Tager Rune Lykkeberg fis på Politikens læsere?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 27

Jeg kan godt lide Rune Lykkeberg, Politikens kulturredaktør.  Han er–udover et meget venligt menneske–både sjov og belæst.  Selv når han tager fejl–og det sidste gør han indimellem, når han forsøger at være netop sjov og belæst, hvilket da også er en krævende opgave i en tilværelse med kun 24 timer i døgnet og alt muligt mellem himmel og jord at have en eller flere meninger om.

Forleden lavede Runeberg en lille video, “Sådan ødelægger du dine venners weekend” til Politikens hjemmeside.  Den handlede om den nye bog, “Kapital i det 21. århundrede”, af den franske socialistiske økonom Thomas Piketty.  Essensen af Lykkebergs destillat af Piketty er dette:

“Den kommer til at ligge nr. 1 i alle venstreorienteredes hjerter, [… men] Du kan også bruge den til at ødelægge en masse gode venners weekend med. […] Vi har vænnet os til, at det går fremad. Folk bliver rigere og rigere, og samfundene bliver ligere og ligere.  Vi siger hele tiden “I gamle dage var verden socialt brutal”, men det er, fordi vi har haft en kort historie.  Vores historie plejer at begynde ved 2. verdenskrig og derfra gik det fremad  [… men] hvis man ser det over 200 år, så er uligheden den samme, som den altid har været: De rigeste er nu endnu rigere, end de har været før.. […]

Så Verden går ikke fremad.  Det kan Du roligt fortælle folk.  Det kan godt være, at de står op hver morgen til en ny dag, men Verden i dag er ihvertfald ikke bedre, end den var i går. […] Læs bogen, få ødelagt Din weekend, og hold op med at tro på, at verden bliver bedre.” 

Intet bliver bedre? Her er det, man får lyst til at råbe: “ARE YOU KIDDING ME?”

Meget højt.

Skulle menneskenes tilværelse ikke generelt være blevet bedre på 200 år? Siden dengang, hvor langt de fleste danskeres forfædre boede i sølle, usunde rønner, spiste sølle, vitamin- og proteinfattig mad, og levede sølle liv som uuddannede fæstebønder/husmænd/daglejere.  Og hvor mændene ustraffede kunne banke deres hjemmegående koner–når disse ikke lige selv døde i barselssengen eller var konstant gravide med børn, der døde lige så hurtigt.  Hvor man–bortset fra nogle ganske få procent af befolkningen–blev, hvor man var: Man blev født, levede, blev gift, knoklede fysisk i 12-14-16 timer om dagen, døde og blev begravet–altsammen indenfor nogle få kilometers radius.

Hvis målestokken–og vel at mærke den eneste målestok–er den relative lighed/ulighed i fordelingen af goder indkomstpercentiler imellem, ja, så kan det måske argumenteres, at der ikke er så stor forskel.  Måske, måske ikke.  (Vi har faktisk rigtigt dårlige indkomst- og formuedata bare fra det 20. århundrede, så dem fra det 18.-19. århundrede er, mildt sagt, lidt usikre.) Men hvilket menneske med blot en smule snusfornuft eller interesse for andre menneskers faktiske levestandard ville anlægge lige netop dén vinkel–at den indbyrdes, relative fordeling er det eneste interessante og dermed se bort fra de substantielle forskelle?

***

Når det gælder reelle leveforhold i hverdagen, bliver Verden faktisk på alle relevante punkter bedre og bedre–og bedre.  Her er nogle interessante ting at sammenligne:

  • Indkomster: Ser man på historiske data for udviklingen i bruttonationalprodukt (BNP) per person og justerer dem for købekraftsforskelle (på tværs af lande og over tid), er der sket intet mindre end en eksplosion i menneskers levestandard de sidste 200 år.  Mere end i hele menneskehedens samlede historie før dét.  I 1820 var BNP pr. dansker i gennemsnit lidt under 1.300 købekraftsjusterede US-dollar om året; i 2008 var den med samme målestok knap 25.000 US-dollar–en næsten 20-dobling.  Trenden har været den samme i Vesteuropa som helhed: Fra ca. 1.200 dollar i 1820 til knap 22.000 dollar.  Størst har stigningen været i de ikke-europæiske dele af Vesten (USA, Australien, New Zealand, Canada): Fra 1.200 dollar i 1820 til over 30.100 dollar i 2008–næsten en 30-dobling.
  • Børnedødelighed: I år cirka 1800 døde 240 børn ud af 1.000 fødte i Skandinavien; i dag er tallet under 3.  Et fald i børnedødeligheden til lidt over 1/100.  På verdensplan er børnedødeligheden faldet fra ca. 157 af 1.000 i 1950erne til ca. 57 for et årti siden–og denne lange, historiske trend ser ud til at fortsætte.
  • Forventet levetid: Menneskers forventede levetid er det sidste århundrede mere end fordoblet.  Bare i perioden 1975-2003 er den steget fra et verdensgennemsnit på 61 år til 69 år, og stigningen har været størst i fattige lande.
  • Mad er en god ting, hvis man skal leve: I samme periode er det daglige kalorieindtag i blot verdens fattigste lande steget med godt 15 pct.
  • Uddannelse: I samme periode er andelen af verdens befolkning, der gennemgår en kort eller længere videregående uddannelse steget fra 9 til 23 pct.  I de fattigste lande er den tredoblet.
  • Børnearbejde: I samme periode er børnearbejde faldet dramatisk–i de fattige lande fra 35 pct. til 16 pct.
  • Adgang til rent vand er noget af det vigtigste for menneskeheden.  I perioden 1990-2002 er den andel af verdens befolkning, der har dét, steget fra 80 pct. til 97 pct.  Stigningen er næsten udelukkende sket blandt den fattigste del af verdens befolkning.

Man kunne også–hvis man er til den slags (og det er denne skribent generelt ikke)–kaste et blik på det udviklingsmål (“Human Development Index”), der hvert år udarbejdes af FNs Udviklingsprogram (UNDP), og som inkluderer en række delmål for, hvordan det går med indkomster, læsefærdigheder, uddannelsesniveau m.v.  Ifølge indekset går det stort set kun fremad for verden–ikke lige hurtigt alle steder og ikke lige konsekvent, men i det store billede bliver det år for år bedre for alle verdens lande.

***

I USA er de superrigeste over de sidste tre årtier blevet rigere–og nogle gange fattigere. De laveste indkomsters reallønninger er også steget (The Economist).

Når alt kommer til alt, er stort set alt bedre i dag end for 200 år siden.

Nuvel, nogle vil mene, at arkitekturen er grimmere, eller at folk er mindre høflige, eller at naturlandskabet var smukkere.  Men på alt, hvad der netop har med menneskers reelle forhold i dagligdagen at gøre, er Lykkebergs påstand ikke bare forkert men helt, langt ude i skoven: Der er ganske stor–og positiv–forskel på for 200 år siden og i dag.  Verden er blevet bedre.

Hvis man er ligeglad med, hvor mange børn, der dør, hvor meget folk har at spise, eller menneskehedens uddannelsesniveau, eller rigtige mennesker af kød og blods muligheder for at forbedre deres levestandard, ja, så er det ikke umuligt, at man kan synes, at intet er blevet bedre de sidste 200 år.  Men ellers er det ikke.

For som Nobelprisvinderen i økonomi og verdens måske førende ekspert udi økonomisk vækst, Robert Solow, formulerede det fornylig i en besk men subtil kommentar til Pikettys bog: Mennesker lever af deres indkomst, ikke af deres relative andel af nationalindkomsten.

Derfor er det i vidt omfang absurd at sammeligne f.eks. de 1 pct. rigeste ét år med de 1 pct. rigeste et andet år, for slet ikke at tale om et andet årti eller århundrede.  Som amerikanske forskere påviste fornylig, så er den sociale mobilitet i et så relativt økonomisk ulige land som USA så stor, at det er meget lidt meningsfuldt at se indkomstgrupper som konstante størrelse: 12 pct. af amerikanerne er på et eller andet tidspunkt en del af top-1 pct. indkomsterne; 39 pct. er i en periode en del af top-5 pct. indkomsterne, og 56 pct. en del af top-10 pct.indkomsterne, og intet mindre end 73 pct. er i kortere eller længere tid blandt den femtedel med de højeste indkomster.  Af de 400 amerikanere med højeste indtægter, er der efter et årti færre end 2 pct. tilbage på listen.  Dynamikken mellem indkomstandelene–op og ned–er ganske betragtelig.

