Venstre imod boligejerne

Af Peter Kurrild-Klitgaard 37

Venstre anno 2015 ønsker ikke at gøre noget ved en beskatningsform, der resulterer i ekstreme skattestigninger år for år. Som beskatter helt uafhængigt af betalingsevne. Som beskatter formuer af samme størrelse helt forskelligt. Som administreres vilkårligt. Som stavnsbinder boligejere. Som også rammer det erhvervsliv, der er så uheldigt at være placeret i storbyer.

Hvis boligejerne i Hovedstadsområdet kendte til Venstres politik, burde partiet ved det kommende folketingsvalg næppe vinde et eneste mandat øst for Roskilde.  Men skattepolitik er svært og teknisk stof at fordøje, og partiet, som man engang vidste, hvor man havde, taler nu mestendels med uld i mund, når det drejer sig om, hvad man vil gøre ved en igangværende eksplosion i boligskatterne.

For sagen er i al sin enkelhed denne: Venstre vil helst ikke gøre noget.  Uanset at boligejerne i hovedstadsområdet over det næste årti vil blive ramt af ejendomsskattestigninger på op til 75 pct., og at hundredetusinder af familier rammes–ikke kun velhavere men også ganske almindelige middelklassefamilier med parcelhus.

***

Her er først problemet i fugleperspektiv: Det såkaldte “skattestop”, som VK-regeringen indførte i 2001, var allerede inden V og K sidenhen løb fra løftet, hullet på ét punkt: Den såkaldte “grundskyld“, som kommunerne fastsætter satserne for hver især, var undtaget via en “kattelem”.  D.v.s. i takt med at ejendomspriserne steg, ville boligejerne fortsat skulle betale mere i grundskyld, desuagtet at der altså af navn var et “skattestop”, også for den anden ejendomsskat, ejendomsværdiskatten.

Man bestemte dog, at stigninger skal “indfases” over en årrække med maks. 7 pct. om året i stedet for i ét hug.  Det betød så til gengæld, at da der med 2011-vurderingerne kom nogle meget store, kontroversielle, fejlbehæftede og svært forklarelige stigninger i Skats “kritisable” ansættelse af boligers grundværdier, begyndte en markant, længerevarende, år-for-år forøgelse af skattebyrden for de millioner af danskere med egen bolig.  Til gengæld kunne staten lige pludselig få flere skatteindtægter–uden at hæve eksisterende skattesatser eller indføre nye skatter.

Samtidigt var skattestoppet for ejendomsværdiskatten paradoksalt nok med til at presse grundskylden op–fordi skattestoppet på den første gjorde det billigere at have bolig, hvilket pressede efterspørgslen op og dermed vurderingerne og derigennem grundskylden, der ikke var fritaget.

Som konsekvens er skatterne på fast ejendom mere end fordoblet siden 2001 og fortsætter med at stige.  Alene siden 2007 er ejendomsskatterne steget tre gange hurtigere end forbrugerpriserne. Resultatet er, at Danmark i dag har internationalt set rekordhøje ejendomsskatter.

Og grundskylden vil fortsætte med at stige–for at sende p.t. mere end 23 milliarder kroner om året i de offentlige kasser.  Og beskatningen stiger med godt 1,1 milliard kroner om året.  Hvert år. Oveni ejendomsværdiskattens ca. 13 milliarder kr.

***

Og her er problemet set på borgerniveau: Eksplosionen i grundskyld har betydet, at mange borgere særligt i hovedstadsområdet er blevet og i de kommende år fortsat bliver ramt af kraftigt stigende skatter helt uafhængigt af deres betalingsevne.  Reelt kan man let komme til at betale mere i grundskyld, end man har tilbage efter indkomstskat.  Altså ende med en realbeskatning på nær eller over 100 pct. af indkomsten.

Politiken kunne f.eks. fornylig berette om en 75-årig enke i et halvt dobbelthus på Frederiksberg, der ved 2011-vurderingen fik næsten fordoblet vurderingen af sin grund: En stigning på 92 pct., der over en årrække vil øge hendes årlige grundskyldsbetaling fra 38.000 kr. om året til 108.000 kr.  Lægges ejendomsværdiskatten oveni skal den pensionerede talepædagog af med mere end 120.000 kr. om året i skat–for at bo i et hus, hun allerede har købt og betalt.

Den slags stigninger rammer dermed også opsparinger.  Eksplosionen i ejendomsskatterne betyder nemlig, at mange, der havde set deres bolig som en investering, nu oplever deres formuer forsvinde i det rene intet.  Ikke på grund af farlig spekulation eller for højt forbrug, men alene som konsekvens af politiske beslutninger.  For hvis de månedlige udgifter inkl. skatter stiger, vil mulige købere naturligvis kunne betale tilsvarende mindre i samlet pris, hvilket uvilkårligt rammer markedsprisen–og dermed friværdien–hos de nuværende ejere.  (Nordea Kredit beregnede i december 2014, at den gennemsnitlige husejer på Frederiksberg på den måde mister ca. 1,7 mio. kr. i formue, som vedkommende ellers ville have haft i friværdi, uden stigningen i grundskyld.)

Grundskyldseksplosionen rammer især husejere, og i sagens natur især to grupper: 1) Pensionister og andre med lav indkomst og/eller beskeden stigning i indkomsterne, og 2) dem, der købte på toppen af markedet (ca. 2006-2007), og som i kølvandet på finanskrisen har set deres boligs markedsværdi falde, men som takket være en opskruet vurdering af selve grundværdierne nu er i en situation, hvor deres formue i boligen er faldet, altimens beskatningen af den stiger med 6-7 pct. om året.  De bliver reelt stavnsbundne i deres boliger og i nogle tilfælde teknisk insolvente.

Og det er ikke kun familier med store villaer på Strandvejen, der bliver ramt.  Også mere ordinære parcelhusejere oplever i disse år markante stigninger.  I 2013 betalte den typiske parcelhusejer på Frederiksberg med et hus på 140 kvadratmeter 42.000 kr. om året i grundskyld.  Den er siden steget med 2-3.000 kr. i 2014 og igen i 2015 og vil (når vurderingerne er faset fuldt ind) nå op på mere end 100.000 kr. om året.  Før ejendomsværdiskat, vel at mærke.

Udover Frederiksberg rammes boligejerne i København, Rudersdal og Hørsholm med i gennemsnit yderligere 2.000-2.500 kr. om året, hvorefter følger Ballerup, Hvidovre, Gladsaxe, Gentofte, Furesø og Rødovre med årlige stigninger på 1.400-2.000 kr.

I det lange løb vil også ejere af ejerlejligheder og andelslejligheder få stigningerne at mærke–bare mindre ekstremt end husejerne.  Fra 2001 til 2013 blev grundskylden i hovedstadsområdet fordoblet for samtlige boligejere–altså inkl. lejligheder–, fra gennemsnitligt 3.600 kr. om året per skatteyder til 6.100 kr., og den vil stige endnu mere i de kommende år.

Selv lejere vil se deres huslejer gå op i takt med, at ejerne overvælter de stigende udgifter på dem.  Noget der med rette bør bekymre lejerne på længere sigt.

***

Hvis man synes, at det er urimeligt nok at beskatte mennesker helt uafhængigt af deres betalingsevne, så er det for intet at sammenligne med skævhederne på tværs af boligtyper. Sammenligner man et hus vurderet til 2 millioner kroner og en lejlighed vurderet til 2 millioner kroner, slipper lejligheden markant billigere.  Alene fordi det ene er et hus og det andet en lejlighed, og fordi Skat har sat vurderingerne af ejendomme med lejligheder kunstigt lavt.

Dermed kan man opleve den absurde situation, som Politiken beskrev fornylig:  Hvordan en enlig mor med en 10-årig søn, der bor i et meget lille hus på 64 kvadratmeter hus i Brønshøj, med med en grund på 625 kvadratmeter og en markedspris på 1,9 millioner kroner i 2011, skal betale 33.884 kroner i grundskyld i 2015.  Til sammenligning er regningen 9.802 kroner for en herskabslejlighed på Østerbro, ejet af en tidligere B&O-direktør.  Lejligheden er tre gange så stor og tre gange så meget værd som Brønshøj-huset–men skal kun betale 1/3 i grundskyld.

Den grundskyld, der oprindeligt var ment som en slags afgift til kommunerne for nogle af de ydelser, kommunen ydede (f.eks. vedligehold af veje o.l.), er dermed blevet en formuebeskatning ude at trit med ikke bare indkomst men også helt fjernet fra værdien af dét, der skal beskattes.

Det er også en skatteskrue, der kan bruges helt vilkårligt: Som da 20 husejere i Valby i 2013 pludselig, ud af det blå, fik forhøjet deres grundskyld med 90 pct.–en ekstraudgift på mellem 20.000 og 32.000 kr.–på trods af, at Folketinget har vedtaget, at grundskylden kun må stige med syv procent om året.  Da boligejerne indbragte sagen for Skat, få dage efter at de havde modtaget de store regninger, svarede myndighederne, at fristen for at klage udløb 1. juli 2012–et halvt år før regningerne blev udskrevet.

Fra Socialdemokraters og Radikales side har svaret på problemerne været, at det er godt at beskatte “de rige” meget (også selvom det allerede sker via indkomstskatten), og at boligejere med lav indkomst, der rammes af høj grundskyld, da bare kan optage lån i friværdien i deres bolig for at betale ejendomsskatterne.  Hvis der altså er en friværdi.

Det samme har Venstre-folk ikke sagt–de har nemlig slet ikke sagt noget forståeligt.  Men den realpolitiske konsekvens er ikke meget anderledes.

***

Venstres dilemma er dette: Partiet ved, at der er et problem. Men man ønsker ikke at blive udstillet af medier og modstandere som et parti, der “giver til de rige” (“villaejerne”), men hvor dette skal finansieres gennem enten offentlige besparelser eller hævede skatter for andre.  Især ikke når nu grundskylden rammer på en måde, der er så svær at gennemskue.

Så derfor er partiet, som man engang vidste, hvor man havde, nu så optaget af ikke at mene noget, der vil forandre status quo–og dermed vil stigningerne fortsætte.  Venstre stemmer således i Folketinget imod både det ene og det andet forslag om at fastfryse grundskylden–altså ikke således at boligejerne ville skulle betale mindre i skat, men bare at de bare ikke skal blive ved med at betale mere. Venstre i Folketinget vil heller ikke være med til at reformere det kommunale udligningssystem, når det gælder indtægterne fra grundskylden.  Begge dele ville ellers være i fin overensstemmelse med Lars Løkke Rasmussens mange gange erklærede løfte om, at man ikke vil være med til at påføre danskerne nye byrder.

Det eneste, Venstre har kunnet finde ud af at mene, var et næsten irrelevant forslag om at gøre det muligt for kommuner at sænke grundskylden til mindre end 16 promille–irrelevant, fordi der kun er én kommune (Gentofte), der har så lav en grundskyldspromille, og fordi det største problem er stigningen i vurderingerne, ikke stigningen i skattepromiller.

Nå ja, og så mener Venstre også, at man skal revidere vurderingssystemet–men uden at sige noget som helst om hvordan.  Det kan imidlertid tage mange år–hvis der overhovedet kan skaffes flertal for det.  Det er heller ikke sikkert, at en reform vil betyde noget for ejendomsskatterne.  I mellemtiden sender boligejerne hvert år mere end en milliard kroner mere i de offentlige kasser, baseret i ejendomsvurderinger, der er uforståelige.

Hvis ikke et borgerligt-liberalt parti skulle ønske at ændre en absurd og stigende beskatning, hvem skulle så?  Hvis ikke under en kommende V-ledet regering, hvornår så?

 

Men Venstres ledelse er ligeglad.  Partiets formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, nægter at mene noget om emnet før det kommende valg.

Så fra f.eks. Venstres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen, får man blot en gang uklar tale om, at man hellere vil lette skatten på indkomster end boligbeskatningen–hvilket er forståeligt nok, hvis man er mere interesseret i at få stemmer fra mange end i at gøre noget for at undgå at brandskatte borgere, der i forvejen har betalt indkomstskat af deres indtægter.  Sagen er jo, at der ved f.eks. en fastfrysning af grundskylden ikke vil være tale om, at boligejere skal betale mindre, men alene om at de ikke kommer til at betale meget mere, end de allerede gør.

Og mandag sagde partiets næstformand, Kristian Jensen, både i aviser og i TV, at Venstre ikke vil være med til at sænke skatter, uden at der findes finansiering.  Det var dagen inden, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, meldte ud, at partiet til gengæld godt ville kunne finde penge til at øge de offentlige udgifter med.

Så med andre ord: Venstre anno 2015 ønsker ikke at gøre noget ved en beskatningsform, der resulterer i ekstreme skattestigninger år for år.  Som beskatter helt uafhængigt af betalingsevne.  Som beskatter formuer af samme størrelse helt forskelligt.  Som administreres vilkårligt.  Som stavnsbinder boligejere.  Som også rammer det erhvervsliv, der er så uheldigt at være placeret i storbyer.

