Den usynlige opposition

Af Peter Kurrild-Klitgaard 32

Hvor er oppositionen egentlig henne?  Dansk Folkeparti og Liberal Alliance holder naturligvis fanerne højt, men i den daglige debat siden regeringsskiftet har ihvertfald de to tidligere regeringspartier været nærmest fraværende i alt andet end personsager og fnidder.  Bevares, man har naturligvis også prøvet at presse den nye regering til at gennemføre den ikke-specielt borgerligt-liberale politik, som den gamle regering ville annoncere i august, men som den daværende opposition så snuppede–og efterfølgende opgav at gennemføre.  Måske fordi de fleste kunne se, at det faktisk er en ret dårlig politik, der ville kunne forstærke det problem, man hævdede at ville afhjælpe.

Men det var vel sådan set så også dét. For hvor er den substantielle oppositionspolitik henne?  Hvilke udgifter, vil man have op eller ned?  Hvor vil man øge eller mindske borgernes frihed?  Hvad er det, der skal give vælgerne grund til at stemme på V og K andet end at man vil være det mindre onde af to onder?  Bortset fra mudderkastningen synes ihvertfald de tidligere regeringspartier at være taget på ferie: Kaster man et hurtigt blik på Venstres og Konservatives pressemeddelelser afslører de en udpræget mangel på politik-udvikling.  De konkrete politiske synspunkter indskrænker sig mestendels til de regeringsforslag, man er imod.

Det er sikkert fløj- og parti-egoistisk ikke helt tosset.  Den nye regering er kommet historisk skidt fra start og ligger næsten konsekvent til at blive stemt fra magten lige så hurtigt, som den kom til.  På den måde er det klogt af V og K at lade den nye regering nedsmelte i eget fedt, og ved ikke at komme med nogen konkrete udspil risikerer man heller ikke at træde nogen vælgergrupper over tæerne.  Eller at komme til at mene noget, som senere vil komme tilbage og ramme én i nakken.

Men smukt er det ikke, og der kan med de nuværende meningsmålinger godt være rigtigt, rigtigt lang tid til næste valgdag.

32 kommentarer RSS

  1. Af MR DIRTY TRICK

    -

    Nu har rød blok igen – igen sat sig på magten og udbytter dem som gider arbejde, blå blok.

    Så dem i rød blok kan hygge sig med længere arbejdsløshedsferie og senere fed løn på bistandskontoret.

    Og dem som gider arbejde sygner hen og mister kontakten til arbejdsmarkedet og lysten til at arbejde. Det er vel det man i rød blok ikke tør sige, selv om de siger så meget andet vrøvl og sluder.

    Kan det ikke gøres bare lidt bedre, som man siger.

  2. Af MR DIRTY TRICK

    -

    Navnlig Venstre fortsætter jo i samme spor som inden den ufrivillige ferie.

    Man skider på danskerne og ønsker dygtige udlændinge. Nå men hvor findes de når danskerne er det dygtiste og mest oplyste land? Jeg spørger bare.

    Og hvem gider besværet med at uddanne sig når udlændinge kommer forrest i køen med de dårligste kvallifikationer.

  3. Af Jørgen Ferm

    -

    @ Ole Mejlstrøm.
    Når nu du er færdig med at give øgenavne til regerings medlemmerne vil du så begynde at skrive fornuftige indlæg morsom er du ikke.

  4. Af Ole Mejlstrøm

    -

    Den nuværende regering får såmænd bare samme behandling, som den selv gav VK tidligere…

    Man behøver slet ikke angribe regeringen…Giv dem bar reb nok, så hænger de sig selv ;-)))
    Ganske som VK var sin egen værste fjende med alt deres personfnidder!

    Frau Schmidt,Herr Søvnløs og den reelle statsminister af radikale kærligt kaldet “grønlænderen” er bare ved at indse, at de ikke har noget tøj på…ganske som kejseren i eventyret ;-)))

  5. Af Torben Riis

    -

    Oppositionen har da ingen interesse i, at gentage det de har sagt mange gange.

    Det burde stå helt klart.

    Cirkusmanegen er overladt til “venstre side” i Folketinget og den er garant for en tragikomisk topunderholdning.

  6. Af Leif Juhl Pedersen

    -

    VK behøver såmænd ikke gøre så meget væsen af sig, især når man ser de autonome, med drenge-pigen Johanne boltrer sig, med det store ansvar de autonome fra enhedslisten, har påtaget sig med at godkende finansloven, det er jo fuldstændig til grin, at se på hvordan de boltrer sig i medierne. Danskerne må være de tåbeligste mennesker i den civiliserede verden, at stemme på de røde tåber og straks efter valget, ser det ud til blå blok har flertal igen, men selvfølgelig det er jo kun meningsmålinger. Ja føj for pokker, at nu skal man se og høre på det røde sammenrend, i fire år.

