Det er absolut sidste chance før verdens undergang – igen-igen …

Af Peter Kurrild-Klitgaard 22

Så derfor er tusinder af politikere, embedsmænd, lobbyister og journalister nu på vej til Paris, byernes by, til den 21. gyldne årsfest for denne verdens globale Don Quixoter, beredne på business class i CO2-udspydende jet-maskiner, bevæbnede med “corporate”-kreditkort, klar til at kæmpe sig igennem en udmattende række af gallamiddage, receptioner og networking-arrangementer.  For at frelse jorden–men naturligvis ikke frelse den så meget, at der ikke vil være brug for endnu et lignende møde næste år.

Vinteren er tiden for “sequels” og genudsendelser. Fornylig kom den 24. officielle James Bond-film.  Til jul kommer 7. afsnit af Star Wars.  Ved samme lejlighed genudsendes endnu en gammel dansk TV-julekalender, og “Jul i Nøddebo Præstegård” genopføres for nok 117. gang.

Og lige så rituelt og lige så præcist og forudsigeligt som et kuk-ur, så er det nu også sæson for, at alverdens politikere, klimasærinteressegrupper og medier kan intonere med tordentale og tilhørende dommedagsminer, at a) verden er lige ved at gå under, og b) det kommende verdensklimatopmøde er absolut-ubetinget-kategorisk “sidste chance” for at “redde verden” (Ama’r halgshug!).

Last Chance to Save The Earth
Medierne fortæller igen i år, at politikerne mener, at klimatopmødet er absolut sidste chance for at redde verden … Ligesom i 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009 o.s.v.

Paris-vatican-last-chance-2015Jeg noterede dette fænomen sidste år ved denne tid i “Det er absolut sidste chance før verdens undergang – igen”, og hvis de førnævnte kan slippe afsted med at tæske den samme, gamle trætte kliché til døde, kan jeg vel også bruge pointen igen? Man har ihvertfald nu hævdet jordens-umiddelbart-forestående-undergang-med-medfølgende-“sidste chance” forud for COP20 i Lima, COP19 i Warszawa, COP18 i Doha, COP17 i Durban, COP16 i Cancún og naturligvis ikke mindst ved COP15 i København.  Sådan er det jo ganske vist ikke rigtigt gået nogen af gangene, men netop derfor kan man vel godt bruge advarslen igen?

Så forud for næste uges COP21-klimatopmøde i Paris bim-bamler alarmklokkerne igen.  Værten, Frankrigs præsident Francois Hollande, har allerede i god tid sagt, at mødet “er ‘sidste chance‘ for at gøre noget ved klimaforandringerne, og at det internationale samfund er ‘forpligtet til at handle’ …”.  Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark videreformidler neutralt, at “COP21 betragtes af mange som sidste chance for at opnå en international aftale om klimaet, der er både ambitiøs og bindende.”  Statsradiofonien Danmarks Radio beretter om… COP21, som kaldes det vigtigste møde i en generation, – og af andre den sidste chance for måske at kunne redde klimaet mod irreversible og meget betydelige forandringer.”  Dagbladet Informations korrespondent supplerer, at “… klimakonferencen i Paris er sidste chance for i FN-regi at forhindre klimaforandringerne i at løbe løbsk, og at FN-forhandlingerne på klimaområdet vil ende med at blive forældede og utilstrækkelige, hvis ikke verdens lande kan nå til enighed på mødet. Både udfaldet af konferencen i Paris og konsekvenserne, hvis de 196 lande ikke kan nå til enighed om en aftale, er altså uvisse, men det er konklusionen fra FN’s klimapanel ikke: Hvis ikke verdens lande handler snart, så vil klimaforandringerne gøre uoprettelig skade på jordkloden.”  Og Vatikanet er enig!

Og sådan kunne man blive ved og ved (og ved), også i år.  Kort sagt: Det er lige så meget “sidste chance”, som det har været længe.  Meget længe.

Så derfor er tusinder af politikere, embedsmænd, lobbyister og journalister nu på vej til Paris, byernes by, til den 21. gyldne årsfest for denne verdens globale Don Quixoter, beredne på business class i CO2-udspydende jet-maskiner, bevæbnede med “corporate”-kreditkort, klar til at kæmpe sig igennem en udmattende række af gallamiddage, receptioner og networking-arrangementer.  For at frelse jorden–men naturligvis ikke frelse den så meget, at der ikke vil være brug for endnu et lignende møde næste år.

