Bagsiden af åbenhed

Af Peter Kurrild-Klitgaard 17

Så danske politikere bør tænke sig godt om, også når det gælder regulering af bidrag til partier: Dét, der på overfladen kan ligne en snusfornuftig, praktisk løsning, kan ofte have langsigtede konsekvenser, som ingen forudså.

Lad os forestille os, at staten installerede kameraer i stuerne i alle danske hjem.  Kameraer, der optog alt, hvad der blev sagt og gjort, således at statsmagten 24/7 kunne sikre sig, at der ikke foregik noget kriminelt eller ubehageligt.  Hvad ville konsekvensen være?  Nogle borgere ville nok komme i problemer, men et godt gæt er, at ganske meget af danskernes liv herefter ville flytte sig til andre af boligens rum end lige stuerne.

Det er “bagsiden af medaljen”.  Den oversete “anden-ordens effekt”, som politikerne ofte glemmer, når de fremsætter lovforslag.  De ser et problem i borgernes adfærd, og de skønner, at dét kan man afhjælpe med et forbud eller et påbud, en skat eller en afgift.  Men de glemmer at mennesker tilpasser sig forandringer–så politikerne glemmer at “regne frem” og medtage, hvad borgernes reaktioner vil være på, at den slags indføres, og hvad konsekvenserne af dét bliver.  Et grundbogs-eksempel er, når højere afgifter på en vare ender med at give færre penge i statskassen–fordi forbrugerne ændrer deres forbrug, når varen bliver dyrere.

***

Det burde man måske tænke på i disse dage, hvor Enhedslisten prøver at strikke et flertal sammen i Folketinget, der vil pålægge regeringen at indføre større åbenhed om private bidrag til politiske kandidater og politiske partier.  Konkret vil Enhedslisten m.fl. f.eks. reducere grænsen for, hvornår donorers navne skal indberettes, fra 20.000 kr. til 10.000 kr., samt tydeliggøre de konkrete donorbeløb og indføre “regnskabspligt” i partierne.

Folketingsmedlem Pernille Skipper siger:

“Det handler om at skabe åbenhed om de mange millioner, som kommer fra virksomheder og private organisationer til partierne, så vælgerne har en indsigt i, hvem der modtager penge fra hvem.”

Det Radikale Venstres Morten Østergaard stemmer i:

“Det er så afgørende, at der er den samme grad af åbenhed om partistøtten i Danmark som i de lande, vi normalt sammenligner os med.”

Det lyder altsammen meget godt.  Måske.

Eller måske ikke.  For netop i de lande, hvor man har reguleret bidrag til partier og kandidater mest detaljeret, har man gjort sig erfaringer med, hvad der sker, når man gennemtvinger åbenhed om ting, som politikere og donorer–af gode eller dårlige grunde–helst ikke vil have frem: Pengene ryger helt ud i mørket, hvor man slet intet kan se, eller hvor der er færrest regler.  De forsvinder ikke, men støtten bliver usynlig.

***

Det mest klokkeklare skræmmeeksempel i så henseende er USA, hvor der i årtier har været mange, meget restriktive regler for private bidrag og åbenhed om samme–men hvor netop disse reguleringer, paradoksalt nok, har skabt et “gråt marked” for politisk kampagner, som ikke eksisterede før, nemlig de såkaldte “politiske handlingskomitéer” (“political action committees”, oftest forkortet “PAC”).  Disse er foreninger, eller fonde om man vil, som–naturligt i et land med demokrati og ytringsfrihed–gerne må føre politiske kampagner men ikke må gøre det på en måde, der er “koordineret” med en kandidat eller et parti.  Gør man det sidste, vil der være grænser for, hvor meget “PAC”‘en må bruge, men fører man blot en selvstændig oplysningskampagne, kan man i sagens natur vanskeligt regulere det ved lov, og derfor er der ingen beløbsgrænser.

“PACs” må altså også gerne give penge direkte til en kandidat eller et parti–i hvilket tilfælde der skal være åbenhed om dette, men ikke nødvendigvis om hvem der har givet til “PAC”en.  På den måde fungerer de–ligesom de “erhvervsklubber”, der kendes fra flere danske partier–som “opsamlingspuljer”, der kanaliserer midlerne udenom dér, hvor der kræves åbenhed.

Begge muligheder–den indirekte støtte og den viderekanaliserede støtte–har gjort, at organisationer, virksomheder eller personer, der gerne vil støtte en bestemt “sag”, og måske indirekte et bestemt parti eller en særlig kandidat, opretter og/eller donerer til “PACs”.  Disse kan så føre kampagner for ideologiske mærkesager eller politiske enkeltsager–eller imod de politikere eller partier, man ikke bryder sig om.

