Republikansk borgerkrig

Af Peter Kurrild-Klitgaard 22

Disse borgerkrigslignende tilstande internt hos Republikanerne bekræfter én ting–at partiet i de seneste årtier har perfektioneret en ganske særegen kunst, der kan udtrykkes med en metafor: At opstille henrettelsespelotoner i cirkelformation.

“It’s game on!”.  Lad kampen begynde.  Sådan lød sent torsdag et tweet fra en af de mest prominente og respekterede tænkere på den amerikanske højrefløj, jura-professoren Randy Barnett.  Det var et signal om, at nu skulle der angribes–men vel at mærke ikke hverken Demokraterne eller venstrefløjen men derimod den person, der p.t. fører i opløbet om at blive det Republikanske partis præsidentkandidat: erhvervsmanden og TV-celebrity’en Donald Trump.

 

National Review_Against Trump

Den konkrete anledning var, at det mest fremtrædende konservative magasin i USA, det hæderkronede “National Review”, fredag morgen dansk tid udsendte et temanummer med titlen “Against Trump, hvori 22 konservative og klassisk-liberale skribenter gik lige i kødet på Trump.  Og rev ham i stykker og stumper.  Ikke hvemsomhelst’er men indflydelsesrige meningsdannere som Ronald Reagans nærmeste rådgiver og justitsminister Edwin Meese, de kendte talk-radio-værter Glenn Beck og Michael Medved, den mest læste konservative blogger i USA, Erick Erickson, den libertære tænketanksdirektør David Boaz, de neokonservative redaktører William Kristol og John Podhoretz, professorer som Thomas Sowell og Steven F. Hayward, forfatterne Brent Bozell, Mark Helprin og Mona Charen, og mange flere.  Magasinets egen leder kaldte Trump en “trussel”, en “opportunist”, en “charlatan” med “overtoner af en ’stærk mand'”–og en hel del mindre pæne ting.

Angrebet på Trump faldt lige efter, at denne forleden–i en noget bizar tale–blev anbefalet af Sarah Palin, der i 2008 var Republikansk vicepræsidentkandidat, og som siden har været henholdsvis elsket, hadet og foragtet af forskellige dele af partiet.  Den anbefaling fik disse ord med på vejen fra Erick Ericksons RedState: “Gå hjem, Sarah.  Du er fuld!”fulgt af denne tirade:

“I dag så vi én, der engang var en opadgående stjerne i den konservative verden, eksplodere i en uværdig fremvisning af rå opportunisme.  Sarah Palin, denne yndling fra John McCains fejlslagne præsidentkampagne, er dukket op til overfladen for at kaste sin støtte bag Republikanernes forgyldte tudse, Donald Trump.  Hvor hun engang var en stærk leder i Tea Party-bevægelsen, fremmede frimarkedsidéer, en begrænset statsmagt, og den politiske magt tilbage i folkets hænder, opgav hun i dag alt det, til fordel for en storstats-elskende, uhøvisk, Wall Street-venstreorienteret med en gruopvækkende frisure. […]  Nej, desværre, den Sarah Palin maske, som mange af os blev tiltrukket af, er faldet.  Snarere end en kriger for konservative principper, ser vi nu den åh-så tomme kilde af hendes konservatisme.  Hun kunne bogstaveligt have anbefalet hvemsomhelst, der stillede op, men hun gav sin fulde stemme til en mand, der selv har sagt, han identificerer sig som Demokrat; som har støttet et nationaliseret sundhedsvæsen, ekspropriationer, abort, og en stigende marginalskat for de velhavende.  Han har angrebet rigtige konservative, udvist en åbenlys mangel på viden om næsten alle vigtige emner, som vores land er konfronteret med, og han smører det hele ind i et afskyeligt lag af dårlig opførsel og arrogance overfor enhver, der udfordrer ham eller stiller ham til regnskab.  Han er alt det og vil være døden for Republikanerne og enhver chance for en styrket konservatisme i denne nation, igen, hvis han ikke bliver stoppet.  […] Palin er ikke alene i dette forræderi overfor den ideologi, hun engang red til berømmelse.  Snakkende hoveder fra [radiovært Sean] Hannity over [radiovært Mark] Levin til [radiovært Rush] Limbaugh har skåret halsen over på den ganske konservative bevægelse, blot for de ratings som et freakshow som Trump giver. […] Vi havde den stærkeste opstilling i mange år, men mere kvalificerede kandidater skubbes til side til fordel for denne Manhattan-bølle. […] Vi er så tæt på kanten.  En personlighedskult vil ikke redde os.  Det er nu, det er tiden til at skubbe kendiskulturen til side–ikke at omklamre den.”

