Hvad er ligheden mellem dansk kontanthjælp og parkering i Paris?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 28

I disse år drøfter man ofte incitamenter i forhold til politiske reformer.  Fra den ene side hedder det, at den slags “virker”: Hvis ikke det kan betale sig at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst, vil nogle mennesker fravælge at være jobsøgende.  Bliver det omvendt relativt mindre attraktivt at være på dagpenge eller få kontanthjælp, vil flere søge og tage et arbejde.  Fra den anden side lyder det, at så rationelt og egennyttigt tænker mennesker slet ikke: Hvis de ikke arbejder, er det simpelthen, fordi der ikke er et job til dem. Hvem har ret?

***

Lad os tale om noget helt, helt andet, som mange danskere, der har været turister eller boet i Frankrig har oplevet: Franskmændenes noget aggressive kørsel og generelle mangel på respekt for andre i trafikken, også når det gælder parkering. I en periode over fire årtier–fra midten af 1960erne til 2007–var det velkendt, at franskmændene opførte sig markant dårligere i trafikken, når det var præsidentvalgår–og i særdeleshed jo tættere man kom på selve dagen for præsidentvalget.  Man parkerede endnu mere hensynløst og ulovligt end før, og i flere valgår var også antallet af andre trafikforseelser synligt højere. Hvorfor mon?  Var det rene tilfældigheder?  Skyldtes det at franskmændene blev så mentalt påvirkede af valgkampene, at de blev mere hensynsløse?  Eller kunne det skyldes helt andre, bagvedliggende “tredje-faktorer”, som påvirkede både, hvornår der var valg, og hvordan man opførte sig i trafikken–såsom astrologiske fænomener?

***

Nej, forklaringen er mere jordnær.  Den franske forfatning fra 1958 gjorde det muligt for præsidenten at give amnesti for trafikforseelser.  Ved den første mulighed, præsidentvalget i 1965, benyttede den genvalgte præsident Charles de Gaulle sig som den første af at kunne fritage et stort antal bilister for deres straffe.

Det blev hurtigt en tradition–og én som franskmændene også hurtigt vænnede sig til. Det blev alment kendt, at brød man trafiklovene i året op til præsidentvalget, var det reelt “gratis”–ihvertfald for mindre forseelser (hastighedsoverskridelser, parkeringsbøder o.l.) i seks til 12 måneder før valget.  Præsident Chirac kaldte det i 2002 for “en republikansk tradition”. I 2002 blev det anslået, at der i præsidentvalgåret 1995 havde været en stigning i antal trafikdræbte på 300 personer. En tilsvarende stigning kunne man observere i 1988, hvor Francois Mitterand blev genvalgt.  I 2002 blev det også anslået, at der i i året op til, havde været en stigning i trafiksynder på 15 pct. i forhold til året før.  I 2006 faldt antallet af trafikdræbte, men i præsidentvalgåret 2007 steg det igen.  Forskere, der har set mere systematisk på sammenhængene mellem muligheden for amnestier i Frankrig og franskmænds adfærd, har bl.a. fundet, at forventningen om eller adgangen til annullering af bøder, påvirker adfærden i en uheldig retning.

Geneviève Jurgensen, grundlægger af Ligue Contre la Violence Routière (Sammenslutningen imod Vej Vold), sammenfattede det i 2002 således i et interview med The Telegraph: “Folk regner med amnestien, og som en konsekvens kører de hurtigere og derfor mere farligt.  Fakta er, at amnestien koster os flere døde på vejene.”  Pierre Hérisson, vicepræsident for Sammenslutningen af Franske Borgmestre, konkluderede: “Folk har absolut ingen respekt for reglerne i et valgår.”

Traditionen med at give amnesti fortsatte op til 00’erne.  I 2002 indskrænkede den genvalgte Jacques Chirac den dog til kun at omfatte parkeringsforseelser.  I 2007 afskaffede den nyvalgte Nicolas Sarkozy også dén. Et voila!  Selvom franskmændenes trafikopførsel fortsat er noget anderledes end mange andre nationaliteters, er den angiveligt ikke, hvad den har været–i valgår, i hvert fald.

