud.  Hvis folk skal have lov til at nøgenbade, vil det genere dem, der ikke vil have luftet andres private legemsdele tæt på sig selv eller deres børn–og omvendt vil det gå ud over nøgenbaderne, hvis alle skal have badetøj på.

I alle tre tilfælde kunne en stor del af de debatterende have haft godt af at læse en nu 102-årig britisk-amerikansk økonom og Nobelprisvinder ved navn Ronald Coase, specifikt en af de mest intellektuelt indflydelsesrige samfundsvidenskabelige artikler nogensinde, “The Problem of Social Cost” (1960).  (Faktisk er den dén mest citerede artikel nogensinde i noget juratidsskrift.)  I denne og relaterede værker viser Coase, at hvis ejendomsrettigheder–altså spørgsmålet om, hvem der må gøre hvad med hvilket, o.s.v.–er præcist definerede (og omkostningerne ved at handle små eller ikke-eksisterende), så vil mennesker altid “handle” sig frem til et resultat, der i økonomiske termer er optimalt: Ét, hvor ingen kan stilles bedre, uden at andre stilles ringere.  Det vil endog–viser Coase–være tilfældet uanset, hvorledes ejendomsrettighederne er fordelt.

Lyder det som abstrakt og irrelevant for amning, halalslagtning og nøgenbadning?  Måske det første, men det sidste burde ikke.

***

Man kan illustrere Coases pointe med dette eksempel: Lad os antage, at der er forskellige personer, der gerne vil lave radiokanaler via gammeldags æterbårne udsendelser.  Kun én kan (med succes) sende på den samme frekvens på samme tid.  Hvis alle, der gerne vil, sender samtidigt på samme frekvens, ødelægger det resultatet for alle.  Hvis der derimod er præcist definerede ejendomsrettigheder (hvem må sende på hvilken frekvens hvornår, o.s.v.), er der ikke noget problem.  Resultatet vil være, at “ejendomsrettighederne” resopekteres og iøvrigt kan købes og sælges og udnyttes på en måde, der i økonomiske termer er godt for samfundet som helhed.  Men Coase havde en dybere og knap så intuitiv pointe: Selv hvis der som udgangspunkt ikke er præcist definerede ejendomsrettigheder–så radiostationerne sender “oveni” hinanden–vil det (så længe “transaktionsomkostningerne” er beskedne) være muligt for parterne at forhandle sig frem til et positivt resultat: Den radiovirksomhed, der har størst økonomisk fordel af at kunne sende, vil have et incitament til at betale de andre for ikke at forstyrre dens signal–og den vil i sidste ende ende med at kunne sende.

***

Lad os tage eksemplet med amning.  Næppe mange vil seriøst argumentere for, at alle mødre har en absolut ret til at amme præcis, hvor de vil, og hvornår de vil–herunder i private hjem, hvor de ikke er inviteret indenfor.  Først og sidst er det et spørgsmål om ejendomsrettigheder: Hvem må bestemme, hvem der må amme hvor?  Den naturlige løsning er–naturligvis–at det er ejeren af det pågældende sted, der bestemmer–ikke gæsten.  Så længe der er et marked, og det er præcist defineret, hvem der har retten til at bestemme hvor, er der reelt kun et pseudoproblem: En pluralisme af alternativer vil kunne eksistere: Caféer, hvor der ikke må ammes; caféer, hvor der godt må; caféer, hvor der må ammes på bestemte tidspunkter eller steder men ikke på andre; “caféer” hjemme hos nogen i stedet for ude i byen, o.s.v., o.s.v.  Mødregrupper, der ønsker at drikke caffe latte og amme, vil tage deres “business” derhen, hvor det er accepteret–og andre, der ikke vil se på det, vil søge derhen, hvor det sker minimalt.  Hvis der er tilpas mange af den ene eller anden observans, vil der være et udbud til at tilfredsstille de ønsker–og kombinationer.  Gæsterne kommer i en vis forstand til at betale restauratørerne for deres egne særlige præferencer.

