Den elitære Goliath

Af Peter Kurrild-Klitgaard 24

Meget tyder endog på, at det kan have været første gang, at et flertal af de borgerligt-liberale vælgere har stemt “nej”.  Den stemning får man næppe vendt ved at omtale egne vælgere som uvidende og bindegale, der går kriminelles ærinde.

Det klare nej ved torsdagens folkeafstemning om suverænitetsafgivelse var et ordentligt blåt øje til det etablerede politiske mainstream-Danmark.

På den ene side stod en magtfuld alliance.  Anført af seks af Folketingets ni partier (inkl. samtlige, der siden 1901 har haft statsministerposten), repræsenterende mere end 60 pct. af mandaterne.  Finansieret af og allieret med stort set alle magtfulde organisationer og særinteressegrupper.  Entusiastisk sekunderet af noget nær samtlige avisernes chefredaktører og lederskribenter.  Alle forenede i i utvetydigt ønske om yderligere dansk deltagelse i EU-integration.

På den anden side stod et “motley crew” af højest besynderlige sengekammerater.  Folketingets næststørste men også mest afskyede parti allieret med to mellemstore partier fra højre og venstre, med stort set ingen ideologiske fællesnævnere imellem dem.  Støttet af en hensygnende “folkebevægelse” uden basis i Folketinget.  Med stort set ingen organisationsstøtte, hverken finansielt eller moralsk.

Til gengæld kunne de “nej”-lænende vælgere opleve en siddende udenrigsminister antyde, at det at stemme “ja” var det samme som at bekæmpe islamistisk terrorisme i Europa–og så kunne man jo selv regne ud, hvad alternativet var.  En tidligere top-politiker indikerede, at det at stemme “nej” var noget nær en støtte til pædofile, menneskehandlere og våbensmuglere, mens en anden fhv. top-politiker affærdigede “nej”-vælgere som intet mindre end “bindegale“.  Mediers kommentatorer og eksperter afskrev nonchalant skeptikerne som folk, der ikke forstod, hvad de skulle stemme om–uden noget empirisk fundament for det.

“Ja”-siden havde tillige–endnu engang–en i al politik uhyre vigtig strategisk hjemmebanefordel: Man kunne både definere afstemningstemaet og bestemme tidspunktet.  På samme måde som man i 1993s “Edinburgh”-folkeafstemning fik omgjort en væsentlig del af 1992-folkeafstemningens “nej”.

Og alligevel vendte et flertal af vælgerne sig denne gang imod eliten.  Jo mere vælgerne satte sig ind i emnet, og jo tættere man kom på valgdagen, desto mere steg “nej”-andelen.

Det var Ja’ets Goliath imod Nej’ets David’er.

***

Mange steder kan man ikke forstå resultatet.  Slet ikke blandt de partier og organisationer, der havde serveretten og kastede alt efter et “ja”, og allerede før valgdagen rystede diplomater og politikere i andre lande på hovedet over, at der var en mulighed for et “nej”.  Et sæt attituder, der måske bedst kan sammenfattes som, at de danske vælgere ikke har fortjent de politikere, de er så velsignede at have.

Det kommer man bare ikke langt med i længden.  Så hvordan skal man, hvis man vil være konstruktiv og fremadrettet, fortolke dette nederlag for eliten i almindelighed og for statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans Venstre-regering i særdeleshed?

Det første, man bør bemærke, er, at det nu er tredje gang siden 1992, at de danske vælgere har sagt nej til overførsel af mere magt til EU–hvortil man reelt kan tilføje den aflyste folkeafstemning om EUs forfatningstraktat, som fik dødsstødet (2005), da vælgerne i andre lande havde afvist den, og VK-regeringen indså, at den ville falde.  Vælgerne siger ikke “ja”, hvis formålet er uklart og potentielt risikabelt.