***

For mange ikke-amerikanere og ihvertfald for mange, der kun ser det Republikanske parti og den amerikanske højrefløj på meget lang afstand, kan så stærke angreb fra konservative virke som en overraskende udvikling.  Er Trump og Palin ikke netop repræsentanter for partiets mere konservative fløj?

Svaret er–som RedState siger–nej.  Palin var måske engang, kortvarigt og i et eller andet omfang, men Trump–der var Demokrat indtil 2009 og har støttet både Hillary Clinton og Barack Obama, politisk og økonomisk–har gennem tiden indtaget stort set ethvert standard-Demokratisk synspunkt og har aldrig i nogen forstand været konservativ.

Palin og Trump er derimod først og fremmest repræsentanter for et helt nyt fænomen: Personer, der stort set uden nogen politisk erfaring, er blevet højtbetalte TV-kendisser og fra den platform har opbygget en populistisk, ofte ganske autoritær politisk profil, der har meget lidt med den moderne amerikanske konservatisme i Reagan/Goldwater-traditionen at gøre.

Sidstnævnte stod for et stærkt nationalt forsvar men ellers en lille og begrænset statsmagt, med beskeden indblanding i borgernes personlige frihed og økonomiske frihed.  Det var også en form for konservatisme, der både var intellektuelt funderet, udviklet af en række skarpe profiler i tænketanksverdenen, og meget realpolitisk.  Som ideologisk program ofte i konflikt med de meget pragmatiske–for ikke at sige opportunistiske–Republikanske medlemmer af kongressen, der af både græsrødder og intellektuelle ses som ikke meget bedre end prostituerede levebrødspolitikere.  Men samtidigt ikke mere ideologisk og ikke mere anti-politik end, at man kunne nå jorden med fødderne og komme med realpolitiske forslag.  Siden begyndelsen af 1960erne etablerede denne konservative bevægelse sig med både græsrødder i det Republikanske partis organisation og med markante tænketanke.

Trumps “bevægelse” kunne næppe være mere forskellig.  Han har stort set ingen organiserede græsrødder, men baserer sig på en hyret stab og sin store navnegenkendelse.  Hans base er ikke de partiloyale græsrødder, ikke de ideologiske intellektuelle, og heller den pæne, tækkelige middel- og overklasse af “main street”- og “country club”-Republikanere, der stiller op til valg og støtte alment spiselige kandidater.  Trumps vælgere er–ganske bogstaveligt–de politisk ignorante og uuddannede, uden noget stærkt ideologisk kompas, som ofte stemmer Demokratisk eller slet ikke, og som er vrede og frustrerede over et U.S.A., de ikke kan genkende, og som de ikke ved, hvor er på vej hen.

***

Hvorfor bryder borgerkrigen ud netop nu?  Af flere og ihvertfald tre grunde.

For det første står primærvalgene nu for alvor for døren–og Trump har fastholdt den føring, som få troede, han ville kunne.

