Kvote-hykleri

Af Peter Kurrild-Klitgaard 141

En ny meningsmåling viser, at et massivt flertal af danskerne afviser indføring af kønsbaserede kvoter i f.eks. virksomheders bestyrelser.  Det burde være en kold afvaskning til den regering, der tydeligvis ønsker en eller anden form for kvoter gennemført for at “rette op” på det pseudo-problem man mener udgøres af “balancen i de privatejede aktieselskabers bestyrelser”, men hvor man indtil videre har været for skræmte til at melde ud, hvad man egentlig selv mener.

Og det kan man egentlig godt forstå, for der ville være noget paradoksalt ved, at netop Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale under højstemt moraliseren skulle bruge den magt, som statens tvangsmonopol er, til et så massivt indgreb i den private ejendomsret, når nu partierne ikke engang selv frivilligt gennemfører, hvad man vil tvinge andre til.

Her er nemlig nogle af de relevante procentuelle fakta fra regeringens og dens partiers eget organisationsunivers:

  • Kvindelige ministre: 9 af 23 = 39 pct.  Hos Radikale: 1 af 6 = 17 pct.
  • Kvindelige folketingsmedlemmer: Hos Socialdemokraterne: 16 af 45 = 36 pct.
  • Kvindelige medlemmer medlemmer af partiledelsen: Hos Socialdemokraterne: 1 af 4 = 25 pct.  Hos Radikale: 6 af 17 = 35 pct.  Hos SF: 8 af 21 = 38 pct.
  • Kvindelige ledere af selve partiorganisationen: 1 af 3 = 33 pct.

Med andre ord: I de tilfælde, hvor de tre regeringspartier selv ville have været i stand til at få gennemført en “repræsentation” af kvinder på mindst 40 pct., har man som regel ikke selv gjort det.  Man mener åbenbart, at ét skal gælde for andre, men noget andet for én selv.  Eller måske har man bare i praksis erkendt, at det at gennemtrumfe en kønsmæssig matematik som ledelsesmæssigt mål kan føre til, at man må sænke kvalitetskravene.

I det hele taget er fokuseringen på private virksomhedsledelser svær at forstå–ihvertfald den umiddelbare logik i den.  Hvis argumentet er et spørgsmål om “magt” i samfundet, er selskabers bestyrelser et ret mærkeligt sted at begynde med at tvangsrepræsentere bestemte grupper, for den reelle “magt” dér er ganske beskeden for det enkelte bestyrelsesmedlem.

Ville politikerne gerne ad politisk vej gennemtrumfe en forøgelse af kvinder i fremtrædende positioner, kunne de jo–udover blandt dem selv–begynde at gøre det i offentlige bestyrelser og ved offentlige ansættelser.  Hvorfor ikke lægge ud med f.eks. et krav om 40 pct. kvinder som departmentschefer, styrelses- eller kontorchefer?  Som overlæger, dommere, politimestre og kommunaldirektører? Uanset hvorvidt der nu var kvalificerede af slagsen, forstås.

Det ville nok ikke være særligt populært, fordi det ville gøre det tydeligt for de fleste, hvor absurd et krav det er, at det skal være køn snarere end kvalifikationer, der er afgørende.  (Hvem vil man helst opereres af?  En læge med de bedste kvalifikationer, eller en med det politisk korrekte køn?)

Men måske det slet ikke er dét, det handler om–repræsentation af køn som sådan.  Måske det snarere handler om et systematisk opgør med den private ejendomsret: At ejere af private virksomheder ikke længere skal kunne bestemme, hvem der skal lede deres egne virksomheder.  Det er en velkendt ideologisk position, men den har ikke meget med hverken kvinder eller minoriteter at gøre, og det er ihvertfald ikke én, som det store flertal af danskerne deler.

Af den grund kan oppositionen allerede nu godt forberede sig på at følge Søren Pinds forslag om at bruge muligheden i grundlovens §42 for, at et mindretal kan forlange et vedtaget lovforslag udlagt til folkeafstemning.  Det vil være en vindersag for oppositionen.

141 kommentarer RSS

  1. Af Timmy Olsen

    -

    Det var Venstre, der gav os den idiotiske knivlov, som gjorde lystfiskere og håndværkere til kriminelle og sendte helt almindelige og intetanende familiefædre i fængsel.
    Det var Venstre, der gav os nye love om hunde, heste og haveaffald.
    Det var Venstre, der fik den tåbelige idé at brandbeskatte helt almindelige fødevarer som for eksempel kød, smør og ost.
    Det var Venstre, der i sit sidste regeringsår gav os 4,5 nye regler om dagen.
    Det var en Venstre-ordfører, som udtalte sig positivt om et forbud mod at drikke øl under fodboldkampe. Osv…

    Venstre er pinligheden selv. Det er lige til at krølle tæer over det

  2. Af Benny Nielsen

    -

    Ååååååh NEJ !

    Når man ser på den flok hovedløse høns der tosser rundt på “Borgen” med Helle T. som chef må guderne forbyde at der kommer flere til fadet.

  3. Af Jens Christiansen

    -

    “Jeg er kvinde, ikke anonym, selvstændig og tidligere leder, højtuddannet og ambitiøs…og imod kvoter af nogen art. Men jeg må indrømme at efter at have læst denne absurde debat, er jeg kommet i tvivl:”

    En absurd debat om et absurd forslag, som man egentlig skulle tro var en joke. Så er der perfekt sammenhæng i tingene. Det meste af debatten går vel på hvad der mon ville ske, hvis man udbredte denne absurde tankegang til andre områder af samfundslivet – og ikke kun holder sig til bestyrelseskvoter.