Det næste, som særligt Venstre og Konservative bør forstå at tage konsekvensen af, er, at det borgerlige Danmarks egne vælgere ser markant anderledes på nutidens EU, end man gjorde i 1970erne og 1980erne.  Dengang, hvor EF overvejende blev set som et frit indre marked, var der et solidt flertal bag projektet blandt de borgerligt-liberale vælgere.  Ved folkeafstemningen i dag–hvor EU for mange er blevet associeret med statsstyring, bureaukrati, en kriseramt valuta og en kaotisk indvandringspolitik–var der et flertal af “nej”-sigere blandt to partiers vælgere (DF og LA) og betragtelige mindretal af samme observans hos to andre (V og K).  Meget tyder endog på, at det kan have været første gang, at et flertal af de borgerligt-liberale vælgere har stemt “nej”.  De er ikke EU-modstandere, men der er en skeptisk stemning, som man næppe får vendt ved at omtale egne vælgere som uvidende og bindegale, der går kriminelles ærinde.

Det tredje lærdom må være, at man ikke får skabt andet end mistillid og politikerlede ved at sige ét og gøre noget andet.  Ved hver folkeafstemning skitseres, at et “nej” vil betyde jordens undergang–og når det så ikke bliver et “ja”, står jorden alligevel.

Efter 2000-nej’et til euroen, indikerede både V og K, at man nu ville anlægge en mindre ukritisk og tiljublende EU-linje.  Under denne valgkamp gentog Lars Løkke Rasmussen igen og igen (især i slutspurten), at han da ikke er ukritisk overfor alt, der kommer fra EU.  Men det er bare ikke det billede, vælgerne ser: De ser et EU, der blander sig i mere og mere, mens beslutningskompetence flyttes væk fra de danske vælgere selv–og hvor elitens partier hver gang, de kan slippe afsted med det, bakker op og presser på.

***

Det gamle ordsprog siger, at man kan lede hesten til truget men ikke tvinge den til at drikke.  Hvis denne eller fremtidige borgerligt-liberale regeringer ønsker at få deres egne vælgere til at støtte yderligere EU-integration, må man sørge for, at gøre det mere attraktivt at få noget at drikke.  Det kan meget tænkeligt indbefatte, at ikke alle skal drikke lige meget hele tiden og af samme trug.

24 kommentarer RSS

  1. Af Dagen efter et nej – Udkastet

    -

    […] og tolkninger, men indtil videre ved vi det ikke. På dette præmature stadie, kan jeg dog følge Peter Kurrild-Klitgaard et stykke af […]

    Svar
  2. Af Finn Larsen

    -

    Danmark er med i Euroen. Kronen er en følelse som fås ved at gange antal euro med 7.5

    Svar
  3. Af E. Larsen

    -

    Helt på tværs af politiske partier blev det til et klart og tydeligt NEJ.
    Løkke, Pind, Mette F., Østergård m.fl. fatter åbenbart ikke – ja, “en pind”!
    Nu ville det klæde partierne at kunne forstå og ikke mindst acceptere at vi danske borgere har talt.
    Og som Gallup i dag viser er det ikke de snørklede regler vedr. Europol, men mistilliden til hele EU-mastodonten som danskerne har vendt fingeren nedad for.
    Samtidig må vi borgere forlange grænsekontrol indført omgående og ikke acceptere at svenskerne nu etablerer kontrol i Kastrup Lufthavn og dermed så lader de fleste unge bekvemmelighedsflygtninge blive i Danmark. Det haster hr. Løkke! Vi kan også lade disse migranter blive i Tyskland – HVIS vi gør som de andre EU-lande og ikke bare snorker videre.

    Svar
  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    Den egentlige Goliat i alt dette er nejsigerne, som tror, at de betyder noget i den store sammenhæng. Nyhedsmedierne havde travlt fredag med at fortælle, hvor alvorligt man tog på nej’et ude i verden. Når sandt skal siges, var det vanskeligt at finde noget om det i de europæiske aviser. Jeg browsede rundt på engelske, tyske, franske og italienske avishjemmesider. Svenskerne var også temmelig ligeglade. De kører rundt i deres egen suppe for tiden.

    Ih hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten.

    Svar
  5. Af hektor heimlich

    -

    John Le Carre, som skrev “spionen som kom ind fra kulden” sagde for mange år siden om EU : nu skal vi se om tyskerne kan få den kalkun til at lette. John Le Carre -en af århundredets kendteste forfattere- havde heller ingen tillid til EU -jeg kan kun indstemme. Kalkunen er parat til grillen.

