Bananrepublikken Danmark?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 44

Slår man op i Ordbog over Det Danske Sprog, kan man se følgende definition på en “bananrepublik”: Det er et nedsættende udtryk, kendt siden 1954, og brugt

“om lille stat, især i Mellemamerika, med en (ustabil, uudviklet) økonomi der er stærkt afhængig af bananeksport.”

Men med tiden har “bananrepublik” også i den daglige brug fået en stadigt bredere betydning: Et land, hvor der ikke er retssikkerhed, men hvor snævre interessegrupper skalter og valter med den politiske brug af statsmagten for egen vindings skyld.  Hvor myndighederne ikke objektivt og systematisk håndhæver, hvad der er “dit”, “mit” og “vores”.

Danmark har traditionelt ligget godt i internationale sammenligninger af retssikkerhed, men sager om kommuner, der–trods grundlovens ord om, at den private ejendomsret er ukrænkelig–arbitrært tager privat ejendom fra nogle private for at give den til andre private, er med til at undergrave den og givet netop associationer til “bananrepublikker”.

Det samme gælder også den lige så aktuelle sag om konflikten mellem “den røde fagbevægelse”, repræsenteret ved 3F, og restaurant Vejlegården, hvor førstnævnte siden april har “blokeret” virksomheden, fordi den har tegnet overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa).  Problemet er ikke, at der her er anvendt vold eller fysisk blokade–det er der ikke i denne konkrete sag, selvom voldsomme blokader nu og da forekommer i andre lignende tilfælde, anstiftet af 3F.  Problemet er heller ikke, at der fra fagforeninger og nogle private leverandører praktiseres en boykot af restauranten–ingen private borgere kan være tvungent til at skulle levere til eller arbejde for en virksomhed, de ikke ønsker at have med at gøre.

Bananrepublik-tilstandene ligger derimod, først og sidst, i den offentlige sektors aktive eller passive medvirken til at blande sig i konflikten på en sådan måde, at det reelt går ud over retssikkerheden: Den lige og fair behandling af alle borgere.

Efter at 3F begyndte blokaden mod Vejlegården, har Arbejdsmarkedsstyrelsen således sortlistet virksomheden: Man har meddelt ejeren, Amin Skov Badrbeigi, at Vejlegården ikke længere har adgang til at skaffe arbejdskraft via annoncering på den statsdrevne jobportal www.jobnet.dk.  Eftersom Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke nægter at have noget at gøre med 3F, er det ret beset svært at se som en offentlig myndigheds lige behandling af borgerne.

Mindst lige så graverende er, at Post Danmark nu i fire måneder har nægtet at bringe post ud til Vejlegården, fordi virksomheden er i konflikt med en aldeles privat aktør, 3F, som Post Danmark selv har overenskomst med.  Det åbenlyse problem er, at Post Danmark ikke er en almindelig privat virksomhed: Det er en virksomhed, der ikke blot er offentligt kontrolleret men endog har en lovgivningsmæssigt privilegeret særstatus.  Der er endog tale om, at personer (gennem den betalte porto) har betalt Post Danmark for en ydelse, som man systematisk ikke udfører overfor en specifik dansk borger.

På den baggrund har en af landets førende retsvidenskabelige forskere, adj. professor Claus Haagen Jensen, da også mandag konkluderet, at Post Danmark her handler i strid med loven: “Postloven siger klart, at man har krav på at få posten bragt ud”.  Det samme påpegede en anden jurist, Nikolaj H. Stenberg, allerede for tre uger siden: Post Danmark er udpeget som “den befordringspligtige postvirksomhed” i Danmark  (Postloven §14), hvilket betyder, at Post Danmark har pligt til bl.a. at omdele breve seks dage om ugen–til alle, også dem medarbejderne ikke kan lide.  I den konkrete sag gælder ingen force majeure.

Og hvad siger myndighederne til det?  Trafikstyrelsen–hvorunder PostDanmark hører–siger: Ingen kommentarer.  Det har “ikke været muligt at få en kommentar” fra trafikminister Henrik Dam Kristensen (S)–hvilket som bekendt er den journalitisk-politiske eufemisme for, at en politiker ikke ønsker at udtale sig.  Til gengæld siger ordførere fra to regeringspartier–Nadeem Farooq (RV) og Lennart Damsbo Andersen (S)–at postudbringningen er et spørgsmål, som “det er parternes eget ansvar at få løst”, og at eventuelle ulovligheder “må de selv få undersøgt.”

Det er en opførsel værdig for en bananrepublik, i ordets moderne forstand.  Mon ordførerne ville sige det samme–at en sag måtte afgøres ved domstolene–hvis det var medarbejdere hos f.eks. politi, forsvar, brandvæsen eller sundhedsvæsen, der selektivt udvalgte hvilke borgere, de ville hjælpe?  Et godt bud er, at der snarere ville være et hurtigt krav om handling fra toppen: Om, at de medarbejdere, der nægtede at udføre deres job, skulle sættes i gang eller fyres.

Man kan selv prøve at tænke sig til, hvad en sådan vilkårlighed vil kunne udstrækkes til:  Hvad hvis politiet nægtede at beskytte private aktører, som man vidste var udsat for voldelige ulovligheder, men hvor man ikke ville gribe ind?  Noget sådant er faktisk forekommet i arbejdskonflikter, selvom det er i direkte strid med loven (Politiloven §2, stk. 1, nr. 3).  F.eks. ved den fysiske blokade af CSC, hvor strejkebrydende medarbejdere blev udsat for slag, spyt og forhindring i bilkørsel–og hvor politiet ikke blandede sig. Men hvad hvis det var politiet, der nægtede at gøre deres arbejde, når f.eks. en fagforeningsleder blev truet?  Eller hvad hvis offentlige institutioner–børnehaver, skoler, hospitaler, arbejdsformidling–mere systematisk nægtede at servicere fagforeningsmedlemmer? Eller medlemmer af specifikke fagforeninger?

Det ville givetvis få fagbevægelsen helt op i det røde felt–og med fuld ret.

Men principielt er der meget lille forskel på dét og på, at en offentlig myndighed som Arbejdsmarkedsstyrelsen eller en offetnligt ejet monopolvirksomhed som Post Danmark selektivt udvælger, hvem af borgerne de vil udføre deres arbejde overfor.  Hele pointen med at man ofte gengiver retfærdighedens gudinde, Justitia, med bind for øjnene er jo netop, at hun skal være blind i den forstand, at hun ikke skal skele til, hvem borgerne er men behandle dem ens.  Ikke at hun skal være blind overfor uretfærdigheder.

