Gav Ryan bonus for Romney?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 12

Meningsmålingerne i den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp har længe været så stabile–næsten fastlåste–med en lille men systematisk føring til præsident Barack Obama, at alle holder åndedrættet for at se, hvad der vil kunne flytte noget.  Snart kommer partiernes konventer, hvilket traditionelt altid giver et opsving i målingerne først den ene vej og så den anden vej.  Men reelt er det først, når man kommer forbi disse–hen til midten af september–at man for alvor vil kunne fæste lid til mønstret i meningsmålingerne.  Det er dér vælgerne for alvor fokuserer på valget, og at tvivlerne begynder at tage stilling–og hvor de fleste meningsmålingsfirmaer holder op med at tælle “alle vælgere” og i stedet fokuserer på, hvad de “sandsynlige vælgere” i et land med lav valgdeltagelse har tænkt sig at stemme.

Måske netop derfor har det villet være interessant, om den Republikanske præsidentkandidat Mitt Romneys valg af Paul Ryan som sin vicepræsidentkandidat vil kunne betyde noget for at ændre på den fastlåste stilling i målingerne.  Eller sagt mere direkte: Ville valget af Ryan give Romney og Republikanerne en fremgang?

Ser man på meningsmålingerne må svaret være: Ja–synlig fremgang, men dog relativt beskeden.

Den bedste måde at vise begge dele på er ved at se på de to eneste meningsmålingsfirmaer i USA, der hver dag offentliggør dag-til-dag målinger af et meget stort antal vælgere: Det gamle, hæderkronede Gallup, og det relativt nye firma, Rasmussen Reports.  Ved at disse hver dag laver en måling og løbende udskifter f.eks. data fra i forgårs med data fra imorgen–snarere end engang om ugen eller måneden, med helt nye interviewede (og ofte få)–får man dels et stort antal respondenter (hvilket alt andet lige gør data mere pålidelige), og dels er man med sådanne “tracking polls” i stand til at følge udviklingen bogstaveligt fra dag til dag.  Gallup offentliggør således hver dag tal fra 3.000 registrerede vælgere (= valgberettigede), mens Rasmussen offentliggør for 1.500 “sandsynlige vælgere” (= vælgere, der siger, at de med stor sandsynlighed vil stemme).  Til sammenligning bruger de andre meningsmålingsfirmaer typisk 800-1.000 interviewpersoner og med meget længere intervaller (eller helt usystematisk).

Romney-Ryan

Tager man (via Huffington Posts’ meningsmålingsarkiv, Pollster) gennemsnittet af Gallups og Rasmussens målinger fra den 8. august (altså dagene op til udpegningen), lå Romney og Obama da stort set nøjagtigt lige med en tilslutning på henholdsvis 45,8 pct. og 45,4 pct.  Tager man nu (fredag den 17.), cirka en uge efter valget af Ryan, gennemsnittet hos de to meningsmålingsfirmaer, er Romney gået frem til 46,4 pct., mens Obama er faldet omtrent tilsvarende til 44,6 pct.  Altså fra stort set lige til en svag føring (ca. 2 pct.point) til Romney.  Samtidigt er Ryans egen popularitet steget.

Obama mod Romney - gennemsnit af Gallups & Rasmussens dag-til-dag "tracking polls" siden april 2012 (Kilde: Huffington Post/Pollster)

***

Skyldes den fremgang i Gallups/Rasmussens dag-til-dag målinger valget af Ryan?  Og er fremgangen “stor” eller “lille”?

Til det første må man sige, at valget af Ryan har været hovedhistorien i amerikanske medier den forgangne uge, så det giver god mening.  Samtidigt er en anden væsentlig faktor, at nye økonomiske nøgletal understreger, at samfundsøkonomien–Obamas væsentligste akilleshæl–bliver ved med at halte afsted, og det kan også have smittet af.