    Svar
  6. Af Bjørn Sørensen

    -

    Folket har talt og gudsskelov var det ikke bagsstræbet der sejrede.
    Måske var det på tide at vi overvejede at indføre direkte demokrati, for det er åbenbart mere i stand til at udtrykke befolkningens ønsker.
    Schweitz er det eneste land i Europa med en sund økonomi, for der er det folket der bestemmer og ikke en flok naive idealister med for megen drømmeri og for liden realisme.
    Fru Merkels tåbelighed i lighed med svensskernes er en bombe under velfærdssamfundet.
    For snart ti år siden læste jeg i Sydsvensken avisen at Helsingborgs velfærdssystem ikke længere økonomisk kunne klare de mange immigranter. Nu endelig er svenskerne ved at stoppe for indvandringen som har et omfang som vil give dem alvorlige problemer de næste hundrede år.

    Ser man på valgresultatet er det folk fra wiskybæltet norden for Kbh og syd for Århus som er de ivrigste Ja-sigere, dvs de veletablerede, som drager fordel af EU, men er de nu ogå fremtiden, for når Asger Åmund mener at hans moderne produkter ikke behøver beskyttelse af et gigantisk EU-bureaukrati, for hans moderne produkter klarer sig ganske uden, giver det et ganske godt billede af realiteterne.
    Hvis Nej-sigerne representerer udkanstdanmark fortæller det os at det er meget mere udbredt og derfor giver stof til eftertanke. For i længden kan vi ikke leve af at et mindretal lukrerer på systemet og resten bliver overset.

    EU har vist sig at gavne eliten, på bekostning af den brede befolkning. Den slags tosserier er ikke holdbart i længden.

    I øvrigt er de kulturelle forskelle i nord-, syd- og østeuropa så forskellige at de kulturelle grænser eksisterer den dag i dag, selv efter 2000 år.

    EU gik godt sålænge der var økonomisk vækst, men nu bides hestene, fordi EU ikke længere har en dynamisk økonomi og udsigterne er aldeles triste, fordi væksten har vi i vores arrogance foræret til mere nøjsomme folk.

    Vores Nej giver os et forspring, for det tvinger os til at tænke os om, og ikke bare følge med strømmen, for EU er en kolos på lerfødder som ikke evner med rettidig omhu at tilpasse sig realiteterne.

    Svar
  7. Af peter leif vesterdorf

    -

    Med al respekt, Kurrild Klitgård, men din forklaring er alt, alt for forenklet og holder slet ikke vand. Mange andre så som Uffe Ellemann og jeg selv i al ubeskedenhed har givet en del andre mindst ligeså relevante og anderledes forklaringer. Den danske befolkning er måske pr. tradition skeptisk over for EU og forkælet ved at kunne få særfordele frem for andre i et i princippet solidarisk fælleskab som EU baseret på lige rettigheder og forpligtelser, men det var først, da DF kom på banen med de mange fantasifulde ideer, uholdbar jura og forførerisk snak om suverænitet, at flertallet skiftede. Men det er klart, at afstemningstemaet var for besværligt at forstå for mange og for dårligt fremlagt, ligesom åbenbart også stemmesedlen voldet nogle problemer at forstå. Men bagklogskab er jo altid lettere. Ingen kan beskylde mig og Uffe for ikke at have meldt ud på forhånd!

    Svar
  8. Af Poul Teichert

    -

    Det måtte blive endnu en kulmination. Til folketingsvalg og kommunevalg kan Danskerne alene stemme på pampere. Vælgerne er ganske uinteressante mellem valgene, og en ubetydelig del af befolkningen vælger de valgbare. Det skal så nu være oratoriske begavede, der kan snakke så hurtigt, at ingen kan gennemskue meningen, udover de 3-4 korte ’slagnumre’, som kan skaffe de stemmefølgende penge i partikassen. Det er aldeles uforpligtende, og det giver så ro og fred til at tilgodese støtter, venner og familie, og ikke mindst en selv,, til historien skal gentage sig. Resten er ‘Javel herr minister’ som sikrer DJØF-erne deres del af kagen.
    Så kan en EU-afstemning .pludselig give mulighed for at lufte frustrationen og magtesløsheden, som naturligvis skubber alle andre hensyn til side.
    Måtte det denne gang, bringe vort demokrati på kurs igen.