44 kommentarer RSS

  1. Af Jens-Peder Vium

    -

    Tak til P K-K for at sætte fokus på princippet om lighed for loven. Ud over omdeling af post har samfundet ved lov bestemt at forsyningen af private hjem, virksomheder og institutioner med en lang række basale varer og tjenester er så væsentlig, at forsyningsvirksomhederne er pligtige at levere de pågældende varer og tjenester til alle inden for deres koncessionsområde. Eksempler på sådanne varer og tjenester er elektricitet, vand, kloak, renovation og fastnettelefoni. Kan det være rigtigt, at en fagforening, der sympatiserer med 3F i den aktuelle konflikt mellem Vejlegården og 3F bare kan sætte sig ud over de lovfæstede regler, der skal sikre forsyningen af disse varer og tjenester? Aktuelt drejer det sig om Vejlegården forsyning vedr. renovationsservice.

    Samtidig skal det bemærkes, at dansk lovgivning vel også omfatter 3F. Jeg tænker her på, at der er et lovfæstet krav om adskillelse mellem A-kasser og fagforeninger. En A-kasse må således ikke stille krav om medlemskab af en fagforening. Da 3F’s hjemmeside var blevet hacked havde 3F travlt med at fortælle, at hackernes aktion gik ud over de arbejdsløse. Men dette er et forfalsket billede, for havde den lovfæstede adskillelse mellem A-kasse og fagforening været gennemført, så havde A-kassen haft sin egen hjemmeside. Det er således 3F, der tager nogle A-kasse medlemmer som gidsler ved at placere dem i et minefelt, når der som her er fuld gang i krigsførelsen.

    Svar
  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jeremiah Mogensen!

    Et smukt navn fra Bibelens fremkomst. Dine synspunkter står i god overensstemmelse med det tidspunkt!

    Svar
  3. Af Frank Lakman

    -

    Peter K.K. DU giver da et væsentligt bidrag til at vi kan brude et nedsættende navn på Danmark.

    JA det måtte da komme. Men du er så absolut ikke en værdig repræsentant for pressen som i det mindste burde holde sig til FAKTA.

    Som det fremgår af flere indlæg så fremgår det direkte af LOVEN at staten ikke må formidle arbejdskraft til en konfliktrat virksomhed.
    Med den højt besungne frihed, som også endnu gælder for arbejdere, så ville det da også være vanvittigt om staten skulle kaste uskyldige ind i en konflikt som de ikke har lod og del i.
    I banan republikker gør man det, evt med militær magt.
    Jeg kunne godt have sympati for at medlemmer af de gule skulle være tvunget til at arbejde efter de vilkår som de har godtaget ved deres medlemskab.

    Her er der altså tale om at du mener Loven skal brydes.

    Post Danmark er straks lidt sjovere:
    For at opfylde loven, som det er udlagt, så skal postbudene jo være tjenestemænd ! Det har de været indtil Liberalisterne ville sælge Posten.

    Nu er Posten så en del af en interesseorganisation DI/DA med konfliktret/pligt og indbetaler til konfliktkassen – statsmidler i kassen Versegod.

    Er det lovligt – Nu er det ikke sådan at den Borgerlige regering kan påberåbe sig uvidenhed (som i mange andre spørgsmål) Claus Hjort har jo en fortid DI, så han ved godt hvad kontingent midlerne bruges til i øvrigt helt lovligt – konflikter lovlige naturligvis.
    Korruption kaldes det vist nok når man bruger statsmidler til noget man ikke kan få glæde af.

    Retorikken gode mand, rejekællinger og manipulatorer skaber Konge/Dronning dømmer med dårligt ry.

    At du har sympati for underbetaling og tager stilling i en konflikt er din sag men hold dig til fakta.

    Du har ikke gjort dig fortjent til en gang stegt flæsk med underbetaling end ikke en gang Banan-Moos.
    Du skulle måske gøre dig bevidst at du skriver i et blad med Statsstøtte.
    Velbekomme.

    Svar
  4. Af rene vangkilde

    -

    3F, -vinder ikke guld ved, at løbe modsat rundt!

    DE POLITISKE BANANER! – en fagforening forhandler
    heller ikke kvalitet, kvantitet,kreativitet,tempo,
    som beskæftigelsen bør måles på. Måske burde det
    handle om højeste nettoløn efter skat.

    Svar
  5. Af Kristian Andersen

    -

    På intet tidspunkt skriver Peter Kurrild-Klitgaard at det er en Bananrepublik værdigt, når politikere fra højrefløjen blander sig i 3F/vejlegård sagen. Man må konkludere, at Peter Kurrild-Klitgaard mener, at højrefløjen intet Fordægt foretager sig. Det har de jo aldrig gjort ;)

    Svar
  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tænk hvis Vejlegården var Det Konservative Folkeparti, så havde konflikten været timenyhedsstof, samt underholdning i fjernsynet dagligt.
    Fagbevægelsen solgte efterlønnen, accepterede kontingentfradrag halveret, og her ligger den økonomiske vinkel, nemlig fuldt fradrag for Krifa mv., men halvt fradrag for 3F, og hvis lønmodtageren ikke mener 3F er dobbelt kontingent værd, ligger fagbevægelsen som de har redt.
    Tænk der blev rejst kritik af Krifa, fordi deres forening blev bestyret af veluddannede personer, og ikke velpolstrede lønmodtagere fra fagbevægelsen.
    Det gamle citat: Posren skal ud, ligger nu i fortidens tryghed, og Bananer bliver kodeordet i afklaringen, og hvem ønsker ikke at blive fri for Rudekuverter.
    Når snart Lo medlemsskabet dykker under 50%, bliver det igen et mindretal som skal bestemme over flertallet, måske fordi fradragsretten for kontingent blev beskåret, og fagbevægelsen bløder og værre den vil ikke tilbagekæmpe fradraget, og en ny konflikttype har ramt Danmark, altsammen fordi lønmodtagerne bliver svigtet af deres gamle organisationer.
    Utak for laden stå til.Finn Bjerrehave Vig

    Svar
  7. Af Holger Larsen

    -

    Det er sørgeligt at mediernes journalister, specielt dem i DR og TV2 ikke har gået hårdt på politikerne fra både venstre og højre. Vejlegård sagen trækker linier lige op til statsministeriet, som atter engang blot ikke vil kommentere noget som helst. Kun LA har vist deres modstand mod 3F. Sagen er en skandalesag af enorme dimensioner for regeringen, Vejle kommune og adskellige styrelser. Den Danske model kan nu kaldes Den Afrikanske banan model. Sørgeligt.

    Svar
  8. Af Arne Rud

    -

    @PREBEN F1 JENSENH, 9. august 2012 kl. 00:11. – Der var ingen indbrud på Bornholm og Fanø i julen 2009, men to i Esbjerg, sømandskoner lægger aldrig fingre imellem, så der er ingen trolde på Bornholm, kun en rokkesten, og ingen hekse i Ribe, Esbjerg og Fanø, kun sømandshjem med en skipper på langfart og Zirkus Nemo i Strandskoven.

    Svar
  9. Af Jens Hansen

    -

    Damark var under VKO regeringen ved at udvikle sig til en bananrepublik.
    Under årene med VKO havde Peter Kurrild-Klitgaard ingen problemer med dette.
    Peter Kurrild-Klitgaard kommenterede aldrig VKO´s magtmisbrug og magtfuldkommenhed.
    Eller deres overtrædelse af grundlovene.
    Eller ulovlige krige.

    Men en fuldt lovlig konflikt på arbejdsmarkedet, får ham til at vrøvle om bananrepublik.
    Det er en begrebsforvirring, som man vist skal være professor for at kunne udvise.

    Svar
  10. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvis der på et tidspunkt bliver udgivet en tyk og tung “sortbog” over hvad røde og radikale kliker mv. har påført danskerne af dødsfald, ulykker, tab og lidelser siden 1980, vil mange nok blive overraskede og chokerede når de læser bogen.

    Man kunne evt. give bogen titlen “Danmark – den kulsorte og knaldrøde bananstat 1980-2013″.

    Eller titlen kunne være: “Det store komplot: Sådan fik Titanic-Danmark revet bunden op, så vandet strømmede ind og passagererne druknede og gik til bunds, eller blev ædt af hajer og blæksprutter”.

    Den vil antagelig kunne vinde prisen som årets gyser eller kriminalroman.

    Ihvertfald bliver det ikke en bog for folk med svage nerver.

    Svar
  11. Af Henrik Pedersen

    -

    Send et brev til Vejlegården

    Hvis brevet ikke kommer frem, fordi udbringelse nægtes, så anmeld Post Danmark til Politiet for overtrædelse af Postloven (§14 stk. 1 (Befordringspligten) i gældende Postlov = LOV nr. 1536 af 21/12/2010).

    Så får vi se, om vi også har et banan-politi.

    Svar
  12. Af Flemming Schandorff

    -

    Det er komisk at PKK sætter lighedstegn mellem pærer og æbler, når han som borgerlig i mange år har accepteret krænkelse af ejendomsretten i form af at tage fra den ene private og give det til den anden private. Det er nemlig således, at krænkelse af den “grundlovssikrede” ejendomsret startede under Schlüter, og sidenhen har dannet retspraksis blandt de såkaldte kronjurister, da folketinget intet har gjort for at stramme op. Som bekendt er det jo således at offentlige myndigheders adfærd danner præcedens, hvis der ikke bliver grebet ind.
    Husk på, at jura ikke er en eksakt videnskab, men en legeplads for skarpe hjerner med en morbid humor.

    Svar
  13. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Endnu et par ting der tyder på at vi allerede lever i en bananstat:

    På 2 år er der foregået over 700 hjemmerøverier i Danmark, over 100.000 indbrud plus et utal af overfald, svindelsager, tyverier, voldtægter, brandstiftelser, skyderier og almindelige røverier.
    Det uden at politikerne tager det alvorligt.

    Et flertal af partier og politikere mener at en centralistisk, udemokratisk, planøkonomisk, superbureaukratisk og rødideologisk udenlandsk organisation skal bestemme over Danmark og det danske folks fremtid.

    Hundredvis af danskere er omkommet som følge af nedskæringer og forringelser på sygehusene mv. Det tager politikerne heller ikke alvorligt.

    Tusinder af danskere er endt i retsløshed og hjemløshed. Det ignoreres også.

    Hvis Danmark ikke er en bananstat, hvad er landet så?

    Svar
  14. Af Erik Skifter

    -

    Danmark er ikke en bananrepublik. Nej Danmark er et sygt land, hvor den personlige frihed, demokratiet og retssikkerheden er på stærk retur.

    Ikke blot ser vi – som skrevet – at Arbejdsmarkedsstyrelsen direkte blander sig i en privat konflikt til fordel for en selvbestaltet privat fagforening – og at det statsejede aktieselskab Post Danmark trodser postloven og ikke vil levere post til den ene af en stridende part i en privat konflikt.

    Nej vi har også set, at en syg regering med en konfirmand af en skatteminister i spidsen, vil trænge ind og krænke den private ejendomsret, blot for at sikre at ingen snyder. Ikke en gang politiet har denne hjemmel til uden retskendelse at trænge ind på borgernes private ejendom.
    Det er da en syg udvikling for retssikkerheden i vort land.
    Vi ser også – som skrevet – at kommuner krænker den private ejendomret og bortgiver en privat borgers ejendom til en anden privat borger. Det er da også sygt og meget udemokratisk, samt krænker alle borgers retsbevidsthed.

    Jo det er blot et sygt land – Danmark.

    Svar
  15. Af hr j christensen

    -

    Man kan ikke bortforklare at de røde lejesvende har overtaget alle frie fagforeninger til et gammelkommunistisk sammenrend af røde lejesvende.
    Et sammerend af samfundsnassere som nyder pamperlivet i sus og du med højtbelagt smørrebrød og en ordentlig omgang guld øl til. Jo, gammelkommunisterne har magten på arbejdsmarkedet. Deres gustne fjæs stikkes frem i vejle. Hadets frådende al-magtbegær. Det er ikke noget kønt syn på TV som jo gerne skulle være underholdende. Og så toner disse gustne kommunistfjæs frem i stedet. heksedyrkerne, føj for satan. Lad os få noge frie fagforeninger som ikke kan opvertages af kommunisterne og socialdemokraterne. I Newsealand har man fundet et aftalesystem som helt afskaffer fagforeningerne. Måske er det det vi skal havde. Disse gammelkommunistiske magtdemonstrationer i vejle og hele landet er afskyelige og brutale.

    Svar
  16. Af hr j christensen

    -

    “om lille stat, især i Mellemamerika, med en (ustabil, uudviklet) økonomi der er stærkt afhængig af bananeksport.”

    OK! Men så må danmark nærmest være en gammel kommunist republik, da statsminister helle thorning-schmidt er stærkt afhængig af gammelkommunisterne og støtter deres revolutionære drømme. Nørre bro og dets uvæsen, vold og narkovæsen og Christiania. Hvorfor skulle hun ellers invitere sådant et bundskrab af fanatiske radikaliserede revolutionære inden for i regeringen. Som i årtier har levet af bistandshjælp. Og i lange perioder haft snablen nede i statskassen. Og nu forsøger de at snakke sig til en plausibel grund til at tage magten. Det vil ikke lykkes dem. Føj for en gang gustne røde lejesvende som har omdannet Danmark til en bananrepublik.

    Svar
  17. Af Ole Mikkelsen

    -

    “§ 6. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.”

    - Alt andet ville jo (lige præcist) være at tage parti for den ene eller anden part. Tag eksemplet fra fodboldkampen igen ovenfor.

    Tak for at der fremkommer faktuelle oplysninger.

    Svar
  18. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Man kan godt undre sig over hvorfor vælgerforeningerne/partierne opstiller visse typer af personer som folketingskandidater, nemlig de personer som er meget unge, uden færdiggjort uddannelse, uden erhvervserfaring, uden nogen større viden om virkeligheden og historien, og uden nogen nævneværdig moral, dømmekraft og intelligens. Ihvertfald virker et betydeligt antal medlemmer af FT som om de er ret ligeglade med borgernes vilkår og/ eller ikke magter at forstå landets problemer.

    Hvorfor de bliver til uduelige snakkehoveder eller nyttige idioter for korrupte særinteresser og udemokratiske, landsskadelige og folkefjendske ideologier.

    Hvis for stor en mængde af vores politikere er ukvalificerede/ uduelige, ender samfundet jo nærmest automatisk som en overdimensioneret tosseanstalt eller skør bananstat.

    Hvorfor har man ikke forlængst forstået det i de kredse der har indflydelse på opstillingen af kandidaterne?

    Svar
  19. Af Ole Mikkelsen

    -

    PKK’s opfattelse af konflikten på vejlegården
    svarer til at man med politiets hjælp afbryder en fodboldkamp, selv om den spilles efter reglerne, – og derefter tilkender sin favorit sejren. Øhhh, det var vist det man kunne kalde en bananrepublik, ikke…?

    Jeg lever tilsyneladende ikke i den samme virkelighed som PKK. Det er som om ordet blokade trigger nogle associationer hos ham om at der er mennesker der forhindres i at gøre noget. Tage på restaurant, tage på arbejde etc.

    Det er ikke det en blokade betyder, men det ved PKK tilsyneladende intet om. En blokade betyder at ingen af 3F’s medlemmer må tage arbejde på vejlegården. En blokade kan, – iht gældende regler og love, følges op af sympatikonflikter, hvor medlemmer i sympati nægter at udføre arbejde for en modpart, der in casu kæmper mod 3F.

    Staten skal have mere magt iht PKK og politiet skal gribe ind når folk ikke kan blive enige, uagtet at uenigheden håndteres iht gældende spilleregler. Som i eksemplet med fodboldkampen.

    Citat:
    ‘Bananrepublik-tilstandene ligger derimod, først og sidst, i den offentlige sektors aktive eller passive medvirken til at blande sig i konflikten på en sådan måde, at det reelt går ud over retssikkerheden.’

    Jeg er uenig igen, – det er ikke bare en bananrepublik vi ville få, – vi vil få et østeuropæisk bureaukrati oveni. Et land hvor staten og politiet skal gribe ind over for alt.

    Der er mange på højrefløjen, der springer ud som østeuropæiske bureaukrater i disse dag. Partiet venstre førte an med lovforslaget om at gribe ind i Vejle.

    PKK er totalitær i sin tankegang. Han ønsker at tvinge mennesker til at udføre et arbejde for en modpart, som man samtidig ligger i konflikt med.

    Kald på Securitate?

    Svar
  20. Af Niels Christensen

    -

    Men der må da være en leder i Post Danmark, der ikke er organiseret i 3F, der kan dele posten ud.
    Alternativ må Post Danmark, da levere posten tilbage og returnere afsenderen portoen.
    Men modsat en bananrepublik, så er Danmark kendetegnet ved at ingen tager ansvar, det er en diktator da ikke bleg for.

    Svar
  21. Af georg christensen

    -

    Vejle problemet?. Hvad det end måtte være: Er ikke andet end et problem, som er opstået, fordi to fagforeninger ikke ønsker at finde “løsnings modellen”.

    Den ene siger: Så lille løn og dårlige udviklingsmuligheder, er vores grundlag. Den anden siger: Vi har “respekt” for hinanden, og i “fællesskabet`s” interesse, kæmper vi kampen.

    Hvem der er hvem?, er spørgsmålet, som deltagerne,i debatten, selv må bestemme.

    I bund og grund: Et fagforeningsproblem, som LO, forlængst burde have løst, og som nu tydeliggør LO´s værdiløshed og mangel på viden “om”, hvad der foregår , derude på “arbejdspladserne”.

    NB: Som socialist, har jeg ikke brug for LO`s centralstyring`s modeller.

    Svar
  22. Af Holger Larsen

    -

    Frihed var engang en socialistisk varebetegnelse.

    PKK har ikke nævnt alle det offentliges brud på god administration og hensyntagen til alle landets borgere. F. eks. at Vejlegården selv skal bortskaffe sit affald. I normale kommuner er det ganske almindeligt at der kun er eet renovationsselskab, som bortskaffer affald fra alle kommunens borgere og virksomheder. Borgerne og virksomhederne er pligtige at betale for denne påtvungne service, som i Københavns Kommune engang antog groteske former. Hvem husker ikke 3Fs aktion i Nyhavn, hvor 3F’s renovationsarbejdere ikke ville afhente affald og samtidigt blokerede for restauranternes egen håndtering af affaldet, hvorefter den offentlige fødevarekontrol truede med at lukke restauranterne. Heller ikke her greb politi, retsvæsen eller regering ind, men undertrykte den højt besungne frihed i sætningen frihed, lighed og broderskab. Eller 3F’s aktionering i Esbjerg. Eller aktionerne udført af 3F’s medlemmer mod firmaer, som ikke ønskede overenskomst med 3F og som bestod i nedrivning af stilladser, hvorefter 3F’s formand grinende på TV udtalte at der nok var nogle af hans medlemmer, som var sure.

    Man behøver ikke at gro bananer i baghaven for at blive kaldt en bananrepublik.

    Den røde regerings største sponsor er fagbevægelsen. Regeringens minister taler om, at aktionen mod Vejlegården er en lovlig konflikt og man derfor ikke kan gribe ind.
    Flere af fagbevægelsens topfolk er også folketingsmedlemmer. Disse burde ikke deltage i folketingsarbejde, som vedrører fagforeningskonflikter. Dertil er de tydeligvis inhabile. I DK støtter fagforeningerne de røde partier med store økonomiske beløb, reklametilskud og valgaktiviteter. Den form for lobbyisme er lovligt i DK. Man kan på den måde købe sig til politiske og lovgivnings fordele. Den røde fagbevægelse og de socialistiske partier gør ingen hemmelighed ud af deres tætte samarbejde politisk og økonomisk.

    Faktisk kan man karakterisere fagbevægelsens pengegaver til de røde fagforeninger for korruption. Man betaler for at få fordele og beskyttelse. For pengene leverer den røde regering tavshed, “ingen kommentarer” og “lovlig konflikt” til beskyttelse af den aktion som 3F har kørende i Vejle. Jeg er helt klar over at DI yder økonomisk støtte til nogle af de blå partier. Det er selvfølgeligt også betalt lobyisme, så parterne har intet at lade hinanden høre. Jamen, hvorfor så brokke sig. Det er 2 modsatrettede lobbygrupper, som begge køber sig fordele hos folketingsmedlemmerne. Er der noget galt i det. Ja, for søren, hvor stiller det den almindelige dansker, som ikke er repræsenteret af de 2 lobbygrupper, som via pengegaver, køber sig til fordele. Ja, her er tale om korruption på højeste niveau.

    En ændring af lovgivningen er nødvendig, så korruption kan straffes. Man har lovliggjort ovennævnte form for korruption i DK. Man bør også fokusere på folketingsmedlemmers habilitet i folketings- og lovgivningsarbejde. Alt for mange folketingsmedlemmer er inhabile når der diskuteres og stemmes nye regler og love.

    Ja, DK er på vej til demokrati. Der er dog et stykke vej igen. DK kan pt. sammenlignes med en bananrepublik, når man ser hvad der foregår i Vejle. Det er ikke frihed.

    Svar
  23. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg har aldrig været medlem af en fagforening i mit mere end 40-årige arbejdsliv – altid forhandlet mine egne løn- og arbejdsvilkår på plads.

    Jeg anerkender, at konflikten omkring Vejlegården er arbejdsretlig lovlig – men 3F må da have mange resourcer til at understøtte det utal af blokadevagter, der har stået der i 4 måneder!

    At en debattør antyder, at KRIFA er indremissionsk, tror jeg ikke på – derimod kunne min forestillingsverden godt pege på 3F som et sammenrend fra EL og SF med “gamle” – de bliver kun ældre men ikke “klogere” – kommunister!

    Svar
  24. Af Jens Ellekær

    -

    @ Lars Skovlund: Tak for dit indlæg. Som du kan forstå, ønsker jeg mig en redegørelse for retstilstanden for de problemer, som er indeholdt i konflikten omkring Vejlegården. Og nu har du i hvert fald afklaret et af spørgsmålene for mig.

    Det er altid en fornøjelse at blive klogere.

    Svar
  25. Af Lars Hansen

    -

    Hvis politiet er organiseret i 3f bliver jeg lidt nervøs. Man bliver måske mødt i en evt anmeldelse: Er du medlem af 3F, svar ja eller nej.

    Svar
  26. Af Lars Skovlund

    -

    @Jens Ellekær: Når Jobnet ikke p.t. servicerer Vejlegården, er det desværre i overensstemmelse med loven. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, paragraf 6, hvorfra jeg citerer:

    “§ 6. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.”

    Svar
  27. Af Ejler Ottesen

    -

    Der er meget af den slags. Se

    http://www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/er-danmark-vaerre-end-en-bananrepublik-advokatplaeg

    Svar
  28. Af Jesper Skov

    -

    Men ret beset, så er hverken Nadeem Farooq (RV) og Lennart Damsbo Andersen (S) medlemmer af regeringen. De er medlemmer af parlamentet og kan vel derfor ikke sige andet, end netop det de har gjort?

    Det er vel kun den ansvarlige minister (og statsministeren selvfølgelig), der kan kræve handling fra toppen og få folk fyret?

    Svar
  29. Af Gert Hansen

    -

    Ja, Danmark er en bananrepublik. Bare uden bananer.

    Svar
  30. Af Søren Revser

    -

    Hvor, og af hvad udtrykket bananrepublik kommer, er da fuldstændig ligegyldigt. Vi ved jo nok hvad folk mener.

    Og Danmark ER de facto blevet en bananstat, hvor plyndring og korruption som bekendt er blevet dagligdag.

    Alene det faktum, at vi ikke har en fri presse, men derimod en presse som er købt og betalt via stats-subsidier…

    Eller hvad med vores pseudo-demokrati som udelukkende baserer sig på at købe vælgerne, mens det i praksis er fuldstændig umuligt at slippe af med politikere, når først de er kommet på tinge – Det har jo intet med demokrati at gøre.

    Og for at det ikke skal være løgn, så findes der vel efterhånden ikke en politikere, som ikke også har hjulpet det halve af familien ind i politik og/eller fede offentlige stillinger. Joh nyadlen forstår skam nok at positionere sig.

    Og så er der jo Hr. Kurrild’s evige kæphest: Jeg påberåber mig min ejendomsret! Men betale for sin “ejendom”, det vil han sågu ikke; for hvad er det lige vi har inflation og rentefradrag til – Vor Herre bevares kan man bare sige.

    Svar
  31. Af Morten Dreyer

    -

    Glimrende blog.
    Du nævner problemstillingen, hvis politifolk måtte vælge ikke at servicere enkelte borgere.
    Det ville betyde akut indgreb, nævner du.

    Men vil det nu også det?
    I UK har man et stort ønske om at politikorpset skal afspejle det multikulturelle.
    Da den muslimske befolkningsdel af forskellige årsager er underrepræsenteret, bl.a. er der krav om et vist niveau engelskforståelse, må der andre tiltag til.
    Der er derfor kommet “engelske” politibetjente til med muslimsk hovedbeklædning, som direkte er fritaget for at hjælpe jødiske borgere.
    Kommer en jøde i nød, er det fuldt ud acceptabelt, hvis en muslimsk betjent går forbi, da det vil krænke hans muslimske tro, at hjælpe en jøde.
    Så langt er vi da ikke endnu i Danmark.

    Svar
  32. Af Morten Larsen

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen 14:37@: Jeg må desværre skuffe dig: PostDanmark er IKKE et privat firma, men et statsejet aktieselskab, hvilket ikke er det samme som et privat firma. Transportministeren er den øverste ansvarlige for Postdanmark.
    Når – som du selv skriver – PostDanmark ikke er led i konflikten mellem Vejlegaarden og 3F, så forklar lige os andre, hvorfor PostDanmark ikke blot bringer posten ud, som de er forpligtet til i henhold til postloven, i stedet for direkte at tage parti imod sine kunder og deltage i blokaden af Vejlegården. Mener du i fuldt alvor, at hvis jeg var ansat som postarbejder og ikke brød mig om f.eks. dine politiske synspunkter, så var det helt legalt, at jeg nægtede at bringe post ud til dig? Og vil opbakning fra Postdanmarks ledelse til dette være i orden? Mener du, at det er helt legalt for både offentlige og private virksomheder at forskelsbehandle kunder ud fra politiske ståsted, race, religion osv. (muslimer undtaget, naturligvis), især når virksomheden ikke er led i en konflikt f.eks. mellem Vejlegaarden og 3F, som du hævder, at Postdanmark ikke er? Må en virksomhed fyre medarbejdere, der nægter at ekspedere virksomhedens kunder og dermed ikke passer deres arbejde? Hvis medarbejderne er utrygge i deres job og føler sig truet af kriminelle elementer, så er det normal praksis, at arbejdsgiverne ansætter et vagtselskab til at passe på medarbejderen eller anmelder forholdet til politiet, ligesom det til en hver tid står utrygge emdarbejdere frit at sige deres job op. Jeg kender én, der trods sikkerhedsforanstaltninger ikke havde nerver til at arbejde på en tankstation om aftenen, og som derfor fandt sig et andet job. Det kan utrygge postmedarbejdere også blive nødsaget til, hvis nerverne slår klik. Indtil videre er deres arbejdsvægring jo blot et udslag af dårlige nerver og en overspændt fantasi; der er så vidt jeg véd ingen konkrete trusler mod nogen.
    Hvis Postdanmark efter ordre fra den ansvarlige minister ikke snart bekvemmer sig for at sætte tjenestemænd (hvoraf det må formodes der stadig er nogle tilbage i selskabet) til at bringe posten ud, hvilket de som tjenestemænd har pligt til uanset politiske antipartier, så bekræfter det blot yderligere Peter K-K’s glimrende og klartsynede analyse af situationen. Ministeren kan beordre sine ansatte til at passe deres arbejde, og han SKAL efter min opfattelse gøre det ifølge ministeransvarligehedsloven, da staten fremdeles pr. definition er neutral og ikke en S-SF-R-stat støttet af Enhedslisten. Vælger ministeren i stedet fortsat at tage parti i sagen ved at se igennem fingre med Postdanmarks lovbrud, så skal vi nok få et interessant politisk efterår.

    Svar
  33. Af Claus T.

    -

    Det er egentlig underligt, at Peter KK og hans professor-kolleger har så lidt greb om, hvad der er op og ned i denne sag.
    Vejlegården har – helt lovligt – opsagt overenskomsten og lockoutet 3F medlemmer på stedet.
    3F har lige så lovligt iværksat det faglige modtræk at etablere en faglig blokade.
    Den indebærer, at man kan varsle, at ens medlemmer andetsteds ikke længere vil udføre arbejde for Vejlegården, fx bringe post ud til den.

    Spørgsmålet er så, om Postloven herved overtrædes?
    Det tvivler jeg stærkt på, idet Post danmark her jo er uden skyld. Man er ramt af force majeure, som fx. kan være strejke, lockout, naturkatastrofe, vejrlig, krige osv.

    Det undrer mig i øvrigt ret meget, at man fra borgerligt-liberal side synes bedre om en indre missionsk fagforening end en socialdemokratisk?

    Svar
  34. Af Jens Ellekær

    -

    Det er en række interessante perspektiver, som Peter Kurrild-Klitgaard fremlægger på sin blog, og jeg kunne ønske mig, at den såkaldte “undersøgende journalistik” tog fat i nogle af disse, med det formål at komme længere ned i materien.

    Det er overordentligt interessant – og i øvrigt nyt for mig – at Arbejdsmarkedsstyrelsen udelukker Vejlegården fra den statsdrevne jobdatabase. Det synes i fagretslig forståelse at være en form for kollektivt kampskridt. Men hvad siger forvaltningsretslige eksperter til dette – til at en statslig myndighed gør sig til part i en arbejdskamp? Er der ikke en behjertet journalist, som vil bringe dem på banen?

    Begrebet “blokade” står centralt i alle beretninger om den aktuelle konflikt. Så vidt jeg har forstået det, er blokade et kampskridt, hvor en fagforening forbyder sine medlemmer at tage arbejde i en given virksomhed. Det synes selvfølgelig at være en absurd handling i 3F’s konflikt med Vejlegården. Men hvad med andre faggruppers nægtelse af levering af forsyninger til Vejlegården? Falder det ind under blokadebegrebet, eller er der tale om en sympatikonflikt? Hele den faglige kamp er jo grundigt retsligt reguleret, hvilket vi plejer at bryste os af. Jeg ved godt at der i de gale 70’ere var nogle fagforeningsaktivister, som mente, at man kunne genskabe den voldelige arbejdskamp, og at de i den forbindelse formulerede begrebet “fysisk blokade”. Vi kan vel være glade for, at danskere grundlæggende er så fredelige, at denne tåbelige adfærd ikke medførte døde og sårede, som det ville have gjort i mange andre lande. Jeg ville gerne have præciseret den fagretslige definition på blokade. Og jeg vil meget gerne have det gjort entydigt klart om en såkaldt “fysisk blokade”, som omfatter forhindring af menneskers adgang til virksomheder og boliger er en overtrædelse af politivedtægten og ikke er et fagretsligt kampskridt, og om voldelig adfærd i forbindelse med “fysisk blokade” – spytning og trusler, som Peter Kurrild-Klitgaard nævner det – er en forseelse i strafferetslig henseende. Her ser jeg gerne fagretslige og strafferetslige eksperter bragt på banen.

    Post Danmarks afvisning af at udbringe post til Vejlegården er selvfølgelig et særligt spændende emne. Er postarbejderne forpligtiget til at udbringe post til en virksomhed, mod hvilken der er indledt kollektive kampskridt i form af sympatiaktioner? Jeg savner i den grad en fagretslig vurdering af dette dilemma. Der kan vel næppe – således som også Peter Kurrild-Klitgaard fremlægger det – herske tvivl om, at Post Danmark er forpligtiget til at udbringe posten til Vejlegården. Og det må vel betyde, at postmesteren i sidste ende må sætte sig på cyklen og trampe ud til Vejlegården? For han er vel stadig tjenestemand.

    Og hvad er konsekvensen, hvis Post Danmark ikke kan/vil opfylde sine forpligtigelser som koncessioneret virksomhed? Eliminerer det Post Danmarks privilegium til udbringelse af brevpost? Betyder det, at et privat brevpostfirma kan etablere sig i Danmark? (Det kunne jo være ønskeligt i betragtning af de senere års eksorbitante portoforhøjelser.) Og hvem tager stilling til dette?

    Hvor er alle de fagretslige og forvaltningsretslige jurister, som vi uddanner en stor mængde af, henne i disse spørgsmål? Hvorfor er der ingen, som kommenterer disse problemer? Hvorfor er der ingen, som bringer disse problemer frem til en afgørelse for domstolene? Og hvorfor er der ingen i pressen – den såkaldte “fjerde statsmagt” -, som prøver at undersøge disse problemer til bunds?

    Måske har Peter Kurrild-Klitgaard helt ret: Den manglende domstolsprøvelse og den manglende kritiske journalistik gør os til en bananstat.

    Svar
  35. Af Axel Eriksen

    -

    Bananrepublik? Republik er vi ikke endnu.

    Men de politiske magthavere på alle planer – og ikke mindst deres (vores?) embedsmænd fører sig frem på alle planer.

    Statsligt styrer de riget, som de underbegavede politikere ikke kan overskue. Hvis politikerne i det mindste færdiggjorde deres uddannelse, inden de satte sig i Folketingssalen – og bare havde et minimum af erhvervserfaring – og hermed mener jeg ikke studenterjobs og heller ikke kun arbejde i den offentlige sektor.

    Kommunalt er det den samme tilstand. Kommunerne har embedsmænd, der sidder – gentager sidder – og ikke ved noget om virkeligheden.

    I vores kommune fik vi lørdag besked om en forestående kloakrenovering – der ikke var indeholdt i den oprindelige plan frem til 2015.

    Allerede mandag derefter var der landmåler!

    Og region Sjælland burde bare nedlægges! Et sygehusvæsen, der ikke fungerer!

    Danmark er ikke en bananrepublik – men et kæmpemæssigt apparat af offentligt ansatte!

    Svar
  36. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er sært, at restauratøren ikke får sin post, men han kan jo selv hente den på postkontoret, og jeg tvivler faktisk på, at postloven er overtrådt, når han frit kan afhente posten.

    Men postvæsnet er jo et privat firma, der ikke er led i konflikten mellem Vejlegaarden og 3F.

    Hvis en postarbejder ikke vil uddele post til restauratøren, fordi 3F – som postarbejderne hører under – blokerer hans restaurant, så kunne postkontorets ledelse jo bare sætte et postbud til at aflevere posten til restauratøren. Eller selv gøre det!

    Jeg har svært ved at se, at det er 3F’s skyld, at postkontorets ledelse ikke bare sætter en medarbejder, der ikke er postarbejder – og som derfor ikke er omfattet af blokaden – til at dele posten ud til restauratøren.

    Svar
  37. Af Bent Andersen

    -

    Overser Jacob S-R ikke at der i praksis ikke er nogen videre forskel på fascistiske regimer, hvad enten de er røde, brune eller sorte?

    Og den populære betydning af “bananstat” er vel en stat hvor der er rod i tingene, hvor mange ting flyder og sejler, hvor bureaukratiet er korrupt og arbejder i snegletempo, og hvor magthaverne udnytter og undertrykker befolkningen.

    Så at kalde P K-Ks brug af ordet bananrepublik for absurd misbrug af ordet, er nok lidt langt ude. Ja, næsten ude i det absurde.

    Svar
  38. Af Niels Poulsen

    -

    Peter Kurrild-Klitgaard har et i, at det er problematisk, at staten via Post Danmark støtter 3F i deres blokade mod Restaurant Vejlegården.

    Det virker både lidt skræmmende og usympatisk.

    På den anden side er det spørgsmålet, om lige netop Post Danmark er et særligt velegnet magtmiddel i denne sag. Hvor mange moderne mennesker modtager overhovedet post via postvæsenet nu til dags? Bruger Restaurant Vejlegården ikke e-mail ligesom alle andre?

    Jeg respekterer den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler overenskomster, og hvor fagforeningerne har lov til at blokere for de virksomheder, som ikke overholder de gældende overenskomster. Men …

    Men blokaden af Restaurant Vejlegården virker som en sær anakronisme i nutidens fredelige Danmark, hvor vi gennem samtale og med indrømmelser fra begge sider plejer at kunne finde frem til en løsning.

    Vi snakker så meget om reformer for tiden, men det gælder tilsyneladende ikke “den danske model” og den måde, arbejdsmarkedets parter agerer på. Selv Dansk Arbejdsgiverforening støtter op om 3F’s ret til konflikt, herunder blokade. Der er ikke meget nytænkning der.

    Men et lidt mere moderne og fleksibelt system var vel ønskeligt?

    Svar
  39. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er en absurd måde, at misbruge ordet bananrepublik på.

