Bernie, Trotsky & co.

Af Peter Kurrild-Klitgaard 23

“It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.”

Når man følger danske mediers dækning af primærvalgene i USA, får man let det indtryk, at Hillary Clintons konkurrent om nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, senator Bernie Sanders, holdningsmæssigt er godt på linje med de fleste herhjemme.  At selvom han er så langt til venstre på den amerikanske venstrefløj, at han faktisk ikke er valgt som Demokrat men som uafhængig socialist, ja, så er han grundlæggende nærmest sådan en dansk midtersøgende Socialdemokrat.  En slags krydsning mellem Anker Jørgensen og éns gamle dansklærer, der bare gerne vil have, at tingene skal forblive, som de var i den danske velfærdsstat.  Ja, medier som f.eks. Information og B.T. har sågar eksplicit og uden reservation kaldt ham “socialdemokrat”, og Ritzau og Politiken gør det hyppigt.

Indtrykket er ikke blevet mindre, fordi Sanders ved flere lejligheder har fremhævet Skandinavien og ikke mindst Danmark som forbilleder.

Sanders_fistDet er bare ikke et helt dækkende billede.  Den nu 74-årige Bernie Sanders har i hele sit voksenliv ikke bare tilhørt venstrefløjen af venstrefløjen i USA (og derfor først meldt sig ind hos Demokraterne i.f.m. sit præsidentkandidatur) og placeret sig yderst til venstre i kongressen: Ser man på ham over en længere periode, tyder meget på, at han i Danmark nok ville høre bedst hjemme et sted mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.  Den dag i dag ser man ham da også tale om “revolution” og tit hilse sit publikum med den velkendte, revolutionære hilsen: en løftet, knyttet næve.

I takt med at Sanders har klaret sig overraskende godt i primærvalgene, er både venstrefløjs- og mainstreammedier i USA (f.eks. Slate, The Daily Beast, CNN, The Atlantic, Yahoo News, Salon, og Mother Jones) så nu begyndt at dykke ned i Sanders’ politiske livshistorie, og for nogle uger siden kom emnet også op under en TV-debat mellem ham og Clinton.  Her er bl.a. derfra nogle informationer, der måske vil overraske nogle, glæde andre, men i hvert fald nok skulle kunne nuancere de flestes indtryk af Sanders en smule:

  • Det hele begyndte med, at Sanders som studerende blev medlem af det venstresocialistiske Young People’s Socialist League, på et tidspunkt hvor organisationen drejede i klar trotskistisk retning, d.v.s. orienteret i retning af tankerne hos den fhv. sovjet-kommunistiske leder Leon Trotsky (1879-1940), men dermed også ganske kritisk overfor datidens USSR.  Senere blev Sanders aktivist i fagforeningen United Packinghouse Workers Union, der af mange blev set som en kommunistisk frontorganisation.
  • I 1970erne var Sanders med til at reformere og lede det lille, Vermont-baserede, erklærede socialistparti Liberty Union Party, hvis partiprogram omfattede nationalisering af alle banker, alle energiselskaber og megen industri. Synspunkter som også Sanders forfægtede i debatindlæg–bl.a. da han foreslog, at staten nationaliserede Rockefeller-familiens private formue.  Sanders var selv partiets senats- og guvernørkandidat (i alt fire gange) og til sidst partiformand.  Den aktivitet omtales dog ikke rigtigt i hans selvbiografi.
  • Senere blev Sanders kortvarigt associeret med det kommunistiske Socialist Workers’ Party, hvis forbillede er Trotsky.  Ved præsidentvalget i 1980 var Sanders således valgmand for partiet, der i den periode krævede “solidaritet” med de marxistisk-leninistiske regimer i Cuba, Grenada og Nicaragua, samt præstestyret i Iran og forlangte nationalisering af al større industri i USA.  Partiet er endnu medlem af den kommunistiske samarbejdsorganisation Fjerde Internationale, hvis danske repræsentant er Socialistisk Arbejderparti (SAP), der i dag indgår i Enhedslisten.
  • Sanders’ store idol (“min helt”)–hvis portræt han som borgmester hængte op på rådhuset og nu har en mindeplade for på sit kontor i Senatet–er den amerikanske socialistiske politiker Eugene Debs.  En ægte revolutionær, der selv var inspireret af bolshevikkerne Lenin og Trotsky og aktivt støttede disses revolution i Rusland 1917.  Ham indspillede Sanders i 1979 en glødende tribut til og kaldte deri Debs “en ægte amerikansk helt”.
  • I 1981 blev Sanders som uafhængig kandidat valgt til borgmester i Burlington, Vermont, hvor han straks anlagde en markant omend pragmatisk, venstreorienteret linje.  Hans mangeårige ven, sambo og medaktivist, professor Richard Sugarman, har formuleret det på denne måde: “It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.”  Både Sanders og hans kritikere omdøbte i de år skælmsk byen til “Folkerepublikken Burlington” (People’s Republic of Burlington), omend den radikale venstrefløj i Vermont med årene blev noget skuffede over, hvor pragmatisk Sanders viste sig at være i praksis.
  • Som borgmester i Burlington førte Sanders noget usædvanligt for en lille by egen udenrigspolitik.  Denne bestod ikke mindst i at kultivere forbindelser med og “officielle” besøg i Sovjetunionen, Cuba og Nicaragua.  Han arrangerede f.eks., at Burlington fik officielle venskabsbyer i Nicaragua og i det sovjetiske diktatur, og i 1988 tog han dagen efter at være gift med sin hustru nummer 2 med hende til Sovjet.  Han noterede ved den lejlighed, at boliger og sundhedspleje nok var bedre i USA end i USSR, men at det var “meget, meget dyrere” end øst for jerntæppet.  Det vakte dengang også opsigt, at Sanders fik ophængt et USSR-flag i sit kontor på rådhuset.
  • I 1985 rejste Sanders på besøg i Managua i det dengang marxistisk-leninistiske Nicaragua, som officiel gæst hos Sandinisterne (der angiveligt betalte turen) for at fejre årsagen for den revolution, der havde bragt dem til magten. Regimet blev netop i de år anklaget for brutale massemord og krænkelser af borgernes demokratiske og borgerlige frihedsrettigheder.  Sanders blev dér interviewet om den mangel på mad, man ofte kunne se i kommunistiske regimer som Castros på Cuba og Ortegas i Nicaragua, og han sagde i den forbindelse, at lange køer foran butikkerne for at købe mad faktisk var “en god ting”.  Sanders deltog på turen også i et offentligt møde med Nicaraguas Sandinistiske præsident, Daniel Ortega, hvor denne forsvarede, at Sandinisterne ville “forsvare revolutionen med våben i hænderne”. Sanders roste regimet for dets “heroiske revolution” og kaldte Ortega for en “imponerende fyr“.
  • Da Ortega også i 1985 kom til New York, skete det midt under styrets undertrykkelse af oppositionen i Nicaragua, hvor man indførte undtagelsestilstand og lukkede aviser og blade–en politik, som både højre- og venstrefløj i USA kritiserede.  Sanders mødtes ved den lejlighed med Ortega og blev så spurgt af journalister om sit syn på sagen og svarede, at han “ikke er Nicaragua-ekspert” og “ikke nicaraguaner”, og “ved jeg nok om alle detaljer om, hvad der sker til at sige emnet til at sige ‘I har reageret for stærkt’?  Jeg ved det ikke …”.  Det samme år sagde Sanders uden forbehold, at “Vermont could set an example to the rest of the nation similar to the type of example Nicaragua is setting for the rest of Latin America”.
  • Allerede ved Castro-regimets 10-års jubilæum skrev Sanders i et debatindlæg rosende om Cubas resultater.  Tyve år senere–i 1989–rejste Sanders på besøg i Cuba og roste ved hjemkomsten landet.  Han kritiserede Castro-regimets krænkelser af borgerrettigheder men afviste, at systemet skulle være fejlslået.  “Jeg så ikke et sultent barn.  Jeg så ingen hjemløse mennesker” og “Revolutionen der er meget dybere og mere grundlæggende, end jeg forstod den som værende.  Det er virkelig en revolution i værdierne”, sagde han.

