Ord, handling og strudselogik

Af Peter Kurrild-Klitgaard 45

Store dele af den borgerligt-liberale opposition er usynlige i denne tid.  Med en vis logik satser man på, at regeringens selvskabte problemer vil vare ved, altimens man selv kan afholde sig fra at bruge kræfter på at formulere alt for krævende alternativer.  Venstre har det fint i hængekøjen, altimens De Konservative kæmper på livet løs for blot at holde sig i live.

Det er forståeligt, men samtidigt også lidt letkøbt.  Først og fremmest fordi særligt Venstre og Konservative nok i virkeligheden burde bruge nogle af kræfterne på at se indad og foretage lidt selvransagelse ovenpå at have haft regeringsmagten uafbrudt i længere tid end nogen anden regeringskonstellation siden Stauning i 1930erne: Hvad var det man gjorde galt, da man under ti år med en VK-regering igen og igen kom til at levere de stik modsatte politikker af, hvad ens partiprogrammer og grundholdninger ellers skulle diktere?  Hvordan kunne det ske, at en regering med V og K–igen–kom til at levere en ny rekord i skattetryk, voldsomt stigende udgiftstryk, en dramatisk eksplosion i lovgivningsaktiviteten og en lavine af nye forbud og påbud?

Havde folketingsvalget givet en tilbagegang for Venstre og en knap så voldsom åreladning for De Konservative, ville den slags spørgsmål givetvis have presset sig på.  Men med Venstres lille fremgang og De Konservatives behov for at fokusere mere kortsigtet på overlevelse, bliver den slags reduceret til det irrelevante og måske endog politisk livsfarlige.  I stedet stikker man hovedet i busken og lader som om, at intet gik galt under VK-regeringerne, selvom fakta er ganske entydige.

Hvordan klarer man så det?  Ved på behændig vis at fokusere på, hvad man har sagt–ikke på hvad man har gjort.  På den måde forsøger man at skifte opmærksomheden fra det, man egentlig burde bedømmes på (ens handlinger) til det, man altid omkostningsfrit kan lire af, når det er opportunt.

Hvis man vil se nylige, konkrete eksempler, behøver man ikke spejde længere end til politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) og partileder Lars Barfoed (K), der begge på det seneste har praktiseret den særegne politiske strudselogik det er, at lukke øjnene for virkeligheden og i stedet tale om alt det, man gerne ville.

Nørby reagerede f.eks. i denne uge således, da en ny meningsmåling viste overraskende stor tilslutning til en række liberale værdispørgsmål og blev konfronteret med, hvorledes det hang sammen med den af partiet førte politik:

“Det er ikke et tegn på, at vi lavede for mange forbud. Det er et tegn på, at debatten har flyttet sig. I lang tid har vi sagt, at forbud ikke er vejen frem, og det er der nu bred enighed om i befolkningen,” siger Ellen Trane Nørby.

Men når 62 procent af danskerne mener, at staten fylder for meget, er det så ikke også jeres ansvar. I har trods alt haft magten de seneste 10 år?

“Det er en søgt diskussion. Det her bakker op om vores dagsorden. Mens vi sad i regering, oplevede vi, at der ofte var et folkeligt pres for at lave forbud. Men vi har også længe sagt, at forbud ikke var løsningen på alt, og nu har debatten ændret sig i vores retning,” siger Ellen Trane Nørby.

“Mens S og SF gik til valg på flere forbud, gik vi til valg på, at det skulle være slut,” siger hun.

Med andre ord mener Nørby, at Venstre ikke skal bedømmes på, at man lod skattetrykket sætte Danmarks-historisk rekord, brød ens eget skattestop igen og igen, eller gennemførte det ene mere vidtgående forbud og påbud efter det andet, mens man var i regering.  I stedet skal Venstre bedømmes på, at man under valgkampen 2011 talte imod endnu flere forbud og nu i opposition pludselig ikke vil gøre det dyrere at være dansker.  (Bortset fra når man vil.)

En lignende tankegang kunne man høre, da Lars Barfoed for et par uger siden var på besøg hos “Cordua & Steno” på Radio24Syv.  Ved den lejlighed kunne man via Facebook stille spørgsmål til gæsten.  Denne blogger benyttede lejligheden til at stille et spørgsmål til Lars Barfoed, som jeg faktisk har stillet ham før, men som han måske havde haft lejlighed–og grund–til at tænke videre over.  Jeg spurgte:

“Hver gang De Konservative går til valg, lover man lavere skatter, mindre bureaukrati, o.s.v. Hver gang De Konservative kommer til magten, sker der i bedste fald ingenting, eller også gennemfører de højere skatter, mere regulering, o.s.v. Hvorfor skulle vælgerne nogensinde igen tro på De Konservative?”

Det var–naturligvis–næppe et ønske-spørgsmål for en politiker, og nok endnu mindre for Lars Barfoed, hvis parti under hans ledelse er blevet næsten halveret og p.t. ligger til den ringeste tilslutning i dets historie. Omvendt var det vel et ganske fair spørgsmål.  Fakta er ihvertfald, at både skattetryk, offentlige udgifter og statsstyring øgedes kraftigt i perioderne 1968-71, 1982-93 og 2001-11, hvor netop De Konservative har været ved magten–desuagtet at partiet dengang som nu fremstiller sig som ét, der ønsker det stik modsatte.

Selv om mit spørgsmål til Barfoed nok ikke var dét, han helst ville bruge tid på hos Cordua & Steno, så kunne det sådan ses som en velment hjælpende hånd: Sagen er jo, at når De Konservative nu ligger så underdrejet, som man gør, hænger det givetvis også (blandt meget andet) sammen med, at vælgerne ikke længere er sikre på, hvad det egentlig er, at partiet står for, og om det er til at stole på.  Hvis Barfoed–eller hans efterfølgere–skal rette skuden op, så er det givetvis nødvendigt, at man får bragt overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man gør.  At f.eks. sige, at man ønsker skattelettelser, og så i regering skabe en eksplosion i de offentlige udgifter og i opposition være den borgerlige partileder, der har stemt for fleste skatteforhøjelser, er unægteligt svært at få til at harmonere med at ville det modsatte.  Det er for et borgerligt “brand”, hvad kanyler i sodavandsflasker er for Coca Cola.

Men hvad svarede Barfoed mig så på Radio24Syv?  Grundlæggende det samme, som han har sagt hver gang.  Det kan man høre (ca. 27 min. inde i programmet) og læse her:

“Hmmm … Ja, men … ehhh … så skulle Peter Kurrild-Klitgaard følge lidt bedre … mere med i den offentlige debat.  Jeg tror, at han nogle gange har så travlt med at skrive, hvad han selv mener, at han glemmer at følge med i, hvad andre siger og gør.  For … ehhh …  hvis man ser tilbage på de sidste ti år så … og ser, hvem er det egentlig …, hvilket parti er det egentlig, der har rejst borgerlige dagsordener for det her samfund? Det er Det Konservative Folkeparti.  Jeg argumenterede for, helt tilbage i 2001, da jeg kom ind i Folketinget, at vi skulle have fjernet efterlønnen , og det har Det Konservative Folkeparti …  På et tidspunkt hvor alle andre–bortset De Radikale må jeg retfærdigvis sige–så argumenterede vi for, at der ikke var brug for efterløn på længere sigt. [...] Men … der må være en grænse  for, hvad det offentlige skal tage ansvar for.  Og hvis man er 60 år og kan klare sig selv, så mener vi som udgangspunkt, at så må man klare sig selv … Det har vi sagt i årevis. Ingen andre gad lytte til os.  Jeg blev kaldt tonedøv.  Men nu er vi nået dertil, at vi omend ikke har fået afskaffet efterlønnen så dog … Jeg har talt for … Det Konservative Folkeparti har i årevis talt for, at vi skal have lavere skat på arbejde. Selv i valgkampen var alle partier ved at falde bagover …  Nu taler selv Enhedslisten om at det kan være, at vi skal sænke topskatten … Der er den ene borgerlige dagsorden efter den anden, som Det Konservative Folkeparti har rejst. [...]  Men kom ikke og sig, at det ikke er os, der flytter hegnspæle.” 

