Hvor sure er amerikanerne i år?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 20

Donald Trumps relative succes i årets amerikanske præsidentvalg har fået mange til at ryste på hovederne og spørge: Hvordan kan amerikanerne dog finde på det?  Hvorfor er de så sure, at de kan finde på at støtte ham?

Det er–som man siger–et godt spørgsmål, og nogen simpel forklaring er der ikke.  Den må nødvendigvis omfatte både sløve økonomiske konjunkturer, en udbredt skuffelse over præsident Obama, skepsis overfor ledelserne i både det Republikanske og det Demokratiske parti, en stigende kulturel og ideologiske polarisering blandt amerikanerne, og 117 andre ting.

Men altsammen manifesterer det sig i en voldsom og stigende skepsis overfor “status quo” og især den politiske klasse.  En meget stor del af de amerikanske vælgere–til højre, til venstre, i midten–er simpelthen eddikesure på det politiske system.  Nogle få af mange tal kan vise det ganske tydeligt.

  • Tillid til regeringen og forbundsstaten: Andelen af amerikanske vælgere, der siger, at man kan have stor eller nogen tillid til, at forbundsregeringen i Washington vil gøre det rette, ligger (ifølge Gallup) i disse år på cirka 20 pct.  Der er fire gange så mange, der mener, at det kan man ikke.  Det er en netto-forandring på godt 40 pct. i hver retning siden lige efter 11/9-2001, hvor cirka lige mange vælgere havde tillid eller det modsatte.  Særligt galt ser det ud med tillid til præsidenten (ca. 50 pct.) og kongressen (ca. 35 pct.).  Tilliden er relativt højere, når det gælder lokale myndigheder (71 pct.), delstatsregeringerne (62 pct.), og domstolene (61 pct.). Men generelt er niveauet af politisk tillid/mistillid i dag omtrent det samme, som det var midt under den største politiske tillidskrise i moderne amerikansk politik: Watergate-skandalen i 1974.
  • Tillid til politikerne: Der er naturligvis altid et partis vælgere, der ikke er begejstrede for regeringen, men tendensen bliver ikke meget bedre, når man spørger til politikerne som gruppe snarere end specifikt til forbundsregeringen: Kun lidt over 40 pct. af vælgerne siger, at de har nogen tillid til politikerne, mens op mod 60 pct. siger, at de har beskeden eller ingen tillid til dem.
  • Tro på fremtiden: Spørger man amerikanerne, hvorvidt de mener, landet er på det rette spor (“right track”) eller det forkerte spor (“wrong track”), er der ingen tvivl: Et gennemsnit af målinger viser, at et overvældende flertal mener, at landet er på den forkerte kurs.  Godt 65 pct. “negative” mod knap 30 pct. “positive”.  Andelen af “negative” har været på 60 pct. eller mere i stort set alle præsident Obamas snart otte år ved magten.
  • Tillid til statsmagten: Det handler tilsyneladende fundamentalt om, hvorvidt amerikanerne har tillid til, at staten kan løse de problemer, der måtte være.  Ronald Reagan formulerede det i sin indsættelsestale i 1981 med de berømte ord, at “staten er ikke løsningen på vore problemer–staten er problemet.” Han fangede der en tidsånd, men måske ikke kun en midlertidig én: Under Obamas præsidentperioder har andelen, der har været enige i udsagnet ligget på cirka 60 pct., mens cirka halvt så mange har ment det modsatte. I 2016 er ikke mindre end 62 pct. af amerikanske vælgere enige i, at borgerne har for lidt frihed og staten for megen magt, mens kun 8 pct. mener det modsatte.

Meningsmålingsfirmaet Rasmussen har igen i år spurgt direkte til, hvor vrede vælgerne er: 67 pct. siger, at de er vrede, mens 38 pct. er “meget vrede”.  Det er højt–men dog ikke markant højere end niveauet det seneste årti.  Det er altså snarere en slags “new normal” i amerikansk politik.  “Problemet”–om man så må sige–er, at vælgerne udover selve mistilliden til politikerne og systemet ikke er enige om særligt meget specifikt.  De vil ikke “én” bestemt vej hen i fremtiden.