  7. Af Flemming Clausen Nielsen

    -

    BLÅ BLOK betragter da blot, at RØD BLOK synker længere og længere ned i MENINGSMÅLINGERNES KVIKSAND!

    Hvem var det lige der løj i Folketingssalen omkring Svendborg Sygehus?

  8. Af R. Boers

    -

    Hvem gider være politiker?

    Det var emnet i torsdags i debatten, når jeg så læser kommentarene her, kan jeg godt forstille mig at der ikke er nogle der vil vare politiker. Hold da op, her er lige så meget fnidder fnadder som der er i folketinget og pressen.

    Og her skal vi måske lige holde for øjnene at folketinget skulle vare en afspejling fra det Danske samfund.

    Make the world a better place, start with yourself!

  9. Af Arne Rud

    -

    En Domkirke er en tegne- og arkitektskole med latinskole og byggelegeplads og et Stift har et universtitetshospital og et skoleskib som Ungdomsskole, men byplanlægningens Dupond og Dupont, Thorkild Simonsen og Henning Rasmussen, anbragte alle bøger i et Bogtårn i Smilets By og satte fiskeriet
    på museum i Byen ved Havet sammen med favoritsangen “højt bølger det røde flag” i DUI-LEG og VIRKE.

  10. Af Jesper Frandsen

    -

    ‘Den usynlige opposition’, skriver Kurrild-Klitgaard i sit udmærkede indlæg. Så sandt som det er sagt, hvilket må være stærkt bekymrende for borgerlige vælgere.

    Tiden er gået med at fiske rundt i personsager, snakke om løftebrud, optræde som ‘benhård opposition’, ikke mindst på Facebook under vigtige folketingsmøder, og sole sig i gode meningsmålinger, mens substantielle bud på løsning af de alvorlige problemer, landet står med, er fuldstændigt fraværende fra oppositionens side.

    Især partiet Venstre fremstår som besat at et ønske om underminere regeringens troværdighed så hurtigt som muligt. Ikke gennemsaglig politik, men ganske gennemskuelige gimmicks. Søren Pinds meget lidt gennemtænkte udfald mod Ole Sohn er et godt eksempel. Denne gamle krikke hives ud af stalden på et tidspunkt hvor det står klart for de fleste at der ikke er fugls føde på den sag, uanset om man synes om Sohn’s håndtering af sin fortid eller ej. Selv Liberal Alliance er stået af.

    Samtidig truer Venstre med ikke at ville stemme for Finansloven, hvilket virker meget lidt troværdigt al den stund at den fremlagte jo bygger på den forrige regerings og udelukkende rummer kosmetiske afvigelser. Venstre har således givet Corydon en rigtig god grund til at køre finansloven igennem med Enhedslisten, og partiet risikerer at stå vingeskudt tilbage når det går op for folk, at oppositionen ikke engang kunne finde ud af at stemme for sine egen forslag.

    Venstres konstante fokus på løftebrud og personsager vil nok snarere end at lede til regeringens opløsning få denne til at arbejde endnu hårdere på at holde sammen. Dels virker det strategisk forfejlet stædigt at holde fast i en diskussion om løftebrud når regering kun har siddet en måned ved magten. Hvad vil oppositionen gøre hvis det viser sig, at regeringen faktisk over de næste små fire år ender med at opfylde rigtig mange af dem?

    Dels har både Thornings skattesag og Sass-sagen jo potentialet til at blive vendt mod den tidligere regering. Peter Lofts snarlige afgang fra Skatteministeriet vil selvfølgelig rette opmærksomheden mod Troels Lund og den tidligere regerings koordinationsudvalg, herunder den lækage af fortrolige oplysninger som skete i en afgørende fase af valgkampen.

    Og selvom det i Sass-sagen kan virke som om det er lykkedes den tidligere regering at sætte Thorning i nærmest uløselig kattepine, er der mange dunkle aspekter i hele forløbet op til det tidspunkt, hvor Thorning får at vide hendes højre hånd kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Hvorfor er Sass tilsyneladende ikke blevet adviseret langt tidligere i processen af PET? Hvor meget har den tidligere statsminister og de nærmeste medarbejdere været involveret i procedurer i forbindelse med screeningen af de kommende ministre, herunder timingen og kommunikationen heraf til offentligheden?