    Svar
  9. Af E. Larsen

    -

    Er det umuligt at knytte en kommentar til din udmærkede artikel?

    Svar
  10. Af Jørgen F.

    -

    Vi bliver nød til at finde andre vækstmål for nationer end de nuværende BMP tal.

    De mål vi har for nationalperformance er i for høj grad påvirkelige overfor demografisk udvikling.

    Det sætter nationer , der satser på indvandring eller bare stærk befolkningsvækst , i et bedre lys end nationer, der i højere grad hviler i sig selv – sin egen befolkning.

    Det giver visse politikere lyst på at løse reelt ikke eksisterende problemer med 0 vækst med indvandring.

    Har skrevet det før her – men mener det stadig!

    Svar
  11. Af Dagen efter et nej - Udkastet

    -

    […] og tolkninger, men indtil videre ved vi det ikke. På dette præmature stadie, kan jeg dog følge Peter Kurrild-Klitgaard et stykke af […]

    Svar
  12. Af m v jensen

    -

    Det vi vil diskutere er Europas forenede stater og Danmarks rolle heri. EU føderationen synes meget blødbuget af en nation at være og helt tømt for indhold eftersom alt er lige gyldigt og grænser bare er arbitrære linier trukket af fortidige dinosaurere. Alle har alle rettigheder og man kan tilmed både bekæmpe demokratiet eller nægte overhovedet at bidrage uden at miste sin “menneskerettighed” endsige sin borgeret. Grimme krigshandlinger udført helt inde i eu-mavsen relativeres og undskyldes (tilgiv dem thi de ved ikke hvad de gør – og det var iøvrigt ikke vores børn som blev skudt – og nu må vi altså videre). Det ligner en papir-konstruktion tegnet af djøffere for at ramme topkarakteren hos deres virkelighedsfjerne universitetslærere. Det kunne være interessant at høre hvordan Victor Orban ser på eu.

    Svar
  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER KURRILD-KLITGAARD,

    Jeg tror stadig, at den egentlige grund er, at politikerne bag EU-projektet er gået alt for stærkt frem. Det er gået for hurtigt. Det skulle ikke undre mig, hvis en tilsvarende folkeafstemning i andre EU-lande havde fået samme resultat.

    Spændende tid; men stadig gælder Kardinal Carjetans ord ved pave Leos død. Det var midt i turbolensen, som Luther og de andre reformatorer skabte: “Da vi havde brug for en gigant, sendte Gud os Leo!” Der mangler et kollegium af vidtskuende mennesker, der kunne sætte sig sammen og lave en køreplan for at få Europa på fode igen.

    Svar
  14. Af Jan Petersen

    -

    Set i bagklogskabens klare lys er afstemningen igår vel det klareste bevis på forskellen mellem direkte- kontra repræsentativ demokrati.

    Hvor folkets politiske repræsentanter mellem valg bare kan nøjes med at love vælgerne et og gøre det stik modsatte efter valg, falder skarpretteren prompte ved en ja/nej folkeafstemning.

    Lærer magthavere af den lektion? Næh, de er formentlig hamrende ligeglade! Kun spinfolket og andre professionelle vildledere får lidt ekstra hovedbrud – hvordan tager vi bedre røven på stemmekvæget næste gang?

    Svar
  15. Af Stig Jeppesen

    -

    Så lad os da få den Reelle diskussion:

    Danskernes NEJ, skal ses som et vink med en vognstang til politikerne om at vi er Dødtrætte af DEM.

    Så lad os da få ryddet op blandt dem.