Kunne man “vende” Coase om og sige, at det var mødrene, der havde “ammeretten”, så at sige, og at det så var restauratørerne, der måtte betale dem for ikke at amme?  Principielt ja–og så ville Coases teori forudse, at resultatet i længden ville blive det samme.  Men her kommer spørgsmålet om “transaktionsomkostninger” ind: Det er alt andet lettere for én ejer at udstikke “reglen”, og så lade forbrugerne “stemme med deres pengepung”, end det er for en ejer at skulle forhandle separat med et stort antal ammende mødre, hvor meget de skal have i betaling for at lade være med at amme på hans café …  At lade ejerne bestemme, hvad der må foregå på hans ejendom, er (også) samfundsøkonomisk slet ikke så ringe en idé.

***

 Eksemplet med nøgenbadning er i mere end én henseende let at sammenligne–det handler også om påklædning i et “rum”, som mere end en part kræver den eksklusive brug af.  Den store forskel ligger i begrænsningen på de “naturlige” ressourcer: Der kan i praksis let laves flere caféer–det er noget sværere med badestrande.  Læg dertil nyere dansk praksis, hvor selv private strande kan frekventeres af andre, så længe de ikke gør længerevarende ophold.  Men reelt kunne man godt “privatisere” de strande, der er offentlige, på den måde, at man gav nogle bestemte dispositionsretten–f.eks. sommerhusejere i nabolaget–og så lod disse sætte reglerne, som de ville.  Hvis de var til hel eller delvis nøgenbadning, ville det så være udfaldet–med mindre andre var villige til at betale dem for at ændre synspunkt.  Og vice versa.  “Problemet” opstår kun, når flere parter mener, at de på samme tid har ret til at bestemme, hvad andre skal finde sig i eller ikke må gøre, men hvor beslutningen om reglernes indhold er blevet “kollektiviseret” og politiseret på en måde, der umuliggør en markedsløsning.

***

Spørgsmålet om religiøse regler i.f.m. mad på offentlige institutioner (børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem o.l.) virker umiddelbart som en nød, der ikke kan knækkes uden at skade andre.  En række religiøse eller “etiske” hensyn med hensyn til, hvad man må spise, vil jo reelt gøre det meget svært at servere andet end vegetarmad–og selv dét vil jo træde en lille minoritet af principfaste “carnetarer” over tæerne.  Men i sidste ende er der jo kun et politisk problem, fordi politikerne har valgt, at det er det offentlige, der skal sørge for maden (snarere end f.eks. i tilfældet med skoler børnenes forældre, sådan som det ellers har været praksis i generationer), og at man i de pågældende institutioner har valgt, at alle skal have samme mad eller kunne vælge problemløst.  Men sådan behøvet det ikke være.  Mest grundlæggende er der en fin markedsløsning: Der er f.eks. næppe mange børn på den jødiske Carolineskole, der insisterer på at få ikke-kosher mad serveret.  Flyselskaber og mange andre virksomheder kan da også sagtens finde ud af at servere f.eks. vegetarmad til vegetarer og ikke-vegetarmad til ikke-vegetarer, og skulle hospitaler og børneinstitutioner ikke nok kunne finde ud af at sælge “kunderne” den mad, som de særligt gerne vil have?  Fremfor alt ville man ihvertfald i børneinstitutioner kunne genindføre forældreansvaret for børnenes mad–og så ville konflikten være helt væk dér.

***

Ved at “kollektivisere” ejendomsrettighederne og fjerne mulighederne for, at folk, der er uenige, kan handle sig til alternative løsninger, skaber vi konflikter, der ellers ikke ville være der, eller som ville have nogle ganske naturlige løsninger.  Man kan ikke både have amning og ikke-amning, eller badning med tøj på for alle eller ikke, på det samme sted på samme tidspunkt.  Man kan ikke på samme tid lade alle spise den samme mad, der både er religiøst/etisk acceptabel for alle, og ikke gøre det.  Men præciserer man hvem, der må bestemme hvor, og “privatiserer” man valget så meget som muligt, vil markedskræfterne givetvis løse de fleste af problemerne–uden at gøre nogen gruppe til sejrherrer og en anden til tabere.  I et frit samfund kan ingen vegetar eller muslim eller jøde kan med rette brokke sig over, at andre spiser svinekød–og omvendt.

