« Magt og Marked

Gav Ryan bonus for Romney?

12 kommentarer

MeningsmÃ¥lingerne i den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp har længe været sÃ¥ stabile–næsten fastlÃ¥ste–med en lille men systematisk føring til præsident Barack Obama, at alle holder Ã¥ndedrættet for at se, hvad der vil kunne flytte noget.  Snart kommer partiernes konventer, hvilket traditionelt altid giver et opsving i mÃ¥lingerne først den ene vej og sÃ¥ den anden vej.  Men reelt er det først, nÃ¥r man kommer forbi disse–hen til midten af september–at man for alvor vil kunne fæste lid til mønstret i meningsmÃ¥lingerne.  Det er dér vælgerne for alvor fokuserer pÃ¥ valget, og at tvivlerne begynder at tage stilling–og hvor de fleste meningsmÃ¥lingsfirmaer holder op med at tælle “alle vælgere” og i stedet fokuserer pÃ¥, hvad de “sandsynlige vælgere” i et land med lav valgdeltagelse har tænkt sig at stemme.

Måske netop derfor har det villet være interessant, om den Republikanske præsidentkandidat Mitt Romneys valg af Paul Ryan som sin vicepræsidentkandidat vil kunne betyde noget for at ændre på den fastlåste stilling i målingerne.  Eller sagt mere direkte: Ville valget af Ryan give Romney og Republikanerne en fremgang?

Ser man pÃ¥ meningsmÃ¥lingerne mÃ¥ svaret være: Ja–synlig fremgang, men dog relativt beskeden.

Den bedste mÃ¥de at vise begge dele pÃ¥ er ved at se pÃ¥ de to eneste meningsmÃ¥lingsfirmaer i USA, der hver dag offentliggør dag-til-dag mÃ¥linger af et meget stort antal vælgere: Det gamle, hæderkronede Gallup, og det relativt nye firma, Rasmussen Reports.  Ved at disse hver dag laver en mÃ¥ling og løbende udskifter f.eks. data fra i forgÃ¥rs med data fra imorgen–snarere end engang om ugen eller mÃ¥neden, med helt nye interviewede (og ofte fÃ¥)–fÃ¥r man dels et stort antal respondenter (hvilket alt andet lige gør data mere pÃ¥lidelige), og dels er man med sÃ¥danne “tracking polls” i stand til at følge udviklingen bogstaveligt fra dag til dag.  Gallup offentliggør sÃ¥ledes hver dag tal fra 3.000 registrerede vælgere (= valgberettigede), mens Rasmussen offentliggør for 1.500 “sandsynlige vælgere” (= vælgere, der siger, at de med stor sandsynlighed vil stemme).  Til sammenligning bruger de andre meningsmÃ¥lingsfirmaer typisk 800-1.000 interviewpersoner og med meget længere intervaller (eller helt usystematisk).

Romney-Ryan

Tager man (via Huffington Posts’ meningsmÃ¥lingsarkiv, Pollster) gennemsnittet af Gallups og Rasmussens mÃ¥linger fra den 8. august (altsÃ¥ dagene op til udpegningen), lÃ¥ Romney og Obama da stort set nøjagtigt lige med en tilslutning pÃ¥ henholdsvis 45,8 pct. og 45,4 pct.  Tager man nu (fredag den 17.), cirka en uge efter valget af Ryan, gennemsnittet hos de to meningsmÃ¥lingsfirmaer, er Romney gÃ¥et frem til 46,4 pct., mens Obama er faldet omtrent tilsvarende til 44,6 pct.  AltsÃ¥ fra stort set lige til en svag føring (ca. 2 pct.point) til Romney.  Samtidigt er Ryans egen popularitet steget.

Obama mod Romney - gennemsnit af Gallups & Rasmussens dag-til-dag "tracking polls" siden april 2012 (Kilde: Huffington Post/Pollster)

***

Skyldes den fremgang i Gallups/Rasmussens dag-til-dag mÃ¥linger valget af Ryan?  Og er fremgangen “stor” eller “lille”?