Hvis ikke et borgerligt-liberalt parti skulle ønske at ændre en absurd og stigende beskatning, hvem skulle så?  Hvis ikke under en kommende V-ledet regering, hvornår så?

***

Venstre har et problem.  Et ideologisk problem–fordi man reelt nægter at gøre noget ved dramatiske skattestigninger. Og et vælgermæssigt problem, fordi stigningerne primært rammer klassiske, borgerlige kernevælgere i det hovedstadsområde, som partiet ellers i de senere år har gjort meget for at etablere sig i.  Det ved de af partiets folketingskandidater i hovedstadsområdet, der endnu ikke er valgte, eller som sidder på yderligere mandater.  Spørgsmålet er, hvad man vil gøre.

Andet end at lade ejendomsskatterne blive fordoblet over det næste årti.

37 kommentarer RSS

  1. Af georg christensen

    -

    Nu kommer det så igen: Hvem “ejer” hvem? det evige spørgsmål om ejerskabet, hvem har eneret til hvad?, til hvem?. og sådan vil det nok også fortsætte.

    Det er bare uhyggeligt, når skatteministeriet proklamerer, at alle som har betalt for meget i skat, ligestilles med alle som har betalt for lidt. En fuldstændig ulogisk proklamation., fordi, de som har betalt for lidt allerede har afskrevet deres “ejendoms værdi”, medens de som har betalt for meget ikke har haft mulighed for afskrivning i samme grad.

    Kontroller bare “Danske banks” , sammen med andre bankers, ejendoms værdier?. og deres kunder vil undre sig over værdiansættelsen, som “skattefar” danner sit syn´s skøns grundlag ud fra..

    Den ganske almindelige “bondeknold” samt “lønmodtager”, har ikke råd til at få nedskrevet sin “værdiangivelse”, medens deres banker bare griner af dem, medens “skattefar”, bare følger med. medens de for lidt betalende ikke skal efterbetale og de for meget betalende borgere få penge tilbage. Det duer bare ikke, De for meget betalende får penge tilbage er bare logisk, de for lidt betalende, skal efterbetale, ligegyltigt hvem de er, eller måtte være, burde være konsekvensen af oprydnings processen.

    Et skattefrit overlevelses grundlag for enkeltheden, bør være fremtiden. Mit fore slag er : 10.000 kr pr. måned. Alle former for huslejetilskud og fradrag fjernes, Det enkelte individ får selv muligheden til selvbestemmelse. 4.000 kr til huslejen 2 000 til div. 4 000 til selvopretholdelse. Og ikke flere “Finans industrielle” børsnoteringer, på samfundenes bekostning.

    Svar
  2. Af poul pedersen

    -

    Karl Nielsen. Der skete en liberalisering af realkreditlovgivningen i 1993, hvor man ophævede den formålsbestemte tillægsbelåning ligesom man genindførte 30-årige annuitetslån. Imidlertid var rentetilpasningslån ikke noget nyt.
    Allerede i 70`erne og 80èrne tilbød man rentetilpasningslån.

    Før vedtagelsen af afdragsfrie lån skal man erindre det politiske miljø på daværende tidspunkt. VK-regeringen havde i lang tid fremført, at socialdemokraterne ville beskatte boligejerne ud af deres hjem. Man udråbte socialdemokraterne til at være boligejernes (danmarks største vælgergruppe) fjende nr. 1. Så der var intet alternativ for socialdemokraterne.

    Men det var VK-regeringen, der indførte afdragsfrie lån og skattestoppet/afviklingen af ejendomsværdiskatten. At påstå andet er historieforfalskning.

    Og visse liberale er villige til at deltage fadæsen. Afvikling af grundskylden. Bliver de liberale dog aldrig klogere?

    Svar
  3. Af L. Petersen

    -

    NATURLIGVIS STIGER SKATTERNE, DA AKTIV-KLIENTERNES SKATTELØN SKAL BETALES TILBAGE.

    DU SIGER: Grundskyldens øges fortsat, for pt. at levere 23 mia. kr. pr. år til de off. kasser. (red.)

    SVAR: Grundlæggende handler det om, at aktiv-klienternes virke, antal, og skatte-lønninger,
    ikke er markeds, og behovs reguleret, i relation til de internationale private konkurrencekrav,
    men er derimod “foreningsskabt & reguleret”, uafhængig af konkurrencekrav og konsekvens.

    Altså skal din rent 100% (kunstigt foreningsskabte og regulerede), bistand, af godt 650.000 kr
    årligt, naturligvis inddrives, (da andres betalte hus for dig), netop skal i hus.. hvis herren forstår

    DU SIGER: Brandskatter borgere der i forvejen har betalt indkomstskat. (red.)

    SVAR: Atter må jeg gøre herren opmærksom på, at aktiv-bistandsklientens betalte skatter, ej
    er reelle skattebetalinger, men er betalinger af en kunstig foreningsskabt SKATTEINDKOMST,
    og hvis bistandsindkomster som sagt er foreningsskabte/regulerede, og ej markeds/behov
    reguleret, hvorpå aktiv-bistandsklienten fodre sig selv, via central afhængigheds-interesse.

    DU SIGER: Hvis ikke et borgerligt liberalt parti skulle ønske at ændre (og blah blah blah). (red.)

    SVAR: Haha.. kære ven.. det er (( K U N )) jer bistandsklienter, som bliver sygeligt ved med at
    holde liv i, at foreningen Venstre, (som udgangspunkt), er liberalt, skønt historien viser det
    diamentralt stik modsatte.. Venstre er blot en “systemorienteret” genvalgs-forening, that´s it

    DU SIGER: Venstre har et ideologisk problem. (Red.)

    SVAR: Forkert, atter igen hviler du din udtale på, at Velfærds-Venstre, som udgangspunkt er et
    “liberalt parti som er gået forkert”.. Problemet er fortsat, at denne forening, i adskillige årtier,
    har dyrket konsekvent light USSR politik, hvis man spurgte set fra stort set samtlige borgere
    og regeringer på kloden; dog minus nogle forsvindende få Nord, og centraleuropæiske Stater

    Så nej.. skatten skal stige langt mere endnu.. da i bistandsklienter, blot er et levn af den mest
    perverterede, foreningsskabte, og altødelæggende genvalgs-strategi igennem seneste 50 år.

    Svar
  4. Af Karl Nielsen

    -

    Lovgivningen der giver mulighed for flexlån, stammer fra 1992-1993 under Nyrup. Bla. blev det muligt at optage 30 årige lån, og det blev muligt at optage tillægslån. For som der blev sagt, ønskede den nye Socialdemokratiske regering at ”kickstarte” den danske økonomi.