    Ville man fx. sætte dig ind i en Airbus A-380, hvor personerne i cockpittet var kvoteret ind på baggrund af køn – mens deres kvalifikationer blev vurderet som af sekundær betydning i en åbenbart større sags tjeneste (det er jo det debatten drejer sig om : kønskvotering først og fremmest). Nogen der melder sig velvillig som forsøgs-passager til et sådant eksperiment ? Jeg tror nærmere de ville flyve afsted med et tomt fly. Eller endnu bedre: hjerte-læger, der er kvoteret ind (der er faktisk flest mandlige personer i denne “niche”), og bare kan gå igang efter at de har fået stukket en skalpet i hånden. De fleste patienter ville nok betakke sig.

    Man skal ikke undervurdere betydningen af erfaring – heller ikke i diverse bestyrelser – de måtte de jo sande i Norge efter deres kvotelovningen – hvor uerfarne folk blev sendt ind i bestyrelseslokalet med dalende bundlinier til følge (komparative statitiske analyser er foretaget – og de har denne konklusion). Virksomhederne der bliver åbenbart presset af mere kompetente bestyrelsessammensætninger hos konkurrenter i udlandet, hvor man ser anderledes på tingene, og ikke lider af de socialistiske kvote-vildfarelser.

    Hvad er norsk erhvervsliv egentlig uden olien til at holde hånden under det hele – man kan her ikke sammenligne med DK. Alle nordmænd er afhængige af denne olie – selv grønthandleren nede på hjørnet i Oslo.

    Man kan statistisk set altid finde en nuværende bestyrelse i DK, der ikke lever op til idealerne. Disse betyrelser består typisk af en flok “silverbacks” i deres bedste alder. Derfor har man en tendens til at sætte lighedstegn mellem denne bestyrelsessammensætning og de tilfælde, hvor en bestyrelse har ageret uhensigtmæssig, såkaldt “framing”.

    Men det er nu engang også en bestyrelses opgave at tage strategiske risici – med mulighed for fejl – ellers vil erhvervslivet (og de dejlige skatteindbetalinger til den fælles cigarkasse, som det genererer) stå i stampe på sigt. Faldende bundlinier – som i Norge – afledt af uerfarne folk på broen, nok være det sidste, der er brug for herhjemme lige i øjeblikket.

    I DK er det jo efterhånden blevet sådan, at man på mange områder som person / borger så vidt muligt på agil vis skal søge at undgå konsekvenser af politiske beslutninger foretaget af ikke-klarttænkende folk – med hang til ressourceslugende detailregulering. Tænk at det er kommet så vidt.

  4. Af Axel Eriksen

    -

    Og en tåbelighed, der bliver gentaget i det uendelige – har lige så megen validitet som en løgn, der bliver fremført gang på gang!

  5. Af Bjørn Sorensen

    -

    At drive virksomhed er et spørgsmål om professionalisme.
    Det tager ca. 25 års intensivt karriereræs at kvalificere sig til bestyrelsen i det private erhvervsliv.
    At en grønskolling i dagens DK kan blive minister bare fordi vedkommende er blevet hjernevasket med de rette meninger uden den mindste erfaring afspejler jo ikke virkeligheden i erhvervslivet
    .
    Vi har vel alle set “Yes Minister” og ved derfra at ministerierne har en stab af professionelle eksperter som “rådgiver” ministeren.
    Bestyrelserne i private virksomheder består af professionelle erhvervsledere og det er deres ekspertise som er afgørende for de beslutninger som foretages.
    Man kan ikke drive virksomheder med beslutningstagere som ikke har den nødvendige indsigt og erfaring.
    Den politiske verden stiller åbenbart ikke professionelle krav til udnævnelser af folk som tager beslutninger om landets ve og vel, for bare man har de rigtige meninger er man kvalificeret.
    I øvrigt var det den måde de kommunistiske lande kørte i sænk.
    I det offentlige er 70% af de ansatte kvinder og der var en der skrev at 80% af privat ansatte er mænd. Alene den realitet viser at der er en klar forskel i erhvervsprioritering. Og ser vi på det uddannelsemæssige prioriterer kvinder de bløde humanistiske fag og mænd prioriterer de hårde tekniske fag.
    Hvis man tror at kan tryne det private erhvervsliv for derved at fremme en slutsocialisering af Danmark, så ender det ligesom i kommunistiske lande hvor ideologisk frelste kommissærer kørte landet i sænk.
    Erhverslivet er baseret på professionalisme, så hvis man tror at det kan ledes af politiske, idealistiske og kønsmæssige prioriteringer så er der masser af erfaring der fraråder den slags manipulering.
    Erfaringen fra Norge viser at: “Da Norge indførte tvangskvoter, var det et lille antal superkvinder, døbt guldskørterne, der scorede kassen ved at sidde i talrige bestyrelser hver. Det hindrede ikke, at de ramte virksomheders lønsomhed faldt. De har lidt skade af kvoterne. Det samme vil ske her. Har vi i en krisetid virkelig brug for at bebyrde de sidste rester af det private erhvervsliv med unødvendige omkostninger i en overtros navn?” (David Gress)

  6. Af Axel Eriksen

    -

    Til Line Og Tommy!

    Er det ikke repræsentanter for den nye “regering”, der har bragt emnet op igen?

    Derfor bliver “regeringen” også en del af debatten!