At pointere at mange problemer kan gøres mindre ved at lade være med at “kollektivisere” dem, er ikke det samme som at sige, at det er løsningen på alt, og at alle problemer vil forsvinde.  Bliver vi i eksemplet med muslimske forskrifter, er det klart, at en meget ortodoks håndhævelse af sådanne, fundamentalt er uforenelige med et frit og åbent samfund: Det er svært at se et “forhandlet” resultat, der både vil være acceptabelt for en eks-muslim, der er konverteret til en anden religion, og en muslim, der har som absolut princip, at en sådan konversion partout skal straffes med døden.  Der kunne nævnes andre eksempler.

Men pointen er, at en del problemer vil gå væk–og at nogle ihvertfald ikke vil eskalere.  Hvis vi altså lader være med at gøre alt til politiske problemer, som der skal findes én og kun én “one size fits all”-løsning på.

73 kommentarer RSS

  1. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Det er kun de DUMMESTE kvinder, der faar børn ! Eller de off. ansatte ! – De sidste er jo garanteret forsørgelse de næste 25 aar! – Saa derfor kan de LÆNE sig tilbage ! – Hyren plus børnepenge plus extra faciliteter tikker ind paa kontoen, hver den 1. i maaneden – Samfundet betaler ! –Det hele ! – DERFOR har DK.`s børn lav IQ.

  2. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Off. kontornussere ! – Man giver dem en UNDERSKRIFT paa, AT : De IKKE kan fyres ! Forlanger IKKE at de skal være Udd. Naar de (i tusindvis – har siddet (paa den flade) i 20-25 aar – ja, saa faar de TJENESTEMANDS-PENSION ! –Og saa undrer man sig over, at det offentlige bestaar af LAVESTE fællesnævner ! — Man undrer sig ogsaa i det offentlige over at, der stort set ingen IVÆRKSÆTTERE er i DK ?? –Man indfører : IVÆRKSÆTTERSKAT ! –Det var den forrige regering der indførte denne “geniale” ordning ! –Fri os fra, at faa LØKKE & Co. igen !!

  3. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Nu har Ritt Bjerregaard – forhenværende skolefrøken og alt muligt andet i det offentlige generøse ( vi giver) system –Været UDE MED RIVEN efter vores statsminister Helle THS –: Hun siger at det var en FEJL AT udskifte Nick HÆKKERUP Som forsvars-minister ! (kvinde er kvinde værst) –Hun er bare misundelig ! paa HELLES skønhed ! – Hun naar hende IKKE til stilletterne ! — Og saa var det jo iøvrigt RITT, der sagde i sin tid (som undervisningsminister) AT : Det ikke ALLE kunne lære -Det skulle INGEN lære ! -Middelmaadighed i sin reneste form ! Og med hensyn til NICK ! Saa kunne man ikke lade være med, at grine, naar han traadte frem paa SKÆRMEN –ISÆR den komiske mund !! –Hvor er det nu vi har set den paa et andet ANSIGT ! – Et “kongeligt” et ??

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nanna G

    Det er også denne afdæmpede facon, vi alle kender. Den er er intet i vejen med, tværtimod – jeg husker mere end ét årti, hvor der dårligt sås en barnevogn på gaden. Det var trist.

    Selv ser jeg hver gang glade babyer og små børn i det hele taget i by-vrimlen. Hårdt nogen gange for mødrene og fædrene – men også jubel og glæde.