For det andet er to ting faldet “i hak” for Trump de seneste uger: Der er omsider ved at manifestere sig et alternativ til ham i form af den noget mere solidt konservative men ikke mindre egocentriske senator Ted Cruz fra Texas.  Cruz er mere ideologisk og mere konservativ end Trump men også inderligt afskyet af sine kolleger i det Republikanske etablissement i Washington.  (Præsident George W. Bush sagde efter sigende ovenpå et møde med Cruz, der havde en beskeden stilling i Bush-administrationen: “Jeg kan bare ikke udstå den fyr!”).  Cruz’s øgede tilslutning i meningsmålingerne har fået nogle af de Republikanske politikere, der ellers ikke ville røre Trump med en ildtang, til alligevel så småt at støtte sidstnævnte i stedet.  De siddende, midtersøgende karrierepolitikere, der gerne vil genvælges, vil i sidste ende hellere alliere sig med den, der ser ud til at få nomineringen, end én, der er længere til højre, personligt uspiselig og måske uvælgelig.

For det tredje har de konservative intellektuelle omkring “National Review” og tænketanksmiljøet altid forfægtet et princip hentet fra magasinets grundlægger, “Mr. Conservative”, William F. Buckley: At altid støtte den på samme tid mest valgbare konservative kandidat.  Men Trump er slet ikke konservativ–i nogen forstand–og (mener man) heller ikke valgbar.  Så nu skal han skydes i sænk–ethvert alternativ er bedre, og det er sidste udkald.

Så da “National Review” udsendte sit frontalangreb på Trump, svarede det Republikanske partis formelle ledelse, Republican National Committee, øjeblikkeligt igen med ganske uhørt at afinvitere magasinet fra at være medvært ved den kommende TV-debat mellem de tilbageværende Republikanske præsidentkandidater.

***

Disse borgerkrigslignende tilstande internt hos Republikanerne bekræfter én ting–at partiet i de seneste årtier har perfektioneret en ganske særegen kunst, der kan udtrykkes med en metafor: At opstille henrettelsespelotoner i cirkelformation.  Denne gang var man så overbeviste om, at man nok skulle kunne vinde præsidentvalget i 2016, at man har haft det formodentlig kvalitetsmæssigt stærkeste felt nogensinde–men med så mange kandidater til at slås med hinanden, at selv en ikke-konservativ celebrity ser ud til måske at kunne løbe med sejren.

Hos Demokraterne må man finde det meget tillokkende at købe godt med øl og popcorn og sætte sig godt til rette med fødderne oppe for at iagttage showet, hvor Republikanerne skyder løs på sig selv.  Men så glemmer man, at situationen ikke tegner meget mere problemfri eller fredelig hos Demokraterne selv.

Det bliver en spændende valgkamp. “It’s game on!”.

22 kommentarer RSS

  1. Af Bjørn Sørensen

    -

    Trump er en opportunist, det er hvad han excellerer i.
    Han blev mangemillionær som byggematador, det siger noget om hans evne til at forudse udviklingen. Byggebranchen er brutal og har knækket mange i tidens løb.

    Han udfordrer naturligtvis det politisk korrekte kleresi, som ikke kan tåle at høre sandheden.
    Hans provokererne udtalelser balancerer på knivens æg, er stuerene, og afspejler store dele af befolkningen tanker.

    Vesten er i krise pga kapitalismens succes og effektivitet, den har snart overflødiggjort halvdelen af befolkningen. I USA har middelklassen de sidste 20-30 år ikke haft lønsstigning.
    Vores naive politikere har groft misbrugt Keynes økonomiske teorier, ladet seddelpressen rotere uhæmmet og baseret økonomien på ekstrem låntagning.
    Den slags er naturligtvis ikke holdbart i længden.

    Om Trump kan løse vores problemer er tvivlsomt, men han kan blive den katalysator, som åbner øjnene for realiteterne, som så længe har været undertrygt og fornægtet.

    Svar
  2. Af Jørgen F.

    -

    Kristian Mouritzen : “Hvis man dertil lægger den amerikanske gæld på næsten 19.000 milliarder dollar, så har man en tidsbombe økonomisk set, selv om det ikke er Obama, der har oparbejdet denne gæld. ”

    Den amerikanske gæld er nærmest fordoblet siden 2009 – med en forøgelse af den offentlige gæld på ca. 9000 milliarder dollar i sine præsidentperioder er Obama vel den præsident i den amerikanske historie , der har oparbejdet mest gæld. I forhold til BNP er den amerikanske gæld den dobbelte af den danske.