  7. Af Gert Vinther

    -

    @Krister Mayersahm; Man kan jo godt blive lidt i tvivl, på den måde ligestillingsdebatten ind i mellem kører. Nogle gange bringer den mindelser om den satiriske tegnefilm “Animal Farm”, hvor dyrene gjorde oprør mod bonden. Nu ville de selv bestemme! Og den første paragraf i deres nye lov skulle være: “Alle dyr er lige”… Alt åndede fred og ro et stykke tid, så blev de enige om, at det nok var bedst at have nogen til at lede sig. Da snakken havde gået et par runder, blev grisene valgt til ledere – ikke mindst fordi, de selv mente at være de klogeste. Så åndede det igen fred og ro en tid – indtil de andre dyr begyndte at bemærke sig, at grisene dels ikke var særligt begavede, dels ikke ydede deres indsats. Men inden uroen igen brød ud i lys lue, nåede grisene at lave et appendix til deres lov: -“men nogle dyr er mere lige end andre” (jo, det var grisene, grisene tænkte på.)

    Og så inden jeg bliver ramt af flyvende tomater fra alle sider: Jeg skrev at det NOGLE steder i debatten, at denne sammenligning passer strålende, og de synspunkt DET repræsenterer, kan man jo kun tage afstand fra. Der vil desværre altid være grupper, der vil opnå et eller andet ved at påtvinge andre ting og sager (så blev det vist bredt nok formuleret), og gene i en pæn (pæn?) indpakning med floskler om f.eks.> ligestilling<, når sagen faktisk handler om omvendt diskrimination.
    Jeg vil dog stadigt glæde mig over, at der er en god portion kvinder, der heller ikke synes at denne tvangsregulering er i orden. Igen, igen: Den pågående debat er egentligt kun en enkelt udløber af en usund kultur, der er ved at brede sig, med at politikere skal blande sig OG lovgive om alt mellem himmel og jord, og her på det sidste faktisk også om, hvad der sker I himlen, tsk. tsk.
    Personligt kender jeg meget FÅ mænd, der har noget som helst problem med at arbejde sammen med kompetente kvinder. Men det vi (de fleste, uden at være valgt som repræsentant) ikke gider at høre på, er at man er bedre, fordi man er født som kvinde. Vi er ikke ens , har aldrig været det og skal heller ikke nogen sinde være det (som i skræmmebilledet fra Sverrige med børnehaver der indoktrinerer børn til at ”hen”, og altså ikke hun OG han)… Gud (hvis han altså ikke er afskaffet af ligestillingsrådet) forbyde, at vi nogensinde når derhen i Danmark. Mænd og kvinder kan profitere af hinandens forskelligheder. Men det skal Søren-sjaskeme ikke påtvinges af hverken Folketinget eller EU!

  8. Af Steen T.

    -

    Andelen af kvinder i ledende stillinger er stigende og har været det ganske længe.

    Det må indgå i vurderingen, at det tager tid at uddanne og skabe bestyrelsesmedlemmer, og kvinderne n er først de sidste ca. 20 år for alvor begyndt at konkurrere og overgå mændene på de langvarige uddannelser.

    Man bliver ikke kandidat til en bestyrelse eller en direktion blot fordi man har en lang uddannelse, man skal have erfaring også.

    Det tager mindst en generation at nå op i hierarkiet, og det er ikke nogen tilfældighed, at topposterne er dommineret af ældre mennesker, for det er den tid det tager at opnå den fornødne erfaring.

    Der er simpelthen bare ikke nok kvinder at tage af endnu, der er nok akademikere, men det er altså ikke nok- erfaringen skal også være der.

    Den aktuelle situation er efter min opfattelse strukturelt betinget, og det er nonsens at påstå, at en bestyrelse vil vælge en mand frem for en bedre kvalificeret kvinde, da det strider mod selskabets grundlæggende interesser.

    Vent en halv eller hel generation, så vil der være tilstrækkeligt kvinder at vælge i mellem, og så vil andelen komme op på 50% og på længere sigt, endnu større efterhånden som massen af kvalificerede kvinder overgår mændene.

  9. Af B. Jensen.

    -

    @Skrigeskinken Torben Larsen skriver et “fint” indlæg.

  10. Af Tommy Petersen

    -

    Men diskussionen svarer lidt til ligelønsdebatten, hvor man også vil gennemtvinge – ikke lige løn for samme arbejde – men lige løn for forskelligt arbejde.
    Mange tror jo at vi ikke får samme løn for samme arbejde. Det gør vi ( med en statisk usikkerhed på 0,3% mener jeg )

    Feministerne og fagforeningernes krav går på at man fra statens side skal definere at f.eks. sygeplejerskers arbejde er lige så meget værd som en ingeniør. Derfor er kravet at de skal have samme løn. Her forsøger man, ligesom med kvindekvoter at påvirke de naturlige markedskræfter. Jeg syntes der tegner sig en samfunds- og kønsskadelig tendens.

  11. Af Krister Meyersahm

    -

    Der er jo tale om klokkeklar diskrimination, når man vil udelukke nogle for – at give andre fortrinsret.

    Giver man numerisk fortrin til den ene kategori, her kvinde/mand, så giver det tilsvarende bagdele for den anden.

    I øvrigt er det utroligt, at man ser bort fra Menneskerettighedskonventionens forbud mod diskrimination, bl.a. på grund af køn. Det er ellers gældende lov i Danmark og resten af EU.

    Kvinde eller mand – er vi ikke alle mennesker?

    Krister Meyersahm.

  12. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    “Peter, Vi kan sagtens debatere ved at pille hinanden sætninger ud og håne dem. Men det bringer os ingen steder!”

    Jeg mener ikke, at jeg i Dit tilfælde gjorde andet end at vurdere indholdet af, hvad Du skrev.