    Og din påstand om at socialdemokraterne var imod afdragsfrie lån i 2003 er ren fantasi – de kan vist bedst betegnes som glødende tilhængere sammen med resten af det boligejende folketing.

    Svar
  5. Af poul pedersen

    -

    Karl Nielsen. Mig bekendt, blev Flexlån ikke indført under Nyrup i 1996. Flexlån blev derimod “opfundet” af Realkredit Danmark indenfor gældende regler. Så det kan man ikke give Socialdemokraterne skylden for.

    Afdragsfrie lån blev indført under VK-regeringen i 2003. Godt nok med støtte fra de radikale og socialdemokraterne. Men hvad skulle socialdemokraterne have gjort? VK-regeringen markedsførte sig på at være parcelhusejernes parti og angreb konstant socialdemokraterne for at ville ruinere boligejerne. Og det har VK faktisk gjort lige til dags dato.

    Det var VK-regeringen der stillede forslaget om afdragsfrie lån og det var VK-regeringen med støttepartiet DF, der havde flertal. Så socialdemokraterne var bundet på “hænder og fødder”.

    Man må bare håbe, at VK-regeringen med deres støtteparti DF på et tidspunkt bliver draget til ansvar for at “fremavle” en boligboble og gøre nye boligejere teknisk insolvente.

    VK-regeringen gennemførte også afviklingen af ejendomsværdiskatten og nu vil nogle af de samme partier have afviklet grundskylden. Vil man virkelig lave den samme fejl igen? Er man ikke blevet klogere? Skal vi opleve endnu et generationstyveri? Mon ikke det næste bliver ophævelse af “sommerhusreglen”, der igen vil forgylde VK og LA`s kernevælgere?

    Hvornår kommer Danmarks “ve og vel” før ministertaburetter?

    Svar
  6. Af Ib Christensen

    -

    Ad 1) Fælles for de institutioner, jeg nævner, er at de tilråder højere ejendomsskat, modsvaret af tilsvarende lavere skat på arbejde.

    Ad 2) Ja.

    Svar
  7. Af Karl Nielsen

    -

    @Finn Bjerrehave
    Flexlån blev indført i 1996 under Nyrup – med hjælp fra de borgerlige. Afdragsfri lån blev indført i 2003 under AFR med hjælp fra de radikale og socialdemokratiet – på anbefaling af nogle vismænd der tilsyneladende havde mistet forbindelsen med den virkelige verden!

    Svar
  8. Af poul pedersen

    -

    Klitgaard. Dine tiltag vil blot medføre det samme generationstyveri som afskaffelse af ejendomsværdiskatten og indførelse af afdragsfrie lån gjorde.
    Boligejendomme handles på brutto/netto og indføres tiltag, der reducerer disse, stiger priserne tilsvarende. Den nye generationskøbere vil blive yderligere gældsat og risikoen for teknisk insolvens til være endnu mere overhængende.
    Blev både ejendomsværdiskatten og grundskylden afskaffet ville boligejere nærmest få udleveret penge for at optage et afdragsfrit lån med de nuværende renteforhold.
    Renten er i de sidste 30-40 år faldet fra 22-24% til 1,5% og alligevel skal man lægge øre til boligejernes evindelige utilfredshed.

    Svar
  9. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hvem tør slagte guldkalven? dette spørgsmål skal rettes til vores politikere, altså hvor skal pengene så komme fra.
    Først indførte AFR F1 lån, og boligmarkedet bugnede, fuld beskæftigelse, samt ejendomspriser i vækst.
    Alle kunne (næsten) købe billig bolig(lån) tæt på hovedstaden, og med overskud i huslejen, fandt politikerne guldægget,ejendomsskatten , med flere sjove navne, og denne skat som ikke kan spares, bliver tværtimod konstant reguleret op, og hvor skal husejerne så få pengene fra?
    Som andre storbyer, har København nu indhentet efterslæbet, nemlig ansatte i byens service, kan ikke bo i byen, p.g.a. høje skatter på boligen, og vupti København er blevet international, og politikerne griner, og dem under årlig indkomst på 500.000 kr må flytte, og bagefter kommer endnu en rig familie til hovedstaden, og ejendomsbeskatning, blev byfornyelse , men desværre er byen stadig beskidt og forsømt, og dette problem, bliver nok aldrig løst, og hvem snyder hvem.
    Køb en havn. Finn Vig

    Svar
  10. Af Kent Andersen

    -

    Peter Kurrild-Klitgaard: Det er ved at være længe siden Venstre på nogensomhelst meningsfuld måde kunne kaldes et liberalt parti, så jeg forstår helt ærligt ikke din store overraskelse/forargelse i dette indlæg.

    Jeg melder mig 100% enig med “L. Bræmer” nedenfor. Omlæg skattesystemet på boliger til noget forståeligt. Udover fjernelse af grundskyldsbeskatning inkluderer dette også fjernelse af inddirekte støtteordninger såsom rentefradrag og bolig-job ordning.

    Boligmarkedet har det alligevel med at justere sig ift. omkostningerne ved at have egen bolig: Ved højere beskatning og højere renter betyder det “blot” faldende boligpriser, således at en boligkøber alligevel kommer til at skulle betale nogenlunde det samme om måneden. Tilsvarende betyder rentefradragsret, afdragsfrie lån og generelt billigere lån IKKE, at det bliver nemmere at blive boligejer – boligpriserne stiger bare tilsvarende, således at det pr. måned alligevel kommer til at blive ligeså dyrt om måneden at købe en bolig som det altid har været.

    Justeres betingelserne idag vil det derfor være næsten ligegyldigt for en boligejer PÅ LANG SIGT. Det ideele ville være at vende tilbage til et boligmarked der opfører sig nogenlunde som et obligationsmarked, istedet for som nu at have et boligmarked der opfører sig som et aktiemarked. Fokus burde være på stabilitet af boligpriser. Det er ikke sundt for Danmark at boligmarkedet bliver et marked hvor man enten scorer kassen eller taber mange penge.

    Og husk lige, at boligpriser for en boligkøber er EN PRIS, hvor højere priser ligesom højere priser på alt andet betyder, at det bliver dyrere at leve i Danmark! Det gør det dyrere at være dansker! Så hold dog op med i medierne altid at juble over stigende boligpriser! Det GÅR UD OVER nogen, og er ikke en positiv historie for alle! Ligesom der ikke klistres jubelhistorier op i medierne på mejeristernes vegne, hvis prisen på mælk skulle stige!