Republikanernes fremgang efter valget af Ryan er synlig, men beskedent–og f.eks. mindre end det opsving John McCain fik i 2008, da han på en og samme uge valgte Sarah Palin og afholdt konvent.  Det er også så beskedent, at havde det været fra en enkelt måling (snarere end gennemsnittet af flere målinger med mange respondenter) ville man let have kunnet afvise det som statistisk “støj”.  Både Gallup selv og den amerikanske valgstatistiker Nate Silver fra 538.com/New York Times har sammenlignet med tidligere valg af vicepræsidentkandidater.  Det samme har den yngre politolog Harry Enten.  Alle er de mere eller mindre enige om, at Romneys “bonus” fra valget af Ryan er synes beskeden, set i et historisk perspektiv.  John Kerrys valg af John Edwards i 2004 og Al Gores valg af Joe Lieberman i 2000 gav således større, positive udslag.  Omvendt synes effekten af valget af Ryan at være mere positivt end Obamas valg af Biden i 2008.  Valget af Ryan synes at være på niveau med effekten af Walter Mondales valg af Geraldine Ferraro i 1984, Michael Dukakis’ valg af Lloyd Bentsen i 1988

I det store billede synes nomineringen af Ryan at have en positiv effekt lidt under gennemsnittet (afhængigt af hvordan dette opgøres).  Imod disse opgørelser taler imidlertid dels, at partierne er begyndt at nominere deres VP-kandidater tidligere og tidligere (hvilket gør det sværere at sammenligne over tid), og dels at vælgerne i det seneste årti er blevet polariserede (hvilket gør det sværere at flytte dem).

I et politisk klima, hvor meningsmålingerne synes ekstraordinært fastlåste, skal Romney formodentlig bare glæde sig over enhver fremgang, uanset hvor lille den er.

12 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    1) Til de nationaløkonomiske genier her:
    a. Problemet er ikke statsgældens størrelse; men at Euroen er på vej ind som reservevaluta (Tyskland låner gæld af andre EU-lande). Det er et betydeligt større problem.
    b. Kornpriserne er på vej op, hvilke vil holde sig, fordi Kina er på vej i hullet.

    Lad det så være.

    Nu afgøres valget som i staterne som enkelte kredse – altså: Stemmer 40% på Romney i en stat og 20% på Obama, så får Romney alle valgmandsstemmerne i den stat og Obamas vælgere kunne lige så godt være blevet hjemme.

    Når republikanerne vælger en vicepræsidentkandidat “til højre” for præsidentkandidaten, så bliver det at prædike for de frelste. Det eneste en Ryan KAN gøre positiv for Romney er, at øge valgdeltagelsen blandt republikanere i de stater, der er på vippen; men det kan lige så vel mobilisere Obama tilhængerne ved at Ryan er et afskrækkende eksempel.

    Jeg formoder – uden at vide det – at det var den effekt Sarah Palin havde i sidste ende.

    Økonomien? Jeg tror ikke at den skader Obama særlig meget i sidste ende: Dem, der er i klemme er folk, der ikke kunne drømme om at stemme på en Romney. De vælgere kan i værste fald (for Obama) i svingstaterne opgive at stemme.

    Mht. at prædike for de frelste republikanere – i bonderøvsstaterne er man næppe specielt utilfredse: Bønderne oplever bedre priser og bedre afsætning.

    Personligt havde jeg troet, det havde været taktisk klogt at vælge en vicepræsident, der lå til “venstre” for Romney – for netop at gafle nogle af de utilfredse demokrater i svingstaterne.

    Det store problem for republikanerne – så vidt jeg kan vurdere det – er at man mangler et projekt som Reagan havde. Bush d.y. var jo på alle måder svag – bl.a. fordi det hele dybest set ragede ham en høstblomst. Han havde dog nogenlunde vicepræsidenter.

    Svar
  2. Af j nielsen

    -

    “Så hvis du mener, at USA er på vej mod bankerot, må du medregne EU og Japan i dit dommedagsscenarie.”

    Jorden er flad!

    Svar
  3. Af Thomas Gress

    -

    Det er virkelig svært at lure, hvad der skal ske. Men jeg bruger realclearpolitics.com som og InTrades som barometer. Desværre ser Obama ud til at være på vej, med en massiv tvkampagne fra Romney kan vende situation i de sidste uger. Det er faktisk det, jeg tror han sparer op til.

    Svar
  4. Af Claus T.

    -

    @Jan Petersen
    USAs statsgæld var i 2009 82 % af BNP, hvilket pudsigt nok er samme tal som EU-landenes gennemsnitlige gæld to år senere, altså i 2011.
    Men den er klart mindre end Japans, der er på 227% af BNP!
    Så hvis du mener, at USA er på vej mod bankerot, må du medregne EU og Japan i dit dommedagsscenarie.
    Og det meste af verden, nu du alligevel er i gang.

    Svar
  5. Af Jan Petersen

    -

    Jeg tror, de fleste amerikanere helst så The White House jævnet med jorden. Ikke mindst Obama men også Bush før ham har været en katastrofe for USA. Landet er idag så forgældet, at det i praksis (uanset hvem der vælges som præsident) vil gå bankerot, når finansmarkedet finder en ny “safe heaven valuta” som erstatning for dollar. Det kunne f.eks være guld.

    Svar
  6. Af Martin Frost

    -

    Paul Ryan er ikke liberitaner….ej heller liberal.

    Han er nationalkonservativ liberalist…ja i sig selv en modsigelse!

    Han har stemt for et hav af budgetsprængende tiltag – Han er blot en nikkedukke for store kapital interesser (inkl. militærindustrien), der så oveni købet er en omvendt Robin Hood.

    Desuden har han stemt for og givet udtryk for støtte til et hav af uliberale forslag og tiltag, der har begrænset den personlige frihed.

    Svar
  7. Af Claus T.

    -

    Historisk har vicepræsidentkandidater haft ringe indflydelse på udfaldet af præsidentvalgene i USA.
    Sarah Palin vakte stor opmærksomhed, men mest hos folk, som i forvejen enten var dedikerede republikanere (som elskede hende) eller lige så dedikerede demokrater (som afskyede hende).
    Heller ikke den notoriske tåbe, Dan Quale, eller den korrupte Spiro Agnew formåede at skade deres “running mates”.
    Paul Ryan vil sikkert blive en helt for den overlevende sekt af libertarianere, og Demokraterne vil næppe undlade at påpege, at Ryans skatteforslag stort set vil fritage hans herre og mester for at betale skat.
    Det kan teoretisk blive ødelæggende, men mon ikke Romney vil kunne finde ud af at inddæmme skaden? Dum er manden jo langtfra.

    Svar
  8. Af Katja Petersen

    -

    Tror også Romney skal glæde sig over en lille fremgang – Det virker ikke til, at amerikanerne bryder sig meget om ham – selv Clinten var sent ude med sin støtte.

    Må sige hans valg af Paul Ryan overraskede mig, simpelthen fordi Paul Ryan har karisma i forhold til Romney… men lad os nu se, han (Paul Ryan)har fået utrolig meget positiv omtale i medierne.

    Svar
  9. Af Erik Thygesen

    -

    Er det ikke mere interessant at se på Nate Silvers artikel fra d. 16/8, hvor hans model pt. forudsiger en sandsynlighed på 68,7% for et Obama genvalg?

    http://fivethirtyeight.blogs.nytimes.com/2012/08/16/aug-16-why-im-not-buying-the-romney-rally/

    Svar
  10. Af Søren Revser

    -

    Var det primadonna-nykker, eller hvordan skal vi egentlig lige tolke det lille stunt med at lukke pøblen ude?

    Svar
  11. Af lars sørensen

    -

    Sweet Jesus er han virklig alternativet til barak muslim Obama herre og synder

    han er jo bare en skoledreng i forhold til , lidt ala brian i skolegården der stjæler æbel fra knægt 3 klasser under , og samtidig siger det var guds hånd på cayman islands , hewrre jesus og saatan og dem vil i bliv som ! ? !!

    Svar
  12. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    test

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info