***

Sanders_Peoples RepublicAlle mennesker skifter holdninger igennem livet.  Ofte begynder man som ung med mere markante holdninger og modererer sig så, når man bliver voksen.  Det har Sanders muligvis også gjort, og de konkrete politiske forslag, han er kommet med i valgkampen 2016 er i hvert fald relativt set mere moderate (og spiselige for midtervælgerne) end dem, han tidligere har fremsat.  Hvor Sanders i forne tider ønskede direkte nationalisering af erhvervslivet, har han som præsidentkandidat primært talt om markant øget regulering og tilsvarende beskatning, som man også kan finde på mere moderate dele af venstrefløjen.

Men det er værd at bemærke, at de fleste af de ovennævnte eksempler ikke er fra, da Sanders var teenager i 1950erne eller en ung mand i 1960erne.  De er fra en tid som midaldrende, professionel politiker og kan dermed ikke tilskrives ungdommelig naivitet e.l.  De følger også et vist mønster.

Om Sanders’ delvise nuancering i udmeldinger og tone så skyldes, at han har skiftet holdning, mens han har siddet i kongressen, eller om han fortsat mener det samme som i størstedelen af sit liv og bare pragmatisk har tilpasset budskabet til vælgerne, ved han nok kun selv.  Han har dog ikke i interviews givet udtryk for, at han skulle have undergået nogen ideologisk forandring i.f.t. sine mere venstreradikale år, og klart er det i hvert fald, at de grundlæggende synspunkter, som Sanders det meste af sit voksenliv har forfægtet, ligger fjernt fra en midtersøgende, dansk Socialdemokrat.

23 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Glemte iøvrigt kommentaren – muligvis a fatal accident – splash out the brain!

    Svar
  2. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt kan den næste, allerede udpegede, USA præsident vise sig at være en vicepræsident kandidat. Det var efter al sandsynlighed årsagen til, JFK blev fjernet fra embedet og erstattet af LBJ.

    Med FDR’s egne ord – in US politics, nothing happens by accident!

    Svar
  3. Af Jesper Hansen

    -

    Der snakkes tit om den yderste venstrefløj i politik, og alle den idioti den gemmer på. Dog snakkes der sjældent om den kapitalistiske fløj, og al dens idioti. Den kapitalistiske fløj er desværre den styrende i USA, og har været det i snart 40 år, og se hvor det har ført landet: Kæmpe uligheder, mangel på demokrati, magtfuld lobbyisme og en ekstrem indflydelsesrig og velhavende elite.

    Det er på tide at trække USA i den anden retning, og her er Bernie Sanders det rette valg.

    Svar
  4. Af Ib Kyv

    -

    Meget kan man sige om Sanders, men han har i det mindste ikke kneppet sig til magten, som Hillary Clinton har.

    USA er ved at blive et valgmonarki, hvor nogle få familiedybastier, der alle er i lommen på finansaristokratiet, strides om magten.

    Svar
  5. Af Benny B

    -

    Indlæg hænger

    Svar
  6. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt stillede BBC News for et par dage siden spørgsmålet: Is the US presidential race rigged?

    Det korte svar, ja naturligvis er det rigged (fikset). Mega tunge amerikanske kapital interesser vil selvsagt ikke acceptere en eller anden tilfælding knallert i gangsterreden Det Hvide Hus, som de ikke har tjek på!

    In US politics, nothing happens by accident!

    Svar
  7. Af olaf jensen

    -

    Det er snart længe siden HDP har haft en blog her. Er han blevet udskiftet med en fodbold-blog og et par teen-age piger? Hvornår får vi nogle debatter om DKs situation og om hvad regeringen løkke og pape foretager sig, eller forsømmer?

    Svar
  8. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt apropos amerikansk præsident valgkampagne holder jeg meget af dette Franklin D Roosevelt citat:

    “Presidents are selected not elected, and in politics, nothing happens by accident.”

    Svar
  9. Af Claus T.