Bemærk svaret i forhold til spørgsmålet.  Det sidste var (parafraseret): Hvordan skal man kunne stole på, hvad De Konservative siger, når de i praksis gør noget andet?  Det første var grundlæggende: Det er et idiotisk spørgsmål, for vi har jo længe sagt alle de rigtige ting! Man kunne tilføje: Goddag mand, økseskaft …Givet “svaret”, kan man ikke udelukke, at Barfoed ikke forstod spørgsmålet.  I så fald er dét måske en medvirkende årsag til, at De Konservative klarer sig så dårligt, som man gør.  Man kan bestemt heller ikke udelukke, at svaret blot skyldtes, at Barfoed ikke havde lyst til at diskutere hans eget partis fortid eller strategi for åben mikrofon–og man kan slet, slet ikke udelukke, at Barfoed ville gøre præcis det samme, hvis han engang igen skulle blive en del af et borgerligt flertal.

Hvad kunne borgerligt-liberale politikere som Nørby og Barfoed svare i stedet, når irriterende vælgere, journalister og bloggere prøver at holde dem op på skismaet mellem ord og handling?  Noget nyt og modigt ville være at svare noget som dette:

Tak for det spørgsmål.  Det er jo ikke rart at blive mindet om, men ja, det er faktisk rigtigt.  Vi har et problem.  Vi har alt for mange gange sagt ét og gjort noget andet.  Ikke bare har vi ikke kunnet realisere det, vi gerne ville–det er slemt nok.  Men vi har faktisk ofte gennemført beslutninger, der gik den stik forkerte vej. Vi har nok ladet os lokke af og fordærve af magten.  Vi har glemt, at formålet med magten er aldrig at at have den, men at prøve at realisere det, man lover vælgerne–og ihvertfald ikke at gøre ondt værre.

For det er jo ikke nok at sige ét og så gøre det modsatte.  Faktisk er det måske værre end slet intet at sige eller slet intet at gøre.   Så derfor vil jeg da gerne sige følgende til mine partifæller og til vælgerne:

Det skal ikke ske igen.  Aldrig.  Vi har lært af fortidens synder.  Blandt de vigtigste borgerlige dyder er troværdighed og ordholdenhed.  Derfor vil jeg godt sige her og nu: Vi stemmer aldrig igen for én lov, der sætter nogen skat op.  Vi stemmer aldrig igen for en lov, der flytter ansvar fra familier og borgere til staten og politikerne.  Vi stemmer aldrig igen for højere offentlige udgifter et sted, uden at der spares mindst lige så meget et andet sted.  Så står vi hellere uden for en kommende regering.   Kan nogen vælger komme til mig ved et valg og sige, at jeg har brudt det løfte, så fratræder jeg gerne min post med det samme.  Det her handler nemlig ikke om mig, ikke engang om vores parti, men om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Det kunne være, at Venstres og Konservatives vælgere ville sætte pris på lidt ærlighed.

45 kommentarer RSS

  1. Af Sydney Sydney

    -

    Hey there, I was merely evaluating the net trying to find some good info as well as came across your site. I will be impressed by the info you have with this blog site. That exhibits how good you recognize this specific subject matter. Book marked this article, is for additional.
    Sydney http://www.alivenotdead.com/industriousbedd/Ways-to-use-Increase-Height-Insoles-profile-3740515.html?newpost_1

    Svar
  2. Af Energi-forligets pris — Magt og Marked

    -

    [...] være V og K’s, mens de to tidligere regeringspartier synes at gå tilbage/stagnere på–igen–at støtte en politik, der næppe kan kaldes hverken borgerlig, liberal eller konservativ, [...]

    Svar
  3. Af Leif Kvalvik

    -

    Stor ros til PKK for at minde os alle på de borgerlige karriere politikeres svigt. Synest dog der er stor forskel på Schlüters arbejdsbetingelser – økonomisk krise og genopretning efter Anker sammenlignet med Anders Fogh arbejdsbetingelser. Fogh overtog et ganske pent regnskab fra Nyrup og de internationale konjunkturer var i hans periode bedre. Fogh skuffede enormt ved at tilsidesætte Danmarks behov for reduktion af skattetryk og offentlig sektor til fordel for fokus på egen karriere. Kynismen blev (som så ofte) belønnet med en international top post.
    Det var ikke ret meget statsmand over det forløb. Det værste er dog at manden er ekstremt godt begavet og naturligvis vidste at overbudspolitiken var skadelig for landet. At langt mindre politiske begavelser som Villy og Helle i den sidste valgkamp derfor forsøgte at kopiere opskriften er efter mit syn en langt mindre alvorlig sag. Det er jo som forventet fra den kant. Desværre for Villy og Helle havde de glæmt de radikale og de internationale konjunkturer. Det er et kæmpe paradoks og vel næsten tragikomisk at en “rød” regering med en SF skatteminister nu er tvunget til at gennemføre den borgerlige politik som Fogh undlod at føre. De må have røde ører i Venstre og det er på tide at LLR kommer ud af hængekøjen og bidrager konstruktivt til løsningen af Danmarks udfordringer. Ellers så risikerer han at havne i samme kategori, som Fogh vedrørende lidet flatterende eftermæle.

    Svar
  4. Af Daniel C. Thompson

    -

    Synes det er et spændende indlæg, men kan man ikke til partiernes forsvar sige at et er ideologi og noget andet er realpolitik?

    Og jeg synes det virker som om der er blevet skruet gevaldigt op for ideologien det seneste årti?

    Måske virkeligheden bare har svært ved at følge med?

    Svar
  5. Af Tom Worm

    -

    ‘Måtte jeg–i venlighed–foreslå Dig, at Du prøver at holde Dine kommentarer, der hænger tættere sammen med blog-postens emne?’

    Ok, jeg springer også fra blog-postens emne, og beder om forladelse; men Kurrild-Klitgaard benytter et noget afvigende sprog, og som ærkekonservativ synes jeg, at man burde kunne forvente mere af en professor. Høflig tiltale (De, Dem og Deres) og flertal anden person (I) skrives med stort for ikke at forveksle ordene med de, dem, deres og i. Kurrild-Klitgaard tror så, at Du, Dig osv også skal skrives med stort for at være rigtig høflig på en mere jovial form. Interessant slutning.

    Svar
  6. Af Tom Worm

    -

    ‘Barfoed ikke havde lyst til at diskutere hans eget partis fortid eller strategi for åben mikrofon..’

    Forleden lyttede jeg til en anden økonomiprofessor fra Ålborg, der systematisk omskrev navneformerne kunne og skulle til ka’ og ska’.

    Hvad er det med disse professorer? Det tager lige spidsen af troværdigheden, når deres jyske dialekt (læs: normafvigende sprog) får lov at slå igennem i landsdækkende medier.