    Ja – det blev et NEJ
    Så nu vil det helt oplagte være simpelthen at udskrive en ny afstemning, hvor Danskerne skal tage stilling til de enkelte retsakter og Europol og KUN bemyndige folketinget til KUN at kunne tilslutte Danmark dem der så er flertal for.
    Der vil uden tvivl være markante flertal for de fleste af dem.
    Det vil så gøre det fuldstændig tydeligt og udenfor enhver bortforklarings-mulighed at det Danskerne er død-trætte af …… det er den politiske top i stort set alle de partier der anbefalede et ja.
    Og det burde gøre det helt Klart – at disse partier skal rydde helt og aldeles op i deres partier og først og fremmest fjerne deres parti-top, helt og aldeles fra Christiansborg

    Svar
  16. Af Kent Andersen

    -

    Aaaaahhhh. Det er slut. Dejligt. Så kunne det være der kommer mere plads til film i fjernsynet.

    Svar
  17. Af HAKON NJOR

    -

    DET VAR BARE MISTILLID TIL UÆRLIGE DANSKE POLITIKKERE VI TROR JER IKKE I VIL HAVE UINSKRÆNKET MAGT .OG DET TØR VI SIMPELT HEN IKKE , MØRKLÆGNINGS LOVEN + DIV SKANDALER HOLST LØKKE MESSERSMITH, LUNDE M,M

    Svar
  18. Af hektor heimlich

    -

    jeg mente naturligvis at Venstre burde afgå!

    Svar
  19. Af hektor heimlich

    -

    Ja Danmark burde tage konsekvenserne af NEJet og afgå! vi har aldrig haft tillid til disse manglere!

    Svar
  20. Af Jesper Skade

    -

    EU-skepsis, ja måske, men ikke i Aarhus Syd, Odense Syd – og især ikke på Østerbro, i Gentofte, i Rudersdal, i Hørsholm, og i andre nordkøbenhavnske og nordsjællandske kommuner, og det er der jo nok en grund til, ikke sandt, Peter K-K?

    Svar
  21. Af Kurt Dejgaard

    -

    Der er ingen undskyldninger. Ja-siden kunne selv formulere hvad folkeafstemningsspørgsmålet skulle være. Du kunne være blevet en afstemning om 22 akter. Det blev det ikke.
    Ved istedet at gøre folkeafstemningen til en indenrigspolitisk tillidsafstemning for sig selv (“stol nu på at vi gør det rigtige – altid!” – turbo-hybris) og ikke en afstemning om specifikke retsforbehold, har et folketingsflertal ført an af statsminister Lars Løkke Rasmussen med dagens nederlag, tildelt sig selv og det danske folkestyre et gevaldigt og allehånde unødvendigt trælår.
    Det burde få konsekvenser…
    Der er tale om et mistillidsvotum som i en folketingssal ville fremtvinge et øjeblikkeligt folketingsvalg og under alle omstændigheder en regerings afgang.
    I nærværende tilfælde, burde et nyvalg være den naturlige konsekvens, i min bog. Det mandat man har spillet sig af hænde til DF, LA og EL, burde vælgerne have mulighed for at bekræfte eller i det mindste lejlighed til at reagere på, så man kan få renset luften.

    Svar
  22. Af Uffe Staulund

    -

    Til lykke Danmark. Det blev en klar afgørelse, og der er ingen af de politiskepartier, der har bidraget med andet, end deres politikeres tåbelige adfærd. Det gælder såvel de partier som repræsenterede “Nej sigerne”, såvel som de der repræsenterede “Ja sigerne”.
    Tænk sig, at det danske folk selv kan tage en beslutning, som de tror på.
    Aviserne har været træge, DR og TV2 har jeg ikke set eller hørt, så dem kan jeg ikke vurdere, men de har sikkert levet op til mine fordomme.
    Nu skal vi stå sammen, og hjælpe Christiansborg med at finde den løsning, som er bedst for Danmark. Danmark er en stor virksomhed, og skal drives som sådan.
    Jeg synes, at Christiansborg politikerne skal tage en god lang juleferie, det må de trænge til.
    De har jo betalt løn under ferie.

    Svar
  23. Af Karl Nielsen

    -

    Danmark stemte NEJ til bindegale Merkel og resten af EU psykopaterne!!!

    Svar
  24. Af hektor heimlich

    -

    David stemte nej til Euroen og Danmark undgik den økonomiske krise! Nu har David gjort det igen -besejret den store onde grimme og dumme Goliat! Måtte hele Venstre falde om og sygne hen! vi har fået nok !

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info