    -

    Bernie Sanders konkrete forslag til forandring af det amerikanske samfund har som sigte at indføre fri konkurrence i erhvervslivet ved at svække monopoldannelsen og erhvervslivets politiske indflydelse, at sikre et effektivt uddannelses- og socialsystem med lige rettigheder for alle samt at sikre en rimelig og balanceret opkrævning af skatter og afgifter.

    Præcis samme synspunkter kan man da finde i størsteparten af blå blok i Danmark. Og heldigvis for det 🙂

    Svar
  10. Af hans sørensen

    -

    @PKK
    Selv om jeg er en 100 % liberal vælger her i Danmark, ville min stemme i USA ubetinget tilfalde Bernie Sanders, hvis jeg skulle stemme med hjertet. Trump og Cruz er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Så naturligvis siger fornuften mig at Hillary burde få min stemme, men hun præsenterer (som for 7 år siden), alt det der er galt med USAs politiske system.

    Bernie Sanders fortid er jo ikke overraskende, da han jo er erklæret socialist og en ældre mand. Men en mand som Trump, har med garanti gjort langt mere frastødende ting end ovennævnte og med langt større menneskelige omkostninger. Husk også at skrive en blog om fx alle de mennesker der mener Trump har snydt og bedraget dem eller som han har opført vanvittigt overfor med sine penge, magt, advokater, privilegier mv.

    Men der burde der være andre og bedre kandidater, til så magtfuldt et embede. Kommer helt sikkert til at savne Obama.

    Svar
  11. Af Hvad lyder bedst: gammel kommunist eller demokratisk socialist ? | Hodjanernes Blog

    -

    […] Læs endelig denne artikel – her er linket […]

    Svar
  12. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Tak for kommentarerne.

    @Helge Nørager:
    “Gad vide om det var ungdommens naivitet, der bestemte, da nuværende st.tsminister, rejste til et kri.sområde og donerede 50.000 kr. under stor ståhej til krig mod russere i afg.hanistan. Vi lader den lige stå. Vores siddende statsmin.st.r har doneret penge til afghanske frihedsk.mpere, da han var yngre, sikke naiv han var. De frihedskæmpere blev vist til Tal.ban”.

    Mig bekendt var det et skolebogsprojekt–en indsamling til fordel for afghanske skolebørn organiseret af det alternative Operation Dagsværk-projekt.

    @ Tom Clark: “din artikel er ikke meget andet end mudderkastning. Du forsøger at sværte Sanders til ved at fortælle os om hans tidligere holdninger – for derefter at sige, at det ikke blot kan tilskrives ungdommens naivitet.”
    To ting: 1) Det er ikke mudderkastning, men simple fakta–næsten udelukkende hentet fra amerikanske mainstream- eller venstrefløjsmedier. 2) Det kan ikke tilskrives ungdommens naivitet af den simple grund, at der var tale om en voksen mand i alderen 30-50 år. Og som jeg skriver, er jeg bestemt åben overfor, at han siden har skiftet holdning; det er blot ikke noget, han selv har givet udtryk for.

    Svar
  13. Af Helge Nørager

    -

    Gad vide om det var ungdommens naivitet, der bestemte, da nuværende st.tsminister, rejste til et kri.sområde og donerede 50.000 kr. under stor ståhej til krig mod russere i afg.hanistan.
    Vi lader den lige stå.
    Vores siddende statsmin.st.r har doneret penge til afghanske frihedsk.mpere, da han var yngre, sikke naiv han var.
    De frihedskæmpere blev vist til Tal.ban

    Svar
  14. Af Niels Larsen

    -

    Du har naturligvis ret til at have dine meninger, Ole Frank.

    Uanset hvor tåbelige de er.

    Svar
  15. Af Benny b

    -

    Trump for president!
    Jeg tror, at vi er mange her til lands, der håber på, at der kommer et mandfolk ved roret i det hvide hus.
    Det vil sandsynligvis presse EU samme vej og dermed væk fra aksemagterne Tyskland og Tyrkiet.
    Desuden mangler jeg endnu, at se en eneste positivt reportage om Trump i dansk presse.
    Det står mere og mere klart, at både i USA og i DK, står etablissementet, dvs. presse, såkaldte ansvarlige partier og politi, sammen mod de nye partier og folkets vilje.
    Tredelingen af magten, er blevet til en treenighed.
    Isbjerg forude.