    “Reguleringer sker i alle sammenhænge. I familier, i virksomheder, i byer, lande osv.”

    Igen: Det er jo ikke et argument for, at “anything goes”, når det gælder regulering.

    “Hvis noget er uhensigtsmæssigt, er regulering en ret effektiv måde at håndtere det på.”

    Nej–det *kan* være det. Men det forudsætter a) at det pågældende vitterligt er uhensigtsmæssigt, b) at reguleringen i praksis vil bibringe det hensigtsmæssige uden at medføre konsekvenser, der er værre, og c) at det er et domæne, hvor det overhovedet er legitimt at regulere.

    “Og det er jo tvang, uanset om du bryder dig om det konkrete ord eller ej.”

    Jeg forstår ikke, hvad Du mener.

    “Og det er interessant at du fortsætter med at forsøger at overbevise mig om at vi ikke skal have kvoter, når jeg allerede i første kommentar beskrev at jeg ikke længere tror det er en farbar vej. Så hvad er din helt konkrete mission med denne debat?”

    At gøre op et meningsløst forsøg på at blæse og have mel i munden.

  13. Af Annette Bengtsson

    -

    @Peter, Vi kan sagtens debatere ved at pille hinanden sætninger ud og håne dem. Men det bringer os ingen steder!

    Reguleringer sker i alle sammenhænge. I familier, i virksomheder, i byer, lande osv. Hvis noget er uhensigtsmæssigt, er regulering en ret effektiv måde at håndtere det på. Og det er jo tvang, uanset om du bryder dig om det konkrete ord eller ej.

    Og det er interessant at du fortsætter med at forsøger at overbevise mig om at vi ikke skal have kvoter, når jeg allerede i første kommentar beskrev at jeg ikke længere tror det er en farbar vej.

    Så hvad er din helt konkrete mission med denne debat?

  14. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Annette Bengtsson: “der er jo meget andet som ejerne af private virksomheder er underlagt fra statens side.”

    Det er jo intet argument. Der er efterhånden meget lidt i samfundet, der ikke er reguleret–men det er jo ikke et argument for, at enhver yderligere regulering er nyttig eller legitim. Tværtimod vel.

    Religion er jo også allerede kraftigt reguleret, betyder det, at man skal kunne påbyde eller forbyde borgerne hvad som helst? Ligeledes med ytringsfriheden?

    “Så jeg er sikker på at de efter lidt tilvænning også ville kunne håndtere dette her.”

    Det er jeg sikker på, at kommunisterne og nazisterne
    også sagde om deres borgere … Tsk, tsk, tsk.

    “Og mit oprindelige håb for kvoter var, at det ville kunne tvinge en regulering igennem of sikre at vi begynder at tænke anderledes. Det er som næsten al forandring, den kommer først når det er nødvendigt.”

    Er det statens opgave at få os til at “tænke anderledes”? Det var dog en skræmmende tanke.

    “Men som nævnt, er jeg blevet i tvivl grundet den store massive følelsesmæssige modstand, der gør det svært at debatere emnet sagligt.”

    Jeg synes nu, at de følelsesmæssige argumenter altovervejende kommer fra tilhængerne af kvoter.

  15. Af Annette Bengtsson

    -

    @Peter, der er jo meget andet som ejerne af private virksomheder er underlagt fra statens side. Så jeg er sikker på at de efter lidt tilvænning også ville kunne håndtere dette her.

    Og mit oprindelige håb for kvoter var, at det ville kunne tvinge en regulering igennem of sikre at vi begynder at tænke anderledes.
    Det er som næsten al forandring, den kommer først når det er nødvendigt.

    Men som nævnt, er jeg blevet i tvivl grundet den store massive følelsesmæssige modstand, der gør det svært at debatere emnet sagligt.

  16. Af Gert Vinther

    -

    Jeg synes heller ikke at fokus skal være på den siddende regering. Det er en anden diskussion; (men det er nu engang dem, der forsætter den uheldige tendens).

    Fokus bør være at det er alvorlige angreb på den personlige ejendomsret, og i yderste konsekvens den personlige frihed. Og næst efter livet selv, er friheden vel det næstvigtigste, vi har? Så det der virkeligt bekymrer mig, er den enerverende tendens til tvang, millimeterdemokrati*, og kontrol med hvad-som-helst. Det var Stalin der sagde: “tillid er godt – kontrol er bedre”, er det ham, der er blevet forbilledet nu? Og vi skal til at komme ud af startklodserne, hvis vi skal stoppe den kedelige tendens med at miste mere og mere personlig frihed efter Salami-metoden. Hvis man bare filer en skive ad gangen – ja, så accepterer “folk”, det til syvende og sidst. Havde vi haft muligheden for at vække en af de frivilligt indefrosne mennesker fra primært 1960-erne til live, og vise vedkommende dagens frihedsstatus, ville vedkommende M/K sgu (please excuse my “french”) være blevet skræmt til døde – eller måske have grebet til våben for at forsvare sig. “1984” er end ikke længere er fantasifoster – fiktionen er endda blevet overgået på mange områder.

    Når man får tildelt meget magt, har man katten-rive-mig pligt til at bruge den med omtanke! At man har MULIGHEDEN for at lovgive om alt muligt (så længe det ikke er i konflikt med Grundloven / hvilket denne kvotetanke er), er der jo ikke skrevet nogen steder at man SKAL lovgive om alt muligt. Lige så lidt som man skal slå gamle damer ned på gaden, bare fordi man har fysisk mulighed for det. Det ville være til gavn for alle hvis, de “gode” lovgivere, tog og beherskede sig lidt ind i mellem, og koncentrerede sig mest om at få virksomheden Danmark til at fungere. I bestyrelser i børsnoterede selskaber har man også primært fokus på at få forretningen til at køre og holde kursen. Hvis de – som politikere – havde en rutine med at lave selve forretningskonceptet helt om og ændre kursen ved hver valgperiode, ville virksomheden de er sat til at bestyre snart være historie, lige som suveræniteten i Danmark er ved at være, hvis vi ikke vedtaget at høvle de værste vildskud af lovgivningen og forpligte politikerne om at styre forretningen Danmark, i stedet for at fokusere på hvor mange minutter de kan få i TV eller andre medier, hvor de kan komme med one-liners på de emner (de ikke folkevalgte) medier synes man skal tale om.

    * Millimeterdemokrati blev rigtig godt defineret af en 10 årig pige spurgt af sin lærer: “Et millimeterdemokrati er et demokrati der er så lille at man knap nok kan få øje på det”. 10 point for den!

  17. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Annette Bengtsson: Men det er jo *ejerne*, der skal bestemme, hvem der leder private virksomheder. Præcis som det er ejerne af et hus, der bestemmer, hvem der skal have hvilke værelser.

    Det øjeblik, man begynder at tale om “diversitet” i private bestyrelser som et politisk anliggende, hvor sætter man så grænsen for, hvad et vilkårligt flertal kan blande sig i?

  18. Af Annette Klausen Bengtsson

    -

    Interessant at se at langt størstedelen af kommentarerne kommer fra mænd?

    Jeg er kvinde, tidligere leder, i dag indehaver af en virksomhed som tilbyder udviking af mellemledere og ret så ambitiøs! Jeg har været tilhænger af kvoter men er blevet i tvivl.

    Oprindeligt tilhænger, fordi jeg ikke kan se hvordan vi kommer nærmere en større diversitet i toppen af Dansk erhvervsliv uden kvoter. Det går simpelthen for langsomt.

    Arbejdsmarkedet er oprindeligt defineret af mænd, dengang kvinderne stadig gik hjemme hos børnene. Da kvinderne så kom på arbejdsmarkedet ( fordi der var brug for den ekstra arbejdsstyrke ) deltog de under den givne præmis – defineret af mændene.

    Når mange kvinder vælger længere barsel og deltidsstillinger for at få familien til at hænge sammen, hænger det ofte sammen med at deres mand tjener mest, fordi han ikke har været sat ud af karrierespillet grundet graviditet og barsel – og naturligvis fordi vi stadig ikke har ligeløn. Derfor er det for dyrt for familien at lade kvinden satse på karrieren.
    Det betyder at vi under den givne struktur ikke flytter os. Medmindre kvinder vælger at lade au pair pigen overtage ansvaret for børnene og knokle afsted selv.
    Og spørgsmålet er om det er hensigtsmæssigt for samfundet?

    Jeg er i virkeligheden ligeglad med, om det er kvinder eller mænd der sidder på de tungeste poster. Jeg vil have de bedste til at sidde der. Og da mænd og kvinder besidder forskellige kvalifikationer, kan det kun være bedst at der er en fornuftig sammensætning.

    Med halvdelen af den samlede arbejdsstyrke som kvinder, kan det kun være godt at kvindekønnet også er repræsenteret i toppen.

    Jeg kan ikke forstå udtalelser som “Kvinder skal ikke bare vælges ind på deres køn”. Nej, selvfølgelig skal de da ikke det! Det bliver mændene da heller ikke ( eller hvad? ).

    Der skal laves en udvælgelsesprocess som tilgodeser både mænd og kvinder. Med kvalifikationerne i højsæde. Jeg ved der findes mange kvinder med gode kvalifikationer og viljen til at gå efter topposter. Men da der findes mange eksempler på mandlige bestyrelsesmedlemmer som indsætter sig selv i andre bestyrelser, betyder det at der slet ikke findes en rekrutteringsproces i de tilfælde. Og så bliver det jo svært at få flere kvinder ind.

    Og så taler vi hele tiden om bestyrelseskompetence nr. 1 er erfaring. Men det betyder jo at vi aldrig for brudt cirklen, da der derfor så kun kan være ældre mænd der er kvalificerede!

    Så måske skal vi kigge på andre kvalifikationer. Måske kan kvinderne byde ind med andre kvalifikationer en erfaring fra en anden bestyrelse eller en direktørpost? Måske er det tid til at ryste posen og redefinere de nødvendige kvalifikationer.

    Grunden til at jeg er blevet i tvivl om kvoter er pga. den massive modstand. Modstanden er fuld af følelser og har skabt skyttegrave, som forhindrer en konstruktiv debat om hvad der skal til fremadrettet.

    Jeg tror vi skal sætte os ned og gen-tænke strukturen på arbejdsmarkedet, rekrutteringsprocessen, kvalifikationer osv. Og så skal vi igang med at udvide talentmassen helt fra mellemlederniveauet! Og det er der jeg har tænkt mig at sætte ind.

  19. Af Tommy Petersen

    -

    @Annette Demant
    Så hvis erfaringen, mod forventning, viser at kvinder ( generelt ) er dårligere til at tage de nødvendige beslutninger forbundet med bestyrelsesarbejde – da skal der indføres kvoter ?

    @Peter Kurrild-Klitgaard
    Debatten på DR2 fra 8. marts( ca. 37 min inde ) svarer han klart på at der IKKE kommer et kvotesystem som f.eks. i Norge. Om det er vejen mod kvoter skal jeg ikke gøre mig klog på, men man kan da frygte det.

  20. Af Nanna Gersov

    -

    Finn

    “Stine Bosse vores nye ikon, måske fordi hun gik på pension fra Baltica som 50 årig”

    Dette at arbejde sig op til en topposition for siden at trække sig tilbage tidligt og hvile på laurbærrene, sine lukrative aftrædelsesgodtgørelser og pensionsordninger samt sine “ben” i diverse bestyrelser, er meget udbredt blandt mænd i toppen af samfundet.

    Hvis de virkelig var deres løn værd, er dette vist et ressourcespil af hjernekapacitet ud over alle grænser.

    Godt i øvrigt at flere og flere i lyset af DONG-skandalen er ved at få øjnene op for de negative samfundsmæssige konsekvenser af overbetalte gulddrenge.

    Kig i øvrigt bare på hvad folk i aktieselskabsbestyrelserne egentlig laver, ud over at sidde i andre aktieselskabsbestyrelser. Deres ledererfaring fra erhvervslivet skal ofte dateres mange år tilbage i tid og må derfor formodes at være forældet.

    Ofte sidder de i bestyrelsen for konkurrerende virksomheder i samme branche, fx medicinalindustrien. Jeg synes ikke det virker særlig hensigtsmæssigt, hvis ledelserne i virksomhederne lapper ind over hinanden, for det kan jo føre til at man aftaler priser mm. til ugunst for den frie konkurrence.

    De gamle visne skud trænger klart til at blive fjernet, så en foryngelse kan finde sted og busken kan vokse og blomstre. Selv om jeg ikke er for kvoter – i hvert fald ikke som i Norge – bekymrer gulddrengenes samfundssadelige indspisthed og ødselhed på samfundets bekostning mig langt mere, end kvoter eller ikke kvoter.

  21. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Annette Demant: Enig–jeg synes også, at en del indlæg bærer præg af en ikke særlig sober tone i så henseende. Min egen modstand imod kvoter er ikke imod kvindekvoter eller kvinder men alene imod lovbestemte kvoter. Jeg er heldigvis gift med en (bl.a.) ualmindeligt dygtig og succesrig kvinde, og jeg ser gerne flest mulige af slagsen. Hvad der forarger mig er alene det massive indgreb i den private ejendomsret, den juridiske forskelsbehandling og det åbenlyse hykleri.

    @Tommy Petersen: Jeg har ikke set nogen garantier fra Manu Sareen, og jeg er helt sikker på, at regeringens kommende udspil kun er det første træk i retning af kvoter. To af tre regeringspartier er da også eksplicit for kvoter–ikke kun ved bestyrelser men også ved folkevalgte organer (!).

  22. Af Annette Demant

    -

    Jeg er kvinde, ikke anonym, selvstændig og tidligere leder, højtuddannet og ambitiøs…og imod kvoter af nogen art. Men jeg må indrømme at efter at have læst denne absurde debat, er jeg kommet i tvivl: Stilles der af de kommenterende mænd herinde spørgsmål ved om kvinder nu reelt er kompetente nok til at sidde i bestyrelser eller ej? Hvis det er tilfældet, så er jeg rystet over jeres syn på kvinders kompetencer.

  23. Af Pia Torreck

    -

    Sad og hørte P1 i radioen igår. Cowi er blevet kåret som verdens bedste indenfor affaldshåndtering. Direktøren forklarede, at det kun havde været muligt – som følge af en meget restriktiv dansk lovgivning. Den gang var en andel af de allermest konservative erhvervsledere modstandere. Ligesom vores vindmølle niche – har været skabt ved lovmæssige indgreb. Nu er vi snart i en situation, hvor norske og svenske kvindelige bestyrelsesmedlemmer har fået så stor erfaring, at de danske virksomheder vil søge efter disse kvinder til deres bestyrelser. Det kan vel næppe være i dansk erhvervslivs interesse? Lad os nu få de kvoter, så kvinderne bliver fundet og uddannet.

  24. Af Finn Bjerrehave

    -

    Stine Bosse vores nye ikon, måske fordi hun gik på pension fra Baltica som 50 årig, eller var det fordi hun havde fyldt Balticas pengekasse og der ikke var plads til flere, eller var det fordi som Politico skriver 100kr ind blev 112 kr ud, og med dette perspektiv, blev den kvindelige leder, omlagt til en mand, og kvindekvoter får lidt ved til bålet.
    Tak for kvinden Finn Bjerrehave Vig

  25. Af Lars O. Andersen

    -

    “Hvorfor er der ingen der studser over, at kønskvoteringen pludselig alene bliver skudt den nye regering i skoene!?”

    Der er ingen forskel – blot en gentagelse af alle de gamle argumenter fra “oppositionstiden”, der trækkes frem af stalden igen. Men der er bare ikke kommet afgørende nyt til siden sidst (som om folk lige skal forsøges hjernevasket en gang til for prins knud). Derfor kører debatten fuldstændig i ring og kommer ingen vejne (hvilket i øvrigt også er kendetegnende for en ny regering uden projekt eller plan – så sker der bare ikke noget).

  26. Af Tommy Petersen

    -

    @Line
    Enig. Den militante feminisme, herunder kvotediskussionen, har stået på under skiftende regeringer og er ikke specifik for den nuværende. . Selve kvotediskussionen blussede op i 2002, da den norske erhvervsminister – der i øvrigt var konservativ – indførte kvotesystemer for kvinder.

    Jeg mener også det er en alt for alvorlig diskussion til bare at bruge den som nyt mudderkast på regeringen.

    Manu Sareen har i øvrigt garanteret at der ikke kommer deciderede kvoter.

  27. Af Line Rix

    -

    Hvorfor er der ingen der studser over, at kønskvoteringen pludselig alene bliver skudt den nye regering i skoene!? Denne debat har kørt i evigheder, langt tid før regeringen her kom til, så lad dog være med at bruge en rigtig relevant debat til også at skyde på regeringen – dette står ikke alene for deres regning, og det fjerner fokus fra kernen i debatten.

  28. Af Jan Hansen

    -

    Gade vide hvordan ligestillingsnævnet vil forhold sig ved en klage om kønsdiskrimination, når en kvinde bliver ansat i stedet for en mand.
    Det er ikke svært at påvise påstanden, når der er lavet kvoter for kvinder og derved kan deres tjenes penge på retsager mod virksomheder og myndigheder.
    Så EU skal have tak for at give mig som mand nye muligheder for at tjene penge.

  29. Af Tom Worm

    -

    Case-study

    Tre ting peger på, at det rigtigste er at tage vej A; men én ting udelukker det.

    Kvindelogik – siden der er overvægt mod vej A (tre mod én) så tager vi den.

    Mandelogik – siden vej A er udelukket, skal vi i i hvert fald ikke dén vej.

    God fornøjelse med de bimbokvoterede ’selskabsdamer’; måtte de i det mindste se godt ud.

  30. Af Tommy Petersen

    -

    Tak til Nanna Bangsgaard.
    Endelig et seriøst indlæg fra en side der har været underrepræsenteret i debatten:
    De forhåbentlig mange kvinder der er sikre på sig selv og sit køn og som IKKE kræver at der skal lovgives for at opveje manglende selvværd.

  31. Af Jesper Simonsen

    -

    Det næste bliver vel, at fodboldlandsholdet også skal bestå af lige antal mænd og kvinder? Det bliver dog lidt svært da et fodboldhold består af elleve spillere. Dette problem kunne løses ved at målmanden skulle være transseksuel. I SOLIDARITETENS navn skal det selvfølgelig kun være tilladt med een boldberøring.

    Kære Morten Olsen:

    Skynd dig at få udtaget EM-holdet – man ved aldrig, hvad regeringen kan finde på i LIGESTILLINGENS navn.

  32. Af Henrik Vestergård

    -

    Kønskvoter er kønsdiskrimination indført ved lov. Sjovt, at det er ligestillingsfascisterne, som ønsker det. Ligestilling er i dag blevet et synonym for ensretning og udvaskning af alle skel. Ligestilling handler i dag om tvang. Ligestillingsfascisterne ønsker dybest set at tvinge alle til at være ens. Men folk er ikke ens, og hvis man vil tvinge folk til at blande te og kaffe, så bliver verden et forfærdeligt sted. Skæg for sig og snot for sig. Vi skal ikke tvinge bodybuildere ind i muskelsvindsforeninger, vegetarer ind i jagtklubber og pygmæer ind i basketballturneringer. Den slags tvang kommer der kun ulykke ud af. Giv alle lige muligheder, men lad dog være med at tvinge folk ind nogen steder. Kvinder som ønsker at sidde i en bestyrelse og har evnerne kommer sjovt nok til at sidde i en bestyrelse. Dem som hæver anderledes har ikke en dyt forstand på det danske erhvervsliv.

  33. Af Axel Eriksen

    -

    @ Nanna Bangsgaard, 15. marts 2012 kl. 16:50 &
    Erling Hansen, 15. marts 2012 kl. 18:00

    Ja, kan ikke være mere enig – men der sidder jo nu en regering, der ikke har fået gennemført et eneste af sine utallige valgløfter – bortset fra forhøjede afgifter på alt – den må naturligvis prøve igen!

    Tage endnu et nederlag – og så forhåbentligt forsvinde!

  34. Af Erling Hansen

    -

    @ Nanna Bangsgaard

    TAK for et fremragende indlæg!!

    Lad mig blot tilføje:

    RIGTIGE kvinder ønsker IKKE positiv særbehandling.