    Svar
  7. Af Preben F1 JensenH

    -

    Vi kan lige så godt vænne os til det. Alle de nuværende partier er bestanddele af samme klump surdej. Alle er de dele af samme nomenklatura, samme politiske “adel”, samme pampervælde der har solgt deres sjæle, tanker og moral til egoistiske parti-interesser, karriere-fordele, rødblå ideologi, EU og diverse særinteresser.

    Alle oprigtige ønsker om at tjene sandhedens, frihedens, demokratiets og retfærdighedens sag eller landets/folkets sag synes at være forsvundet op i den blå luft. Kun duften og sporene af valgflæsk, hyk leri og u due lighed er tilbage.

    Nu er det feminismens, globaliseringens og neo-kommunismens sager der tjenes.

    Vi kan lige så godt vænne os til det? Men det bliver jo nok en tilvænning der kommer til at koste blod og tårer og mere til.

    Millioner af hjem/familier vil komme ind under udviklingens tunge hjul, hvis vi blot lader stå til og overlader scenen til de destruktive kræfter.

    Svar
  8. Af Martin Rønsholt

    -

    Kære venner,
    Det er en gammel erfaring, at hvis en regering vil bevare magten, skal den gennemføre sine modstanderes økonomiske politk. Det har alle danske regeringer gjort i nyere tid, og den nuværende er allerede i fuld gang. Vent bare – belønningen kommer ved næste valg!

    Martin Rønsholt

    Svar
  9. Af Berit Anita Andersen

    -

    Jeg sidder her og tænker; hvor er det synd, at I ikke er kvinder …

    Så ville det ikke være så svært at indse, at når der spares (eller man fravælger), at investere i det, de kommende generationer skal leve af, så går det galt.

    Pengene strømmede ind, ja – og de strømmede ud igen. De blev konverteret til “død kapital”. Investeringer, der ikke havde nogen direkte effekt på vores egen vækst her i lille Dannevang. Det betaler vi så for nu. Lev med det – og lær af det.

    Svar
  10. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Fair nok Peter, jeg jagter alligevel Fogh og hjorten for at de har ødelagt Danmarks økonomi med betonsocialistisk politik, da de har

    1) Udvidet antallet af offentlige ansatte og specielt øget mængden af ansatte der beskæftiger sig med bureaukrati, kontrol og spin
    2) Givet velfærdsflæsk til folket financieret med pengetræer med Villyarder i form af Nordsøolie og selvskabt lånefinancieret boligbobbel
    3) Ødelagt rigets konkurrenceevne som følge af deres strudsepolitik med ikke at lave de nødvendige reformer af velfærdsstaten samtidig med at de har smidt ekstra kul på 00-ernes overophedning af dansk økonomi
    4) Indført tonsvis af symbolpolitiske love der har været dyre at administrere men som samtidig betyder at rigets ressourcer anvendes på ligegyldige ting fremfor investeringer i skattelettelser på arbejde, infrastruktur, forskning og uddannelse

    Svar
  11. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Gustav Uffe Nymand: Måtte jeg–i venlighed–foreslå Dig, at Du prøver at holde Dine kommentarer, der hænger tættere sammen med blog-postens emne?

    Svar
  12. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Rettelse af skrivefejl:
    Det er selvfølgelig modstand mod udligningsreform der vil sende flere penge fra by til land.

    Argument:
    Da der er begrænsede ressourcer til rådighed så gælder det om at de bruges på aktiviteter der skaber mest mulig økonomisk vækst.
    Det gør, at ressourcerne bør anvendes på at gøre de danske universitetsbyer endnu mere attraktive fremfor at gøre de danske landdistriker mere attraktive. Kan man gøre de danske universitetsbyer mere attraktive, så kan mængden af udenlandske firmaer vi lokker til at investere i Danmark blive øget og samtidig gøres Danmark mere attraktivt for veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Det vil samlet set generere mere vækst dvs flere skattekroner og færre offentlige udgifter til passiv forsørgelse.

    Svar
  13. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jeg beklager hvis i finder det frustrerende ikke at være så meget i fokus, men jeg bruger nu engang 85% af min debattid på at jagte SSF-politikeres politik for at tvinge dem til gennemførselsel af nødvendige borgerligt-liberale reformer

    Svar
  14. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jeg kan se at der er spørgsmål til mig.

    Hvis folk læser politikens blogs, så vil de se, at jeg nok har sat Danmarksrekorden i konkretiserede forslag til nedskæringer på diverse overførselsydelser.

    Jeg er jo grundlæggende ikke interesseret i at betale mere end højst nødvendigt i skatter og afgifter

    Eksempler på lovændringer jeg for nyligt har argumenteret for:
    1) Afskaffelse af den særligt forhøjede boligsikring som enlige mødre på kontanthjælp kan benytte
    2) Afskaffelse af fripladsen til børnepasning for kontanthjælpsmodtagere
    3) Sænkning af kontanthjælpsniveauet for unge uden uddannelse til max at være lig niveauet for SU til udeboende
    4) Sænkning af niveauet for førtidspension til at være et stykke under hvad ufaglært fuldtidsarbejde kan give
    5) Opgør med det elitære øko-flipper koncept i rød blok
    6) Modstand mod den foreslåede reform af udligningsordninger der vil sende flere penge fra land til by. Det finder jeg er en fejlinvestering af rigets ressourcer, da vækst i stigende grad i den vestlige verden vil finde sted i universitetsbyer og i nærheden af disse

    Selvom det er interessant at diskutere udlændingepolitik med DF-ere, så er det grundlæggende for tiden mere interessant, at diskutere reform-politik med SSF-ere for at presse dem til at implementere nogle fornuftige borgerligt-liberale reformer af samfundsøkonomien. Titanic-Danmark har jo kursen sat mod statsgældsisbjerget som følge af store ældreårgange, små ungdomsårgange, stor og ineffektiv offentlig sektor, for mange på passiv offentlig forsørgelse, stigende international konkurrence, kommende ophør af nordsøolien, stort underskud på statsbudgettet

    Strategien er i sagens natur flerstrenget.
    Udlændingereglerne skal lempes, for jeg vil ikke acceptere indgreb i borgernes familie og kærlighedsliv.
    Hvis det giver et problem med forskellige sociale ydelser, så må de sociale ydelser afskaffes for alle eller sænkes for alle indtil der ikke længere er et problem.
    Grundtanken er:
    Hvis prisen for den skattefinancierede velfærdsstat er VKO’s udlændingechikane politik som i høj grad rammer danske statsborgere, så er jeg indædt modstander af den skattefinancierede velfærdsstat

    Svar
  15. Af Erik Larsen

    -

    “Knud Madsen”- JEG forstår dine frustrationer overfor Nymand. Jeg har oplevet ham nu langt, langt før vi skiftede regering – og han er den mest typiske “radikaler” der nogensinde er set. Samtidig er han kun interesseret i sig selv og ingen andre.

    Svar
  16. Af Knud Madsen

    -

    @ Gustav Uffe Nymand

    Du svarer ikke på mit let forståelige spørgsmål??

    Eller forstyrrer konkrete facts dine luftige teorier?

    Og jo selvfølgelig har du set det, især da jeg har stillet det samme spørgsmål mange andre steder både til dig og især dine politisk korrekte kumpaner.