Uligheden på verdensplan har været faldende over de sidste fire årtier.

Men selv hvis man ser indkomstpercentilerne, som var de menneskeligt konstante størrelser, og selv hvis man anerkender, at “de rigestes” indkomster er vokset hurtigt, så er det jo ikke ensbetydende med, at “de fattigste” er blevet fattigere.  Fra 1980 til 2009 er de nederste 20 pct. af de amerikanske realindkomster efter skat steget med godt 50 pct.  Der er immervæk også noget.

Men kan vi da ikke være enige om, at verden blive mere og mere ulige? Nej, faktisk ikke, for mens uligheden i indkomster tilsynelandende er stigende i mange lande, er den–pudsigt nok–faldende på verdensplan.  De fattigste dele af verden har de sidste fire årtier oplevet en gevaldig fremgang i velstand, relativt hurtigere end de rigeste dele af verden.  Derfor har den globale ulighed været faldende.

***

Givet antagelsen om at Lykkeberg er et fornuftigt menneske, er det svært at se hans lille video som andet end en joke.

En tyk, sarkastisk og måske lidt ondskabsfuld én af slagsen, ganske vist.  Han tog simpelthen fis på sin egen småvenstreorienterede avis’ halv- og helrøde læsere.  Lykkeberg ønskede at ødelægge deres weekend ved at bilde dem ind, at intet er blevet bedre.  Det var i så fald lidt ondsindet, fordi det var så sandfærdigt som en aprilsnar.

Verden af i dag er langt fra perfekt.  Der er måske også punkter, hvor den ikke er blevet entydigt bedre over tid.  Men på langt de fleste af de faktorer, der betyder noget for indkomst, formuer, levetid, sundhed, uddannelse, o.s.v., har folk ikke bare fået det bedre og bedre: De har fået det voldsomt meget bedre og aldrig haft det så godt som i nutiden.

Heldigvis–og der er ingen grund til at bilde én selv, hinanden eller Politikens læsere noget andet ind.

27 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Jenkov

    -

    De rige betaler jo den største del af skatten alligevel, så reelt er det de rige som bailer de rige ud. De fattige har ikke så meget med det at gøre.

    Ifølge denne artikel fra Washington Post er tallet 47 millioner amerikanere – 1/6 af befolkningen. En stor del af stigningen skyldes arbejdsløs som resultat af krisen. Men en del skønnes at skyldes at man har læmpet kravene til hvem som kan modtage food stamps. Tallet forventes at falde med 14 millioner over de næste 10 år. Ikke at stige.

    http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2013/09/23/why-are-47-million-americans-on-food-stamps-its-the-recession-mostly/

    I Danmark har vi 25% af folk i den arbejdsdygtige alder på overførsel. Vi ligger altså langt over USA.

    Selvfølgelig bliver verdens rigeste rigere. Det er der da intet mærkeligt eller uetisk i. Det er simpel matematik. Man investerer, og tjener derigennem mere end man kan ved lønarbejde. Og det er der intet unaturligt i, da det jo netop er kapitalen som står for langt den største del af produktivitetsforbedringerne i verden. Jo mere kapital investeret, jo mere produktiv, jo højere indtjening. Simpel matematik.

  2. Af Jens Praestgaard

    -

    David Brooks i NY Times gav en god forklaring på, hvorfor de talende klasser er så glade for Pickettys bog. Mennesker i det kreative segment, som Lykkeberg, kender allesammen en investment banker/advokat/skibsreder fra studietiden/tennisklubben/privatskolens forældrekreds, hvis indkomst og formue de aldrig kommer i nærheden af . Hvad der æder Lykkeberg og co. op indvendigt. De er jo ligeså intelligente, har bedre smag, ved mere, så de burde simpelthen være ligeså rige. Nu kommer så Picketty og fortæller, at deres private misundelse er et samfundsproblem. Er det mærkeligt, bogen er et hit?

  3. Af Poul Gundersen

    -

    Ukraine har alt med denne blogpost at gøre. Det vestlige finanssystem er bankerot. Washington og Natos kup i Kiev er et skridt på vejen mod udslettelsen af Rusland som selvstændig nationalstat. Sammen med Obamas pivot mod Asien, der sigter på at inddæmme Kina militært, er Ukraine led i vestmagternes desperate forsøg på at redde det anglo-amerikanske imperium fra undergang. Det vestlige finanssystem skranter, og vakler under byrden af spekulative derivatives. Man forsøger at undertvinge Rusland og Kina det vestlige finanssystem for at man kan fortsætte med sine ugerninger i endnu 100 år. Det vil formentlig ikke lykkes.

  4. Af Poul Gundersen

    -

    Reelt er levestandarden i USA faldet med 2/3 siden midten af 1960’erne. Det anslås, at ca. 40 mio amerikanere er på food-stamps idag. ‘Killer-austerity’ slår rent faktisk folk ihjel, ikke bare i USA men også i EU (Club-Med). Og snart bliver det formentlig (meget) værre. EU’s bankunion er reelt en forberedelse til en historisk ‘Bail-in’. Når den næste krise indtræffer, er det ikke tilstrækkeligt at skatteyderne redder det skrantende vestlige finanssystem via ‘Bail-out’ – det vil være selve kontohavernes indeståender, der bliver beslaglagt. Disse udviklinger finder sted samtidig med at verdens rigeste bliver rigere end nogensinde før. Dette er kendsgerningerne. Så kan Kurrild-Klitgaard spinne alt hvad han vil.

  5. Af Ole Hansen

    -

    Politiken har jo i årevis taget sine læsere ved næsen, og har fyldt dem med radikale utopier og tåbeligheder. Og det vil pollertiken nok blive ved med.

  6. Af Ole Hansen

    -

    PKK har jo ret i at vi danskere mv. har fået det meget bedre på flere punkter.

    Men det er begyndt at gå den forkerte vej, velfærden, sundheden og trygheden smuldrer, og store trusler er under opbygning.

    F.eks. blev hundredvis af danskere sidste år ramt af de uhyggelige bakterie-infektioner der er forårsaget af resistente bakterier. Bare på eet år, fra 2012 til 2013, blev antallet af disse infektioner fem eller ti-doblet, alt efter hvordan man opgør antallet. Det er infektioner med en høj dødelighed, for der er ingen medicin der hjælper. Og tusindvis af andre patienter blev ramt af forsømmelser eller forringelser der er sket på en baggrund af politisk ligegyldighed og arrogance mv.

    For at gøre en lang historie kort, så er vi sluppet af med nogle ulykker og problemer, men er til gengæld ved at blive overhældt med nye, først og fremmest pga. af politisk uduelighed og inkompetence.

    Det kommer jo ikke ud af det blå, at stadig flere danskere lider under arbejdsløshed, familieopløsning, indbrud, hjemmerøverier, tvangsauktioner, hjemløshed, nye sygdomme og social deroute osv., osv.

    Derfor bør vi ikke hvile på fortidens bedrifter og fremskridt, tværtimod må vi til igen at kæmpe for de menneskelige og kulturelle værdier der ikke kan undværes, hvis vi også fremover vil leve i et rart, frit, fredeligt og civiliseret samfund.

    Det hele kan hurtigt gå tabt, hvis vi tager goderne, freden og sikkerheden som en selvfølge.

  7. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Hvorfor er danskerne vokset +10 cm i gennemsnitshøjde de sidste ca. 130-40 år?

    https://theconversation.com/why-did-humans-grow-four-inches-in-100-years-it-wasnt-just-diet-25919

  8. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    En ny, lille film med professor Deirdre McCloskey om, hvor meget vores velstand er forøget de sidste 200 år–og hvorfor:

    http://www.learnliberty.org/videos/why-does-1-of-history-have-99-of-the-wealth/

  9. Af Niels Poulsen

    -

    @PKK

    “Det er en simpel konstatering–på samme måde som det var, hvis jeg skrev “klassisk liberal” om Adam Smith, F.A. Hayek eller Milton Friedman.”

    Bare du ikke skriver “klassisk liberal” om Edmund Burke, så skal du ikke høre et ondt ord fra mig 🙂

    Modsat dig føler jeg mig ikke truet af Pikettys forskningsresultater. Jeg synes, at det er befriende med nogle nye ideer på bjerget. Men som sagt: Nej tak til den formuebeskatning, som må være socialisternes svar på Pikettys bog. Så hellere bedre uddannelse, som kan øge den sociale mobilitet. Hvad med at økonomi blev sat på skoleskemaet og eleverne lærte at spare op og at investere? Det er ikke forbudt at skabe sig en formue, som kommer ens slægtninge til gode.

  10. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Jonas Schaarup: Mange tak. Meget interessant!

  11. Af Claus T.

    -

    @Peter Kurrild-Klitgaard
    Du skriver, at “Piketty er erklæret og aktiv socialist”.

    Dagbladet information skriver i et portræt af ham:
    “På linje med Karl Marx hævder Piketty, at voksende ulighed er et iboende fænomen i kapitalismen. Men franskmanden drager ikke samme konklusion: At kapitalismen er selvdestruktiv, og at det eneste alternativ er socialisme. Piketty er derimod en svoren tilhænger af den frie markedsmekanisme. Men han maner borgere og politikere til reform af kapitalismen. De riges ophobede formue skal omfordeles gennem en global beskatning.

    Hvem af jer har ret? På mig virker han nærmest som en socialdemokrat, men det er måske det, du mener med “socialist”?

    Og nu vi er i gang: Er det i sig selv ekskluderende, at nogle erklærer sig som socialister? Var Einstein fx et uvidende fjols?

  12. Af Jonas Schaarup

    -

    Kære Peter

    Tak for et godt og vigtigt indlæg. Du kan overveje at supplere med dette WP fra Københavns Universitet, der undersøger udviklingen i indkomstuligheden i Danmark fra 1870 og frem: http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Workings_Papers/WP-13-01.pdf. Se især fra side 11 og frem. Se også denne database: http://topincomes.g-mond.parisschoolofeconomics.eu/, hvis du da ikke allerede er fortrolig med den.

    VH Jonas

  13. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen: Den tidligere kommentar vedr. Ukraine/Rusland gælder også Dig.

  14. Af P Christensen

    -

    Vi lever af (hinandens) arbejde og viden. Ikke af oppustning af allerede producerede aktiver i form af finans- eller boligbobler.
    Desværre er der omvendt proportionalitet i produktionsfaktoren arbejde i verden.
    En stadig større del af afkastet på arbejde tilfalder ikke de, der udfører det.
    I stedet tilfalder det en lille del, der bliver stadig rigere og rigere herpå.
    At 1 % i USA står for hovedparten af formuerne, skyldes altså ikke at de også
    står for blot en proportional arbejdsindsats.
    Tværtimod. Stadig flere tjener mindre og mindre for at gøre andre velhavende.
    Dén omfordeling er vel en af nutidens værste omfordelings-svøber, i en “liberal”
    nation, der ellers tordner imod kommunisme.

    http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Erhverv/ECE6687022/dansk-arbejde-pa-indisk/

  15. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Niels Poulsen: “Hvad er i øvrigt en “socialistisk økonom”?” Rune Lykkeberg præsenterer i videoen bogen som en bog for venstreorienterede. Piketty er erklæret og aktiv socialist. Hans bog fremsætter socialistiske policy-anbefalinger, der baserer sig i andet end bogens analyser. Det er en simpel konstatering–på samme måde som det var, hvis jeg skrev “klassisk liberal” om Adam Smith, F.A. Hayek eller Milton Friedman.

  16. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Hans Lembøl: Rusland/Ukraine har intet med denne blogpost at gøre. Jeg sletter fremtidige off-topic kommentarer.

  17. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Henrik Klausen: Grafen er fra The Economist, der har lavet den p.b.a. CBO’s tal. Deres går til 2009, mens Dit link til CBO direkte er til tal til 2007. Det kan næppe være forklaring på hele diskrepansen; jeg skal ved lejlighed prøve at grave mig frem til, hvad forskellen kan skyldes (om f.eks. det ene er husholdninger og det andet personer? e.l.). Under alle omstændigheder står den grundlæggende pointe uforandret i rapporten: Også de fattigste 20 pct. af husholdningerne har haft stigningerne i realindkomsterne.

    “Lykkebergs påstand er med glimt i øjet…” Ja–og? Det bliver den jo ikke mere korrekt af.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    Rune Lykkeberg er en yankee-puddel som alle andre danskere, og hans avis, som mange danskere kalder “min avis”, er vores medie-landskabs mest yankee tro avis. Mest propagandistiske medie i så henseende – blandt de trykte altså og som net-avis. Det er selve dagbladets understrøm og undertone. Så både Lykkeberg og “Politiken” har altså bestået den store lakmustest; resten er blot småfnidder – som her. Smålunser, der kastes for det glubne kobbel af “debattører”.