Så svaret er: De amerikanske vælgere er sure.  Men det er meget tænkeligt, at Trump ikke er løsningen–og at Hillary Clinton næppe heller vil være det.  Barack Obama var det tydeligvis ikke.  Et godt gæt er snarere, at uanset hvem, der vinder præsident- og kongresvalget om tre uger, vil det ikke være sidste gang i disse år, at vi hører til de vrede amerikanske vælgere.

20 kommentarer RSS

  1. Af Jorn D.

    -

    Amerikanerne bliver sure, fordi medierne er partiske
    og
    forfølger en mand, der erkender sine i det store billede små apolitiske “fantasier”
    og
    beskytter folk der stædigt “ I Did Not ..“ benægter,
    men
    herefter bliver afsløret i fysiske “overgreb” overfor kvinder
    men
    vi ved selvfølgelig ikke om Monica Lewinsky er “skudt” i hovedet
    men
    det det ville unægteligt virke mistænksomt hvis der på Trendsales fremkommer en annonce
    med
    teksten: “Blomstret kjole til salg fra Monica Lewinsky’s DNA Collection,
    signeret af Don Clinton og garenteret aldrig pletvasket”
    ja
    for den rene er alting rent, men for den storspillende Don Clinton
    kan
    det være for sent efter mange “I did Not’er”
    og
    hvis man siger størrelse 44, så rammer man ikke ved siden af
    men
    køb ikke pakken, for så får man fru Clinton på nakken

    ironi.mus

  2. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en meget interessant video med forsvarsminister Donald Rumsfeld fra dagen før 9/11-2001. Hvor han påpeger, at Pentagon ikke kan redegøre for 2.3 trillioner dollars. Én trillion er én million million million, altså 1 000 000 000 000 000 000, Et rimelig stort tal. Jeg har senere læst i 2015, at Pentagon heller ikke nu kan redegøre for missing 6 trillioner dollars.

    Så vidt jeg husker, var det kilden “deepthroat” ifm Nixon sagen der havde denne generelle rettesnor til at opklare en forbrydelse i den amerikanske centraladministration – “follow the money” !

    “9/10/2001: Rumsfeld says $2.3 TRILLION Missing from Pentagon ”
    https://www.youtube.com/watch?v=xU4GdHLUHwU

  3. Af Jan Petersen

    -

    Stort set ALT – hvad USA, Europa, Mellemøsten og Nordafrika tæsker rundt med af problemer i dag (og de seneste 15 år) – udspringer af illusionsnummeret 9/11-2001. Den dag sandheden om det kriminelle stunt virkelig går op for verdens folkeopinionen, bliver der lang kø af prominente gæster foran retten til krigsforbryderdomstolen i Haag !

  4. Af Niels Larsen

    -

    Lemche: “Trump repræsenterer et segment i USA, der i værste fald er villig til at dræbe for deres synspunkter. ”

    Det er ikke mit indtryk, at Lars Løkke, Hollande, Obama eller andre vestlige politikere ikke er villige til at dræbe for deres synspunkter. De gør det da hver dag i Mellemøsten.

  5. Af Jorn D.

    -

    Rønnebærrene er sure

    Trump han burde vist nemt kunne overbevise mange amerikanere
    da
    det er tydeligt, at hele The Establishment incl. Wall Street, Goldmann Sachs, o.a. spekulanter
    samt medierne, desperat kæmper for at Hillery Clinton vinder valget
    ja
    ved at fortælle, at alle ovennævnte er skyld i alle ulykker incl, den sidste finanskrise
    hvor
    mange amerikanere mistede hus, hjem, arbejde og pensioner
    og
    at Trump forstår deres vrede, da også Trump selv mistede en milliard dollars

    her har vi en milliardær, der på en og anden måde er solidarisk med den almindelige amerikaner
    og
    han behøver blot spørge den amerikanske befolkning
    om
    de vil være med til, at forhindre mere af det samme med Hillery Clinton
    samt
    gøre hele The Establishment incl. Wall Street, Goldmann Sachs, o.a. spekulanter, medierne
    samt
    Saudiarabien’s og o.a. milliard investering i gentjenester fra Hillery Clinton, totalt værdiløse
    som
    også alle ovennævnte tidligere har ødelagt økonomien for den almindelige amerikanske befolkning
    for
    skuffelsen er blevet til surhed, der er gået over til en ustyrlig vrede

    ironi.mus

  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en artikel fra DR.dk august 2015:

    “Fabrikker i Kina erstatter ni ud af ti arbejdere med robotter”
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/fabrikker-i-kina-erstatter-ni-ud-af-ti-arbejdere-med-robotter

    Så umiddelbart ser det ikke ud som om, der er ret mange arbejdspladser at flytte tilbage til Europa / USA.

  7. Af Per Torbensen

    -

    Globaliseringens tidsalder går på hæld,Kina som Verdens fabrikken for produktion er ved sin afslutning,de lider under massiv forurening og nedgang i livskvalitet-hvilket fragtrater og olie priser også er udtryk for samtidig med gæld -den grådige kapitalisme undergraver sit eget grundlag-produktionen tilbage til vores respektive samfund er løsningen-det er det valget i USA handler om og også i Europa med mindre opløsningen skal fuldbyrdes i krig og elendighed til følge.

  8. Af Gert Hansen

    -

    Problemet er, at magten hos en amerikansk præsident overdrives. Der er grænser for, hvad han/hun kan slippe afsted med. Og godt for det.

    Obama er et godt eksempel. De naive troede, ikke mindst på venstrefløjen, at han var en kloning mellem Messiah og Søvndal, og at frelsen var nær. Efter otte års forløb, er det langtfra tilfældet. Men Obama er en god orator.

    Man kan dog frygte for fortsættelsen, med de to kandidater. Ikke underligt at respekten for og tilliden til verdens eneste supermagt er i frit fald internationalt, ikke mindst p.g.a. den førte politik i de sidste 8-10 år. Det er svært at se, at nogle af de to kandidater kan lave om på det. Men selvfølgelig skal vedkommende have en chance. Det er dog svært at se, at man skulle blive positivt overrasket.

  9. Af finn andersen

    -

    Når amerikanerne er sure og har mistet tilliden til politikerne, hvor står europæerne, svenskerne og danskerne så? Bør vi ikke være endnu mere sure og have endnu mindre tillid? Her i vores verdensdel foregår der jo endnu mere uhyggelige ting. EU og Merkel er jo igang med at tilintetgøre den europæiske fred og civilisation, og her i Danmark føres der kommunistisk familiepolitik overfor mændene, familierne og børnene. Tusinder af familier opløses, udnyttes og tyranniseres. Og man er begyndt at udskifte befolkningen, og følger det op med en snigende islamisering. Og der er mange andre korrupte, perverse, folkefjendske og katastrofale politikker i gang. Se 180gr, den korte avis og snaphanen/you tube dokumentarfilm ang. BREAK EUROPE/Merkels migrant crisis osv.

  10. Af Jan Petersen

    -

    Her er i øvrigt et meget interessant opstilling over samtlige krige og væbnede konflikter i verden – siden 1900 og frem til 2015. Der har godt nok været mange. Man skal ligefrem lede for at finde år, hvor der IKKE har været krig / konflikt.

    http://www.war-memorial.net/wars_all.asp

  11. Af Svend Jensen

    -

    @BJØRN SØRENSEN – 21. OKTOBER 2016 12:06
    “Russerne har været i konflikt med muslimerne de sidste 1000 år, så man må formode at de har en vis erfaring.”
    Korrektion: Storfyrstendømmet Moskva var en muslimsk vasalstat fra 1240 indtil 1480, under de muslimske tatarer fra ‘Den Gyldne Horde’. Derefter fik russerne overtaget.

    “Efter det totale nederlag i Teutobugerskoven til Germanerne hensygnede Romeriget langsomt over de næste 500 år.”
    Korrektion: Romerrigets ekspansion fortsatte i et par århundreder efter Teutoburgerslaget. Derefter hensygnede Romerrigets hegemoni langsomt indtil omkring 476, hvor den sidste kejser blev sat på pension.