    Omkring løn så har den nederste halvdel af familierne , altså 50% , ikke set en lønudvikling siden Carter. Hvorimod den gennemsnitlige husstandsindkomst har været stigende i hele perioden.

    Uligheden stiger altså markant i USA – og Obamas politik har ikke ændret på dette forhold. 50 % af alle familier i USA har en indkomst , der ikke vel engang svarer til 2 bistandsklienter i DK – men de offentlige ydelser – som sundhed og skolegang til børnene i disse familier på ingen måde kan sammenlignes med DK.

    Så ja – “Det todelte amerika” – halvdelen lever usselt.

    Svar
  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Benny B

    “Befolkningerne er ved at forstå, at der må nyt blod til. Derfor har Trump og DF så stor appel.”

    Jeg kan godt se sammenligningen, men jeg mener ikke, at der for enhver pris skal nyt blod til.

    DF og Donald Trump argumenterer på samme måde med de mest horrible forslag og påstande – og udviser ofte en total mangel på basal viden – og det generer ikke deres vælgere en døjt. De bliver ikke distraheret af kendsgerninger.

    Svar
  4. Af preben jensen

    -

    Europa bør måske sættes i alarmtilstand? Masseindvandringen fortsætter, og tusinder og atter tusinder af kvinder udsættes nu for chikane, overfald, vold og voldtægt overalt i Tyskland, Frankrig, England, Sverige og Norge osv. Også i Danmark stiger antallet af gadeoverfald og hjemmerøverier mv. Selv børn overfaldes. Se den korte avis.

    Svar
  5. Af preben jensen

    -

    Hos DR, TV2 og Pollertiken er de meget ivrige efter at fortælle lytterne og seerne om hvad der foregår af overgreb, vanvid, elendighed og uretfærdighed i over 150 forskellige lande i Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika, Nordamerika og diverse lande i Europa. Til gengæld spises danskerne af med fortielser, bagatelliseringer, bortforklaringer og vås når det drejer sig om hvad der foregår af forbrydelser og vanvid i deres eget land.

    Svar
  6. Af preben jensen

    -

    Både DR, TV2 og Pollertiken er indvandringsindustriens forlængede arme. De fylder året rundt danskerne med radikal snak om masseindvandringens “berigelse” af Danmark. De promoverer og er mikrofonholdere for radikale typer mange gange i døgnet. Deres røde propaganda er kortsynet, afstumpet og hensynsløs overfor deres eget folk og land, for den undergraver demokratiet, økonomien, folkesundheden samt rets- og velfærdsstaten.

    Svar
  7. Af preben jensen

    -

    Flere bloggere kloger sig på de amerikanske kandidater. Men hvis de gør det udfra hvad DR, Pollertiken, mar tin lide gaard og TV2 mv. fortæller dem, så er de jo kun manipulerede eftersnakkere og papegøjer der tror de véd en masse, mens de i virkeligheden intet véd. Eftersom de nævnte fylder folk med halve og kvarte sandheder og rødradikale “sandheder”.

    Svar
  8. Af B. Nielsen

    -

    Donald Trump er et typisk eksempel på en politiker, der kan mene alt, bare pågældende kan mele sin egen kage.

    Den ene dag er man demokrat, den næste dag republikaner. Den ene dag er man flygtningeven, den næste dag strammer osv.

    Ingen aner, hvad han personligt og inderst inde står for, for han er kun facade.

    Minder det ikke i betænkelig grad om en statsminister, vi nylig har taget afsked med ?

    Svar
  9. Af Jan Petersen

    -

    Når de amerikanske mainstream medier satser all-in på selected kandidat, så ved vi alle, hvilken charlatan der formelt skal electes som ny USA præsident.

    Svar
  10. Af georg christensen

    -

    Medens spændingen stiger i USA om hvem der ønskes sat på præsident stole : Bliver det den samfunds fjendtlige republikanske Trump eller den demokratiske Sanders.?.

    Mit håb for hele det amerikanske samfund vil være, at det stadig tør håbe og med mod til at vælge nye veje, At de tør stemme på demokraternes Sanders,

    Obama forsøgte, desværre lidt misløkkedes at give håbet nye værdier, som kun Sanders har mulighed for at fortsætte .

    Svar
  11. Af preben jensen

    -

    Er det danskernes, svenskernes og europæernes fordrivelse eller udryddelse der lægges op til i denne tid? Invasionen/oversvømmelsen/lavinen fortsætter uanfægtet trods EUs og regeringens bluff og snik-snak. Et effektivt grænseværn er stadig langt, langt væk……… for V, K, R, S og EL…… samt løkke, jelved, pind, lide gaard, bosse, stampe og pia dyhr fra SF….. er stadig merkels lydige marionetter. Og “eliten” foragter danskerne. Til boligløse migranter er der opvarmede telte, strandhoteller, palæer, millionvillaer og lejligheder osv. Mens danskere der er hjemløse gerne må lide kuldedøden. Alene i denne måned er fem til ti danskere frosset ihjel. (læs bladet HUS FORBI) Det kan også være flere. Hundreder er halvdøde af kulde.

    Svar
  12. Af preben jensen

    -

    Er det danskernes, svenskernes og europæernes fordrivelse eller udryddelse der lægges op til i denne tid? Invasionen/oversvømmelsen/lavinen fortsætter uanfægtet trods EUs og regeringens bluff og snik-snak. Et effektivt grænseværn er stadig langt, langt væk for V, K, R, S og EL samt løkke, jelved, pind, lide gaard, bosse, stampe og pia dyhr fra SF er stadig merkels lydige marionetter. Og “eliten” foragter danskerne. Til boligløse migranter er der opvarmede telte, strandhoteller, palæer, millionvillaer og lejligheder osv. Mens danskere der er hjemløse gerne må lide kuldedøden. Alene i denne måned er fem til ti danskere frosset ihjel. (læs bladet HUS FORBI)

    Svar
  13. Af Jørgen F.

    -

    ..men så morer Joe Biden sig med at sammenligne PKK med IS alene for at tækkes tyrkerne – og så ved man at demokraterne skal UD af det hvide hus.

    Svar
  14. Af Jørgen F.

    -

    ..Jeg må – nødigt – erkende at den amerikanske politiker , der brænder bedst igennem pt. er demokraten John Kerry. Jeg er meget uenig i den førte amerikanske udenrigspolitik under Obama, men jeg mener at Kerry gør et super arbejde.

    Det ærgerligt at han ikke stiller op denne gang.

    Svar
  15. Af vagn pedersen

    -

    Ak ja med de professorer som tror de er alvidende, æret være dem men med hvad?!
    I kender sikkert alle til Illuminati, ærkekonservative som er ved at blive opløst i egen opløsning
    Jo vi som ikke har en uddannelse som professoren har respekt for, ham om det. En kendt sagde “tilgi thi de ved ikke bedre”, det vil jeg holde mig til og lade den amerikanske andedam være i fred

    Svar
  16. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg må så også – på trods af en mellemlang uddannelse og 70 års erfaring – tilhøre det ‘ politisk ignorante og uuddannede’ segment.

    For jeg går da stærkt ind for Trups syn på islam og muslimer: at begge dele er særdeles stærkt uønskede og uønskværdige størrelser i enhver civilisatorisk sammenhæng. Og at muslimerne bør formenes adgang til samtlige civiliserede lande. Og de ikke-naturaliserede af dem omgående kyles ud.

    Og jeg kan heller ikke indse, hvorfor amerikanerne skal affinde sig med millioner af illegale meksikanske indvandrere.

    Det føles som om såvel vore politikere og ‘de elitære’ helt har mistet sansen for, hvad demokrati er for en størrelse. Det kommer af demos (folket). Og ‘folket’ er altså den indfødte befolkning i et land, ikke en horde ligegyldige udlændinge.