Som jeg skrev sidste år:

“Det værste, forældre kan gøre i opdragelsen af deres børn, er at give de små én absolut-aller-aller-sidste advarsel, før sanktionerne rammer–og så ikke gøre alvor af det.  For hvorfor skulle børnene så tro på den næste advarsel?  De har jo trods alt hørt om “Peter & Ulven”. [… Men] her er lidt simpel logik: Enten har det rent faktisk ikke været “sidste chance”, alle de gange politikerne og særinteresserne har råbt “ulven kommer”–og så har de talt usandt.  Eller også var det sandt–og så er løbet kørt, og så taler de usandt, når de denne gang–og næste gang og næste gang igen–siger, at nu er det “sidste chance”.

 

Lad mig gætte på, at COP21–uanset hvor mange milliarder af borgernes penge man afsætter til at redde verden med–vil slutte med både varm selvros og kolde advarsler om, at COP22 i Marokko vil være sidste chance for at redde verden.  Igen-igen.

22 kommentarer RSS

  1. Af Rasmus Frandsen

    -

    “Konturen af en klimabenægter” er en, der banaliserer situationens alvor og henleder opmærksomheden væk fra sagen, samtidig med at man indirekte spiller klimaskeptiker-kortet.

    Det er der ikke meget: “skarpe holdninger, fakta og snusfornuft” over. Det er bare sådan lidt smart og useriøst.

    Svar
  2. Af Mikkel Madsen

    -

    @PETER KURRILD-KLITGAARD: Du gør dig morsom på andres faglighed, idet de fleste politikere agerer på baggrund af IPCC-rapporterne. Det antager jeg, at du udmærket godt er klar over.

    Jeg antager også at du som statskundskabsmand er klar over, at IPCC-rapporterne er en udvandet, politisk spiselig version af (endnu) mere skræmmende videnskabelige fakta.
    Derfor min undren over den sarkastiske tone, du lægger for dagen.

    “hvorvidt noget er “sidste chance” er ikke en faglig, videnskabelig vurdering. Det er i sidste ende en politisk vurdering.”
    Det kan man vist diskutere.
    Begrebet “sidste chance” hænger tæt sammen med at en proces er irreversibel. Og irreversible processen forekommer både i naturen/naturvidenskaben og i (stor)politikken.

    Men ja, vi kan da godt blive enige om at dommedagsbasunerne bliver truttet lidt vel rigeligt i nogle gange. Men baggrunden er og bliver alvorlig, og det han man vidst i 3-4 årtier nu. Det er udelukkende vores egen ladhed, inerti og komfort, der hindrer handling.

    Det – og så alle morsomhederne over at “det var koldt under COP15″,” medierne er hysteriske”, “det er koldt lige netop i Øster Røvlinge hvor jeg bor; hvordan kan de så tale om global opvarmning” osv osv osv.
    De vitser er gamle efterhånden. På tide at komme down to business…

    Svar
  3. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @ Mikkel Madsen: Tak for den “pæne del”, om man så må sige, af det Du skrev om mig.

    Men på hvilken måde gør jeg mig morsom over andres “faglighed”? Jeg har på intet sted ovenfor kommenteret indholdet af forskningen om klimaforandringer. Mine bemærkninger går på politikernes og mediernes årligt tilbagevende “hype”.

    Og man kan sige, hvad man vil om faglighed og forskning, men hvorvidt noget er “sidste chance” er ikke en faglig, videnskabelig vurdering. Det er i sidste ende en politisk vurdering.

    Svar
  4. Af Mikkel Madsen

    -

    @FINN LARSEN : Jeps, enig.

    Og for a gøre det værre endnu: IPCC er halvt om halvt en politisk rapport, hvor de dramatiske konklusioner er tunet ned for også at kunne gouteres i f.eks. Rusland, Saudi Arabien og andre store olieproducenter.

    Spørg forskerne – og de rent videnskabelige konklusioner er ENDNU værre end det, der står i IPCC-rapporterne.

    Og på den baggrund sidder PETER KURRILD-KLITGAARD så og gør sig morsom. Et kultiveret, veluddannet menneske med SÅ lidt respekt for andres faglighed – tankevækkende…!!

    Svar
  5. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @ Rasmus Frandsen: Hvad er en “klimabenægter”?

    Svar
  6. Af Rasmus Frandsen

    -

    Fint nok, men bag den lettere ironiske distance lurer konturen af endnu en borgerlig klimabenægter, der banaliserer situationens alvor og samtidig beklikker andre folk engagement i en sag, der rækker langt ud over den enkle. Det er egentlig lidt ufint. En sag, hvor der faktisk er ved at tegne sig et globalt fodslag, som fra dansk side desværre mødes med en lunken, beregnende rolle (trods Statsministerens store ord i FN,).