***

Ligheden mellem kontanthjælp i Danmark og parkering i Paris er, at incitamenter påvirker mennesker: Hvis noget bliver “dyrere” at gøre, gør man det–alt andet lige–mindre.  Bliver noget billigere at gøre, gør man det–alt andet lige–mere.  Ikke alle mennesker, ikke hele tiden–men “marginalt“.

Mennesker er ikke maskiner, der alle og kun agerer snævert rationelt, egennyttemaksimerende i hvert eneste sekund og hver eneste sammenhæng døgnet rundt.  Men vi er det så tilpas meget af tiden, at det er en meget nyttig antagelse at arbejde ud fra, eller ihvertfald holde in mente, når man skal designe politikker.

28 kommentarer RSS

  1. Af georg christensen

    -

    Hvor er ligheden overfor loven blevet af. Når en lavtlønnet, ( 17.000 kr. månedsløn) får en færdselsbøde på 1.700 kr. , straffes vedkommende med 10% af månedslønnen, medens en 170.000 kr. s månedsløn straffes 1% i bøde.

    Arbejdsydelsen i begge tilfælde var nok den samme, medens straffen nedsættes i forhold til indtægten.

    Nu tilbage til Paris, for mange år siden, en dansk bilist gik i stå, på vej ud af en rundkørsel, længe inden vi i Danmark, havde rundkørsler, og en venlig behjælpelig franskmand kørte bare bag op i bilen og skubbede den ud af rundkørslen, og fik som tak, et surt hoved,. Kofangerne havde jo kun fået et par skrammer.

    NB: Det er nok ikke en kommentar til kontanthjælp og parkering i Paris, men alligevel sammenlignelige. Vi danske er simpelthen for snæversynede politiske lokal patrioter eller måske bare “idioter”, til at være med og øve indflydelse et Europa, for ALLE. Vi trænger til nye åbne partier. Partier, som vil være med i “det nye Europa”. Det vi Europæerne alle venter på. Det gamle (Tysk/amerikansk ledede) har allerede ødelagt sig selv.

  2. Af Bjørn Sørensen

    -

    Selvfølgelig vil folk arbejde hvis det kan “betale sig” .
    Men det har længe været sådan at kontanthjælp og “skodjobs” giver nogenlunde det samme udbytte, hvorfor slappe typer som Dovne Robert ikke gad den slags simple jobs, men han havde jo ikke kvalifikationer til andet fordi han ikke fik en kandidateksamen. Han troede åbenbart at erhvevslivet skulle falde på halen af benovelse fordi han havde været immatrikuleret på universitetet. Han mente åbenbart at det kvalificerede ham til en mere betydende position. Den slags Konen med Æggene fantaster støder man på som studerende.
    Jo da det gik strålende indtil et halvt år før den afsluttende eksamen så skete der nemlig for dem noget frygteligt så som at kæresten skred eller bryggerierne strejkede hvorfor de ikke fik den eksamen. Vi andre ved jo godt at de ikke havde åbnet en bog i alle de år de “læste”, hvorfor de dumpede med et brag eller helt undlod at gå op til eksamen.
    I 70- og-80erne havde vi en pukkel af akademikere som havde svært ved at finde jobs, hvilket var en væsentlig årsag til at vi fik de høje understøttelser, for ungdomsoprørerne skulle også nyde velfærden. De havnede efterhånden i offentlige jobs og blev sande støtter for velfærdssamfundet fortsatte godgørenhed.
    At vi ikke har råd til det fråds længere ved enhver der kan den lille tabel og har lidt snusfornuft.
    jeg plejer at anbefale naive sjæle at tage en tur til Detroit hvor de kan se med egne øjne hvad der sker med et samfund som unanset realiteterne fortsætter med at forlange de højeste lønninger for ufaglært arbejdskraft. Detroit havde verdens højeste lønninger for ufaglærte samlebåndsarbejdere, gode pensioner og et godt sygesikringssystem. Men kunderne fik smag for små og økonomiske biler som man ikke kunne pruducere i Detroit fordi det var mere profitabelt at lave gasguslere. Så de mistede 1% af salget om året , Efter 30 år betød det at produktonen efterhånden blev nedlagt og flyttet til områder hvor fagforeningerne var mere medgørlige, hvorfor tusindvis at arbejdspladser blev nedlagt i Detroit.