  19. Af Jesper Høegh

    -

    Et øredøvende opråb til de underkuede Johanne tilhængere –
    hvornår er der mon bare en enkelt Journalist -der kan afbryde hendes talestrøm og betro hende det er de RIGE der aflønner hende og ligesindede.

    Hvornår er der en Journalist – der uafladeligt vil betro hende – det var den siddende regering der ville rulle alt tilbage -dagpenge etc. .

    De 800 hundrede tusinde der bestrider offentlige job – hvor mere end trediedelen
    kan undværes – er aflønnet af de RIGE -sæt en rationaliserings ekspert på opgaven.

    Hun og hendes ligesindede trænger til et miljøskift – ud i den virkelige verden –
    derude hvor der knokles – hun kan tage Rune Lykkeberg med – se hvor vædierne skabes.

  20. Af Hans Lembøl

    -

    Nedenstående svar var til Jakob Schmidt-Rasmussen

  21. Af Hans Lembøl

    -

    Meget præcis og kortfattet redegørelse for situationen i Ukraine og baggrunden for den. Der har stort set ikke været nogen der til dato i danske medier har påpeget, hvordan EU, USA og ikke mindst NATO under koldkrigeren Fogh Rasmussen gennem deres ageren m.h.t. Ukraine har styrket Putin og de nationalistiske kræfter i Rusland. Spørgsmålet er blot: Har de ladet sig lokke i en fælde, eller er det sket ganske bevidst for at få sat gang i oprustningen og få afledt opmærksomheden fra “Vestens” problemer.

  22. Af Claus T.

    -

    Det var da et mærkeligt indlæg.
    Pikettys påvisning af en strukturelt stigende ulighed bliver affærdiget med en påstand om, at folk ikke lever af ulighed men af penge. Mon ikke Piketty godt ved det?

    Pointen er, at de største indtægtsfremgange tilfalder de allerrigeste. Og i tilfældet USA ignorerer Klitgaard behændigt den skræmmende kendsgerning, at stort set hele velstandsstigningen de sidste 30 år er tilfaldet USAs rigeste 10 % – som i øvrigt også ejer 70 % af USAs private formuer!
    Den amerikanske middelklasses levefod er stort set uændret. På 30 år!

    Det, der undrer mig mest ved Klitgaard og konsorter, er den totale ubekymrethed. Tror D’herrer virkelig på, at befolkningerne på lang sigt vil acceptere denne udvikling?

    For tiden ligger Dansk Folkeparti omkring de 20 % i meningsmålingerne, fordi der tilsyneladende stadig er stemmer i et indvandrerfjendsk pensionist-parti. (Lyder perfidt, sådan var det ikke ment).
    Hvad nu hvis befolkningen en dag ændrer mening og bedømmer de superriges adfærd som samfundsproblem nr. 1?

  23. Af Niels Poulsen

    -

    Korrektur:

    “… mener man, at hans konklusion på baggrund af mange års indsamlet statistisk materiale ER FEJLAGTIG, så må man gå i clinch med ham og ikke hans eftersnakkere.

    “Dels er det amoralsk fra samfundets side, at NOGLE BORGERE skal betale skat to gange af DERES indtægter.”

  24. Af Niels Poulsen

    -

    Underligt indlæg. Hvorfor skælde et menneske ud for budskabet i en bog, et andet menneske har skrevet? Er det, fordi Piketty er for stor en mundfuld, at det skal gå ud over Lykkeberg?

    Er man uenig med Piketty, mener man, at hans konklusion på baggrund af mange års indsamlet statistisk materiale, så må man gå i clinch med ham og ikke hans eftersnakkere.

    Hvad er i øvrigt en “socialistisk økonom”? Er det en, der fusker med sin forskning, i modsætning til en “liberalistisk økonom”?

    Hvis det er tilfældet, så vil jeg se med lidt større skepsis på den specielle relativitetsteori, i og med at den er skabt af den “socialistiske fysiker” Albert Einstein.

    PS: I øvrigt synes jeg, at indførelse af formueskat, som vil være konsekvensen, hvis man skal tage Piketty alvorligt, vil være dybt skadeligt for samfundet. Dels skal mennesker have som incitament at kunne skabe sig en formue. Dels er det amoralsk fra samfundets side, at man skal betale skat to gange af sine indtægter.