    For bananrepublikkerne var ikke røde, tværtimod.

    Historisk set var bananrepublikkerne en række, fascistiske regimer i Sydamerika, hvor folkestyret var sat ud af kraft, med støtte fra multinationale, amerikanske firmaer og med den amerikanskr regerings velsignelse..

    Honduras var det første land, der blev kaldt for en bananrepublik:

    “In the early 20th century, instrumental to establishing the “banana republic” stereotype was the American businessman Sam Zemurray, founder of the Cuyamel Fruit Company, who had entered the banana-export business by buying over-ripe bananas from the United Fruit Company, to sell in New Orleans.

    In 1910, he bought 6,070 hectares (15,000 acres) of the Caribbean coast of Honduras for agricultural exploitation, by the Cuyamel Fruit Company.

    In 1911, Zemurray concorded a business and political alliance with Manuel Bonilla, an ex-President of Honduras (1904–07); and with General Lee Christmas, an American mercenary soldier, to unilaterally change the republican government of Honduras.

    As planned, the mercenary army of the Cuyamel Fruit Company, commanded by Gen. Christmas, executed and realized a coup d’état against President Miguel R. Dávila (1907–11), and, in his stead, installed General Manuel Bonilla as President of Honduras (1912–13).

    The U.S. Government ignored the private-army deposition of the elected government of Honduras, because the State Department distrusted President Dávila for being politically too liberal…”

    Det var vel at mærke en demokratisk valgt – og endda liberalt orienteret regering, med The Liberal party of Honduras i spidsen – som blev væltet af de terrorister, som var hyret af Cuyamel Fruit Company.

    Med den amerikanske regerings velsignelse.

    Svar
  40. Af Rita Sørensen

    -

    “Bananrepublik-tilstandene ligger derimod, først og sidst, i den offentlige sektors aktive eller passive medvirken til at blande sig i konflikten på en sådan måde, at det reelt går ud over retssikkerheden: Den lige og fair behandling af alle borgere.“

    Lige præcis. Det er et hovedproblem. Tak for den blog, Kurrild-Klitgaard.

    Svar
  41. Af Arne Rud

    -

    Flyt Højesteret til Viborg, Jyske Lov er Grundlov i Jydens land, jyder vælger en regering med en justitsminister og formand for retsudvalget; medlemmer af Folketinget, præster, degne, forfattere og tegnere går frit omkring i Jylland mellem tvende have, spørg Møllehave.

    Svar
  42. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er aldeles glimrende at vi nu endelig kan få en bred debat om tilstandene i vores lille yndige land, hvor yndigheden længe har været stærkt på retur.

    Peter K-K peger med stor præcision på en række punkter der ikke er rimelige og i orden i et land der skal forestille at være en demokratisk rets- og velfærdsstat.

    Men i det hele taget er både de demokratiske-, de retslige- og de velfærdsagtige-områder, og mange andre områder, temmelig tvivlsomme i dagens Danmark. Efter at der gennem snart mange år er foregået en rødblå/ blårød ideologisk udvanding, udhuling og undergravning af borgernes økonomi/ velfærd, sociale rettigheder, værdier, traditioner, retssikkerhed og meget mere.

    Danmarks frihed og fremtid er alvorligt truet. For Danmark som danskernes trygge fristed, folkehjem og fædreland er ikke længere nogen selvfølge…………….. Danmark som et selvstændigt land med plads til danskernes egen identitet og selvbestemmelse, med rum til dansk kultur og civilisation, med tryghed mod fattigdom, kriminalitet, ulykke og sygdom, politiske overgreb og voldsomme omvæltninger, er ikke længere nogen selvfølge.

    Noget typisk for de sydamerikanske bananstater var at demokratiet var yderst tvivlsomt……….. at totalitær, undertrykkende og plyndrende politik prægede samfundet, og at de almindelige borgeres økonomi, tryghed og retssikkerhed var stærkt reduceret på grund af den amoralske politiske “elites” mangel på respekt for folket.

    Hvordan er det lige at udviklingen i vores eget land har været i de senere år?

    (Genfremsendt pga. server-problemer)

    Svar
  43. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er aldeles glimrende at vi nu endelig kan få en bred debat om tilstandene i vores lille yndige land, hvor yndigheden længe har været stærkt på retur.

    Peter K-K peger med stor præcision på en række punkter der ikke er rimelige og i orden i et land der skal forestille at være en demokratisk rets- og velfærdsstat.

    Men i det hele taget er både de demokratiske-, de retslige- og de velfærdsagtige-områder, og mange andre områder, temmelig tvivlsomme i dagens Danmark. Efter at der gennem snart mange år er foregået en rødblå/ blårød ideologisk udvanding, udhuling og undergravning af borgernes økonomi/ velfærd, sociale rettigheder, værdier, traditioner, retssikkerhed og meget mere.

    Danmarks frihed og fremtid er alvorligt truet. For Danmark som danskernes trygge fristed, folkehjem og fædreland er ikke længere nogen selvfølge…………….. Danmark som et selvstændigt land med plads til danskernes egen identitet og selvbestemmelse, med rum til dansk kultur og civilisation, med tryghed mod fattigdom, kriminalitet, ulykke og sygdom, politiske overgreb og voldsomme omvæltninger, er ikke længere nogen selvfølge.

    Noget typisk for de sydamerikanske bananstater var at demokratiet var yderst tvivlsomt……….. at totalitær, undertrykkende og plyndrende politik prægede samfundet, og at de almindelige borgeres økonomi, tryghed og retssikkerhed var stærkt reduceret på grund af den amoralske politiske “elites” mangel på respekt for folket.

    Hvordan er det lige at udviklingen i vores eget land har været i de senere år?

    Svar
  44. Af Flemming Rickfors

    -

    Som blogskriveren fremfører, henviser en ”bananrepublik” oprindeligt til Chiquita-(banan) staterne i Mellemamerika, og ikke uden grund. Men, vi befinder os nord for Ejder-strømmen. Hvorfor så ikke opfinde en kenning til eget brug. Mit forslag vil være ”roe-dømme”, sammensat af endestavelsen fra ”kongedømme” og forstavelsen fra ”rower, rofw, roæ”, den urnordiske planteform kendetegnet ved en stærkt opsvulmet hovedrod [= en kenning for staten i al dens herlighed].

    Derfor overskriften “Roedømmet Danmark”.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info