    Noget tilsvarende sker her i landet hvor vi i dag har verdens højeste lønninger for ufaglært arbejde, og for at undgå social uro har vi givet de ledige høje understøttelser selv om man brutalt fik nedlagt en masse virsomheder.

    Men nu er festen forbi og vi har ikke længere råd til at forsøde tilværelsen for de ledige, hvorfor vi først nu er begyndt at tage det alvorlig med 30 års forsinkelse.

    Krisen er værre end i 30-erne, men uroen breder sig rundt omkring i EU eftersom væksten er gået i stå og statens underskud skal finansieres i lande som allerede er overbelånt.
    At der er sorte skyer forude og intet lys for enden af tunelen varsler faretruende.

  3. Af Henrik Knage

    -

    Ansigtsløftning er meget moderne i Paris, og det har det været længe. Noget nyt der måske burde have sin plads i dansk politik er ansigtssænkning.
    Tænker lidt på Søren Pind og en permanent indtægtskilde på overførselsindkomst. Han ligner efter min bedste vurdering en mellemting mellem en kommis i en andelshandel, og den toppede høne, mens han står og kommer med trusler om noget der ikke er sket endnu…

  4. Af Axel Eriksen

    -

    Uden at drage kontanthjælpen ind i “trafikkulturen” i Paris – så burde de nye danske fotovogne nok udliciteres til sydeuropæiske lande – hvor provenuet nok ville blive væsentlig højere!

    Aldrig har jeg kunnet skjule min lattermildhed næsten mindre – end da tre parisiske taxier stødte sammen i et gadekryds!

    Alle chaufførerne havde overtrådt det, vi kalder “færdselsregler”! Der skete heldigvis kun skader på køretøjerne – efterfølgende personskader på chaufførenernes indbyrdes opgør ved jeg ikke!

  5. Af adriano viterbo

    -

    JP
    Selvføgelig er min overbevisning kun en hypotese, men faktum er at jeg synes netop det. MHT produktivitet, jeg mener at du skaber ikke flere værdier hvis du sælger f.eks. en varer til kr. 10000 og har Kr 1000 i udgifter, derfor en overskud på kr 9000, eller dine udgifter ( jeg mener lønninger) er op på kr 1500, og du har kun kr 8500 til dig, uanset om din ligning er højere i det første tilfælde

  6. Af Henrik Knage

    -

    Fattigdom bør som udgangspunkt aflives ved fødslen, altså så tidligt som overhovedet muligt. Derfor et forslag, der ud over et forslag samtidig er et eksempel på nytænkning, inden for politik.

    Selve “opdragelsen” starter ved dåbs – ritualet i folkekirken.

    Istedet for at “Fanden” indgår i “Forsager du”, indsætter man Det Radikale Venstre i stedet – så passer pengene, altså : Forsager Du Det Radikale Venstre og alle deres gerninger – osv ?

    Senest var jeg oppe hos – ikke i “Min Købmand” og købe 50 gram Rød Orlik på en flad dåse til den nette sum af 88 gode danske kroner – hvad siger vi så?

    Som kontanthjælpsmodtager har man ikke engang råd til at slå sig selv ihjel med hhv. tobak eller elefantøl pga. godhedsindustrien som Det Radikale Venstre er kroniske garanter for – det er surt, rigtig surt…

  7. Af Frank A

    -

    @ pkk

    Inden du forsøger at kloge dig på den amerikanske udenrigsminister, vil jeg spørge dig om een ting:

    Tror du ikke sikkerheden på din og den 7 åriges mail, er forskellige fra den amr. Udenrigsminister?

    Typisk skabes sikkerheden ved at lave en punkt til punkt opkobling med meget stærk kryptering. Det er netop derfor at man har ekstra sikkerhed ved kun at have disse 2 punkter, idet al traffik så kan ledes der igennem,

  8. Af Henrik Knage

    -

    Debatter om f.eks. kontanthjælp har en kedelig tendens til at drukne i teoretiske konklusioner, uden at høre parolen, og dermed forstå pointen. Parolen er : Et er et søkort, at forstå, noget andet et skib, at føre!