    “USAs økonomi er bankerot, så det er kun et spørgsmål om tid inden det kollapser. Landet er gældsplaget fordi man har opgivet at producere forbrugsvare,
    “Korrektion: USAs økonomi er ikke bankerot, unionens rigdomme er blot blevet overført fra staten til oligarkerne gennem skattelettelser. De amerikanske oligarker sidder herefter på så gigantiske rigdomme, at mange oligarker frivilligt ønsker at tilbagelevere noget af rovet.

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    Undskyld Niels Larsen m.fl., hvori er forskellen til det, der sker i Europa? Efter snart tredive år med fred — hos os i hvert fald — så kommer næste fase, hvor man søger konfrontation. Da 1. Verdenskrig brød ud, var der jubel i gaderne. Fyrre års fred i Europa, det var næsten for meget. Så går man efter de institutioner, der har sikret vores egen fred, og forsøger at erstatte dem med mennesker, der alene søger konflikt med andre. Trump repræsenterer et segment i USA, der i værste fald er villig til at dræbe for deres synspunkter. I husker nok Timothy McVeigh. At han sikkert ikke selv hører til dem, er en anden sag. Men ligesom en lille tapetserer for 80 år siden forstår han at spille på deres frustrationer.

  13. Af Kim Sørensen

    -

    Ud over den i øvrigt interessante analyse, fordelt på 4 punkter, kan jeg ikke lade være med at bemærke det retoriske kneb, der fremstilles i klummen. Man må nemlig forstå, at det ikke er den politiske klasse (som vel også inkluderer professorer i politologi?), der har skuffet. Skuffelsen er helt og aldeles vælgernes egen.
    Det er selvfølgelig ikke helt fair, at læse så meget ind i en mikroskopisk del af Kurrild-Klitgaards klumme. Men det er da interessant, at vælgernes desillusionering, hvad enten den findes i USA eller herhjemme i Europa, konsekvent bliver italesat som noget, der alene skabes og eksisterer i vælgernes sind.
    Vi så samme “forklaringsmodel” ved afstemningen om retsforbeholdet og ved Brexit. Man gav godt nok de EU-skeptiske politikere en del af “æren”, dersom man mente de havde løjet og vildledt. Men det kræver jo, at folk ikke ved bedre, hvis løgn og vildledning skal virke. Der røg man altså også hurtigt tilbage til den forklaring, at vælgerne gik rundt med en mystisk skuffelse, der var opstået ud af det rene ingenting. Cirkelslutningen var dermed fuldendt. Vælgernes intrinsiske skuffelse banede vejen for populistiske politikere, der kunne skabe skuffelse med løgn og vildledning. Det var simpelthen ikke en del af den politiske klasses forståelse, at vælgernes skuffelse kunne være forårsaget af noget udefrakommende, som f.eks. den politiske klasses egne handlinger.

    Det er som sagt ganske interessant, at belyse hvordan amerikanske (såvel som europæiske) vælgere er skuffede. Men hvis der skal gøres noget ved det, var det måske på tide at undersøge, hvorfor vælgerne er skuffede.

  14. Af Bjørn Sørensen

    -

    Den førte politik siden 2.verdensskrig er kørt træt og udlevet. Især rollen som verdens politibetjent er skyld i mange fortrædeligheder og især Mellemøsten politikken er en katastrofe.
    Russerne har været i konflikt med muslimerne de sidste 1000 år, så man må formode at de har en vis erfaring. Hvorfor amerikanerne ikke har villet samarbejde med russerne bunder måske i angst, fordi alle der historisk har forsøgt at erobre dem har fået dødsstødet. Eller er det ren og skær arrogance, som vi ved står for fald.
    USAs militære magt er enorm, men ligesom romerne er de blevet en kolos på lerfødder. Efter det totale nederlag i Teutobugerskoven til Germanerne hensygnede Romeriget langsomt over de næste 500 år.
    USAs økonomi er bankerot, så det er kun et spørgsmål om tid inden det kollapser. Landet er gældsplaget fordi man har opgivet at producere forbrugsvarer, men den profitable militærindustri kan ikke betale for importen af forbrugsvarer, hvorfor gælden er vokset til et niveau som ikke kan løses.
    Den teknologiske udvikling er ved at overflødiggøre den ikke boglige halvdel af befolkningen. Det har medført massearbejdsløshed og dannelsen af et prekariat af lavtlønnede deltidsansatte og løsarbejdere, som lever med overlevelsesøkonomi og mange uden sygeforsikring.
    De åbne grænser har flyttet produktionen hen hvor det er billigst, men samtidigt efterladt millioner mennesker uden en overskuelig fremtid og underbeskæftigelse i lavtlønnede servicefag.