    Kort sagt, så burde oppositionen og partiet Venstre se at komme i arbejdstøjet i en fart og beskæftige sig med substantiel politik. Ellers bliver fremgangen i meningsmålingerne kort og tiden på oppositionsbænken meget lang.

  11. Af Ole Juul

    -

    Andetsteds i dagens avis mener Magnus fra Sosserne at Venstre ikke har styr på tropperne. Endvidere at Venstre er uansvarlige ved ikke at stemme FOR finansloven.

    Jeg vil mene det er særdeles ansvarligt IKKE at stemme FOR som den er fremlagt; hvor den stort set alene på vanlig vis pis… på egne vælgere, og dermed skider i egen rede, -igen!

    Nu er det jo også muligt at liste Ø klemmer så hårdt om bollerne, -så det reelt gør det lettere for Corydon ar fryse Venstre ud.

    Så rolig nu Magnus, -der mere styr på det end du tror, endsige ved.

  12. Af Dorte Sørensen

    -

    Peter Kurrild-Klitgaard ,
    Skal det ikke huskes at det meste i Finansloven er ”faste udgifter” som ALLE regeringer skal afholde, der er egentligt kun en lille bitte del som en regering har at råde over .
    Så at en ny regering efter et så sent udskrevet valg genfremsætter Finanslovforslaget med en ca. 40 siders ændringsforslag er vel ikke underligt.
    Ligeledes vil jeg heller kalde regeringens forslag som fremtidige investeringer i stedet for gældsætning som du kalder det.

  13. Af Christian Larsen

    -

    Hvor er V og Ks bud på at sikre finanspolitisk holdbarhed efter 2020 og ligeldes inden?

    Jf. sidste rapport fra DORS er der stort set underskud på den strukturelle saldo i hvert år frem mod 2060, så tilbagetrækningsreformen er ikke nok.

    Dertil står Danmark til at få den 4. laveste strukturelle vækst mod 2026 jf. OECD. Selv med de arbejdsmarkedsreformer som SSFR har meldt ud svarende til ca. 55.000 i arbedjsudbud, vil dansk vækst, år ud, år ind, være lavere end i Sverige, Norge, Finland, Schweiz og Irland.

    V ville før ikke valget røre ved skatten, som jf. den sidste reform først er faset ind i 2019.

    Det er alt for uambitiøst, hvilket også fremgik af kritikken fra erhvervslivet i Vækstforum.

    Mvh

  14. Af kaj christensen

    -

    Kommentator P. K.Klitgaard rammer hovedet lige på sømmet: Bortset fra mudderkastning synes ihvertfald de tidligere regeringspartier at være taget på ferie.
    Lars Løkke Rasmussen dyrker de-korslagte-armes-politik og vil åbenbart ike tage medansvar for noget som helst. Visse venstrefolk truer oven i købet med at undlade at stemme for finansloven.

    Så kan uansvarligheden ikke komme længere ud.

  15. Af Knud Madsen

    -

    Jeg ville da heller ikke spilde krudt på at komme med forslag og ideer som opposition til RAF-regeringen og dens rappenskraldeleder.
    Det er jo totalt ligegyldigt, hvad blå blok siger og gør, så bliver det straks fejet af bordet af de kålhøgne rødgardister, som i disse tider vælter sig i utilsløret fryd over den nyvundne magt og de lækre ministerbiler.
    Lad dem nu blot bekrige hinanden og gøre sig mere og mere upopulære i befolkningens øjne. Det klarer de rigtigt fint.
    Vi må se i øjnene, at vi får en periode med RAF, hvor alt står i stampe, inden de sprænger sig selv, og vi kan få valg i nær fremtid, så Blå Blok kan fortsætte genopretningsarbejdet. Bare ærgerligt, at vi skal spilde dyrebar tid og få indført en del tosseri.

  16. Af Ole Juul

    -

    Spis nu lige krummer til.

    Danmark har ikke en regering at være i opposition til!

    Vi har noget der med 0,3% “overtal” fik sig lusket til magten ved at fylde befolkningen med løgn. LØGN som man nu med 150 km/t “i byzonen” flygter fra. -Og det gør vælgerne også.

    Der er for mig at se ingen grund til at remse rækken af “ingenting, -udover hvad den foregående regering gjorde, op”. Dog er vores 25% udenrigsminister i særklasse elendig!

    Derfor er der ro på oppositions-banjen! “Vinderne” leverer dagligt. Tiden venner, tiden går!

