Valg(rets)fusk

Af Peter Kurrild-Klitgaard 58

En af torsdagens hovedhistorier var, at noget, som både aviser og elektroniske medier præsenterede som “Valgretskommissionen”, skulle have foreslået at sænke valgsretsalderen fra 18 år til 16 år.

Det kunne godt forlede én til at tro, at der var tale om et forslag fra et officielt organ (a la f.eks. Velfærdskommissionen eller Skattekommissionen), nedsat af regering eller Folketing med henblik på at undersøge et spørgsmål.  Det er der bare slet ikke.  Den såkaldte “Valgsretskommission” er et aldeles privat foretagende, nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)–efter at Folketinget havde nedstemt et venstrefløjsforslag om at lave en rigtig kommission om emnet.  At DUF vælger at give et rent privat udvalg en betegnelse, som får det til at lyde som om, det var dét offentlige organ, som Folketinget afviste at etablere, kan man spekulere lidt over motiverne bag (og måske også moralen i).

Det samme kan man, når man ser på, hvilke politiske partier, der støtter at følge “Valgsretskommissionens” forslag om at sænke valgretsalderen til 16 år–d.v.s. til under den myndighedsalder, der kræves for, at danskere f.eks. kan bestemme over egne penge uden forældrenes medvirken, købe spiritus o.s.v.  Det er Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, samt De Radikale som synes at begynde at hælde i den retning trods tidligere modstand.  Som DUF (der selv i årtier har været domineret af ideologisk venstre-lænende personer og organisationer) selv har formuleret det: “Generelt har venstre del af det politiske spektrum været den største fortaler for og initiativtager til en sænkelse af valgretsalderen.”

Hvilke partier ville så drage vælgermæssig gevinst af, at valgretsalderen blev sænket med to år?  Det kan man ikke med sikkerhed sige på langt sigt, idet der ikke er nogle kategoriske og evigtgyldige sammenhænge mellem alder og partivalg.  Men på kort sigt, er der næppe tvivl om, at en sænkelse al valgretsalderen vil være til ensidig og synlig fordel for netop venstrefløjen.

Ser man på de yngre vælgerårgange (16-25 årige), ville deres stemmer alene ved folketingsvalget i 2007 (hvor VKO fik flertal) have givet fremgang for hvert eneste parti i “rød blok”.  Som helhed ville partierne have fået et imponerende absolut flertal på 59,7 pct.–mod kun 45,8 pct. i befolkningen som helhed.  Det ville være en jordskredssejr.

Blandt de yngste af de yngre (de 15-17 årige) er skævheden endnu større: Her ville “rød blok” have fået hele 65,2 pct. af stemmerne–hvilket DUF noget underspillet karakteriserer som “en lidt mere udpræget sympati for venstrefløjen, end hos resten af vælgerbefolkningen”.

Lægger man dertil, at det oftest er bogligt stærke, der er mere politisk interesserede og derfor kan tænkes at stemme mere end andre, kan det være værd at bemærke, hvorledes gymnasieeleverne ville have stemt ved det nylige folketingsvalg.  Her viser et panelsurvey foretaget i august-september 2011, at gymnasieeleverne ville have stemt på “rød blok” for knap 63 pcts. vedkommende.

Ifølge DUF selv, ville der i 2007 kun være blevet flyttet sammenlagt ét mandat fra “blå blok” til “rød blok” ved at sænke valgsretsalderen, fordi de yngre vælgere kun er en mindre del af det samlede vælgerkorps.  Men det er nu heller ikke en triviel størrelse: Som bekendt blev f.eks. 1998-folketingsvalget reelt afgjort af kun ét mandat, ligesom adskillige meningsmålinger i de to måneder siden sidste folketingsvalg har givet mandatfordelinger i Folketinget, hvor regeringskonstellationen ville kunne blive afgjort af kun ét mandat. Bliver et folketingsvalg så tæt, som det var i 1998 eller i perioder tyder på at kunne være, vil et enkelt mandat eller to meget let kunne være det, der afgør udfaldet.