    Så surhedsgraden kan ikke måles med et ph-meter men viser sig ved mistilliden til politikerne som ikke har haft modet til at gennemføre de absolut nødvendige reformer.

  15. Af Jørgen F.

    -

    ..USA er ikke længere hvad vi europæere forestiller os USA er – og USA er ikke længere det land USA burde være i mange amerikaneres selvforståelse.

    Den danske, og europæiske, analyse af USA baserer sig basalt set på Beverly Hills stereotyper og er et 30 år gammelt billede af det amerikanske samfund og samfundsklasser. Det eksisterer nu kun marginalt – præcis som persontyperne i Huset på Christianshavn længe er borte.

    Både Trumps og Sanders’ analyse af hvad der er galt – fra bunden til toppen – af det amerikanske samfund er derimod både nutidigt og sandt. Eneste forskel på de 2 kandidater er prioriteterne, heraf løsningsmodellerne og naturligvis retorikken.

    Som Trump derfor meget rigtigt siger – 4 år mere med Obama er enden på USA som stormagt. Hillary bliver en katastrofe for både USA og vesten – og man kan kun håbe på at den almindelige amerikaner ser igennem propagandaen fra alle de som ønsker at malke koen 4 år mere. Den amerikanske samfundsko, der er subsidieret stærkere end en alm. europæisk malkeko.

  16. Af Finn Bjerrehave

    -

    Overskriften skulle måske lyde.Hvor sure bliver det Republikanske parti efter valget, nemlig den store chance for tab af de to kamre nemlig Senatet og Rep.Hus, og Demokraterne kan igen føre politik.
    Det politisk største problem af dette valg, var at Trump,s fars penge vandt nomineringen som Præsidentkandidat til hans u-politiske søn, som først støttede Demokraterne og senere opstillet for Republikanerne, hvor han var hadet hele vejen igennem, og den 3 i familien Busch som alle havde regnet med, blev taberen.
    Siden valgkampen har Donald Trump trods alt opført sig som den person som i vælgere ikke skulle vælge, og måske kun våbenindustrien kunne anbefale Trump, og denne underholdende valgkamp, må ryste det Republikanske parti, og USA skal måske ikke i krig de næste 4 år, og tak for det.
    Sure Amerikanere og rystede borgere i resten af verden, hvorfor kan USA ikke opstille mere spiselige præsidentkandidater?
    Valg uden spænding. Finn Vig

  17. Af Niels Larsen

    -

    Agtelsen for USA og dets politikere har været jævnt faldende med accelererende effekt i dette årtusinde.

    Obama har helt givet været den mest elendige præsident nogen sinde. Gennemgående helt uduelig.

  18. Af Svend Jensen

    -

    Sandsynligvis bliver valgdeltagelsen i USA ekstra lav i år. Mange er møgsure på begge kandidater – flest på Hilledamen med hul i ryggen. Af den grund kan Trumfkortet sagtens blive vinderkortet.
    ‘The devil’ foretrækkes nok frem for ‘the deep blue sea’.

  19. Af j nielsen

    -

    “I’m as mad as hell, and I’m not gonna take this anymore!”

    Det må være ca. 4o år siden.

  20. Af Jan Petersen

    -

    Det Hvide Hus, Kongressen, Senatet, Højesteret og i det hele taget – The American Establishment – er bundrådden og korrupt – stort set lig med Nordkorea, Rusland, Saudi Arabien og andre pilrådne stater 🙁

Kommentarer er lukket.