  17. Af S. Olsen

    -

    Lars Løkke sagde, da valget var tabt, noget i retning af at Venstre ville udgøre en saglig og konstruktiv opposition. Det har vi intet set af endnu. Der har stort set ikke været andet end forsøg på konstant at nedgøre den nuværende regering på en alt andet end saglig måde. Der råbes op om brudte valgløfter, der skriges om Henrik S. L’s manglende ministergodkendelse og andre ligegyldige sager i stedet for at tage fat om Danmarks store problemer. Men det formåede de jo heller ikke, da de var i regering.

  18. Af Søren Koblegaard

    -

    Kunne strategien tænkes at være, det holder ikke længe med de spændinger vi ser i den nuværende regering, de ordner selv problemet.

  19. Af K. Andersen

    -

    Uha da da hvor er de borgerlige mavesure. Tilbage til Børnehaven med jer så vi andre kan få Danmark på ret kurs igen. For det er i da ikke interesseret i med alt jeres fnidder og personhetz.

  20. Af Søren Jensen

    -

    Ja, hønsegården har lydt af ordet “løftebrud” som en båndsløjfe siden valget.
    Den nye opposition har en klar taktik: lad være med at fremlægge nogen form for politik – for slet ikke at tale om hensigtserklæringer – så undgår man mest effektivt selv at blive ramt af den frygtelige løftevirus efter næste valg.
    Kvadratisk, praktisk, smart.

  21. Af Claus T.

    -

    @ Peter Kurrild-Klitgaard (kl.13:15)

    “Nu er 5 mia. kr. i nye skatter, plus endnu større gældsætning, vel ikke blot “lidt symbolpolitik”.”

    Jo, det mener jeg absolut. De 5 mia. svarer til 0,36 % af BNP, hvilket til sammenligning er ca. 1/20 af faldet i BNP som følge af boligboble, bank- og finanskrise.

    Stigningen i statsunderskuddet er konjunkturbestemt, og VKO havde altså været nødt til at æde samme tal, hvis de havde vundet valget.

    Tilbage er der så Thornings 39 lovforslag. De fleste vedrører størrelsen på kantstene og den slags. Tilbage står nogle symbolpolitiske tiltag som fx. lukning af værdikommisionen og Lomborg-pengene.
    Det kan man alt efter temperament kalde enten sympolpolitik eller værdipolitik. Personligt har jeg svært ved at se forskel.

  22. Af R. Sørensen

    -

    I den nuværende situation træder alle partier vande – alt er formentlig kørt i stilling til finanslovens behandling.

    At vi ikke har hørt meget til VKO og i det hele taget oppositionens holdninger, har jeg tilskrevet det faktum, at medierne har dødtravlt med at promovere regeringens medlemmer og deres meningsfæller i pressen. Det er, som om det nu er unødvendigt at skele både til venstre og højre.

    Det er Politikens chefredaktør og kommentatorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Fagbevægelsens ledere, der pt. tegner billedet som forsvarer for regeringens politik.
    Der er ganske rigtigt ikke mange oppositionelle stemmer imod – kun på områder som ikke berører landets udvikling, finansloven, osv. (Karsten Lauritzen fik ordet i diskussion med Zenia Stampe om statsborgerskab. Naser Khader om Sharia, Bertel Haarder i radioen i dag mod Bent Falbert om medie-moral osv. )

    Og så er det jo personsagerne – Sass og Samuelsen – som gerne får lov til at tegne billedet. De sager elsker journalisterne.

  23. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Dels er jeg enig i analysen: Hvorfor sænke modstanderen, når han selv borer huller i bunden?

    Det andet er, at der er noget afsindigt alvorligt under optræk i den Danske Bank sektor.
    Så det tjener ligesom ikke noget formål med konversation om fedtskatter og gylletanke.

  24. Af Allan Nielsen

    -

    Oppositionen har jo fået deres politik gennemført , af den nye regering , oppositionen er jo dermed ikke usynlig , men regeringen er derimod usynlig , for hvor er deres politik , den politik som regeringen , før og under valgkampen sagde de ville føre efter valget , er jo fuldstændig usynlig . Regeringen har et problem med , at oppositionen ikke fremlægger deres politik , da regeringen så ikke ved hvad den skal gøre , da regeringen godt ved at deres egen politik er fallitpolitik .

  25. Af Erling Rasmussen

    -

    Hvis man følger debatterne i Folketinget, kommer man ikke til den konklusion, at oppositionen holder lav profil.