I f.eks. kortspil ser andre spillere som regel ikke så venligt på, hvis en spiller midt i spillet begynder at ændre reglerne for at gavne sig selv.  Det er lidt anderledes i politik, hvor det synes at være en ny og mere acceptabel tendens, at man vedvarende ændrer på spillereglerne for at nå egne mål.

58 kommentarer RSS

  1. Af søren pedersen

    -

    …nu er det også ved at være lige meget…der sker tilsyneladende andre ting i samfundet lige nu.

  2. Af Hans Mehning

    -

    Samme her, dog kun 16 timer.

  3. Af søren pedersen

    -

    ….venter på at mit indlæg fra fredag aften (knap 36 timer siden) bliver frigivet….

  4. Af Morten Larsen

    -

    Mads Skytte, i din åbenlyse iver efter at nedgøre VKO sammenligner du pærer med bananer, ved at du sætter lighedstegn mellem at være i stand til at gennemskue konsekvenserne af egne handlinger, og så at have en mening om, hvem der repræsenterer egne interesser bedst.
    Men desværre, de to ting er ikke det samme, så dermed bliver dit ræsonnement og agumentation manipulerende på linje med DUF, der – åbenbart ud fra en idé om, at målet helliger midlet – udgiver sig for mere end de er og mangler logik i forhold til myndighedsalderen.
    Alle mennesker kan have meninger og viden nok til at kræve ind (og varetage egne interesser), også småbørn, men – selvom det måske kommer som en overraskelse for dig – så handler politik ikke blot om egeninteresser, men også om ansvarlighed overfor andre. Hverken de 14-årige eller de 16-17-årige generelt har viden eller livserfaring nok til at gennemskue de ofte omfattende samfundsmæssige konsekvenser af deres politiske valg, og har dermed generelt heller ikke viden eller livserfaring nok til at tage et politisk ansvar. Det er der en del unge, der godt kan indse, og dem ser jeg på med stor respekt, for de bliver også ansvarlige voksne, når de fylder 18 år.

  5. Af Anders Schoubye

    -

    Fint med præcis afsløring af DUFs hykleri. At udgive sig for mere end man er og manglende logik ifht. myndighedsalder..

    Jeg savner dog det mere principielle synspunkt at ungdommen ikke er blevet mere moden og derfor gjort sig “fortjent” til valgret. Det kan kun blive en ren subjektiv betragtning, men forbruget af alkohol, manglen på historisk viden og forventninger skabt af opvækst som curlingbørn skaber ikke indtryk af større ansvarlighed.

    Det er ikke fordi dem over 18 nødvendigvis udviser større modenhed. Det er selvfølgelig også fint at ungdommen i stigende grad har meninger om alt.Men der er ingen grund til at samfundet skal bevæge sig mod mere leflen for det infantile og ungdommelige. Ungdommens manglende opbakning til DUFs forslag antyder at de selv er klar over det.

  6. Af Kristian Andersen

    -

    venter stadig på at min kommentar bliver frigivet.

  7. Af Mads Skytte

    -

    @ Hans Mehning
    Det korte svar er nej.
    Jeg synes bare at det er påfaldende, at VKO vurderer, at 14 årige er i stand til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger, samtidigt med at 16-17 årige ikke er i stand til, at vurdere hvilke partier der repræsentere deres interesser bedst. Det er hykleriet i de 2 synspunkter, jeg er modstander af.
    Hilsen Mads

  8. Af Sven Holt Nielsen

    -

    At unge ikke ønsker valgret hindrer jo ikke at de får den alligevel, så dem der er politisk interesserede kan stemme. Der er ikke stemmetvang her til lands.
    Da kvinderne i 1915 fik valgret var den overvejende del af kvinderne da ligeglade med om de fik valgret. Men de fik det og idag er der da ingen der synes der er noget galt i det.
    Vi bliver iøvrigt ældre og ældre i dette samfund. Og vi får flere og flere demente. De har valgret og kan stemme. Og det er vel OK. De repræsenterer jo de ældre og demente, ligesom de unge repræsenterer de unge.

Kommentarer er lukket.