  35. Af Nanna Bangsgaard

    -

    @Karin Bennedsen. Citat; “Sjældent har jeg læst så mange kommentarer, der oser langt væk af mandschauvinisme, brodersolidaritet, enkelte tilfælde af antifeminisme fra anonyme kvinders side…”.
    Jeg føler mig kaldet til at give dig modspil, – for hvem er dog de anonyme kvinder du taler om, og hvad er der galt i, at ikke alle, som du åbenbart hænger fast i det forrige århundrede? De fleste af os (kvinder) har bevæget os ind i det 21. århundrede og er ganske godt tilfreds med, at der er lige muligheder/ udfordringer, – man skal (mand som kvinde) blot selv arbejde for og søge dem.
    Tilbage i 70´erne blev jeg uddannet som boghandler. Der var i dette årti et væld af ny litt. alt fra “Kvinde kend din krop” til børnebøger der havde titler som; ” Min mor er kranfører”, – det var dengang, og da ganske fornøjelig, at der blev sat fokus på Fru Slagtermester J.Gunnersens vilkår, – men helt ærligt, Bennedsen, at fortsætte i den boldgade her i 2012 og bruge terminologien fra dengang med begreber som mandschauvinisme og feminisme/ antifeminisme, – det er jo som at have genopvakt, en for længst uddød dinosaurus og slippe den ind i en tid hvor den ikke kan overleve.
    Du må tale for dig selv, Bennedsen. Jeg deler ikke dine holdninger til hvordan du oplever begrænsninger for kvinder. Jeg ser kun muligheder og dem skal der arbejdes for, om du er mand eller kvinde. Ingen holder mig tilbage, – det der styrer mig, er mine interesser og evner. Her går mine veje ikke mod hverken bestyrelses poster m.m., – men mod den retning hvor jeg har mine forcer. Sådan oplever jeg også de kvinder jeg kender har det, – de gør karriere indenfor det de brænder for og er knald gode til, og de fleste er jeg sikker på ville føle det nedværdigende, om de blev ansat pga. en kvindekvoteordning.
    Du skriver, citat; “Faktisk er det lidt synd for dansk erhvervsliv, at det i den grad domineres af mænd, der ikke tager deres hverv mere alvorligt, end at de hænger fast i en vanetænkning, der forhindrer udviklingen i at trænge ind i deres virksomheder i form af kvinder, der måske har en anderledes måde at tænke innovation på.”
    Først skal jeg lade dig, at du skriver “måske”, men det er så også det eneste der formilder. For hvor i al verden ved du fra, at “at mænd ikke tager deres hverv alvorligt og lider af vanetænkning”?
    Desuden kan virksomhederne ikke se bort fra, at deres aktionærer ønske bedste mand/kvinde på posterne. Skulle de det, kunne mange lige så godt dreje nøglen om med det samme. Spørgsmålet om hvor meget staten skal blande sig i liberale private virksomheders drift er virkelig et issue her, specielt i denne tid hvor væksten og indtjeningen er svag.
    Din tro på at en kvinde under alle omstændigheder er = en mand, holder ikke. Det hele handler kun om kvalifikationer – ikke køn. Men sideløbende skal vi nu igen, igen have debatten om kvoter fordi vi har fået et vink fra EU om hvorhen vinden blæse der, og fordi vi har fået en ny ”Chef for folkekirken”, som osse i sin egenskab af Ligestillings minister er ret vild med kvoter og sådan noget…!
    For resten. Hvis vi skal have kvoter, så skal disse vel også indføres på områder som; Renovation, VVS, murer og tømrer, mekanikere, militær, – ja, osse kranfører…!?
    Så mangler vi blot at fjerne det hvide kors i Dannebrog og erstatte det med fem gule stjerner.
    Well come to China!

  36. Af Lars O. Andersen

    -

    Berit Anita Andersen udtrykker sit overlegenhedsbehov ganske pudsigt: “Der var engang en klog mand, der sagde: Når kvinden bliver ligestillet med manden, vil hun blive ham overlegen.”

    Det er da utroligt nemt at fyre noget uforpligtende lirum-larum af, og kalde det for “klogt” – når man nu åbenbart ikke selv er for klog og kan tænke egne tanker. Forhåbentligt vil samme lave niveau ikke slå igennem i bestyrelseslokale, da man ellers vil være “fejlparkeret”. Der er iøvrigt slet ikke tale om ligestilling i kvoteforslaget, men derimod bevidst bedrestilling (man kalder det “new-speak” -wise bare noget andet, da det ikke lyder for godt).

  37. Af Mads N

    -

    Jeg er meget imod kvoter, men skal det absolut indføres, var det så ikke bedre at starte i bunden, således rekruteringsgrundlaget til de enkelte poster på vej mod toppen ville stige? Istedet for at degenerere en bestyrelse udelukkende fordi markedet er støvsuget for de få kvinder, der rent faktisk har været dygtige, ambitiøse og gidet at arbejde sig til toppen.

  38. Af Peter Petersen

    -

    @ Berit Anita Andersen : Vi kunne også lave en 50/50 ordning for børn ved at lave tvangsoperationer af alle drendebørn født i december for at udligne forskelelne i fødselstallet. (Håber du kan se ironien…..)

  39. Af Karin Bennedsen

    -

    Sjældent har jeg læst så mange kommentarer, der oser langt væk af mandschauvinisme, brodersolidaritet, enkelte tilfælde af antifeminisme fra anonyme kvinders side, samt Peter Kurrild-Klitgaards misforståede tro på, at et børsnoteret selskab er et privatejet foretagende, med 100% selvbestemmelsesret.

    Der findes næppe ret mange andre foretagender i Danmark, der er mere lovregulerede end børsnoterede selskaber, så om de også skulle indrette sig under visse regler om kvinders deltagelse i bestyrelsesarbejdet, så ville det ikke være anderledes end kravene om så meget andet.

    Faktisk er det lidt synd for dansk erhvervsliv, at det i den grad domineres af mænd, der ikke tager deres hverv mere alvorligt, end at de hænger fast i en vanetænkning, der forhindrer udviklingen i at trænge ind i deres virksomheder i form af kvinder, der måske har en anderledes måde at tænke innovation på.

  40. Af Arne Jensen

    -

    Ligesom inden for mange andre ligestillingskampe drives den iscenesatte forurettede ikke af et oprigtigt ligestillingsønske, men derimod af et overlegenhedsbehov.

    Berit Anita Andersen udtrykker sit overlegenhedsbehov ganske pudsigt: “Der var engang en klog mand, der sagde: Når kvinden bliver ligestillet med manden, vil hun blive ham overlegen.”

    Måske synes vi andre ikke, at den mand er specielt klog.

  41. Af Berit Anita Andersen

    -

    Der var engang en klog mand, der sagde: Når kvinden bliver ligestillet med manden, vil hun blive ham overlegen.

    Personligt er jeg for en 50-50 ordning. Og da kvalifikationer sjældent er nok, når kvinder skal vælges til ledende poster, må tvang og kvoter være den eneste mulige vej frem. Det er et meget gammelt tankemønster, der skal brydes ned og en hel række fordomme om kvinders formåen i det private erhvervsliv. Der er mange af “de gamle hvide elefanter”, der skal sendes på pension først.

Kommentarer er lukket.