    Det drejer sig også om parkeringspladser i Paris. Hvis man hverken har bil, eller været i Paris, hvorledes kan man så komme med et kvalificeret svar på hvordan det er?

    Langt de færreste politikere har været på kontanthjælp nogensinde, ikke desto mindre er samtlige på overførselsindkomst – de kalder det bare løn.

    Det svarer jo til at spille computer med et trafikprogram, og så bagefter hævde, at man hedder Tom Christensen og befinder sig på Le Man banen i Frankrig eller hvor f….. den ligger!

    De som befinder sig på kontanthjælp i længere tid er fordi systemet “hjælper” dem til det, ved systematisk, at fastholde dem i armoden.

  9. Af Rasmus Olsen

    -

    Kurrild-Klitgaard har helt klart en pointe. Dette skyldes følgende:

    1. Økonomisk incitamenter i form af et større månedligt tilrådighedsbeløb ved at være på arbejdsmarkedet i stedet for på overførselsindkomst er altid attraktivt for et moderne menneske. De fleste er jo i dag materialister, som ikke kan vente på den nyeste iPhone.
    2. Kontanthjælp bør altid være mindstelønssammenlignelig. En forsikring, hvorpå man kan overleve i tilfælde af arbejdsløshed – og ikke en nedværdigende parkering (apropos parisere) af langtidssyge og uarbejdsdygtige. Disse bør i stedet hjælpes til en forbedret tilværelse på det langsigtede plan, hvis de vurderes til ikke at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  10. Af Ib Jensen

    -

    Når folk argumenterer med at det er et fuldtidsjob at være på kontanthjælp eller at det er en myte at man bare kan gå på kontanthjælp uden at blive aktiveret så harmonerer det ikke med at man gang på gang læser om folk der har været på KH i 10-20 år.
    Når der argumenteres med at man vil få 1000-2000 ud af at tage et arbejde gælder det også hvis kun den ene ægtefælle får job?? Jeg tænker at den samlede KH for et par gør det totalt uattraktivt for den ene at tage et job. Det er synd for dem som vitterligt gerne vil arbejde at ryge med under denne “hetz” , men straksaktivering vil gøre at en masse nyttigt arbejde bliver udført og det vil gøre at der ikke er et alternativ der hedder at blive på sofaen

  11. Af Henrik Knage

    -

    Hvis der overhovedet findes et fornuftigt menneske her, hvem tror så på, at en person med et ganske almindeligt aflønnet job, med feriepenge, optjening til dagpengeret og pension vil bytte det job ud med kontanthjælp ?

    For en enlig udgør satsen som nævnt 10.800 kr. FØR skat.

    I visse tilfælde kan der så i en forbigående periode på 3 måneder ydes tilskud til bolig, hvis denne anses for at være over gennemsnittet. Men med besked om at finde en ny og billigere.

    Formentlig ingen.

    De høje beløb er udelukkende til børnefamilier, hvilket sådan set er ok.

    Desuden kan en del af “indtægten” sagtens være udgift til institution mv. , hvilket “historien” intet nævner noget om.

    Nuvel : Det jævner sig nok sagde “Lars Tyndskid” da han sked i andres underhylere, hvorefter han cyklede til Paris.
    Han nåede imidlertid kun til Kruså angiveligt p.g.a. dårlig mave.

    Bevar mig vel, stem endelig på manden. I samme forbindelse er der garanteret gratis “husmorstrip” fra Inger i samtlige biografer, fra Gedser til Paris for kontanthjælpsmodtagere landen om.

    Løkkes The – Party parti vil med garanti fylde møj i den kommende tid.

  12. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Hvis vi skal overleve som velfærdssamfund er vi jo nødt til at forholde sig til vores økonomi og hvor mange mennesker i den arbejdsdygtige alder som er på overførselsindkomster – (over 800.000) – som ikke bidrager med noget som helst! Antallet af samfundsnassere er snart i flertal herhjemme og derfor er vi selv med til at grave vores egen grav hvis vi ikke gør noget ved det da intet land på sigt – hverken Danmark eller Grækenland – har råd til så høje overførselsindkomster at det ikke kan betale sig at arbejde. I sidste uge kunne vi læse at mange bistandsklienter iflg. Danmarks Statistik får mellem 300.000-350.000 om året – så hvorfor skulle disse arbejdssky elementer dog søge et arbejde? Og de betaler end ikke AM-bidrag på 8% af deres bruttoindkomst! De mennesker som hver dag står tidligt op og kører på arbejde bliver dybt uretfærdigt behandlet i forhold til samfundsnasserne! Jeg har selv arbejdet i verdens dyreste offentlige sektor og observeret hvordan disse nassere bruger alle mulige undskyldninger for ikke at påtage sig et job – f.eks. i rengøringsbranchen eller inden for gartneri eller landbrug eller restaurantbranchen hvor der er masser af jobs at få. Selv vores aviser og reklamer bliver i vore dage delt ud af østeuropæere! Disse uduelige Jobcentre og sociale myndigheder passer bare ikke deres jobs! Der er ca. 123.000 østeuropæere som arbejder herhjemme på danske overenskomster – så hvorfor er det ikke danske ledige som har disse jobs? Hvornår har vi sidst set en indvandrer aktiveret? Gør som i Greve Kommune hvor alle bistandsklienter/ledige bliver aktiveret fra første dag som de er på bistand! Det er en stor succes som får folk op fra sofaen! Danskernes erhvervsfrekvens er langt lavere end i vores nabolande og det er fordi alt for mange bliver klientgjort selv om de fleste af dem nok kan udføre et job i et eller andet omfang! Og langt over halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere er på offentlig bistand. En katastrofe. Folk uden moral spekulerer i at kræve ydelser af det offentlige – fordi vi har så naiv en lovgivning!

  13. Af P F Jensen

    -

    Regeringen og måske især Mette Frederiksen har nu taget mørklægningsloven i brug og vil udelukke tre partier fra viden om hvad der foregår på visse EU-områder. Og i det hele taget er vores demokrati og de almindelige danskeres fremtid ved at blive langtidsparkeret nede i en mørk og dyb parkeringskælder med fugtig luft og masser af mug på betonen. Det er virkelig en klam form for parkering.

  14. Af Henrik Knage

    -

    Der kan endvidere tilføjes i debatten, uden at fornærme ret mange, at dansk politik består af 179 “narhatte” sammen med EU kan det godt løbe op i 2 millioner klovne, der for så vidt har fået samme indlæring, og videreført de samme dårlige vaner de fik i skolen og har udmyntet det på “de små” i samfundet, uanset hvilket land de kommer fra.

    Hele seancen går ud på, at kikke ned i lærebogen der ligger på bordet, og når det bliver kedeligt går focus opad til horisontalt plan, hvor tavlen nu er centrum for opmærksomhed.

    I mellemtiden er der fremstillet en papirkugle, der skydes afsted mod tavlen (kontanthjælpsmodtageren) – hvorefter blikket fortsætter op i loftet.

    Det er djøfskolen om igen…

    Det er kun et problem fordi det flakkende blik, og hakkende tankegang går igen, når de forlader skolen og starter i politik.

    Man kan være så fræk at påstå, at hvis der ikke havde været kontanthjælpsmodtagere i Danmark – hvad politikerne så skulle have talt om til befolkningen ?

    Der er reelt intet sket i Dansk politik de seneste 30 år: Jo, alt andet end nytænkning.

    Al politik drejer sig efterhånden om personfnidder, som i djøfskolen, altså indhold uden værdi for samfundet – kun for den enkelte politiker…

  15. Af mikael bruus

    -

    Kontanthjælpsmodtagere må ikke eje noget (max beløb ti tusinde kroner) optjener ikke til pension og skal stille op til indsamling af hundelorte.

    At have undt i røven over det er sygeligt.

    Tankesættet, at mennesker der er fladet så langt ned i samfundet skal piskes op, er ikke alene sygeligt det er også sadistisk.

  16. Af Henrik Knage

    -

    Nu er det ikke for at insinuerer noget, men mange steder hvor der er problemer er der danskere af anden etnisk herkomst indblandet.

    De ca. 1000 familier der på landsplan får 500.000 per år i kontanthjælp kan jeg forestille mig kommer fra Mjølnerparken, hvis ansøgning lander på en sagsbehandler af anden etnisk herkomst end dansk.

    Tor burde vist kikke forbi “Mjølnerparken” med “Mjølner” og rydde døgn “parkeringspladsen”, så kan pariserne komme til Mjølner og parkere deres biler der, m.a.o. 2 fluer med ét smæk…

  17. Af Henrik Knage

    -

    For lige, at slå den fast med 7″ søm, så har man som virksomhedspraktikant på kontanthjælp tavshedspligt, ingen ret til ferie og ingen ret til optjening til en ny dagpengeperiode.

    Om tavshedspligten skal dække over statens synlige “næve”, eller beskytte praktikanten, melder historien intet om, fakta er imidlertid, at “lønnen” svarer til en østarbejders løn på et Metrobyggeri, der er blevet snydt gennem flere år og som har rettens dom for, at være blevet snydt.

    Her foregår det åbenlyst med statens blå stempel og fuldt ud lovligt.

    Konklusionen må være hvis nogle kan få udbetalt små 500.000 kroner, og andre lidt over 100.000 per år, må der være noget galt med systemet og det er ikke kontanthjæpsmodtagerne – li´som det heller ikke er bilernes skyld, hvis parkeringsforholdene i Paris slår fejl…

  18. Af Henrik Knage

    -

    Det har altid kunnet betale sig, at arbejde og det kan det fortsat; men kontanthjælp har 2 ansigter, et surt og et glad.

    Her i landet er det faktisk et fuldtidsjob, at være på kontanthjælp forstået på den måde, at papirarbejdet, som er tilknyttet titlen maner den gængse forestilling totalt til jorden. Den med at “de” går derhjemme og klør sig i røven – er faktuel forkert.

    Dernæst er emnet “evergreen” for politikere over én kam – de lever faktisk bl.a. af kontanthjælpsmodtagere – hvorledes skulle de ellers komme igennem en valgkamp?

    “Parkering i Paris” javel Sir : Som kontanthjæpsmodtager er det ikke nødvendigt, at tage til Paris – det er dobbelt så godt herhjemme!

    Der er sådan set ikke råd til parkering, som kontanthjælpsmodtager, ikke desto mindre fastholdes folk bevidst på hjælpen, som en slags gratis arbejdskraft, som kommunerne rask væk sender rundt i landet i såkaldte “tilbud” alias virksomhedspraktik. M.a.o. faglært arbejdskraft til 10.800 kr. per måned FØR skat.

    Det er taksten og hvis der er overarbejde kan pengene ikke udbetales, ved det at det er ulovligt.

    Samfundet kan som sådan ikke undvære kontanthjælpsmodtagere – fordi hvem skal det så pisse på ?

    Mit forslag er bilerne i Paris…

  19. Af Just Pedersen

    -

    @Adriano,

    Undskyld, men du er klar over at noget ikke bliver et faktum, fordi du synes at det bør være det, ikke? (Jf. din formulering ‘faktum er, synes jeg,…’)

    Idet produktivitet er indsats/løn, er andet led i dit argument forkert, og første led tvivlsomt i en lille åben økonomi.

    Se iøvrigt den sammenhæng mellem beskæftigelse og kompensation: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiu/spm/154/svar/1117311/1342400.pdf

  20. Af L. Petersen.

    -

    @ Peter Kurrild-Klitgaard.

    ENTEN LYVER DU, ELLER SÅ SKAL DU HAVE DINE SKOLEPENGE TILBAGE HR. KLITGAARD.

    Ud over det komiske i, at du taler om (( A N D R E )) i relation til kontant-hjælpen, skønt din
    egen kontant-hjælp, formentlig ligger i omegnen af de 53.000 bistands-kroner pr. måned,
    så kan jeg også se hvordan du dels ikke kan, og vil, indse, at det manglende incitament hos
    passiv-klienterne, skal findes i, at de tvinges til at betale kontant-hjælp til aktiv-klienterne,
    da jeres kontant-hjælp ej er bundet op på markedsregulering, og deraf konkurrencetilpasset
    styring, hvormed de konkurrenceudsatte erhverv i dag er forvitret, hvilket er hovedårsagen
    til de utallige passiv-klienter, ligesom alt fra 110 – 140 kroners timelønninger, er ren til grin,
    igen fordi nævnte timelønninger, skal betale til ikke kun fælles-tvangens utallige opkoblede,
    men ligeså til jeres aflukkede lønforhandlinger, som igen får sit helt eget liv ude i diverse off.
    funktioner, i kraft af den “Danske model”, hvorpå i giftens og udgiftens folk, smadre nationen

    HER LIDT LØSNINGSORIENTERET REALITETER:
    1. Individet kan vis onlone adgang, vælge til og fra, indtil OECD niveauets snit ses opnået.
    2. Dette for at sikre, at alle ikke vælger alle fra, da fælles-tvangens overpriser netop fravælges.
    3. For at minimere OECD tiden, for overgang til int. niveau, kræves en helt ny erhvervsstrategi

    ONE-TO-ONE REPLACEMENT STRATEGY:
    Denne går kort fortalt ud på, at man først interviewer mindst 30.000 virksomheder, tællende
    alt fra enkeltmands-virksomheder, til de største A/S, hvortil man selv pre-fremsætter hvad
    man alligevel ved som kræves.. fx. evigheds-barsel, omsat til max 4,5 (selvbetalte) måneder,
    flad skat, (dit eget forslag), skattebetalt re-etablering af jobs i DK; og flere andre forslag.

    I forlængelse af ovennævnte, spørges de enkelte (( F R I E )) erhverv, altså virksomheder som
    ikke er direkte og/eller indirekte koblet op på fælles-tvangens nederdrægtige lamme idioti,
    hvilke lønninger, (i kombination med ovennævnte) her skal til, før man re-etablere sig i DK ?.

    Dvs. enkeltmands-virksomhedernes snit timeløn, havner formentlig på 65 – 75 kroner brutto,
    imens andre erhverv måske ligger på 87 kroner i snit, imens andre andre igen havner på 150kr

    Okay.. ergo tager man udgangspunkt i mindstelønnens nye normative niveau af 65 kroner,
    og hvilke 65 kroner, vi nu skal have købekraft-løftet, så de svare til ca. 135 koner per time,
    hvilket igen betyder, at individet rundt regnet, skal kunne fravælge for 150.000 kr, brutto.

    Da fravalgene i sig selv, presser fælles-tvangens lønninger ned, vil dette alene reducere det
    anførte købekrafts-krav af 150.000 (dog kun brutto), hvormed man efter relativt kort tid, vil
    kunne nøjes med at fravælge i fælles-tvangen, svarende til måske kun 119.000 kroner. etc.>>
    (prøv læg mærke til hvordan modellen her, markedsregulere aktiv-klienternes antal + gager).

    Så kære tvangs-betalte aktiv-klient.. koncentrer dig nu om det det progressivt essentielle..
    Og HUSK.. at fordi X møder op i et fælles-tvangs-betalt “RUM”, skabes ikke værdi i sig selv.
    Udgiftens værdi, er via int. konkurrence-tilladte, og ej hvad nogen syntes på andres vegne.

  21. Af Hans Hansen

    -

    Hvad er ligheden mellem dansk kontanthjælp og parkering i Paris?

    Man parkerer syge på kontanthjælp i Danmark, og i Paris parkerer man sygt?

  22. Af P Jensen

    -

    Velfærden og samfundet var langt bedre for få årtier siden. Ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa. Hvad er gået galt? Prøv at spørge Grækenland, Spanien, Italien, England, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige osv. om det. Hvorfor er vi gået fra trygge og menneskevenlige lande til lande hvor flere og flere ryger ud i ledighed, familiesplittelse og social elendighed. Eller rammes af sygdom eller kriminalitet.

  23. Af Adriano viterbo

    -

    JP,
    Jeg har faktisk selv svaret på mit spørgsmål, og er ikke tilfreds men din uddybningen. Faktum er, synes jeg, at hvis kontanthjælp bliver sat ned til et lavere niveau, sker det samme for løn i ufaglærte stillinger, og -alt andet lige- uden at skabe større produktivitet eller arbejdsudbud, bliver de fattige fattigere og de rige arbejdsgivere rigere. En uønsket bivirkning, set fra global (dansk) omsætning, er at fattigere mennesker ikke har nok købekraft til at støtte forbrug, og holder økonomiske hjul i gang, mens rigere rige kunne tænkes at bruge deres penge i udlandet

  24. Af Anders Madsen

    -

    Flertallet på kontanthjælp er syge eller kan af andre grunde ikke arbejde. Så er der dem er røget ud af dagpengesystemet eller dem der er ramt af den økonomiske krise og høje ledighed.

    Ovenstående er det rene sludder og en del af hetzen fra højrefløjen mod befolkningen.

  25. Af Just Pedersen

    -

    @Adriano,

    Ret beset kan man let komme med en logisk forklaring på “hvorfor folk ikke siger deres job op”, ved at påpege at for de fleste mennesker i job ikke har det direkte valg mellem “job” og “kontanthjælp”. Har de en arbejdsløshedsforsikring, så er det i første omgang den der er alternativet til at være i beskæftigelse (og den dækker ikke, hvis de selv har sagt op). Har de formue, så kan adgangen til kontanthjælp også være begrænset, hvorfor valget bliver mellem “job” og “ingenting”.

    Problemet – som man påpeger det fra økonomiske side (der findes også en moralsk variant) – er at folk på kontanthjælp kan blive fanget i en økonomisk incitamentfælde, hvor de startjobs, som man kan få som kontanthjælpsmodtager, kun giver en meget lille, hvis overhovedet nogen, gevinst ved arbejde i de første år. Tragedien er, at selv om de på sigt- ville kunne opnå en bedre indtjening, så afholder den lave gevinst i de første år dem fra dette.

    DA lavede en analyse, hvori de viste at flygtninge, der netop kommer i det danske samfund som kontanthjælpsmodtagere, i høj grad bliver fastholdt deri. Efter 10 år var kun 1/4 i job. Selvom nogen sikkert er røget på pension, andre har psysiske problemer og gruppen generelt en sprog og kulturbarriere at krydse, så er det alligevel et meget, meget lavt tal – og det viser netop, hvad Hr. Kurrild-Kiltgaard viser, at økonomiske incitamenter virker.

    p.s. Adriano – jeg håber at du stillede dit spørgsmål med det ønske at få et svar, og at du også er taknemmelig for at nogen har taget sig tid til det 😉

  26. Af Adriano viterbo

    -

    Jeg mangler i denne debat at høre folk i arbejde som siger op deres job fordi det er bedre at være på kontanthjælp. Hvorfor ingen melder sig om det? FORDI DET ER IKKE SANDT!

  27. Af Preben F Jensen

    -

    Det hjælper ikke at plage og chikanere de arbejdsløse, hvis der ingen jobs er til dem. Og efter at over 200.000 arbejdspladser er forsvundet ud af landet, (pga. skattetrykket og bureaukrati) og mange andre er overtaget af udlændinge, ER der jo en stor mangel på jobs, især til ufaglærte. Velfærden overfor arbejdsløse og hjemløse danskere var bedre for 40 og 50 år siden. Bare læs HVEM-HVAD-HVOR mv.

    Hvad parkeringsbøder angår, indkræves de ikke for bilisternes skyld. I byer hvor parkeringsvagterne har været langtidssyge eller har sagt op, gik det alligevel fint. Parkeringsplyndringen af bilisterne er en nidkær og asocial pengemaskine.

  28. Af Søren Revser

    -

    Til alle de politikere der mener det skal kunne betale sig at arbejde, er der kun et at sige:

    Ævl og bævl.

    For det første: Hvorfor først nu. Hvorfor skulle det Ikke kunne betale sig, for bar e5 eller 10 år siden?

    Og hvordan hænger det sammen med en aktiv politik, hvor man f.eks. tjener mere på friværdi end på at arbejde.

Kommentarer er lukket.