Forskere, der har undersøgt emnet, har ofte peget på, at eksplosionen i antallet af “PACs” er kommet som forsøg på at omgå reglerne om åbenhed og har medvirket til at gøre amerikanske valgkampe mere ideologiske, mere “polariserende” og–ikke mindst–mere “negative”.

På trods af at “PAC”-penge kun udgør en relativt beskeden del af de samlede valgkampsbudgetter i USA, har de på den måde meget tænkeligt en meget større betydning for demokratiet, end man skulle tro.  Og det er ikke så let at gøre noget ved dét, uden samtidigt at skabe helt nye smuthuller med uforudsete konsekvenser.

***

Jeg beskrev i en klumme i marts, hvorledes den daværende SR-regerings forslag om yderligere regulering af private donationer meget tænkeligt ville kunne være med til lige præcis at fremavle en lignende “kultur”:

“Først finder man nogle ligesindede – interessegrupper, virksomheder eller privatpersoner – der gerne vil støtte en god sag, og danner så noget, man f.eks. kan kalde »Foreningen for Ulighed i Politik« (FUP), hvis erklærede formål det er at informere om politik. Som en rent privat forening vil hverken bidrag eller aktiviteter være reguleret, så længe man ikke sender pengene videre.

Dernæst finder man ud af, hvem og hvad man synes om: Hvis foreningens medlemmer tilfældigvis godt kan lide V-kandidater, kan man så vælge at lave »negative« kampagner imod S-kandidater – eller vice versa. FUP kan også lave kampagner, hvor man argumenterer for præcis de samme politikker som de partier og kandidater, man godt kan lide – uden at anbefale vælgerne, hvem de skal stemme på. FUP kan sågar – så længe foreningen ellers holder tungen lige i munden – indrykke annoncetillæg med journalistiske interviews med en håndfuld udvalgte politikere. Ikke mindst kan man – som fagbevægelsen ofte har gjort – lave »naturalieydelser«, så længe det ikke sker direkte og under partiernes kontrol.”

Så danske politikere bør tænke sig godt om, også når det gælder regulering af bidrag til partier: Dét, der på overfladen kan ligne en snusfornuftig, praktisk løsning, kan ofte have langsigtede konsekvenser, som ingen forudså.

17 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Nielsen

    -

    Big Brother og sister (Merkel) er i dag EU og ingen anden. Vi skal ud af dette pamperstyre og styring af vort gamle land.

  2. Af georg christensen

    -

    Bagsiden af åbenheden, må jo være lukkethed. En modsætning som kun kan forklares med lukkethedens “magtbegær”, et begær, som kun religiøse og politiske magtbegærlige “terroister” overfor “LIVET”, enkeltheden i forening med sig selv, er i stand til at give svaret på.

    Om det er kapitalistiske “oligarker” eller kommunistiske “oligarker” der forsøger at styre “verden” er underordnet, verdensfolket, vil i længden ikke med propaganda modelbeskrivelser lade sig narre at “tomheds fornemmelser”,

    NB: Når åbenhed på bedste propagandistisk vis forsøger at lukke sig selv, kommer alle mulige “konspirations modelbeskrivelser” på banen og fordrer åbenhed, hvis ligeværdigheden overfor alle ønskes. Hvis det ikke er muligt får “maffiaen´s” loger alt for meget magt overfor “enkelt individet”.

    Det er netop, hvad der i det nuværende EU system er ved at ske . Alt bør foregå bag lukkede døre, med udelukkelse af “offentligheden”.

    Det vil så bare bevirke, at “individualitetens” indflydelse begrænses af “prædikanters” politiske som religiøse indflydelse i deres egne magtbegærligheder. overtager “individualismens” ønske om med og selv bestemmelse i “magtbegærets” navn og LIVET deformerer sig selv til en flok SLAVER af sin egen grådighed.

  3. Af preben jensen

    -

    På cas per støv rings blog udelukkes borgerlige bloggere tilsyneladende systematisk

  4. Af Henrik Opsving Knage

    -

    Der kan menes om verden hvad der væres skal, men ”Den Fagre nye Verden” udspiller sig faktisk nu – mange år efter, at filmen blev til/skabt.

    Tanker er som regel interessante – og lad os i samme forbindelse forestille os, at samtlige supermarkeder, købmænd, møbelforretninger, bagere, slagtere og al konsumhandel blev lukket ned i København fra dag til dag.

    Det er sådan set sket før i historien, med et knips med fingeren, og vi ser det dagligt.

    Hvad sker der så?

    Jeg ved det godt – og i samme forbindelse er det ligegyldig om man er storbybonde, eller provinsbonde.

    De siger: Beliggenhed, beliggenhed og atter beliggenhed – hvilket til dels er rigtigt, men bør tilføres:Overlevelse, overlevelse og atter overlevelse. Og det med at blive set – har intet med nogen af delene at gøre!