  5. Af Nanna G

    -

    Lonny

    “Med hensyn til, at tage SPÆDBØRN med paa restaurant og værtshus ! –Saa er det baade SYND for børnene – restaurant-tøren – og de øvrige gæster !!”

    – Da vore børn var små, tog vi dem helt naturligt med, når vi var ude og spise. Det startede med baby, som sov fredeligt i liften. Havde han haft brug for at die, havde han selvfølgelig fået lov til det. At vi gjorde dette, var ikke synd for nogen og vi mødte aldrig andet end smil og venlighed.

    Så jeg kan altså ikke se at det skulle være synd for nogen. Jeg vil tværtimod opfordre andre til at gå så meget ud som muligt, da det er godt for parforholdet og dermed familien. Babyer er som regel også glade for den ekstra opmærksomhed de får blandt andre. Og får de for mange indtryk, har de et naturligt værn, idet de sover meget af tiden.

    Der har været meget fokus på de få, som ikke så godt kan lide børn. Men lad os også huske på de mange, som bliver glade, når de ser de små babyer.

    Der er så meget håb og fremtid i et par uskyldige barneøjne. Det er smukt – og meget livsbekræftende.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Debatten omring amning har hele tiden været et slags ‘hysterisk tilfælde’, fremfor naturlighed – og det vil sige ingen lovgivning, fordi folk skal kunne respektere, hvad det også vil sige at sætte sig en stund på en café el en restaurant, væk fra hverdagens larm, hvor der ikke trænges til andres hverdagsproblemer.

    Det er blevet grotesk – alm dannelse og blot en stien en finger i jorden vil løse problemerne, hvor der ikke kræves ind ved blot den mindste sten på vejen.

  7. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    @ Nanna G ? – Med hensyn til, at tage SPÆDBØRN med paa restaurant og værtshus ! –Saa er det baade SYND for børnene – restaurant-tøren – og de øvrige gæster !! –Den AAH saa moderne mor- paa betalt barsels-orlov (af skatteborgerne) ! – Skulle hellere begynde paa et kursus i DANNELSE – barnepleje og et kursus i VOKSENTILVÆRELSE,-

  8. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    RART NOK, at det efterhaanden er folk med livserfaring, der kommer paa “debat-banen” – Det har desv. vist sig – efter længere tids studeren af debatterne ! -At det mest har været arbejds-løse Curling generationen, der har ytret sig : –Men faar altsaa ikke et livs- erfaring, nar man har været lukket inde i diverse institioner – vuggestue-børnehave-pædagog fikseret skole, hvor de – børnene har faaet tudet ørene fulde af: Hvor vidunderlige de er og, at der IKKE maa stilles KRAV til børn ! –Det er den “overstuderede arbejdsløse-curling generation – landet staar med nu” –Den nød bliver svær at knække ! IKKE sandt ?

  9. Af Nanna G

    -

    Hans

    “Man vil hellere høre på skrigende sultne unger, end se ungen patte et par babser.”

    – Ja – det er fjollet. Amning gør børn rolige, hvilket er helt ideelt, når man er på restaurant. Bagefter sover de ofte – tungt.

    Man har altid kunnet tage sin baby med på restaurant. Hvis restauratørerne pludselig ikke kan finde ud af at de skal betjene alle, må der lovgivning til, som J Lund skriver.

    Mvh
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Beklager det huritgt skrevne, da min maskine er lidt ’sjov’ for tiden og ikke godtager enhver kommando præcist fra mig. 🙂 Mvh BHL

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rigtig kan jeg forstå, at vores statsminister har forsvaret, at vi også får vore frikadelle (egtl groteks, at det skal forsvare el blot nævnes!) – MEN straks i ‘Mogensen og Kristiansen i går trisdag, så skal det hedde sig, at Helle Thorning nærmer sig Dansk Folkeparti, det borgerlige Danmark, med en sådan udtalelse.

    Jeg er ravende træt af denne poltisering i tide g i utide, fordi hendes udtalelse står mange danskere jo i al almindelighed for.

    Det er ikke nyt el nogen åbenbaring. Det er hverdagens Danmark! Hvis det ikke er gået op for nogen – og tillige visse danskere, der vil please el ikke kan se forskel på højre el venstre heller, når det gælder, hvad der er ret og rimeligt, og dermed udnytter folks velvilje og ikke ser, at vi meget halløj ind ad bagvejen el kan risikere det!

  12. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Vores kloge – og smukke STATSMINISTER – har sat HÆLENE i overfor “De radikale`s ” leflen for alle de muslimske-islamiske masseindvandre ! -Og forsvarer “frikadellen” -jubiii — ikke sandt ?

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Amning drejer sig om barnet og mindre om moderen! Og – ammende kvinder bør se at blive voksne og kunne indse hensynet til andre, dvs at der ikke kan være frit slag i et og alt og alle vegne.

    Det er meget urovækkende for alle, når 3-5 kvinder med disse små og deres barnevogne med dyner og store tasker dukker op et sted og vil have Space – uanset hvad, så andre må enten gå for at få fred el døje med uroen, hvor de havde tænkt sig at kunne nyde en stund væk fra hverdagen.

    Så – må der oprettes amme steder el caféer; men problemet burde ikke være så stort. Jeg tror trods alt, at de fleste kvinder helst ser amningen overstået hjemmefra, når det kan lade sig gøre.

    Jeg har selv som ung mor måttet styrte hjem med barnet og det våde og endnu uvaskede tøj, fordi det arme barn ikke kunne stilles tilfreds, mens vi befandt os på vaskeriet.

    Sådan er der så meget – og dengang var der fx ikke mødregrupper at komme sammen med el at ty til, såvel som der for mig ikke var andre i mine nære omgivelser, der ventede sig el havde små børn i forvejen.

    Værre er det altså heller ikke – medmindre man skal have selskab hele dagen lang og ikke kan finde ud af at invitere nogen hjem el selv være gæst privat.

    Alt med måde og ikke dette drejen armen rundt på alle andre mennesker som i andre sammenhænge for at få sin vilje i tide og utide.

    Jeg er sikker på, at der vil være velvillighed flere steder rundt om i landet, så problemet er vist ikke så stort – men blot interessant for nogle!

    Ligedan er det befordende, når to mødre kan finde ud af bare at gå en tur sammen og så nogle få indkøb, der er alligevel så meget at se til hele tiden med de små – egne interesser i større stil nås heller ikke altid osv.

    Take it easy – fordi 2 caféer i København har været uvillige – el det var mere nyt for dem.

  14. Af Hans Hansen

    -

    Man vil hellere høre på skrigende sultne unger, end se ungen patte et par babser.

    Hold da op.

    Jeg er ikke specielt vant til at blogge, bortset fra problem besvarelser på informations tekniske fora, IT, Linux, Windows, netværk etc..

    Jeg ser nu hvorfor. Livet er for kort til så mange tosserier samtidigt. Beklager til de trods alt, men få fornuftige.

    Fortsat god fornøjelse … 😉

  15. Af J Lund

    -

    @Axel Eriksen, 11. august 2013 kl. 13:41

    Den omfattende debat om amning på offentlige steder viser vel at det ikke udelukkende er et privat anliggende. Grunden til at jeg synes at der skal lovgives om amning er at der findes visse cafeer o.l. åbenbart ikke kan finde ud af at opføre sig anstændigt over for ammende kvinder. Derfor lovgivning.