    (PS: Jeg er selv boligejer).

    Svar
  11. Af Krister Meyersahm

    -

    Da nu tilhængerne af grundskyld og ejendomsværdiskat ikke anerkender, at skatterne reelt udredes med, i øvrigt, beskattede midler fra arbejds- eller kapitalindkomst, så kommer de ikke udenom, at de to skattetyper har en konfiskerende effekt på fast ejendom. Der skal ikke meget regnekunst til for, at konstatere at de to skatter og gerne fraregnet skatteværdien af rentefradrag, indbringer mere i løbet af en ejendoms levetid end ejendoms værdi. Så hvad ser vi her andet end – skjult ekspropriation eller konfiskation.

    Svar
  12. Af Jan Petersen

    -

    @ PETER KURRILD-KLITGAARD – 4. FEBRUAR 2015 15:22

    Tak for pænt svar. Og ja, folk generelt aner nok ikke, hvad de sidder og ævler om, men de betaler pænt deres skat alligevel. Og det er “landshøvdingen” (staten) naturligvis glad for …… fed løn og gode pensioner …… the show must go on …… og det gør det så ….. i “almenvældets” interesse. Jeg ved ikke lige, om man bare skal le eller græde ……. men komisk er det sgu!

    Svar
  13. Af Krister Meyersahm

    -

    Det er et primitivt samfund, der tillader at staten opkræver skat af et grundlag, staten, selv, bestemmer størrelsen af og – uden hensyntagen til den skattepligtiges betalingsformåen. Mangel på indkomst udløser, sjovt nok, ingen skat men ejendomskatter, skal gud-døde-mig falde, hvad enten man har stor, lille eller ingen indkomst.

    Desto mere åndsvagt er det, at spilde tid og kræfter på vurdering og kontrol, når det helt kan undgås. Man skal blot indse, at intet menneske kan udrede skat, uden indkomst fra arbejde eller afkast af kapital.

    Lad os afskaffe disse forbandede ejendomsskatter, der kun er til fordi, man ikke tør præsentere skatteregningen ærligt i sit fulde omfang. Man er nødt til, at luske sig adgang til borgernes lommer.

    Svar
  14. Af Hans Sørensen

    -

    @Ib Christensen
    Du burde lige oplyse os andre om at du selv er en ideologisk forkæmper for endnu højere boligskatter qua din tid i Retsforbundet. Derudover bruger du diverse stråmænd i form af diverse organisationer og økonomer til at understøtte dine egne politiske mål.

    Jeg har et par spørgsmål til dig:

    1. Kan du ikke poste et link, hvor en eneste af disse stråmænd fremfører at danskere med parcelhuse i de dyreste områder, bør betale endnu mere end de gør idag ?(Frederiksbergs parcelhusejere betaler allerede idag, verdens suverænt højeste boligskatter. 5-10 gange mere end end ejendom i London med tilsvarende markedsværdi. London er verdens næstdyreste i boligskatter)

    2. Mener du at SKAT skal ændre praksis og vurdere grunde under etageejendomme til deres markedsværdi, således at Vurderingsloven følges? (altså fjerne det kunstige satte loft på max 150 % byggeprocent, for grunde der idag er bebygget fx 400 %)

    Vi er mange, der ser frem til dit svar Ib.

    Svar
  15. Af Thor Arentoft

    -

    Samtlige husejere i Danmark med lidt forstand og sund fornuft, burde jo stemme på De Konservative, for det er det eneste parti der ubetinget vil sænke udgifterne, ved at eje sin egen bolig. Og alt andet lige, så viser historien jo, at det at eje sin egen bolig er det der bedst betaler sig over tid, og som også føles mest ret af de fleste.
    Mængden af afgifter og niveauerne på alt omkring det at eje sin egen bolig beviser jo også at politikerne bevidst udnytter dette groft.
    Tilbage i 50erne og 60erne hvor flere og flere fik råd med at eje sit eget hus, og begyndte at stemme Konservative, i stedet for Socialdemokratisk, forstod Danskerne hvad sund familieøkonomi gik ud på. Det gør de ikke længere. Nu er de allerfleste fokuseret på, hvilke bidrag eller frynsegoder de kan tilgode-gøre sig, på de øvrige skattebetaleres bekostning; som politikerne så financierer via øgede afgifter og anden beskatning.
    Danmark har overgået til det der kan benævnes som en “kasino-økonomi”.

    Svar
  16. Af Ib Christensen

    -

    Det Økonomiske Råd, Nationalbanken, Produktivitetskommissionen, OECD´s, IMF´s og EU´s økonomer samtlige næsten alle uafhængige økonomer tilråder højere, løbende ejendomsskat/grundskyld til fordel for lavere skat på arbejde. Det er også det bedste instrument til at forebygge nye, ødelæggende boligbobler. I globaliseringens tidsalder er grundskyld velegnet, for ingen kan unddrage sig. Grundskyld gør det mere profitabelt at investere i arbejdspladser i erhvervslivet end i jord og fast ejendom. Iøvrigt bliver ingen beskattet fra hus og hjem, idet man kan optage billige lån i ejendommen. Det moralske aspekt er at inddrage arbejdsfri, samfundsskabte værdier til fordel for lavere skat på folks arbejde.

    Svar
  17. Af L. Bræmer

    -

    Meget velskrevet artikel på et kæmpe problem, som desværre kun bliver større og større. At de nuværende borgerlige partier kun “tør fastfryse” grundskylden, er utroligt uambitiøst. Benyt disse meget lave rentniveauer til at reformerer hele beskatningen af fast ejendom. Fjern rentefradragsretten i et hug, fjern grundskylden og indfør beskatning ved salg, når borgerne har pengene i lommen. Denne beskatning som den fungerer idag går helt urimeligt ud over ældre, boligejere som bliver ramt af skilsmisser og ledighed og favoriserer ejerlejlighedsejere i et omfang som et helt ubeskriveligt. Hvordan man kan beskatte et aktiv som ikke giver noget løbende afkast er simpelt hen tyveri. At vi som borgere i et eller fungerende samfund finder os i dette er mig en gåde.

    Svar
  18. Af Karl Nielsen

    -

    Og Københavneriet fortsætter for fuld udblæsning – nu skal de stakkels Christianitter (der har stjålet/fået foræret nogle af kongerigets mest attraktive grunde) have særbehandling ved, at der stilles statsgaranti for deres realkredit lån!! Og ikke nok med at der stilles statsgaranti bag disse ekstremt forkælede Københavnere, næ, den i forvejen vanvittige særbehandling på 80% statsgaranti forhøjes nu til 100% – med hjælp fra Københavnske politikere!! Den gennemsnitlige Københavner, der tror på “Man bliver altså ikke rig af at have friværdi” må være udstyret med skyklapper så store , at de kræver støttehjul.
    Godt at en Venstre-mand fra den anden side af Valby bakke kan gennemskue dette sindssyge Københavneri.
    http://viborg-folkeblad.dk/laeserbrev/hjaelp-christiania-kold-skulder-til-landdistrikter

    Svar
  19. Af Hans Sørensen

    -

    @PKK
    Mange tak for en dygtig opbygget sagsfremstilling. Du har det hele med, hvor journalister normalt slet ikke forstår området til bunds.

    Baggrunden for grundskyldens stigninger og niveau i København, skyldes et pilråddent SKAT der beviseligt forskelsbehandler borgerne ved at bryde Vurderingsloven, kyniske Venstre politikere på stemmefiskeri, udygtige Konservative politikere der alt for sent vågner op, forvirrede LA politikere der ikke ved hvor de skal fokusere og en rød blok der som altid er klar til plukke enhver med formue eller indkomst over gennemsnittet. Resultatet er der igen er indført Formueskat i Danmark. Vel at mærke uden de nødvendige 90 mandater og kun for udvalgte borgere (med eller uden formue), nemlig dem der bor i parcelhus i nogle dyre boligområder.

    Når og hvis blå blok vinder valget er det helt afgørende at de Konservative og/eller LA insisterer på at grundskyldsstigningerne stoppes. Som minimum for de parcelhusejere der er hårdest ramt og/eller vurderet forkert af SKAT. Det kan gøres ret simpelt ved at lave et skatteLOFT på Grundskylden fx at den højest kan udgøre 0,5 % den samlede ejendomsværdi. Således at en ejendom til 10 millioner årligt højest skal betale 50.000kr og ejendommen til 1 million højest 5.000kr i Grundskyld.

    På den måde kan man sikre at de rævekager der er bagt i SKAT om kunstigt at lægge loft over byggeprocenten, når de vurderer etageejendomme, får den tilføjelse at der også er et gennemsigtigt loft over hvor meget Grundskyld, der kan opkræves i kroner. Uanset kommunens grundskyldspromille iøvrigt. Og vedtaget med mindst 90 mandater.

    Nu er der andre yderst vigtige sager i velfærdsstaten, bl.a. har Venstre på deres yderst fornuftige udspil om at lavtlønnede i arbejde, skal have mindst x kroner mere end de højeste overførsler.

    Men jeg vil da opfordre LA og K til at holde sammen vedr. Grundskylden, således at de ikke kan blive brugt imod hinanden i det politiske spil. Dertil er sagen alt for vigtig for deres kernevælgere. De burde lave en politisk aftale FØR VALGET om at de ikke medvirker til store politiske forlig og regeringsgrundlag, uden der også er store ændringer på Grundskylden. Ingen grænsebomme og ingen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget uden LOFT over grundskylden.

    Det vil være en kæmpe sejr for K og LA, hvis de bare et øjeblik vil glemme topskattelettelser, registreringsafgifterne mv. Hvis de kan fokusere, prioritere og ændre grundskylden, så vil mange ad de borgerlige vælgere, der stemmer på DF og V, endelig kunne se deres berettigelse i det politiske landskab.

    Svar
  20. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @ Jan Petersen: “Hele problemet i sin nøddeskal er vel netop, at skattepolitik er så svært og teknisk stof, at formentlig højst 5% af befolkningen overhovedet kan gennemskue det. Derfor er det så uendelig nemt for såvel rød- som blå-blok at trække vælgerne rundt ved næsen efter forgodtbefindende”

    Det er meget tænkeligt den sørgelige sandhed. Se mine to seneste klummer:

    http://www.b.dk/kommentarer/ulighed-og-uvidenhed
    http://www.b.dk/kommentarer/uvidende-vaelgere

    @ Frank Andreasen: “Sørg for at beskatte ting folk ikke uden videre kan smyge sig ud. AFR vidste det. HTS ved det og Løkke ligeså. Regnskabet skal balancere, så naturligvis er det boligen der holder for.”

    Dén analyse (som altså forudsætter, at dét er formålet med skattesystemet) er et argument for at beskatte kilder, hvor det ikke påvirker arbejdsudbuddet. Men a) det kunne man gøre på mange andre måder end netop *grundes* værdi. F.eks. kopskat, beskatning af menneskers højde, o.s.v. … Flere af disse ville endog være ihvertfald marginalt mindre forvridende end ejendomsskatter. b) Hvis man vil have en beskatning af ejendom, er der fortsat mange andre måder at gøre det på end at overvælte størstedelen på vurderingen af *grunden*. (Ejendomsværdiskatten er et alternativ.) Måske også måder, der virker mindre absurde end dem, jeg omtaler som eksempler i blogposten (at ejendomsskatten pludselig overstiger folks indkomst; at to boliger med samme vurdering beskattes helt forskelligt, eller at billigt hus med have beskattes mere end meget dyrere lejlighed, o.s.v.).

    Svar
  21. Af Jan Petersen

    -

    @ Peter Kurrild

    Hele problemet i sin nøddeskal er vel netop, at skattepolitik er så svært og teknisk stof, at formentlig højst 5% af befolkningen overhovedet kan gennemskue det. Derfor er det så uendelig nemt for såvel rød- som blå-blok at trække vælgerne rundt ved næsen efter forgodtbefindende ……. desværre !

    Svar
  22. Af Frank andreasen

    -

    Side 1 i makroøkonomisk lærebog:

    Sørg for at beskatte ting folk ikke uden videre kan smyge sig ud.

    AFR vidste det. HTS ved det og Løkke ligeså.

    Regnskabet skal balancere, så naturligvis er det boligen der holder for.

    Svar
  23. Af Ole Skovgaard

    -

    Boligpriserne i Danmark er alt alt for høje, pga af urealistisk lave renter (som giver billig finansiering og høje priser) som dybest set skyldes en dyb mistillid til Europæisk økonomi under et. Senest demonstreret i disse dage ved spekulant angrebene på kronen, som jo dybest set er et forsøg på at udfordre Euroen og EU systemet.

    Den offentlige sektor i Danmark er osse alt for stor og sålænge det er umuligt at vinde politisk gehør for reduceringer/ effektiviseringer af denne kan kan skatte og afgifter ikke reduceres i landet. Da alt historik jo viser, at osse for en rød regering er det vigtigt at indtægter matcher udgifter. Derfor må folk indse, at skal der lempes nogen helst steder så skal det offentlige “tryk” reduceres/ indskrænkes altså der skal bruges færre midler et eller andet sted sådan er det. Man kan lige så godt sige det som det er, man kan ikke både blæse og have i munden, medmindre man er bager på overførselsindkomst.

    Svar
  24. Af Thomas Åberg

    -

    @Karl Nielsen.
    Man bliver altså ikke rig af at have friværdi. Jeg har stadig ikke været i en butik der modtog mursten som betaling.
    Man kan måske tage et lån, og bruge lånte penge til forbrug. Men så har man også en gæld. Og en gæld og så er man nået lige langt.
    Der er også dem med friværdi, som ikke kan låne fordi deres rådighedsbeløb ikke kan vedligeholde gælden. Og så er man nået lige langt.
    Man kan selvfølgelig sælge og få friværdien udbetalt. Men så skal man købe en sovepose og bo i den, for hvis man ikke køber nyt i en landsdel, hvor priserne ikke er fulgt med, skal man blot købe nyt til en højere pris. Og så er man lige langt.
    Med andre ord, man er i mange tilfælde slet ikke rig, blot fordi at man har friværdi.
    Det ville være dejligt, hvis myten om at friværdi skaber rigdom ville blive nuanceret lidt, for hvor er det træls at høre på sådan en lam misundelse-retorik som du kommer med.

    Svar
  25. Af Thomas Åberg

    -

    @PK-K. Tak for et godt men sørgeligt indlæg. Jeg nyder altid din skarpe pen.
    Jeg vil dog tillade mig at rette dig lidt, idet man godt ved hvor Venstre er – klæbende op af A og DF.
    Der er kun en ting at gøre, hvis man ønsker en borgerlig regering næste gang, og det er at stemme på LA, eller til nød K. Venstre og for den sags skyld også K, har jo vist igennem mange år, at de også helst vil lege stilleleg på midten, ligesom stort set alle de andre partier, med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance. Venstre vil først og fremmest magten, og deres ambitioner for Danmark indeholder intet der ikke kan gennemføres indenfor en valgperiode, og som ikke kan give bonus til næste valg.
    Der kommer måske en blå regering næste gang, men den bliver ikke borgerlig som det ser ud nu.

    Svar
  26. Af T. Sørensen

    -

    Jeg gør høfligst opmærksom på at problemet også eksisterer vest for Storebælt i Trekantsområdet. Tak for tydeliggørelsen. Hvad stiller vi arme skatteydere op mod udåden?

    Svar
  27. Af Lasse Dalberg

    -

    Når grundskylden er blevet så alvorligt et problem, er det fordi, at der foregår både retssikkerhedsmæssige og fordelingspolitiske uretfærdigheder.

    Retssikkerhedsmæssigt er det meget betænkeligt at operere med et beskatningsgrundlag som er helt hypotetisk, nemlig ”værdien af den ubebyggede grund”, idet sådanne i realiteten ikke findes i hovedstadsområdet. Opkrævning af meget store skatter bør ske på et sikkert grundlag og ikke på grund af ren gætteri. Retssikkerhedsmæssigt er det endvidere meget problematisk, at etageboligerne, på grund af en ulovlig praksis, som Politiken har dokumenteret, indrømmes en stor rabat i forhold til husejerne. Det er helt fundamentalt for retsbevidstheden, at der er lighed for loven. Endelig er det ikke en retsstat værdigt, at skattemyndighedernes afgørelser reelt ikke kan påklages i det administrative system. I nu mere end 2 år har man ikke realitetsbehandlet borgernes klager på dette område.

    Fordelingspolitisk er situationen nu ved at blive grotesk. De mange taleksempler taler jo for sig selv. Det er ikke anstændig borgerlig politik at lade en lille gruppe borgere fuldstændig i stikken, uanset den pågældende gruppe som udgangspunkt er privilegerede mennesker. Skaffedyrene skal også behandles ordentligt, og det er ikke længere tilfældet, når man udover den høje indkomstskat og de høje punktafgifter skal betale 5 – 10.000 kr. eller mere om måneden i boligskatter for at bo i et almindeligt hus.

    LA, K og V burde kunne finde fælles fodslag om at sikre, at boligskatterne er inden for rimelighedens grænser, samt at opkrævningen sker på et forsvarligt grundlag. Det er ærgerligt at Venstres ledelse ikke vil være med.

    De konservative bør dog feje for egen dør. Frederiksberg Kommune har den ubetingede danmarksrekord i grundskyld. Den konservative borgmester Jørgen Glenthøj har, uagtet der er borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen, undladt at gøre noget ved problemet, bortset fra en helt kosmetisk sænkning af promillen med ½ %, hvilket kun medfører en beskeden begrænsning af de nominelle stigninger.

    Svar
  28. Af Karl Nielsen

    -

    Hej Peter – tak for din kommentar. Jeg læste lige mit indlæg igennem igen og har lidt svært ved at se, hvad der er galt med “tonen” – måske skulle “bræk, bræk, bræk!!!” udskiftes med “ynkeligt!!!” – eller blot “ynkeligt” – giver det en bedre “tone”?
    Fortsat god dag Peter
    Mvh.

    Svar
  29. Af Thomas Andersen

    -

    “Samtidigt har I sørget for at der ikke bliver bygget nye boliger” – Karl Nielsen …

    Man kan tilsyneladende ikke finde ud af udenfor Kbh selv at tage et initiativ .. men derfor behøver i ikke have snablen i vores indtægter ad flere omgange. Topskat, Udligning, Grundskyld .. hvor mange gange skal vi betale skat til et UdkantsDanmark hvor der jo ikke er andet end stilstand. Det er da ikke mærkeligt at ingen gider at bo der.

    Svar
  30. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @ “Karl Nielsen”: Hold en ordentlig tone i debatten–ellers sletter jeg kommentarerne.

    Iøvrigt forbyder Berlingskes web-regler at poste under (flere) forskellige pseudonymer–så hold venligst også op med dét.

    Svar
  31. Af Karl Nielsen

    -

    Ha, ha, ha, … rent Københavneri -I har selv sørget for at alle arbejdspladser ligger i København – så er det jo så dejligt tæt på for JER! Samtidigt har I sørget for at der ikke bliver bygget nye boliger – som Marianne Jelved sagde kan man jo bare flytte til Næstved – sådan et dansk Bantustan for fattigrøve – og som følge deraf er boligpriserne helt forventeligt eksploderet i København og omegn – og har gjort jer stinkende rige! Og nu kommer I så og flæber over at der skal betales skat af jeres ufortjente boligformue – bræk, bræk, bræk!!!

    Svar
  32. Af Thomas K. Rasmusen

    -

    Jeg er langt hen af vejen enig med Kurrild-Klitgård men problemet er jo at med DF som støtteparti vil der ikke ske nogen besparelser i verdens dyreste offentlige sektor og hvor skal man så skaffe pengene? Og den røde løftebrudsregering gør jo intet men har pr. 01. januar pålagt os nye energiafgifter medens bundskat og grundskyld også stiger! Og antallet af uproduktive “kolde” hænder i den offentlige sektor stiger og stiger medens man fyrer de “varme” hænder som der bliver brug for! Hvorfor kan man ikke blive enige om at spare på papirnusserne? Og den anden dag læste jeg at flere færdselsbøder nu også er kommet på Finansloven hvor man kalkulerer med 600 mio. flere kr. i øgede indtægter på at afdankede færdselsbetjente fiser rundt og giver bøder for latterlige små lovovertrædelser medens man ikke bekymrer sig om grænsekontrol og de mere alvorlige forbrydelser!

    Finansministeriet har lige beregnet at LA’s politik vil afstedkomme 125.000 nye jobs og sidste år beregnede Finansministeriet at et udgiftsstop i verdens dyreste offentlige sektor ville betyde at beskæftigelsen ville stige med over 100.000 mennesker og at vi ville kunne undgå at vores gæld voksede og voksede men betonsocialisterne fra den røde løftebrudsregering er jo sammen med bistandsklienterne fra SF og Enhedslisten mere interesseret i at klientgøre folk og lade de ledige gå uvirksomme rundt på verdens højeste overførselsindkomster – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk hvor der nu er flere på overførselsindkomster end i arbejde! Og som sædvanlig stiller de arbejdssky elementer spørgsmål ved Finansministeriets objektive beregninger!

    Svar
  33. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @ Claus T. “Bundlinjen her er, at skatterne på fast ejendom de facto er faldet kraftigt siden skattestoppets indførelse i 2001.”

    Hvad baserer Du det i? I denne periode er grundskylden mere end fordoblet, altimens ejendomsværdiskatten har været uændret.

    Svar
  34. Af Claus T.

    -

    Bundlinjen her er, at skatterne på fast ejendom de facto er faldet kraftigt siden skattestoppets indførelse i 2001.
    Det står stadig uklart, hvorfor lige præcis boligskatten skulle falde, mens alle andre skatter var uændrede eller ligefrem faldt. Hvorfor ikke sænke indkomstskatten i stedet? Det ville komme alle til gode – uanset om man ejer bolig eller ej.
    Hvorfor ikke gøre som i Sverige? Her har man en ret beskeden fast ejendomsskat.Til gengæld beskattes avance ved salg med 30 % (Dog er der en række fradrag, som de facto sænker skatten til 20-25 %).
    Skatten skal først betales, når man dør eller flytter i lejebolig, altså når man rent faktisk har pengene.
    Til gengæld er den svenske marginalskat på indkomst på 46 % mærkbart lavere end vores
    56 %.

    Svar
  35. Af Thomas Andersen

    -

    Velskrevet artikel der godt beskriver problematikken.

    Det er totalt uforståeligt at et borgerligt parti ikke kan se at mange boligejere som har opført sig ansvarlige og fornuftige nu skal tvinges ud i af forlade deres huse eller få deres opsparinger kraftig nedsat. Jeg har selv oplevet årlige stigninger mellem 4-5000 kroner hvert eneste år de sidste 4-5 år og ender med en stigning på grundskylden fra 20 til 60 000 Dkr om et par år. Større skattestigninger er vist aldrig set før i Danmark .. og det sker med støtte fra Venstre !!!

    Svar
  36. Af Jesper Høegh

    -

    Hvorfor i alverden skal Venstre påtage sig oprydning i den stinkende Møgdynge?

    I tidligere tider eksisterede der “Vurderingsmænd” med tvivlsomme uddannelser – ofte med partibogen i orden – gik bl.a en tur på Strøget –
    i deres optik var alle rige der ejede fast ejendom – ergo skulle de straffes
    med en høj vurdering – der udløste skatter – værdi af egen bolig!

    For samtlige Boligejere i DK var vurderingerne – for 5-6 år siden tårnhøje
    -flere lod sig friste af Bankerne til at låne op til 80 % – .

    Vurderingsmændene – blev afløst af Skrivebordsgeneraler – vurderingerne
    – sammenlignings procedure – hvad bliver husene solgt for i diverse byer –
    det betød alle vurderingere blev sænket betrageligt – de der havde lånt
    op til 80% blev automatisk insolvente.

    Grundpriserne blev urørte eller steg – så grundskylden kunne bevares!

    Svar
  37. Af Jette Vorstrup

    -

    Jeg er husejer på Frederiksberg og oplevede netop, at grundværdien pludseligt fra vurderingen i 2009 til 2011 steg til næsten det dobbelte, mens mine mursten blev det halve værd. Hvad der var lige så overraskende var, at den samlede ejendomsvurdering steg med ikke mindre end 21,38 % i en periode efter finanskrisen i 2008, hvor huspriserne overalt i landet faldt. Så for mine 587 m2, som just ikke er nogen overdådig grund, kan jeg forvente om en halv snes år at skulle betale godt 115.000 kr., og til den tid er prisen sikkert steget yderligere, så det er en uendelig stigning på 7 % pr. år, medmindre dette vanvid stoppes.

    Køber jeg en lejlighed til samme pris, som mit hus er værd, kan jeg slippe med en tiendedel i grundskyld.

    Jeg har klaget til Skatteankenævnet, som ikke forstod noget som helst og blot stadfæstede SKATs vurdering. Heller ikke urimeligheden i, at grundværdien for grunde med lejeligheder og andelsboliger i samme område vurderes betydeligt lavere pr. m2.

    Siden har jeg fået at vide, at det ville være urimeligt over for andre parcelhusejere, hvis en enkelt fik en anden vurdering. Hvis denne holdning er generel, må min klage til Landsskatteretten anses for forgæves.

    Det er nu halvandet år siden min klage gik til Landsskatteretten, uden at jeg har hørt noget, og snart 4 år siden jeg afsendte min klage over vurderingen i 2011. Måske har Landsskatteretten det som strudsen, der stikker hovedet i sandet, og håber på at klagerne forsvinder, hvis man ikke gør noget ved dem.

    Som skatteborger føler man sig begravet i kviksand, og jeg venter stadig på, at der kommer et borgerligt oprør mod tingenes tilstand. Men tilsyneladende er det ikke hos venstre, man skal hente hjælp.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info