  25. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Den udogmatiske, demokratiske socialisme lever skam videre, selvom Socialdemokraterne og især SF er ude i en historisk krise.

    Det er det sovjetkommunistiske imperium, der er faldet, og som har opgivet sine planer om, at udbrede kommunismen til hele verden med magt.

    Det burde nogen fortælle alle de nostalgiske koldkrigere, der savner deres heroiske ungdom under den kolde krig, og som derfor forsøger at genoplive den kolde krig, ved at støtte højreradikale, antirussiske – og antisemitiske – ultranationalister i Ukraine, der vil undertrykke det russiske mindretal i Ukraine groft.

    De russisktalende ukrainere ville være blevet fremmede i deres eget land, hvis ultranationalisterne i Ukraine havde fået deres vilje, og det f.eks. var blevet forbudt for de ukrainske myndighederne, at kommunikere på russisk med russisktalende borgere.

    Putins eneste chance, for at bevare magten, er netop, at genoplive den kolde krig og den kolde krigs vognborgsmentalitet.

    For konflikten med vesten får de Putin-kritiske, russiske nationalister til at støtte Putin, og vender den russiske opinion mod Putins kritikere.

    Putin må være begejstret over, at naive koldkrigere i vest spiller med på hans spil og dermed sikrer ham magten i mange år fremover.

    Derfor glæder det mig virkeligt, at Stoltenberg skal afløse Fogh-Rasmussen som NATO’s generalsekretær.

    Fogh-Rasmussen rodede som bekendt Danmark ind i Irak-krigen på et meget tyndt grundlag – for at sige det pænt – og resultatet af Fogh-Rasmussens krigsliderlighed er katastrofalt for irakerne.

    Stoltenberg har derimod løst en gammel, svær konflikt om grænsedragningen mellem Rusland og Norge på fredelig vis.

    Konflikten om polarhavet og Nordpolen kan desværre alt for nemt udvikle sig til at blive dette århundredes sværeste konflikt, hvis det stadig er koldkrigerne i øst og vest, der får lov til at sætte dagsordenen, på trods af, at sovjetimperiet for længst er faldet.

  26. Af Arvid Holm

    -

    Jordens fattige, der malerisk kan beskrives som “sultens slavehær”, må antages at sulte, fordi de ikke har råd til at købe mad?
    Når deres levestandard forbedres tilstrækkeligt, sulter de ikke længere.
    Deres beskrivelse må så ændres til noget mindre malerisk og dramatisk – måske til “det velfodrede flertal”.
    Nøden er forsvundet.
    Det kan opleves som en beklagelig reduktion af den retfærdige sag, hvis man som Rune Lykkeberg er modstander af ulighed.
    Så kan man fristes til at give kunstigt åndedræt til retfærdigheden ved at italesætte “det velfodrede flertal” som “sultens slavehær”.
    Intet er ændret – uligheden er den samme?
    Men effekten af uligheden er helt anderledes?
    Mon Rune Lykkeberg er ærligt overbevist om det retfærdige i at italesætte en illusion som argument for at ændre virkeligheden?

  27. Af Henrik Klausen

    -

    Lykkebergs påstand er med glimt i øjet…det er måske lidt dårligt at bruge et længere indlæg på en sådan bemærkning. Men udover, at den sociale mobilitet er højere i stort set alle andre OECD-lande end USA, så…

    “Fra 1980 til 2010 er de nederste 20 pct. af de amerikanske realindkomster efter skat steget med godt 50 pct. Der er immervæk også noget.”

    Her mangler der kildeangivelse. Det kunne måske være, fordi kilden er Bret Stephens’ klumme i WSJ, som brugte nominelle folketællingsdata, der i realindkomst viste, at de nederste 20 pct. faktisk har oplevet et svagt fald i indkomsten.

    Og ifølge The Congressional Budget Office (CBO):

    CBO finds that, between 1979 and 2007, income grew by:
    •275 percent for the top 1 percent of households,
    •65 percent for the next 19 percent,
    •Just under 40 percent for the next 60 percent, and
    •18 percent for the bottom 20 percent.fordi the Congressional Budget Office

    http://www.cbo.gov/publication/42729

    18 pct ikke lig 50 pct…så det siger noget om Klitgaards kilder, eller tager han fis på læserne?

Kommentarer er lukket.