  16. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    For en kort bemærkning ! Saa faar Det Radikale Folkeparti -Med Margrethe Vestager – (skolelærerinden fra Vestjylland) – Regningen for, at ÆGTE-danskerne er saa rasende over, at muslim-pleaserne – er skyld i, at dk. staar med 32 muslim-islamistiske reservater -, hvor beboerne ikke vil drømme om, at være taknemmelige for det kæmpe offer skatteborgerne betaler for deres forsørgelse plus ufattelige beløb i børnepenge – der tydeligvis bliver til store mercedeser og BMVèr –De radikale V. kommer slet heller ind i den nye regering ! Margrethe Vestager & Co.-

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er trods alt noget, der stadig hedder dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse og dermed oplysning til borgerne, hvad skal vi ellers med mærkater om sundhed, økologi, hvor kødet kommer fra osv, hvis vi ikke liiige kan få oplyst om slagtemetode og i hvilket land, det er foregået?

  18. Af Niels Poulsen

    -

    “også selvom den foregår i sommertiden” – mente jeg naturligvis.

  19. Af Niels Poulsen

    -

    @Lonny Fischer Olsen

    Du har desværre ret i, at erhvervslivet mangler etik. Det handler om at tjene penge, og ikke om så meget andet. Det viser fænomener som gullaschbaroner, værnemagere og de danske eksportvirksomheder, som ønskede, at regeringen Fogh Rasmussen greb ind over for Jyllands-Postens ellers grundlovssikrede ytringsfrihed.

    For profittens skyld er markedet altså parat til at indgå uhellige alliancer med totalitære ideologier eller religioner – hvis man kan udtrykke det sådan.

    Og derfor er det meget væsentligt at have en offentlig debat (også selvom den forår i sommertiden) og en stærk stat, som med lovgivning kan gribe ind over for de uetiske producenter og give forbrugerne et mere mangfoldigt marked, hvor de har en mulighed for at vælge den vare, som lever op til deres egen etik.

  20. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    I det hele taget saa vil det klæde den store population af muslimislamister, der opholder sig i DK., AT træde ” et skridt tilbage” Og indse, at det er ÆGTE-danskernes land, hvor de har faaet i pose og sæk fra den dag de satte deres ben paa dansk jord -En smule taknemmelighed ville ogsaa klæde dem ! Og aabenbart har de aldrig hørt det ordsprog : AT hvis man giver FANDEN en lillefinger – Saa tager HAN hele haanden ! — Det er sagen i en nøddeskal !Det er heller ikke alle vi ikke kan lide!- F.eks., saa kan de fleste lide NASAR KHADAR -Og hvis AKKARI mener, hvad han siger ! -Saa er vejen banet for, at diverse IMAMER – (Hva faen) laver de her bliver sendt tilbage til ISLAMISTAN – hvor de hører hjemme –Det er ihvertfald IKKE i DK.- ikke sandt?

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Når jeg i mit indlæg skriver at forældre er dovne, så mener jeg, at selv om vi fik mærket kødet, så ville mange måske købe dette halal alligevel? Også nogle af os andre?

    Jeg ville ikke – og pt spiser jeg iøvrigt mest fisk el handler, hvor jeg ved, at kødet er i orden for mine ønsker i det hele taget.

  22. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Man kunne maaske ogsaa vende problematikken om og sige : AT har landbruget og fødevare styrelsen OVERHOVEDET NOGEN MORAL ! eller drejer det hele sig kun om (kræmmerfolkets) fokuseren paa PENGE ! — Hvorfor ialverden er det saa vigtigt, at PLEASE de muslimsislamistiske arabiske lande ? -Der er jo masser af muligheder for landmændene til, at dyrke spændende afgrøder ! Holde livs-stilsgrise med fantastisk smag ! ( italienerne siger, at den danske masse produc. gris smager som et bræt ! I det hele taget køber rigtig mange veludd. danskere luxus-produkter fra udlandet ! — Det skulle vel ikke være saa vanskeligt at producere disse ting i DK. ! –Det er hele denne KRÆMMER-mentalitet der er ekstremt usympatisk der skal laves om ! –Og saa er jeg ligeglad med, at ALLE skal kunne have raad til, at købe det samme ! -Det er nu altsaa saadan, at selvom man giver en uøkonomisk person kr. 60.000 om maaneden, ja saa er der tomme lommesmerter allerede den 14. i maaneden ! –Saa kan man give en anden det halve ! -som sagtens kan faa det til, at løbe rundt hele maaneden ! Og med hensyn til HALLAL – saa har dyrenes besk. igen misforstaaet det hele ! -Det er selve BEGREBET ISLAMISK kultur – den er gal med! –Og jeg ser frem til, at den rige islamiske sheik, der financierede Moske`n i KBHVN., at han er villig til, at tage sit eget folk “i pleje” — Vi skal gerne hjælpe med, at pakke den grimme bygning sammen og faa den sendt til ISLAMISTAN !

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det må være slagterierne, der skal ændre sig – dvs ikke kun være fokuseret på eksport, hvor vi så selv får import af halal-oksekød.

    Ellers burde halal-slagtning være forbudt, da vi i Danmark ellers er blevet enige om, at vores hidtil anvendte metode er den korrekte dyreetisk set. Dispensationer bør være undtagelser.

    Vi selv skal ikke finde os i at blive behandlet som undtagelser, og Kurrild har ret i, at hvis vi forbrugere ikke var så dovne vel at mærke, så ville markedskræfterne rette sig, når forældre igen selv bestemte deres børns madpakker – el var mindre sløve i diverse institutioner, der har indført denne dominans med kun halal-slagtet kød.

    Peter Kurrild nævner kosher og vegetar – uden at nævne den almindelige borgers madvaner mm, så derfor holder det ikke helt stik, da begge madvaner nævnt her er såkaldte nicher, omend flere restauranter samtidig kan tilbyde fx vegetarmad til sine gæster.

    Ang.amning – så er der netop noget totalitært over det standpunkt, at amning skal kunne foregå efter den enkelte ammende kvindes forgodtbefindende.

    Det er jo det, der er tale om i diskussionerne om amning på offentlige steder.

    Det er børnene, der skal ammes – og derfor er det ganske almindeligt i private sammenhænge, at kvinden går afsides for at få den ro, der skal til aht til barnet og dets måltid og her samværet med moderen.

    Det er vanskeligt at give barnet den fulde opmærksomhed, hvis der er meget andet rundt omkring såvel som barnet forstyrres unødigt, hvor det tillige kan siges at blive en slags seksualisering i det offentlige rum, uanset hvor naturligt det kan opfattes at amme et barn.

    Det er sammenblanding af forskellige ting, når

    @ Nanna G – 9. aug. 13:47, det første indlæg på bloggen her

    nævner folks afhængighed af ‘briller, høreapparat, stok, kørestol’, som er nødvendige for at kunne se og anvende en vis førlighed.

    En kvinde kan glimrende amme ‘hjemmefra’ og behøver ikke at amme for at gå ud, men uheldet kan være ude, så der skal være plads til, at en kvinde ikke skal være henvist til en trappeopgang, hvis der bliver problemer undervejs på hendes færd – men ligefrem at opsøge steder, der handler om indtjening for en ejer, skal kun kunne foregå, hvor ejeren er indstillet på dette.

    Ligedan er de fleste af os blevet ammet – men ikke alle med lige stor lykke, om end det ikke huskes bevidst af den enkelte. Så hvis folk går på restaurant og skal fejre et el andet el blot for at slappe af, så skal diverse mødre ikke kunne sætte dagsordenen, da de kan gå andre steder hen eller holde deres sammenkomster i hjemme.

    Så længe er ammeperioderne for den enkelte ikke i Danmark, og det er trods alt barnets ve og vel, det drejer sig om, hvor netop ro og tid er nøgleord, og hvor moderen burde blotte sit bryst, da det er vigtigt i denne tidlige fase med hudkontakten her for barnet.

    Deltager en ammende kvinde i et selskab på en restaurant, så kan sagen stille sig anderledes – og færre vil gø af det; men i private hjem går de fleste altså af sig selv afsides – og hvorfor mon?

    Ikke alle gider udstille sig i den situation!

Kommentarer er lukket.