    Og så lidt enkel fakta: http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/11/wmo-global-temperatur-naar-nye-hoejder/

    Svar
  7. Af Morten Dreyer

    -

    Allerede Marx addresserede problemet

    http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/g/grouchomar146422.html

    Svar
  8. Af Jakob Rasmussen

    -

    Ulven kommer ikke i morgen, eller i overmorgen; den er allerede kommet.

    Der findes igen fastlevende ulve i Danmark, og det har der gjort i nogle år, til stor gene for fåreavlerne.

    Måske er ulven endda kommet til Amager:

    Jeg stødte på en afgnavet bagkrop fra en mellemstor hjort, da jeg cyklede en tur på Vestamager, for et par dage siden. Det kan umuligt være en af de få ræve, der lever på Vestamager, der har dræbt hjorten og fortæret halvdelen af den; det var hjorten simpelthen for stor til.

    Det må enten være en meget stor hund, der har dræbt og fortæret hjorten – eller, mere sandsynligt, en ulv.

    Svar
  9. Af Peter B. Jensen

    -

    Mon ikke advarslen er så insisterende, fordi vi stadig ignorerer problemet. Og jo længere vi udskyder, desto værre og mere ufravigelige bliver konsekvenserne. For visse arter har vi jo passeret the point of no return. Vedvarende tørke eller voldsomt nedbør rammer områder der aldrig har set tilsvarende. Og selv olieselskaberne forbereder deres rigs på højere vandstand og kraftigere storme.
    Det er en kumulativ proces, hvor mere falder fra hver gang vi passerer en deadline. Så spørgsmålet er hvad vi er villige til at afstå; Isbjørne, lavtliggende Danmark eller alt hvad vi har kært?

    Vi havde sat et mål på maksimalt to graders temperaturstigning, fordi allerede her er konsekvenserne rædselsvækkende. Vi kunne have bremset langsomt op, hvis vi havde handlet retmæssigt i tide – og kan måske lige nå det, hvis vi klodser bremsen nu. Men vi fortsætter ufortrødent i accelererende tempo, mens vi har næsen dybt begravet i tegnebogen for at tjekke vores værdi. Danmark har således lige besluttet at gøre store biler billigere, og give industrien mere frit spil – hvilket følger en logik, bare ikke den naturvidenskabelige.

    Det kan selvfølgelig lyde som spilfægteri, når man advarer mere end en gang om sidste chance. Lige som lægen der advarer storrygeren, indtil han ikke advarer mere – men konstaterer KOL og kræft. Personligt er jeg mere bange for den dag de siger, at nu er det for sent – så nyd livet, for ingen efter dig får samme mulighed.

    Svar
  10. Af Finn Larsen

    -

    Ja Lomborg, dansktopslagere og lommeuldsregel, et skatkammer af gode argumenter.
    Så vidt jeg har forstået vil vandstandstigningerne afhænge af havenes udvidelse som følge af opvarmning, men også der har Uffe.S vel bedre viden fra sine lommeeksperimenter.

    Nå men pyt. Skulle noget dansk landområde ikke stå til at redde så ved vi da at danskere, der må flytte, har opbygget en kæmpe gæstfrihedskredit i andre lande.

    Svar
  11. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg hedder også Finn, og mine dræbersnegle som er hårdest ramt af Co2, nemlig fordi vægtfylden siger 1,5 af atm og altså disse u-venlige snegle forplanter sig som dyr, og klodens store 300 milliontedele af Co2, skræmmer dem ikke, men vi mennesker over 150 cm, er alvorligt plaget.
    Jo mere is der smelter, jo mindre vandstand, nemlig 8%luft i isen, samt den gamle græker Arkimedes.
    Hvor er varmen?. Finn Vig

    Svar
  12. Af Uffe Staulund

    -

    @ Finn,
    Hverken den poetiske Jørgen F eller jeg siger, at du skal være ukritisk, fordi du tror på videnskaben
    Se bare Lomborg, som er dømt ude af dem med den rette klima/miljø mening i DK. Jeg kan huske det hyl der blev, da Fogh regeringen besluttede at sætte Copenhagen Consensus på finansloven.
    Hylet fortalte mig, at der måtte være noget rigtigt i de rapporter, som Copenhagen Consensus udgav. Det passede ikke de videnskabsfolk med de gode bevillinger.
    Hvis de bliver nødt til at gå i vaders på Maldiverne, så er det deres problem. Miami og New Orleans har vel gravkøer, som kan aflede vandet!
    Det jeg mangler er en forklaring på, det er hvor al det vand, som er bundet op i is kommer fra?
    Lommeulds reglen må gælde her.

    Svar
  13. Af Jørgen F.

    -

    Vi voksne kan også være bange
    og synge lange, lange bange sange.
    Der er så meget man skal passe på
    Finn – vi har jo dig, vi skal passe på

    Vi er bange for at de dårlige film
    Og for det, der står i dumme bøger.
    Vi er bange for, at du skal møde løgne
    Og for at du – Finn – tror på løgnen, som du hører

    Vi er bange for at alt for stærke mænd
    skal bestemme over dig og os og jorden.
    VI er bange for at løgnere og tyve
    skal bestemme over både Finn og os andre her på jorden

    Svar
  14. Af Finn Larsen

    -

    Hvis Nasa udtaler at Miami og New Orleans vil gå under har det ikke noget med danske energiafgifter at gøre

    Hallo. Der sidder i tusindvis af forskere i verden der ikke har andet sigte end at lave den bedste klimamodel. At tro at alle disse menneskers konklussioner skulle være politisk inficerede er sygelig paranoia.

    Svar
  15. Af Uffe Staulund

    -

    @ Finn Larsen,
    Jeg tror, som du på videnskaben, men desværre er den også prostitueret af tilskud, så mange kan ikke komme videre med deres forskning.
    Danmark lider desværre af en tilskuds mentalitet, fordi vi har “rigeligt af skatteyderkroner” at øse af. Ellers vil politikerne hurtigt skaffe flere skatteyder kroner på en enkel måde, som f.eks. energi afgifter.

    Svar
  16. Af preben jensen

    -

    Hvis man ikke forstår hvad der foregår i hovederne på de fleste politikere, DR journalister, klimatosser og kvindesags/ligestillingsfanatikere mv…. skal man vist være glad, for så er man da ikke helt korrupt eller skør. Og hvad med redigeringen af visse blogs, hvor saglige og sobre indlæg blokeres, mens perverse og uhumske indlæg promoveres. Er hele verden…. med de hæderlige undtagelser der er …. ved at blive opslugt af de onde, de skøre, de korrupte, de radikale og de totalitære?

    Svar
  17. Af Jørgen F.

    -

    Jeg venter bare på at det bliver for sent at redde jorden – så kan vi allesammen komme videre.

    Svar
  18. Af Finn Larsen

    -

    Mere af det samme. Jeg kan ikke forstå det, jeg kan ikke se det , det kan ikke være rigtigt, jeg ved de bare vil fuppe mig til at købe noget dyrere,min vurdering er vel lige så god som videnskaben, jeg har da tit haft ret i mine spådomme om vejret.

    Det er så trættende. Verden er simpelt hen blevet for kompliceret til at høre på hvad journalister, bloggere, politikere, præster,spindoktorer og andre plathøvle har at sige. Vi skal lytte til videnskaben og ingen andre i den slags spørgsmål.

    Svar
  19. Af Jan Petersen

    -

    Klima-spøgelset og terror-spøgelset har én fællesnævner – Global Corporate Business, der har skovlet trilliarder af skattekroner i lommen, alene på frygt. I sandhed et par fantastiske pengemaskiner!

    Svar
  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    COP 15 i København var den rene komedie. Dilettantisk arrangement, med en umulig sikkerhedsprocedure, der lod delagaterne fra de varme lande stå ude i den bidende kulde i timevis, for det passede sig netop så, at vinteren satte ind med fuld styrke, da mødet afholdtes. Jeg havde en stakkels fyr fra Ghana inde på mit kontor på universitetet for at snakke om ph.d.-kurser. Han var pakket ind, som skulle han til Nordpolen, og frøs så han rystede.

    Dedt var klart, at intet kunne redde mødet.

    Svar
  21. Af Uffe Staulund

    -

    @ Peter Kurrild-Klitgaard,

    Tak for din beskrivelse af verdens undergang. Hvorfra vidste du, at det er sådan jeg tænker?

    Det gode ved COP21 møde er, at det sætter gang i national produkterne i hele verdenen. Det er politiet, millitæret, flyselskaber, Pressen, hoteller, restauranter, limoservice selskaber, venlige damer, som ikke behøver at tjene deres penge i Boulonge skoven, men kan tjene deres penge på 5 stjernede hoteller.

    Damernes honorarer bliver desværre ikke beskattet, så der er ikke CO2 afgift og vindmølletilskud i de tjenesteydelser.

    Danmark sender konvertitten Ida Auken og Lars Christian Lilleholt, for at sikre at alt går klimamæssigt forsvarligt til.

    Svar
  22. Af Søren Revser

    -

    Og hvis Danskerne så oveni købet, den 3 December, nægter at afvikle den sidste rest af demokratisk indflydelse ; Ja så går ikke bare Jorden, men formentlig hele Universet under 🙂

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info