    Svar
  17. Af Thomas Frederiksen

    -

    Nej, Peter Nielsen – jeg er ellers enig med dig i flere ting, men DF er idag det eneste parti der kan hjælpe danskerne, hvis de vil – og det er der særdeles underligt idag kun ca. 14% der ønsker.
    Det skyldes nok den ekstreme medie, DR, journalist-hetz som de ligger under med uafbrudt. Og der er jo ingen indvandrere der ønsker ydelser og ingen unge, der jo intet politisk ved – der stemmer på dem. Trist, da det er det eneste parti vi har idag der ikke er “pamper-like” og ikke har “sager i skabet” trods det at alle røde ville ønske at de kunne gå efter Kristian Thulesen, Søren E., Pia m.fl. DE kan bare ikke finde det – som er så let at finde hos f.eks. HelleT.

    Svar
  18. Af Peter Nielsen

    -

    Foghs eklatante fejl var, at han i taburetklæbende iver lod sig trække rundt i manegen af DF.
    Så er den sådan set ikke længere.

    Svar
  19. Af Thomas Frederiksen

    -

    Helt, helt enig med dig Knud Madsen. Men det virker som om at hr. Nymand kun , kun, kun kan se een eneste vej. (Iøvrigt efter min mening – ret egoistisk).

    Svar
  20. Af Knud Madsen

    -

    @ Gustav Uffe Nymand.

    Vil du på ingen måde anerkende, at f.eks. de horder af somalier og tilsvarende med samme uddannelsesbiveau vi allerede har udgør et problem?

    Vil du på ingen måde anerkende, at Danmark ikke kan optage uendelige horder af analfabeter, med hang til middelalderdyrkelse og socialhjælp?
    Kan vi klare 10.000? eller 100.000? eller 1.000.000? eller 10.000.000? eller endnu flere p.a.?

    Du burde hellere rette dine utrolig mange lobbykræfter imod det vanvittige, at vi ikke må skelne mellem muhamedanere og så alle mulige andre. Alle andre kan som bekendt integreres og komme til at virke i vores samfund.

    Svar
  21. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jakob
    Det vi ser på, er statistiske definationer i Danmark for hvornår en person er en indvander eller dansker eller efterkommer.
    Embedsmænd / økonomi-professorer udskifte ikke den slags definationer i tide og utide:

    Bemærk venligst, at jeg har en kinesisk kone, dvs hvis vi får børn, så vil de jvf nedenstående defination tælle som danskere, men i vil bruge økonomiske beregninger på helt andre grupper af borgere til at chikanere os, for når i skal konkludere på baggrund af beregningerne, så siger i, vores eventuelle børn (dansk-kinesisk ægtepar) er efterkommere af en indvander.

    fm.dk/db/filarkiv/18666/Analyse_2_hele_rapporten.pdf
    Side 223 i denne rapport fra velfærdskommissionen

    I Danmarks Statistiks registre betragtes en person således som indvandrer, hvis
    personen er født i udlandet, og ingen af personens forældre er både dansk statsborger
    og født i Danmark. Denne definition medfører, at der er forskel på antal
    personer født i udlandet/antal udenlandske statsborgere og antal indvandrere efter
    Danmarks Statistiks registre.

    fm.dk/db/filarkiv/18665/Analyse_1_hele_rapporten.pdf
    Side 83 + 84
    Indledningsvist defineres begreberne indvandrere, efterkommere og personer af dansk oprindelse:

    En person er af dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene både er
    dansk statsborger og født i Danmark.
    Hvis personen ikke er af dansk oprindelse, er den pågældende
    Indvandrer, hvis personen er født i udlandet
    Efterkommer, hvis personen er født i Danmark
    Bemærk, at der er tale om rene statistiske definitioner, som sikrer, at ingen
    person kan placeres i mere end én kategori, og at alle personer kan placeres
    i en kategori.1
    Det er en konsekvens af definitionen, at personer af dansk oprindelse ikke
    selv behøver at være danske statsborgere eller at være født i Danmark.
    Et barn af to indvandrere vil altid blive karakteriseret som efterkommer,
    hvis barnet er født i Danmark. Et barnebarn af de oprindelige indvandrere
    kan blive karakteriseret enten som efterkommer eller som af dansk oprindelse.
    Hvis barnebarnets forældre er en efterkommer (den oprindelige
    indvandrers barn) og en indvandrer, vil den pågældende blive karakteriseret
    som af dansk oprindelse, hvis den forælder, der er efterkommer, er
    dansk statsborger. Hvis forælderen ikke er dansk statsborger, bliver barnet
    karakteriseret som efterkommer.
    Indvandrere og efterkommere opdeles i analysen efter oprindelseslande.
    Dette gøres, fordi forhold som indvandrernes kulturelle og uddannelsesmæssige
    baggrund har stor betydning for, hvordan de klarer sig i det danske
    samfund og dermed også for, hvordan de påvirker velfærdssamfundet.
    Der anvendes en forholdsvis grov opdeling, hvor indvandrernes oprindelseslande
    opdeles i to grupper, som skal afspejle, om kultur- og uddannelsesforskelle
    er større eller mindre. Til formålet anvendes FN’s definition
    af mere henholdsvis mindre udviklede lande.2
    Opdelingen betyder, at den danske befolkning opdeles i 5 befolkningsgrupper:
    Personer af dansk oprindelse, indvandrere fra henholdsvis mere
    og mindre udviklede lande og efterkommere fra henholdsvis mere og mindre
    udviklede lande.

    DREAM-teamets skideballe til Claus Hjort Frederiksen for at misbruge DREAM-beregninger til at tage arbitrære ikke økonomisk holdbare konklusioner vedrørende ikke-vestlig indvandrings konsekvenser for dansk økonomi.

    politiken.dk/politik/ECE1269841/oekonomer-bag-indvandringsrapport-kritiserer-regeringen/

    Min konklusion:
    I begår så groft demagogisk statistik fup til forsvar af jeres populistiske politik som skader rigets økonomi at i burde dømmes til livsvarigt oppositionsophold.

    Dokumentation for at i ikke lytter til Dansk Erhversliv for hvilke rammebetingelser der er nødvendige vedrørende udlændingepolitik for at der er de nødvendige rammebetingelser for at skabe vækst i Danmark.

    epn.dk/samfund/politik/article2419197.ece
    jp.dk/uknews/article2379979.ece

    I siger bare til hvis der er brug for flere links
    Jeg har nok Danmarks bedste bookmark samling til at dokumentere VKO’s ødelæggende effekt på dansk økonomi.

    Svar
  22. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vi er alle konservative af sind og holdning, men det kan sjældent læses af valgresultater, fordi vi ikke må få det vi ønsker, nemlig et samfund med en mindre stat, samt lavere skat og mere forsikring.
    EL beviste i sidste valg at stemmerne er så flygtige at en køn snakkelig person som via partiprogrammet ellers ville blive fravalgt, vandt valget og ændrede det politiske miljø, og sagligheden forsvandt.
    Journalisterne som har haft 100% succes i at miskreditere de Konservative og Arktis råd blev bægeret som i usaglighed løb over, og vores nye Udenrigsminister Villy søvndal slipper 100% godt fra at undlade deltagelse til indkaldte møde i et EU præsidentmøde, samt at give grønt lys for aflivning af tidligere Gadaffy loyale, og målet er fuldt, men vi slap for Pia, indtil der igen var brug for et politisk flertal uden EL, så nu sidder Pia igen ved bordenden.
    Alle valgløfterne som hvilede på et underskud på 84 milliarder, bliver nu iflg. Karen Hækkerup en skuffereform, der giver personer på overførselsindkomster kniven, og de rige som modtager rengøringshjælp skal betale mere.
    Tænk hvis vi istedet for et folketing, havde valgt en Præsident, som stillede det rette ministerhold, og kun Præsidenten skulle vælges, blev vi som vælgere måske behandlet mere som mennesker og ikke dumt stemmekvæg.
    Undskyld kvæg.Finn Bjerrehave Vig

    Svar
  23. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var ikke DREAM-modellen, jeg henviste til, Nymand.