    Svar
  16. Af Ole Frank

    -

    “Niels (B.) Larsen – sådan gå det, når man mener at kunne være ateist og “kristen” på samme tid. Du er skrupfovirret.

    Svar
  17. Af Per Bekker-Madsen

    -

    Tak for det Peter.
    Det er altid rart at se andres syn på de amerikanske politikere.
    Din beskrivelse forklarer også mange af de danske mediers begejstring for ham.

    Svar
  18. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Nu er den amerikanske vælger ikke ligefrem kendt som den skarpeste kniv i skuffen, men på et eller andet tidspunkt må han overveje, om det måske var værd undersøge om ikke en Sanders trods alt er at foretrække for både Trump og Hilary. Kapitalisme med et menneskeligt ansigt kan ikke være værre end kapitalisme uden ansigt.

    Jeg ved godt, at det er kapitalisme uden menneskelighed, alle rigtige cowboys ønsker – stadigvæk. Ikke at det spiller nogen rolle. Præsidenter der ikke leverer de rigtige svar på den militær-industrielle mafias spørgsmål, det vil sige ja til krig hver gang, bliver skudt. Det er den form for demokrati, der har gjort Amerika stort og hele verdens fjende.

    Både Trump og Sanders får hedeture ved tanken om at blive præsident og vil utvivlsomt trække sig, hvis det mod forventning skulle vise sig at blive tilfældet. Præsident i USA er en skæbne, der kan sammenlignes med døden. Man ender sandsynligvis med en eller anden totalt hjernevasket 5-stjernet general, der betragter det som en ære at dø for fædrelandet – også USA.

    Svar
  19. Af ole hansen

    -

    tom cl ark, du glemmer vist at man kun kan bedømme en kandidat hvis man véd noget om hans fortid. Klit gård s tekst er da sagligt oplysende og ikke nogen tilsværtning.

    Svar
  20. Af Tom Clark

    -

    Peter Kurrild-Klitgård: din artikel er ikke meget andet end mudderkastning. Du forsøger at sværte Sanders til ved at fortælle os om hans tidligere holdninger – for derefter at sige, at det ikke blot kan tilskrives ungdommens naivitet.

    Hvad med hvis du i stedet for forsøge at forholde dig til nogle af hans nuværende holdninger og politikker? For eks. at reimplementere Glass-Steagall? Eller universal health care, eller “breaking up the big banks”, eller gratis universiteter? Eller 15 dollar/time minimumløn, som Hillary var stor modtander af men alligevel stod frem og tog kredit for da det blev vedtaget i New York. Og hvad mener du om super-pacs, og deres indflydelse på valg? Jeg mener det oprigtigt: hvis du skriver noget, hvor du forholder dig til Sanders politikker – og Hillary’s holdninger til de samme emner, ville det være langt mere interessant end dit forsøg på at sværte Sanders navn til.

    Mvh Tom Clark

    Svar
  21. Af bo nielsen

    -

    DR og andre medier har jo en lang tradition for at rakke ned på president kandidater og alle andre der ikke er røde nok, set med de røde og feministiske journalisters øjne. Kun hvis man er tilhænger af leninisme og stalinisme mv. er man “god nok”.

    Svar
  22. Af Jørgen F.

    -

    A future to believe in – make America great again!

    Det mest absurde i valgkampen er at både Sanders og Trump formentlig har ret i deres analyse af ’state of the union’.

    Måske er en præsident bare ikke længere nok…

    Svar
  23. Af Niels Larsen

    -

    Alt i alt en personage, som vi kan være tilfredse med nu bliver henvist til Historiens glemsel.

    Ikke at Clinton er stort bedre.

    Eller Trump.

    Eller Cruz…

    Ikke de bedste kandidater denne gang.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info