    Ustandselig fyger anklagerne om løftebrud i luften, og der stilles kritiske spørgsmål, som ganske vist ikke bliver besvaret, men som griller regeringen.

    I går gik især Ole Birk Olesen til angreb på regeringen, som nu indrømmer, at den efter valget er gået over til gængse regnemetoder, men som følge af den erkendelse må have brugt ugængse regnemetoder, da den overså en underfinansiering på mellem 22- og 39 milliarder under valgkampen.

    Den sædvanlige bortforklaring med de 90 mandater blev flot manet i jorden under henvisning til de økonomiske realiteter.

    Som dagens joke forklarede Marianne Jelved, at regeringen skam ikke havde begået ét eneste løftebrud med den logiske argumentation, at “i valgkampen eksisterede regeringen jo ikke.”
    Et lige så logisk gyldigt bevis, som at morlil er en sten, fordi hun ikke kan flyve.

    Nej, oppositionen holdt sig ikke tilbage. Det var et festfyrværkeri af underholdning på højt plan.

  26. Af Peter Læssøe

    -

    Var det ikke på tide at alle politikere tog ejerskab blev seriøse omkring at hjælpe Danmark ud af krisen, istedet for at bekrige hinanden, med dum smart politik eller som for nuværende ikke at gøre noget som helst specielt. fra den gamle regering er der intet nyt under solen altså minimum oposition
    Jeg savner ansvarsføjelse og nytænkning og fællseskabs følelse fra de Herrer og (damer) der kalder sig politikere

  27. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Claus T.: Nu er 5 mia. kr. i nye skatter, plus endnu større gældsætning, vel ikke blot “lidt symbolpolitik”. Og vi har jo heller ikke endnu set, hvad regeringen har aftalt med Enhedslisten, at dette parti skal have igen.

    Jeg tror nu heller ikke, at man derudover kan kalde regeringens hidtidige forslag for “blå” politik:

    http://www.altinget.dk/artikel/her-er-thornings-foerste-39-love

    Så er det ihvertfald kun fordi man har vænnet sig til at forvente meget lidt …

  28. Af Claus T.

    -

    I bund og grund er det vel lidt svært for VK at angribe regeringen, når den i alt væsentligt har valgt at videreføre VKOs politik?

    Dette ikke ment som en perfiditet, men som en konstatering af, at man har genfremsat VKs finanslovsforslag (dog tilsat lidt symbolpolitik).

  29. Af Ole Klinkby

    -

    De forsøger sig vel med Helle Thornings taktik, hvis man intet siger bliver man populær og bliver valgt. Heller har ikke svaret åbent og ærligt på ete eneste spørgsmål hverken før eller efter valget. Hvis man nøjes med plidder plader og lidt pæne foto ops kan man jo blive valgt som statsminister og så løbe fra alt hvad man har lovet inden valget.

  30. Af Poul Møller

    -

    Jamen de leger børnehave p.t., og opfører sig som har nogen taget deres bedste legetøj. Jeg mener det er en ynk at opleve V og K, samt det spin de forsøger at få medier og vælgere til at hoppe på. De overspiller deres kort. De efterlader et langt større hul 96 milliarder end fremført, og tillader sig så at nægte at stemme for finansloven samt opføre sig så firkantet, som tilfældet var i går 1. behandling af finansloven V har selv meldt sig ud og skal lade være at hykle og klynke andet.

  31. Af Poul Møller

    -

    Jamen de leger børnehave p.t., og opfører sig som har nogen taget deres bedste legetøj. Jeg mener det er en ynk at opleve V og K, samt det spind de forsøger at få medier og vælgere til at hoppe på. De overspiller deres kort. De efterlader et langt støre hul end fremført, og tillader sig så at nægte at stemme for finansloven samt opføre sig så firkantet som tilfældet var i går 1. behandling af finansloven V har selv meldt sig ud og skal lade være at hykle og klynke andet.

  32. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Peter.

    Helt enig.

    Opositionen er rigtig dårlig til at HOLDE DAMPEN oppe imod den nye regering. Gad vide hvad de egentligt tænker på.

    Gidder de bare ikke STÅ I KAMP til stregen for deres polittiske ideer, eller hvad mon de egentlig har gang i?

    At bruge måneder på , at evt slikke sine sår efter nederlaget til den nye regering er FOR DUMT / BARNLIGT, op på hesten igen så hurtigt som muligt, siges de`r`, når man har været nede og bidt i græsset.

    FOR DÅRLIGT, kom nu igen venstre. K.Iskov.

Kommentarer er lukket.