  5. Af preben jensen

    -

    Når vi nu snakker åbenhed og lukkethed mv…… så vil det måske være klogt at læse notat og andre blade der handler om EU. Eller læs jalving/messersmith/camre eller snap hanen eller bøger som “EU = Europas undergang/fjende”.

  6. Af Jesper Lund

    -

    Krister Meyersahn

    Ja, man burde også kunne stemme på hemmelige partier.

  7. Af Krister Meyersahm

    -

    Grundloven bestemmer om “frie og hemmelige” valg til folketinget men nogle af tingets medlemmer og almindelige dødelige borgere ønsker, at donatorer til partier og kandidater skal afsløres på åbne lister.

    Er der da ingen ende på tåbelighederne?

  8. Af Henrik Opsving Knage

    -

    Den største begrænser af ytringsfriheden er ikke som nogle skulle tro, § dit eller dat, men den simple kendsgerning at de fleste har et eller andet at skjule, som de ikke ved hvad er – og derfor holder de sig under “radaren” – af hensyn til familiens ve og vel – længst væk fra Skat, li´som under besættelsen 1940 – 1945.

  9. Af Martin Bové

    -

    @LUND; Lad os sætte grænsen ved 0 kr. og samtidig fjerne licensen, fradraget for fagforeninger, partistøtten, støtten til øvrige religiøse og ideologiske foreninger, kirkeskatten, kulturstøtten osv. osv. – al økonomisk statsstøtte der har til formål at fremme bestemte holdninger, ideologier eller religioner. Og ja, lad os samtidig fjerne erhvervsstøtten, VE støtten, EU støtten, landbrugsstøtten og hundredevis af andre invaliderende støtter!

    Vi er jo blevet en nation på krykker – er der efterhånden én eneste dansker, organisation eller virksomhed, der er i stand til at klare sig uden moderstatens varme sutteflaske? Ja, heldigvis – men desværre har de været i mindretal i flere årtier, og vi bevæger os ikke i den rigtige retning.

  10. Af Sten T Bundsgaard

    -

    Korruption og bestikkelse er ikke i orden, selvom man er åbne omkring det. Så hele diskussionen er jo forfejlet.

    Det er jo helt ude i hampen at man åbenlyst taler om bestikkelse som om det er helt i orden.

    Korrupte politikere skal naturligvis meldes til politiet og straffes. At en forbrydelse skjules ændre ikke på, at det er en forbrydelse.

  11. Af Henrik Opsving Knage

    -

    Mit fastbrændselsfyr er også en PAC. Det kan både fyre med træpiller og alm. træ hvor varmen opsamles i en såkaldt “Buffertank” på 1000 liter varmt vand.

    Der er imidlertid ingen der ved om varmen stammer fra træpiller, eller fra alm. skovtræ – og så bliver alle glade 🙂

  12. Af Jesper Lund

    -

    @JUST P

    Lad os få indført en lov om åbenhed om partistøtten i Danmark og så se, om den type “PACs”, som du beskriver, opstår i Danmark.

  13. Af Martin Kristensen

    -

    Ja, f.eks. Og CEVEA, LO, HK, 3F, FTF, BUPL, KRAKA osv… For slet ikke at tale om de mia. der hvert år anvendes i DR kartellet på blid, subtil, ja næsten usynlig ideologisk holdningsmassage af den naive, eller blot travle og uopmærksomme dansker.

    Ex. Internationale konventioner står over dansk lov, mennesket foresager storme og oversvømmelser, licensen er noget, vi giver til hinanden (ikke noget, som staten med tvang opkræver fra nogen og giver til nogen andre) og lignende, tilsyneladende små og uskyldige statements, som fra adskillige vinkler objektivt kan problematiseres, men som kommunikeres, som den pure sandhed og glider ned i al ubemærkethed.

  14. Af Just P

    -

    @Jesper Lund

    PACs er kendetegnet ved at de fører annoncekampagner op til og tæt på et valg, hvori man forsøger at påvirke afstemningen på en bestemt måde. Ingen af de tre organisationer, som du nævner, gør det.

    Grundlæggende skal du forstille dig, at fremfor at Arbejdernes Landsbank gav et bidrag til Socialdemokratiet, som så indrykker en annonce med ordnene “Løkke er bare duuum”, så giver AL-banken et bidrag til en fond, der da indrykker samme annonce.

    Samme annonce, samme penge, bare et andet mellemled.

  15. Af Jesper Lund

    -

    Bjørn Lomborgs ‘Copenhagen Consensus Center’ er også en “PAC”. Det har endda været på finansloven under tidligere borgerlige regeringer. De konservative (Connie Hedegaard?) har modsat sig at det igen kommer på finansloven.

  16. Af Jesper Lund

    -

    Det andet eksempel er Trykkefrihedsselskabet.

  17. Af Jesper Lund

    -

    Vi har jo allerede “PACs” i Danmark, f.eks. CEPOS.

Kommentarer er lukket.