Til det første mÃ¥ man sige, at valget af Ryan har været hovedhistorien i amerikanske medier den forgangne uge, sÃ¥ det giver god mening.  Samtidigt er en anden væsentlig faktor, at nye økonomiske nøgletal understreger, at samfundsøkonomien–Obamas væsentligste akilleshæl–bliver ved med at halte afsted, og det kan ogsÃ¥ have smittet af.

Republikanernes fremgang efter valget af Ryan er synlig, men beskedent–og f.eks. mindre end det opsving John McCain fik i 2008, da han pÃ¥ en og samme uge valgte Sarah Palin og afholdt konvent.  Det er ogsÃ¥ sÃ¥ beskedent, at havde det været fra en enkelt mÃ¥ling (snarere end gennemsnittet af flere mÃ¥linger med mange respondenter) ville man let have kunnet afvise det som statistisk “støj”.  BÃ¥de Gallup selv og den amerikanske valgstatistiker Nate Silver fra 538.com/New York Times har sammenlignet med tidligere valg af vicepræsidentkandidater.  Det samme har den yngre politolog Harry Enten.  Alle er de mere eller mindre enige om, at Romneys “bonus” fra valget af Ryan er synes beskeden, set i et historisk perspektiv.  John Kerrys valg af John Edwards i 2004 og Al Gores valg af Joe Lieberman i 2000 gav sÃ¥ledes større, positive udslag.  Omvendt synes effekten af valget af Ryan at være mere positivt end Obamas valg af Biden i 2008.  Valget af Ryan synes at være pÃ¥ niveau med effekten af Walter Mondales valg af Geraldine Ferraro i 1984, Michael Dukakis’ valg af Lloyd Bentsen i 1988

I det store billede synes nomineringen af Ryan at have en positiv effekt lidt under gennemsnittet (afhængigt af hvordan dette opgøres).  Imod disse opgørelser taler imidlertid dels, at partierne er begyndt at nominere deres VP-kandidater tidligere og tidligere (hvilket gør det sværere at sammenligne over tid), og dels at vælgerne i det seneste årti er blevet polariserede (hvilket gør det sværere at flytte dem).

I et politisk klima, hvor meningsmålingerne synes ekstraordinært fastlåste, skal Romney formodentlig bare glæde sig over enhver fremgang, uanset hvor lille den er.

12 kommentarer RSS feed

test

Sweet Jesus er han virklig alternativet til barak muslim Obama herre og synder

han er jo bare en skoledreng i forhold til , lidt ala brian i skolegården der stjæler æbel fra knægt 3 klasser under , og samtidig siger det var guds hånd på cayman islands , hewrre jesus og saatan og dem vil i bliv som ! ? !!

Var det primadonna-nykker, eller hvordan skal vi egentlig lige tolke det lille stunt med at lukke pøblen ude?

Er det ikke mere interessant at se på Nate Silvers artikel fra d. 16/8, hvor hans model pt. forudsiger en sandsynlighed på 68,7% for et Obama genvalg?

http://fivethirtyeight.blogs.nytimes.com/2012/08/16/aug-16-why-im-not-buying-the-romney-rally/

Tror ogsÃ¥ Romney skal glæde sig over en lille fremgang – Det virker ikke til, at amerikanerne bryder sig meget om ham – selv Clinten var sent ude med sin støtte.

MÃ¥ sige hans valg af Paul Ryan overraskede mig, simpelthen fordi Paul Ryan har karisma i forhold til Romney… men lad os nu se, han (Paul Ryan)har fÃ¥et utrolig meget positiv omtale i medierne.

Historisk har vicepræsidentkandidater haft ringe indflydelse på udfaldet af præsidentvalgene i USA.
Sarah Palin vakte stor opmærksomhed, men mest hos folk, som i forvejen enten var dedikerede republikanere (som elskede hende) eller lige så dedikerede demokrater (som afskyede hende).
Heller ikke den notoriske tÃ¥be, Dan Quale, eller den korrupte Spiro Agnew formÃ¥ede at skade deres “running mates”.
Paul Ryan vil sikkert blive en helt for den overlevende sekt af libertarianere, og Demokraterne vil næppe undlade at påpege, at Ryans skatteforslag stort set vil fritage hans herre og mester for at betale skat.
Det kan teoretisk blive ødelæggende, men mon ikke Romney vil kunne finde ud af at inddæmme skaden? Dum er manden jo langtfra.