    Og når folket siger ’stop for indvandring og asylgivning til folkevandrere’, så lytter politikerne, hvis de går ind for demokrati – i modsat fald går de ind for diktatur. For det er, hvad de reelt udøver, når de ligger under for en samling fuldstændigt tåbelige FN-konventioner fra en helt anden tid.

    Trump er så sandelig ikke det store lys på himlen, men han er hvad der er nødvendigt i situationen. Ikke mindst efter vatpikken Obama, som er den ringeste præsident i mands minde.

    Det er jeg enig med min amerikanske svigersøn i. Han stemmer på Trump i Iowa.

    Svar
  17. Af Hul igennem?

    -

    ..Hvem der så for længst har opbrugt hver en chance,
    er Mogens Lykketoft der nok så fjollet udtaler at flygtninge (nasserøve og vandrende socialudgifter) ikke kan sendes hjem!
    Arh har har hvor dumt sagt.
    Han har altid været et fjols og nu hvor han ikke kan gemme sig mellem de tre andre fjolser ses det rigtig tydeligt. Fjols.
    mvh

    Svar
  18. Af preben jensen

    -

    I det gamle Grækenland kunne man blive valgt til høje poster ved lodtrækning. Det virkede oftest udmærket. Måske burde vi prøve det samme. For de politikere vi plages, plyndres og svigtes af i disse år, kan jo stort set ikke blive ringere.

    Svar
  19. Af Benny B

    -

    “Trumps vælgere er–ganske bogstaveligt–de politisk ignorante og uuddannede, uden noget stærkt ideologisk kompas, som ofte stemmer Demokratisk eller slet ikke, og som er vrede og frustrerede over et U.S.A., de ikke kan genkende, og som de ikke ved, hvor er på vej hen.”

    Tja, jeg må så falde i den kategori. En primitiv bonderøv.
    Jeg kan heller ikke genkende mit Danmark og jeg vil påstå, at ingen i dette land aner, hvor vi er på vej hen.

    Det vestlige demokrati i krise.
    Demokratiet i Danmark og i USA er blevet selvfedt, indspist og ubeslutsomt.
    Politiske klaner og farmilier har sat sig tungt på partier, fagforeninger og ledende positioner i samfundet.
    Den smidighed og fornyelses parathed, som tidligere gjorde demokratiet virilt, er væk.
    Man har sammen med vennerne spist sig fede ved den store buffet og snakket sig så langt fra virkeligheden, at men ikke længere kan gendkende den.

    Befolkningerne er ved at forstå, at der må nyt blod til.
    Derfor har Trump og DF så stor appel

    Svar
  20. Af Hul igennem?

    -

    Det er virkelig nye tider.
    Og Trump har en stor chance.
    Ligeså Dem. Sanders.
    Det er nye tider og.. nye vælgere! Hvis de 2 kan få en masse amerikanere til at registrere sig og stemme, ja så vinder de!
    Hillary er kompetent men hun skulle have været i stedet for Obama, nu er det for sent.
    Det er nye tider.
    mvh

    Svar
  21. Af Jan Petersen

    -

    Eller med tidligere præsident Franklin D Roosevelt ord “Presidents are selected, not elected” and added “in politics, nothing happens by accident”! Tyg lidt på den.

    Svar
  22. Af Helge Nørager

    -

    På få mdr. er Hr. Trump, nu blevet mere end en joke.

    Hr. Peter Kurrild-Klitgaard, problem for GOP ledelse er jo at guvernør fra Texas, leder af Teabagger bagland, samt et mennske som ingen bryder sig om eller kan samarbejde med, er den eneste som truer Hr. Trump.

    So get usede to it…………. Trump will be GOP, kandidat.

    Og jeg personligt tror ikke på at f.eks Fru Clinton, kan stå mosten, der er alt for mange lig i lasten, Whitewater, Hendes mands sex eskapader, Benghazi og hendes sløsede omgang med fortrolige mails.
    Hun kommer op i mod, en person, som ikke vil undlade at bruge alle midler, og hun vil tabe.

    Sørgeligt, men meget morsomt, og vil bevise at penge kan købe alt.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info