    Jeg henviste til de beregninger, som Det Radikale Venstres daværende leder Marianne Jelved selv fik sine embedmænd til at udføre, da hun stadig var økonomiminister…

    Svar
  24. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Nu har jeg faktisk læst DREAM-modellens defination af en ikke-vestlig indvander og man kan ganske enkelt ikke konkludere på den måde
    Definationen stod nævnt i velfærdskommissionens rapporter.
    Jeg skal gerne finde præces sidehenvisning til dig, men jeg er nød til at gå over til en anden computer for at hente bookmarks + noter
    Jeg skal ved samme lejlighed se om jeg kan finde mit bookmark til den artikel hvor DREAM-teamets økonomer offentligt gik i rette med daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen for at regeringen misbrugte DREAM-beregninger til at komme med konklusionen om den ikke-vestlige indvandrings økonomiske påvirkning af rigets finanser, som der ikke var økonomisk belæg for at konkludere.
    Hint: Det hænger sammen med definationen af hvornår en person er en indvander, en dansker eller en efterkommer til en indvander

    Svar
  25. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Gustav Uffe Nymand.

    Jeg tænkte faktisk på de beregninger, som Det Radikale Venstres daværende leder Marianne Jelved bad sine embedsmænd om at udføre i 1997, da hun var økonomiminister i SR-regeringen.

    Uddrag fra Cand. Polit Frede Vestergaards indlæg i Berlingske “Den danske velfærdsmodel eller kædeindvandring fra islamiske lande.”:

    “Hvorfor blev den stramme udlændingepolitik indført i 2002? I de sidste par ugers debat om EF-juraen har dette fortonet sig i glemslen. De nye udlændingeregler i 2002 – 24-årsregel og tilknytningskrav – blev nok præsenteret som et tiltag mod tvangsægteskaber, men de gik først og fremmest ud på at stoppe indvandringen af mennesker, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

    Selv nu, hvor ledigheden er så lav som 1,6 procent, og der er stor mangel på arbejdskraft, er bare 21-22 procent af de palæstinensiske og somaliske indvandrerkvinder i arbejde mod 76 procent blandt danske kvinder. Totalt set var kun 53,4 procent af de ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse i 2007 mod 78,7 procent af danskerne.

    De ikke-vestlige indvandrere er derfor som gruppe betragtet en del af det offentliges forsørgelsesopgave… En meget stor del af de ikke-vestlige indvandrere er kommet via familiereglerne. I de sidste 30-35 år er begrebet familiesammenføring kommet til at omfatte helt nydannede familier, hvor en ung mand eller oftere en kvinde, som er født i et europæisk land og er statsborger i dette land, fungerer som levende visum for en ægtefælle fra familiens hjemland.

    Denne praksis foregår især blandt indvandrere med oprindelse i Nordafrika, Mellemøsten og Vestasien, inklusive Pakistan. Dette ægteskabsmønster betyder, at minoritetsbefolkninger i Europa ikke kun vokser i kraft af de børn, de føder. Først og fremmest vokser de ved, at en stor del af de voksne børn henter deres ægtefælle i det oprindelige hjemland, ofte med ghetto-dannelse og sprogproblemer for næste generation til følge.

    I 2001 hentede 75 procent af ikke-vestlige nygifte indvandrere i Danmark deres ægtefælle i familiens hjemland. Betydningen for indvandringen kan illustreres med et par tal for den største gruppe, tyrkerne. Da der i 1973 blev indført stop for indvandring af arbejdskraft, var der 6.173 tyrkere med opholdstilladelse, fortrinsvis mænd, men inklusive kvinder og børn. Den 1. januar i år var der mindst 57.129 personer med tyrkisk baggrund. Mindst, fordi børn af danske statsborgere af tyrkisk oprindelse ikke indgår i tallet. En ti-dobling altså… Den samme udvikling ses for andre grupper, der kommer fra lande med tradition for arrangerede ægteskaber, såsom Pakistan. Og i andre EU-lande end Danmark…

    Paradoksalt nok var det daværende økonomiminister Marianne Jelved, der først satte fokus på konflikten mellem indvandring og velfærd. I 1997 lod hun sine embedsmænd regne på, hvad indvandrerne kostede på velfærden… Tallenes tale var, at danskere i gennemsnit betalte 15.000 kroner og vestlige indvandrere 10.600 kroner mere til de offentlige kasser, end de fik tilbage i offentlig service og ydelser, mens ikke-vestlige indvandrere kostede 64.000 kroner. Forudsat at man så bort fra integrationsudgifterne, for ellers var det 82.000 kroner.

    Sammenlagt kostede de ikke-vestlige indvandrere de offentlige kasser netto 11,3 milliarder kroner det pågældende år. Tallene blev en øjenåbner. Indvandring af lavtuddannede personer er i konflikt med den særlige skandinaviske velfærdsmodel med rettigheder uden modkrav.”

    Svar
  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Udover vores olie- og naturgasreserver er Danmark fattig på naturressourcer. Derfor er det ikke en kliche, at vi skal leve af vores viden og at stadigt mindre dele af ungdommen derfor er vores vigtigste naturressource.

    Men:

    “Uddrag fra Ritzau-telegrammet “Tosprogede elever taber terræn”:

    “Gabet mellem tosprogede og etnisk danske elever vokser i København. Og det smitter af på ungdomsuddannelser.”

    “… fra 2010 til 2011 er gabet mellem et- og tosprogede elevers karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve øget, skriver Politiken mandag.

    Og andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet med 3,6 procentpoint til godt 80 ud af 100 børn, viser nye tal fra Københavns Kommune ifølge Politiken.

    Udviklingen kommer bag på professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund:

    - Tilbagegangen er markant…”

    Svar
  27. Af Niels Poulsen

    -

    @Peter Kurrild-Klitgaard , 20. marts 2012 kl. 12:44

    Det var en fantastisk overbevisende argumentation (ironi). Jeg ser frem til, at du på samme måde overbevisende måde kan argumentere for, at jorden er flad.

    Svar
  28. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Kort rettelse:
    Det skulle have været
    CEPOS argumenterer så for, at fordi det koster penge at modtage d, så skal man statschikanere b til at emigrere, da man på grund af diverse traktater praktisk talt ikke kan gøre noget ved d

    Svar
  29. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jakob, hvis du henviser til de rendyrkede vås-beregninger som CEPOS gennemførte på et tidspunkt vedrørende, hvad koster ikke-vestlig indvandring, så må jeg bedrøve dig med, at der er en lang række metode-fejl.
    1) Man sammenblander 4 meget forskellige typer af indvandring
    a) Vandrende arbejdskraft
    b) Udenlandske ægtefæller til danske statsborgere
    c) Udenlandske studerende
    d) Flygtninge og deres familie
    CEPOS argumenterer så for, at fordi det koster penge at modtage d, så skal man statschikanere c til at emigrere, da man på grund af diverse traktater praktisk talt ikke kan gøre noget ved d
    2) Beregningerne er rendyrket vås da man systematisk ikke tager højde for at dem der har klaret sig godt nok til at blive danske statsborgere tæller som danskere samt at den danske ægtefælle til den udenlandske statsborger påtager sig forsøgerforpligtigelsen og hvis den ikke opfyldes så udvises den udenlandske ægtefælle. Derudover tages ikke højde for, at der for familiesammenførte udenlandske ægtefæller er lange optjeningskrav til folkepension hvorimod flygtninge har haft dispensation.
    3) Beregningerne tager højde for, at skatteindbetalingerne og forrentningen af disse skal dække et eventuelt fremtidigt underskud på børn, børnebørn osv. Men de beregninger gennemføres med en af de allerlaveste renteniveauer i 100 år samtidig med at det ikke tager højde for at den danske velfærdsstat er så tåbeligt indrettet at en gennemsnitsdansker giver et massivt underskud. Dvs man stiller væsentlig større krav til børn af dansk-udenlandske forældre end man gør til børn af dansk-danske forældre.
    4) Beregningerne tager ikke højde for at det koster på mulighederne af at tiltrække virksomheder fra hurtigt-voksende ikke-vestlige lande såsom Kina, Indien og Brasilien samt at vinde eksportmarkedsandele på de markeder når man har VKO’s udlændingechikane politik over for de lande.
    5) Beregningerne var gennemført før VKO afskaffede flygtninges dispensation til optjeningsperiode for folkepension, men blev præsenteret som om det var virkeligheden efter den ændring.
    Jeg downloadede faktisk beregninger i pdf-format fra CEPOS hjemmeside før det tidspunkt i tilfælde af jeg senere fik brug for at dokumentere den grove manipulation som VKO gennemførte

    Konklusion:
    Hvis prisen for den skattefinancierede velfærdsstat er chikane af danske statsborgeres familieliv således at de udsættes for statsligt tvangsægteskabspres med princippet “Drop din elskede og vælg i stedet en dansker hvis ikke du vil chikaneres ud af landet”, så er jeg indædt modstander af den skattefinancierede velfærdsstat og forlanger derfor velfærdsstaten sat på seriøst skrump samtidig med at skatten på arbejde skal sænkes markant, således at argumenter systematisk fjernes for den menneskefjendligt VKO-udlændingechikane politik.

    Det må derfor være rimeligt at forlange af den radikale folketingsgruppe.
    Da det går for langsomt med at få lempet VKO’s udlændingechikane politik skal økonomiske reformkrav skærpes for at vi stemmer for næste finanslov.

    Svar
  30. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Rasmus Jarlov: “Men det ville i den grad klæde Peter Kurrild-Klitgaard at holde sig til fakta i stedet for at smøre ekstra på. PKK skriver at ‘faktum’ er, at skattetrykket steg i perioden 2001-2011. Enhver kan google skattetrykket og finde linket til skatteministeriets hjemmeside, hvor man kan se, at skattetrykket faldt 1,7 procentpoints i denne periode. Så lad nu være med at gøre historien bedre, end den er.”

    Faktisk kan man gøre det lettere end som så: Man kan følge linket længere op i blogposten. Dertil disse to punkter:

    1) Som vi tidligere har diskuteret, er det for en sammenligning af ansvar for skattetryk problematisk at bruge 2001 som udgangspunkt, idet VK-regeringen kom til i december 2001, ovenpå en finanslov fra Nyrup Rasmussen-regeringen. Desuden lagde VK-regeringen heller ikke ud med nedsættelser af skatter eller afgifter, hvilket gør det mest meningsfuldt at tage 2002 som udgangspunkt.

    2) Skattenministeriets tal for skattetrykket i 2011 er ikke en opgørelse. Det er en prognose fra midten af året. Som embedsmænd, økonomer o.a. vil kunne bekræfte, svinger disse faktisk ganske meget. Derfor er det mest rimelige–*indtil videre*–at tage udgangspunkt i det seneste år med endelige tal (2010, selvom der faktisk også kunne argumenteres for, at man skulle nøjes med 2009).

    (Alt dette er også diskuteret i den artikel, der linkes til.)

    Ser man på denne periode 2002-2010 er der altså tale om en stigning fra 48,0 (2002) til 48,3 (2010), d.v.s., en marginal stigning i skattetrykket men dog en stigning. Viser det sig, at 2010-tallene holder, og at 2011-tallene bliver som prognosticeret midt på året, så skal jeg efter behov gerne revidere min formulering. Indtil da baserer jeg mig i, hvad vi ved–ikke hvad man gættede for et halvt år siden.

    Men i virkeligheden underdriver denne opgørelse–fra et år til et andet–den reelle udvikling i skattetryk og skatter.

    a) Skattetrykket steg under VK-regeringerne frem til en Danmarkshistorisk rekord i 2005 (51,0 pct.). Udregner man det gennemsnitlige skattetryk for *hele* perioden 2002-2010 (opgjort på årsbasis) lå det på 48,9 pct., d.v.s. en stigning i.f.t. udgangspositionen på knap 1 pct.point. Så at fokusere på, at man har sænket skattetrykket fra det maksimum, man selv havde ansvaret for, er som hvis en alkoholiker, der har drukket tæt fra morgen til frokost, så ved aftenstid erklærer, at han ikke har rørt en dråbe hele dagen.

    b) Reelt steg skatteindtægterne ganske voldsomt i perioden, på en måde som skattetryks-opgørelsen (som sætter disse i.f.t. BNP) reelt underdriver. Var man borgerlige politikere, der mente det alvorligt, at “pengene ligger bedst i borgernes lommer”, var der ingen nødvendighed i, at skattetrykket fulgte med op.

    Svar
  31. Af Søren F. Hansen

    -

    @PKK
    “Vi har glemt, at formålet med magten er aldrig at at have den, men at prøve at realisere det, man lover vælgerne–og ihvertfald ikke at gøre ondt værre” = SKATTESTOP (steg skattetrykket 2001-2010?)

    “Derfor vil jeg godt sige her og nu: Vi stemmer aldrig igen for én lov, der sætter nogen skat op. Vi stemmer aldrig igen for en lov, der flytter ansvar fra familier og borgere til staten og politikerne.” = TEA PARTY (og hjernedødt iøvrigt)

    “Kan nogen vælger komme til mig ved et valg og sige, at jeg har brudt det løfte, så fratræder jeg gerne min post med det samme. Det her handler nemlig ikke om mig, ikke engang om vores parti, men om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.” = KONTRAKTPOLITIK

    Jeg syntes du viser en gode grunde til hvorfor Venstre har succes og Konservative fiasko.

    For de Konservative er magten vigtigst (det så vi med Vestager alliancen i valgkampen). At de nu også skat være Tea Party, gør kun situationen værre. Vi har allerede et Tea Party i LA – den ægte vare indtil videre.

    Svar
  32. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jarlov:
    VKO-regeringen havde pengetræer med Villyarder i form af
    1) Nordsøolie der gav et stort provenu. Nyrup fik omkring 7 milliarder i statskassen pr år fra nordsøolien. Anders Fogh havde glæde af væsentlig mere. Det år hvor det gav mest var det cirka 30 milliarder
    2) Selvskabt boligbobbel som på kort sigt skabte ekstra skatteindtægter fra et lånefinancieret forbrugsboom samt stigende grundskyld

    Konsekvens:
    Nedturen blev desto større da VKO havde overophedet økonomien med deraf følgende ødelæggelse af konkurrence-evnen, fået ansat en for stor del af arbejdskraften i uproduktive stillinger i det offentlige samt fået placeret for mange danskere på livsvarig passiv offentlig forsørgelse:

    Opfordring til alle borgerligt-liberale:
    Skal Titanic-Danmark reddes fra at lide skibbrud på statsgældsisbjerget i en situation med stigende international konkurrence, store ældre-årgange, små ungdoms årgange og kommende ophør af nordsøolien er der kun en løsning.

    Stem på Vestagers radikale.
    Eneste ægte borgerligt-liberale parti i Danmark
    Eneste parti der er villig til at kæmpe for de reformer der skal til for at redde nationen fra undergang

    Svar
  33. Af Rasmus Jarlov

    -

    Det er en kritik, som jeg meget langt hen ad vejen er helt enig i. Men det ville i den grad klæde Peter Kurrild-Klitgaard at holde sig til fakta i stedet for at smøre ekstra på.

    PKK skriver at ‘faktum’ er, at skattetrykket steg i perioden 2001-2011. Enhver kan google skattetrykket og finde linket til skatteministeriets hjemmeside, hvor man kan se, at skattetrykket faldt 1,7 procentpoints i denne periode. Så lad nu være med at gøre historien bedre, end den er.

    Svar
  34. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jakob
    I øjeblikket bor jeg i Danmark. Grænsependling til Danmark viste sig i praksis at være for juridisk bøvlet, så det blev jeg dødtræt af efter halvandet år.

    Hvor jeg kommer til at bo i fremtiden afhænger af hvor mit næste job kommer til at være.
    Jeg har vedtaget det princip for mit liv, at jeg skal bo og arbejde i det samme land. Da jeg pt er på jagt efter nyt job afhænger det af parametre som jeg ikke selv er herre over, men skal jeg vurdere mine jobansøgninger, så

    70% er til jobs i Danmark
    20% er til jobs i Sverige
    5% er til jobs i øvrige Europa
    5% er til jobs i Asien

    På mange måder foretrækker jeg det svenske samfund, men
    1) Man må flytte derhen hvor jobbet er og det er væsentlig nemmere at spotte jobmuligheder hvor man taler modersmålet, har kontaktnet, har fleksibilitet i form af ancinnitet i boligforening, hvor der er mange virksomheder inden for de områder hvor man har erfaring, osv
    2) Der er kommet et regeringsskifte hvor DF er sat uden for indflydelse, dvs jeg har klare forventninger til at udlændingeregler lempes til noget acceptabelt. Hvis ikke, så må jeg igang med at lobbyere for et nej til finansloven.

    Nu sender jeg relativt mange job-ansøgninger, omkring en 3 stykker om dagen, 7 dage om ugen, så jeg forventer at det snart bør give resultater.

    Der er dog tale om Quality Engineer stillinger ved opførsel af fabrikker, udvikling af nye højteknologiske produkter osv, så sandsynligheden er stor for, at jeg ender med at bo hvor der er gode rammebetingelser for at skabe vækst.

    Min måde at agere på, gør at jeg tror på:
    Lande der hurtigt gennemfører nødvendige reformer til at skabe gode rammebetingelser for vækst vil se deres langsigtede financieringsgrundlag blive forbedret som følge af de tiltrækker veluddannede unge fra resten af Europa. Lande der er for langsomme til at gennemføre nødvendige reformer vil se deres langsigtede finanser blive forværret som følge af at veluddannede unge flytter til jobs i andre lande.

    Svar
  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Gustav Uffe Nymand. Du har da tidligere skrevet, at du ville flytte til udlandet efter det forrige valg, så derfor har du vel ikke længere ret til at stemme i Danmark, og deler derfor heller ikke skæbne med dine tidligere landsmænd.

    Så hvorfor er du imod, at danske skatteborgere slipper billigere i skat?

    For det må du jo være, når du fremhæver lige netop Det Radikale Venstre som et ansvarligt borgerligt parti.

    Det Radikale Venstre støttede de tidligere, borgerlige regeringer, der er mere end medskyldige i, at vi betaler mest i skat – og partiet er også mere end medskyldig i, at de offentlige udgifter steg under VK-regeringen…

    For en af hovedgrundene til Danmarks rekordhøje skatteprocent er jo, som Kurrild-Klitgaard konstaterer, de store udgifter til overførselsindkomster.

    Og Det Radikale Venstre står jo stadig for en komplet uansvarlig migrationspolitik, som beviseligt er skyld i en meget stor andel af de offentlige udgifter.

    Det skyldes som bekendt, at flygtninge og indvandrere fra såkaldt ikkevestlige lande koster samfundet langt mere, end andre danskere gør, netop fordi de gennemsnitligt modtager overførselsindkomster og velfærdsydelser, der koster langt mere, end de gennemsnitligt bidrager til samfundet med, i form af skatter og afgifter.

    De fleste af de såkaldte stramninger på udlændingeområdet, som blev gennemført af den forrige regering, har haft en positiv effekt på de svage indvandreres beskæftigelsesprocent, samt uddannelsesgrad.

    24-årsreglen er f.eks. helt sikkert medvirkende til, at unge indvandrerkvinder nu får en uddannelse, og dermed også i langt højere grad kommer i arbejde, i stedet for at blive giftet væk, mere eller mindre mod deres vilje, som de ofte blev under f.eks. SR-regeringen.

    Svar
  36. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Som borgerlig-liberel vender jeg nok aldrig tilbage til Venstre (hvor jeg engang var medlem) og Liberal Alliance (som jeg førhen har stemt på)
    Jeg bliver hos Vestagers Radikale. Det er borgerligt liberale som man ved hvor man har.
    Ikke som de socialistiske maksimalstatstilhængere med apartheid-tendenser,grænsegalskab og EU-skepsis som man ellers finder hos V, K og LA

    Svar
  37. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det forrige indlæg (9.37) er også skrevet af mig. Jeg kom til at taste mit postnummer ind, hvor jeg skulle have skrevet mit efternavn.

    Svar
  38. Af Jakob 2300

    -

    Det er simpelthen noget ahistorisk vrøvl, at give Dansk Folkeparti skylden for, at VK-regeringen ikke satte skatten ned, da det gik godt for landets økonomi – eller at give Dansk Folkeparti skylden for de ufinaniserede skattelettelser, der er skyld i Danmarks nuværende økonomiske problemer.

    For sådan optrådte borgerlige regeringer også dengang Pia Kjrsgaard stadig var hjemmegående husmor…

    VK-regeringen borgerlige regering blev kritiseret for at lade skattetrykket stige og kun lave uambitiøse skatteomlægninger, men en undersøgelse foretaget af professor Peter Kurrild-Klitgaard viser, at VK-regeringen blot fulgte i samme fodspor som tidligere borgerlige regeringer.

    Fra 180 grader:

    “Hvis man undersøger skattetrykkets udvikling fra 1966 til 2007 vil man nemlig finde ud af, at det er under borgerlige regeringer, at skatter og skattetryk har en tendens til at stige mest.

    “Under venstreorienterede regeringer er skattetrykket steget gennemsnitligt sølle 0,05 pct. pr. år, mens det under borgerlige regeringer er steget hele 1,9 pct. pr. år,” skriver Peter Kurrild-Klitgaard, men tilføjer dog, at man kan argumentere for, at de borgerlige regeringer kun har ladet skatten stige 1,0 pct. pr. år. Det er dog alligevel klart mere end de venstreorienterede regeringer.

    Denne trend har den nuværende VK-regering ifølge Peter Kurrild-Klitgaard fastholdt:

    “Selvom mange har tegnet et billede af, at regeringen skulle have sænket skatterne drastisk, og at dette skulle være finansieret ved offentlige besparelser, er sandheden reelt, at de offentlige udgifter er steget markant siden 2001 — og meget mere end det var planlagt af de foregående socialdemokratisk-ledede regeringer,” skriver han.

    Peter Kurrild-Klitgaard vedgår, at en betydelig del af forskellen på hvor meget de forskellige regeringer har ladet skattetrykket stige, kan forklares med, at de venstreorienterede regeringer oftest har accepteret et voldsomt budgetunderskud. Det undskylder dog ikke helt de borgerlige regeringer:

    “At venstreorienterede regeringer sætter udgifterne mere op end borgerlige, ændrer jo som sådan ikke på, at det er de borgerlige regeringer, der sætter skatterne mest op. Hvis der er et budgetunderskud, står man jo fortsat — uanset partifarve — med et valg mellem så at reducere udgifterne, øge skatterne, eller fortsætte underskuddet – og her er erfaringen så altså, at også borgerlige hellere vil øge skatterne end f.eks. skære i udgifterne,” skriver han i Berlingske Tidende.”

    Svar
  39. Af Jesper Høegh

    -

    snik – snak

    hvad foretog de røde sig i 10 år – de skræppede op om overbetaling af sygehuse – hvor 400 tusinde patienter -
    kom ud af køerne. De har foranstaltet en over eksponering
    af indvandere – der har krævet en eksplosiv offentlig
    sektor i administration.
    De råbte om ufinancierede skattelettelser.
    Den siddende kommisions regering – påberåber sig uafladeligt
    - vi har ikke 91 manndater – havde den borgerlige regering det?
    Har Professoren stillet pågående spørgsmål til de RØDE -?

    Svar
  40. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen: Jeg tror, at Du er (ihvertfald delvis) galt på den. Pengene fossede ind i statskassen under VK-regeringerne–det var udgifterne, der steg eksplosivt, men krigene var kun en beskeden del af disse. Det er overførselsindkomsterne, der rykker.

    Svar
  41. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Hvordan kunne det ske, at en regering med V og K–igen–kom til at levere en ny rekord i skattetryk, voldsomt stigende udgiftstryk…”

    Jeg læste for ti-femten år siden, at skatten skulle være steget mere under borgerlige regeringer siden slutningen af tresserne, end under socialdemokratiske regeringer, så det er ikke en nyhed.

    En af grundene til landets gæld er som bekendt, at Venstre involverede Danmark i den ekstremt dyre Irakkrig, på trods af, at de fleste internationalt anerkendte eksperter på området på forhånd konstaterede, at der ikke var det mindste bevis for, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Hvilket landet heller ikke gjorde.

    Og så var der noget med en ufinansieret skattenedsættelse…

    Måske hænger det også sammen med, den ekstremt fordelagtige beskatningsaftale, som den forrige regering indgik om Nordsøolien – altså fordelagtig for olieselskaberne – ikke for landet…

    Bendtsen tænkte tilsyneladende mere på de lukrative ben, som han fik, fordi han forgyldte olieselskaberne i forbindelse med beskatningaftalen, end han tænkte på almindelige skatteborgeres ve og vel.

    En af de vigtigste grunde til, at USA’s økonomi vakler, er, at de to store partier i højere grad tjener de store multinationale selskabers interesser, end de tjener landets og borgernes interesser. Det skyldes, at partierne er finansieret af Big Oil og af finanssektoren.

    Derfor er det ikke længere sandt, at “hvad der tjener General Motors interesser, tjener USA’s interesser”, som man tidligere sagde.

    De store multinationale firmaer, der finansierer Demokraterne og Republikanerne, tjener ikke amerikanske interesser, men sender arbejdspladserne ud af landet og står bag den ekstremt uansvarlige deregulering af finanssektoren, der sammen med den ubegrundede Irak-krig er skyld i det ekstreme underskud i USA’s økonomi.

    Den forrige VK-regering foretrak åbenbart, at forgylde de olieselskaber, som støtter partierne økonomisk, fremfor at sørge for, at staten får en rimelig andel af indtægterne fra Danmarks naturressourcer i Nordsøen; og så er der jo kun andre skatteydere til at betale, når VKO-regeringen samtidigt stod for en voldsom vækst i offentligt ansatte.

    Venstre forsvarer desuden, at et halvoffentligt selskab som DONG udbetaler absurd eksorbitante lønninger til ledelsen, selvom det kun er med til at få andre til at kræve mere i løn, på trods af, at Venstre kræver, at andre lønmodtagerne kun må få beskedne lnstigninger af hensyn til samfundsøkonomien…

    Venstreministeren Madsen-Mygdal, der bragt Danmark på fallittens rand, selvom han påstod, at han stod for en streng, liberal politik af hensyn til landets interesser, tænkte også mere på sig selv, end på andre skatteborgeres, eller på landets interesser.

    Svar
  42. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Otto Kjærgaard: Tak–i lige måde.

    @Knud Madsen: Det var der, men V og K havde ikke nødvendigvis behøvet at give efter–for slet ikke at tale om at antage venstrefløjens retorik. Eksempler på sidstnævnte vil Du kunne se i min artikel i “Økonomi & Politik”, som blog-posten linker til.

    @J. Nielsen: Jeg tror nu nok, at Lars Barfoed kalder sig konservativ snarere end liberal …

    Svar
  43. Af Otto Kjærgaard

    -

    Jeg har endnu ikke fanget Peter Kurrild Klitgaard i at skrive noget jeg er uenig i.
    Venstre har tilsyneladende stor succes og de Konservative har det ikke. Venstre bør tænke på, hvordan de vil fastholde og bruge den indflydelse de står til at få. De konservative bør tage sig sammen hvis de vil undgå at få endnu flere tæv, ikke usandsynligt vil de konservative komme til at stå i en situation, hvor borgerlig politik afgøres af de tre andre borgerlige partier, de få konservative mandater vil sandsynligvis ikke være nødvendige for et flertal.

    Svar
  44. Af Knud Madsen

    -

    Der er dog en undskyldning, som man ikke kan se bort fra.
    Under VKO var der et massivt krav fra befolkningen om, også meget store dele af den borgerlige del, at man VILLE have skattestigninger for at få pøset endnu flere penge i den offentlige sektor.
    Selvfølgelig var det hysteriske krav, om øget off. forbrug, anført af hvæsende, forargede og krigslystne rødgardister, de som vi idag ser stå frem med eftertænksomme panderynker, f.eks. Mette Frederiksen.
    Selv ordentlige og seriøse borgerligere vælgere galpede i et massehysteri op om flere penge til skole, sygehuse og meget andet pjat og idioti.
    Havde den daværende regering ikke givet lidt efter, alt for meget efter min mening, så ville vi have fået en regulær borgerkrig, hvilket nok var lidt voldsomt sats.

    Grundliggende er jeg dog ret enig i PKK’s betragtninger, men—-

    Svar
  45. Af j nielsen

    -

    De politikere der omtales ovenfor er borgerlige, men nøjes med at kalde sig liberale.

    De partier de repræsenterer har i ti år allieret sig med et decideret anti-liberalt borgerligt parti.

    Så jeg giver blogmester ret i hans pointe: der er og har været meget langt mellem ord og handling.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info