Paul Ryan er ikke liberitaner….ej heller liberal.

Han er nationalkonservativ liberalist…ja i sig selv en modsigelse!

Han har stemt for et hav af budgetsprængende tiltag – Han er blot en nikkedukke for store kapital interesser (inkl. militærindustrien), der sÃ¥ oveni købet er en omvendt Robin Hood.

Desuden har han stemt for og givet udtryk for støtte til et hav af uliberale forslag og tiltag, der har begrænset den personlige frihed.

Jeg tror, de fleste amerikanere helst sÃ¥ The White House jævnet med jorden. Ikke mindst Obama men ogsÃ¥ Bush før ham har været en katastrofe for USA. Landet er idag sÃ¥ forgældet, at det i praksis (uanset hvem der vælges som præsident) vil gÃ¥ bankerot, nÃ¥r finansmarkedet finder en ny “safe heaven valuta” som erstatning for dollar. Det kunne f.eks være guld.

@Jan Petersen
USAs statsgæld var i 2009 82 % af BNP, hvilket pudsigt nok er samme tal som EU-landenes gennemsnitlige gæld to år senere, altså i 2011.
Men den er klart mindre end Japans, der er på 227% af BNP!
Så hvis du mener, at USA er på vej mod bankerot, må du medregne EU og Japan i dit dommedagsscenarie.
Og det meste af verden, nu du alligevel er i gang.

Det er virkelig svært at lure, hvad der skal ske. Men jeg bruger realclearpolitics.com som og InTrades som barometer. Desværre ser Obama ud til at være på vej, med en massiv tvkampagne fra Romney kan vende situation i de sidste uger. Det er faktisk det, jeg tror han sparer op til.

“SÃ¥ hvis du mener, at USA er pÃ¥ vej mod bankerot, mÃ¥ du medregne EU og Japan i dit dommedagsscenarie.”

Jorden er flad!

1) Til de nationaløkonomiske genier her:
a. Problemet er ikke statsgældens størrelse; men at Euroen er på vej ind som reservevaluta (Tyskland låner gæld af andre EU-lande). Det er et betydeligt større problem.
b. Kornpriserne er på vej op, hvilke vil holde sig, fordi Kina er på vej i hullet.

Lad det så være.

Nu afgøres valget som i staterne som enkelte kredse – altsÃ¥: Stemmer 40% pÃ¥ Romney i en stat og 20% pÃ¥ Obama, sÃ¥ fÃ¥r Romney alle valgmandsstemmerne i den stat og Obamas vælgere kunne lige sÃ¥ godt være blevet hjemme.

NÃ¥r republikanerne vælger en vicepræsidentkandidat “til højre” for præsidentkandidaten, sÃ¥ bliver det at prædike for de frelste. Det eneste en Ryan KAN gøre positiv for Romney er, at øge valgdeltagelsen blandt republikanere i de stater, der er pÃ¥ vippen; men det kan lige sÃ¥ vel mobilisere Obama tilhængerne ved at Ryan er et afskrækkende eksempel.

Jeg formoder – uden at vide det – at det var den effekt Sarah Palin havde i sidste ende.

Økonomien? Jeg tror ikke at den skader Obama særlig meget i sidste ende: Dem, der er i klemme er folk, der ikke kunne drømme om at stemme på en Romney. De vælgere kan i værste fald (for Obama) i svingstaterne opgive at stemme.

Mht. at prædike for de frelste republikanere – i bonderøvsstaterne er man næppe specielt utilfredse: Bønderne oplever bedre priser og bedre afsætning.

Personligt havde jeg troet, det havde været taktisk klogt at vælge en vicepræsident, der lÃ¥ til “venstre” for Romney – for netop at gafle nogle af de utilfredse demokrater i svingstaterne.

Det store problem for republikanerne – sÃ¥ vidt jeg kan vurdere det – er at man mangler et projekt som Reagan havde. Bush d.y. var jo pÃ¥ alle mÃ¥der svag – bl.a. fordi det hele dybest set ragede ham en høstblomst. Han havde dog nogenlunde vicepræsidenter.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites