Venstrefløjen er ulykkelig

Af Peter Kurrild-Klitgaard 102

Venstrefløjen er ikke særligt lykkelig.

Nej, det er ikke blot en beskrivelse af aktuel dansk politik, men en mere generel observation.  Åbenbart er der noget ved selve det at være venstreorienteret, der synes at gøre folk ulykkelige–eller ihvertfald mindre glade, end hvis de var borgerlige/liberale.

Det er ihvertfald påstanden fra en af USA’s mere interessante samfundsforskere, Arthur C. Brooks, der leder den kendte tænketank American Enterprise Institute og ved flere lejligheder har publiceret opsigtsvækkende forskning med overraskende konklusioner.  For få år siden udgav Brooks bogen Gross National Happiness, hvori han undersøgte forskelle i, hvor lykkelige amerikanerne er, og forsøgt at finde årsagerne til forskellene.  Nu har Brooks taget emnet op igen, senest i en klumme i New York Times, hvori han opsummerer nyere forskningsdata.

Brooks argumenterer for, at mønstret er systematisk og indiskutabelt–og at spørgsmålet snarere er, hvorfor det er, at venstreorienterede er mindre lykkelige end ikke-venstreorienterede.  Er det noget ved ideologien, der gør folk ulykkelige?  Eller er det personer med mindre tendens til at være glade, der finder sig bedst til rette på venstrefløjen?  Eller er begge dele måske påvirket af noget helt tredje?

Brooks selv peger på, at Republikanere er mere lykkelige end Demokrater, gifte er mere lykkelige end ugifte, forældre mere lykkelige end barnløse, og religiøse mere lykkelige end ikke-religiøse–gennemsnitligt, forstås.  Nogle konservative har derfor argumenteret for, at det simpelthen er ting ved det at være “borgerlig”.  Til højre i det politiske spektrum er der relativt flere, der er gift, og et fast, stabilt parforhold synes som nævnt at gå hånd i hånd med en større grad af lykke.  Der er også flere, der er mere religiøse , og ihvertfald i USA går det at være praktiserende religiøs at følges med at erklære sig for mere lykkelig.  Brooks peger på, at sammenhængene holder, selv når man statistisk kontrollerer for faktorer som indkomst, uddannelse, alder, køn og etnicitet, og han giver denne illustrative modstilling: Blandt gifte, religiøse amerikanere med børn, der er til højre i det ideologiske spektrum, erklærer 52 pct., at de er “meget lykkelige”, mens den tilsvarende andel blandt enlige, ikke-religiøse venstreorienterede uden børn er kun 14 pct.

***

En anden mulig forklaring er, at man anskuer verdens problemer forskelligt, afhængigt af ens ideologiske verdenssyn.  At højreorienterede måske har en tendens til at bortforklare verdens problemer, mens venstreorienterede omvendt kunne tænkes at have en problematiserende tilgang til verden.  Brooks mener, at der er noget, der kunne tyde på, at der er noget sandt i det: Borgerlige/liberale har en tendens til f.eks. at se individuel indsats som noget, der typisk belønnes efter fortjeneste.  Men det–at et rosenrødt billede af, hvordan verden er indrettet, skulle gøre en mere lykkelig–er næppe hele sandheden, siger Brooks: Venstreorienterede har selv illusioner om, hvor problemfrit andre ting er, f.eks. statens evne til at sikre borgernes velfærd.

***

Herhjemme har vi økonomen Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der er en af verdens førende autoriteter på området, og som har studeret de samme type emner med nogle af de samme data, men på tværs af lande eller for Danmark isoleret.  Bjørnskovs observationer er på mange punkter meget lig Brooks’: Man er mere lykkelig, hvis man er højreorienteret: Mens 72 procent af de venstreorienterede danskere erklærer sig rigtig godt tilfredse med tilværelsen, så gælder det samme for hele 83 procent af de højreorienterede–selv når man kontrollerer for indkomst og demografiske forskelle.

Noget lignende gælder, når man ser på data på tværs af lande, indsamlet af University of Michigan og baseret i interview med 100.000 personer fra hele verden, og noget tyder på, at årsagen kunne være opfattelsen af lighed/ulighed–eller måske mere dybereliggende har noget at gøre med fornuft versus følelser.

Bjørnskov finder iøvrigt også, at en større offentlig sektor ikke gør folk mere lykkelige: På tværs af lande er der ingen robust sammenhæng mellem, hvor stor den offentlige sektor er, og hvor lykkelige borgerne er.

***

Denne type studier må tages med et gran salt.  Selv ærlige forskere uden nogen særlig forudindtagethed kan blive lokket på afveje af denne slags “lykke”-data, som i sagens natur er ret problematiske–både på tværs af individer men især på tværs af samfund og kulturer.  Det er også klart, at de fundne ideologiske forskelle i virkeligheden–især i et to-parti system som det amerikanske–kan dække over nogle mere partipolitiske forskelle.  I særdeleshed bør man nok være forsigtig med at tro–som mange politikere, fra Bhutan til Storbritannien nu gør–at man kan eller bør tilrettelægge indretningen af et samfund ud fra at ville “maksimere” samfundets “bruttonationallykke” som målt i survey.

Men selv hvis resultaterne ikke er helt så robuste, som Brooks hævder, er de alligevel tankevækkende: Venstreorienterede er mindre lykkelige, ikke kun for øjeblikket.

102 kommentarer RSS

  1. Af hr j christensen

    -

    Eller også gør frihed og følelesen af frihed en mere lykkelig. Ikke så underligt. Selv uden penge kan man være lykkelig, bare man har sin frihed.
    I rød stue hersker ufriheden med undertrykkelse og angsten for at sige sin mening. Helle thorning-schmidt er et slimet bevis for at rød stue ikke kommer nogen vejne. Ufriheden råder. Hvorfor brændte de ikke heksen til sankt hans?

  2. Af georg christensen

    -

    Her “tror” jeg, at du tager fejl, endelig har mit Danmark fået et parti “Enhedslisten”, som tør og vil virke for (os alle) i fællesskab. Et parti, som ikke vil lade sig styre af hverken (kommunistisk eller kapitalistisk”diktature”). Et parti med holdninger, med respekt for sig selv og overfor (det danske folk i helheden). Et parti, som glæder sig til, at “Danskheden”, i samlet flok næste gang, går til valg urnen. Ikke for at stemme på de “døde”, men for at stemme på en bedre fremtid, for vores børn og børnebørn, som tvinges til at overleve i en “Globaliseret verden”, med alle den´s udfordringer, som er let, i “fællesskab” at klare. Sådan er det bare, når “Enhedslisten” er med.

Kommentarer er lukket.