Obama og Guantánamo – ti år efter …

Af Peter Kurrild-Klitgaard 53

USA’s kontroversielle, Cuba-baserede fangelejr for formodede “fjendtlige kombattanter”, Guantánamo, kan i dag fejre sit 10 års jubilæum.  Uanset om man hører til dem, der ser fangelejren som en skamplet på vestlige værdier–inkl. de frihedsrettigheder, retssikkerhed og magtens flerdeling, som USA selv hylder–eller dem der ser den som et “nødvendigt onde” i en “Krig mod Terror”, hvor de selvsamme værdier bekæmpes under helt nye og anderledes omstændigheder, bør “fødselsdagen” få enhver til at reflektere over fænomenet og den måde, vi ikke længere forholder os til det på.

For selv tilhængerne af Guantánamo som en pragmatisk, realpolitisk løsning på et stort, akut problem–hvor gør man af formodede mordere, der ikke kommer fra et andet lands militær?–vil som regel anerkende, at lejren er et “problem”.  Men det er som om, at “problemet” de seneste par år er blevet gradvist mere ignoreret.

Da Barack Obama i 2008 var præsidentkandidat erklærede han ellers, at Guantánamo var en trussel mod retssikkerheden, og at det første, han ville gøre som præsident, var at nedlægge fangelejren.  Kritiske røster, der sagde, at det var let at sige men spurgte, hvad han så ville gøre med de indsatte, blev affejet.  På sin tredje dag i embedet–22. januar 2009–underskrev præsident Obama da rigtigt nok også en ordre om, at lejren skulle lukkes indenfor et år.

Men tre år senere er der fortsat 171 fanger i lejren–og så stoppede kritikken iøvrigt næsten helt.  I George W. Bushs præsidentperiode flød medierne–ikke mindst de europæiske–over med kritik af, at hans regering lod fanger rådne op uden dom, eller dømte dem uden normale retsprocedurer, og der var næppe en storby, hvor der ikke var demonstrationer–inkl. København.

I 2006 blev den venstreorienterede teatergruppe “Solvognen” gendannet med det specifikke formål, under stor mediebevågenhed, at lave en happening for at demonstrere imod Guantánamo.  “Vi er hverken terroristsympatisører eller USA-hadere. Vi bryder os bare ikke om tortur og om, at folk nægtes en ordentlig rettergang”, sagde én af arrangørerne, Erik Sløjfe, dengang.  “Det vigtige er at få gjort opmærksom på, at vi er medansvarlige for, at der sidder over 400 mennesker i Guantánamo uden, at de har været for en domstol,” sagde en anden deltager, skuespillerinden Anne Marie Helger. Noget man skulle tro, de andre retsindige kunstnere stadig ville mene i dag–men successen er ikke blevet gentaget.  Andre kastede sig også ind i kampen: I forbindelse med Bushs besøg i København, spillede og sang musikeren Rasmus Nøhr under et banner med ordene “Send Bush til Guantánamo”, og i 2007 lavede Kasper Bech Holten på Operaen en opsætning af Verdis “Don Carlos”, der med tydelige referencer til den Cuba-baserede fangelejr sammenlignede USA med diktaturer. Der var også mediedækkede anti-Guantánamo-demonstrationer i København i 2005 og 2007, men den sidste danske demonstration imod Guantánamo fandt sted i januar 2009–en uge før Bush blev erstattet af Obama.

Siden har demonstranterne haft andet at tænke på, og kunstnerne andet at optræde med–også de gange Obama har besøgt København.

Hvis det virker anekdotisk, så betragt dette, måske mest illustrative forhold:

  • Fra 11. januar 2002 til 22. januar 2009 var der i større, landsdækkende aviser i Danmark ialt 2.968 referencer til fangelejren–svarende til godt 425 per år.
  • De sidste tre år har der i de samme medier været ialt 548 omtaler–svarende til cirka 183 per år.  Opmærksomheden er altså blevet mere end halveret.

Og hvad er der sket i mellemtiden?  Problemet er ikke just forsvundet: Obama har ikke blot ikke lukket Guantánamo men har decideret genoptaget de militærtribunaler dér, der ellers var sat i bero og formaliseret mulighederne for at indespærre fanger på ubestemt tid uden tiltale eller dom og endog muliggøre at sende amerikanske statsborgere dertil.  Senest har præsidenten 31. december underskrevet en lov, der forhindrer, at fanger kan overføres fra Guantánamo til USA–og dermed blive underlagt den amerikanske forbundsforfatnings retssikkerhedsgarantier.

Iøvrigt samtidigt med at han har givet sit samtykke til, at USA’s militær–uden dom–kan likvidere amerikanske statsborgere, der er mistænkt men end ikke tiltalt for terrorvirksomhed, desuagtet at dette er et klokkeklart forfatningsbrud i.f.t. selv den mest generøse læsning af forfatningen.  Obama nægtede endog at offentliggøre sin skriftlige ordre eller den eksisterende liste over, hvilke andre amerikanske statsborgere, der skal henrettes uden dom.

Så langt gik selv ikke Bush.

Men det skriver journalisterne ikke så meget om.  “Solvognen” demonstrerer ikke.  Musikerne spiller ikke under bannere med “Send Obama til Guantánamo”.  Og politikerne fra S, SF og Radikale kritiserer slet, slet ikke.  På den baggrund er det svært at sige sig fri fra den tanke, at en væsentlig del af 00’ernes kritik af Guantánamo reelt havde mere med modstand imod USA og Bush at gøre, end med en oprigtig interesse for menneskerettigheder.

Men som den anerkendte amerikanske jurist og fhv. dommer Michael W. McConnell skrev forleden i en anden sammenhæng, er den største fare for retssikkerhed og frihedsrettigheder måske slet ikke de “onde” men derimod de “gode”, hvis sympatisører alt for velvilligt lader dem slippe for berettiget kritik.

53 kommentarer RSS

  1. Af Obama og Guantánamo II — Magt og Marked

    -

    […] en måned siden kommenterede jeg i anledning af ti-året for oprettelsen af Guantánamo-fængslet hykleriet i forbindelse med […]

    Svar
  2. Af B. Jensen.

    -

    Der er flere åesager til, at Guantanamo ikke er blevet lukket – Helle Thornings sag er en lukket og afsluttet sag; men du skriver stadig om den som om, den var en åben sag, og du er endda professor i et land som Danmark.

    Svar
  3. Af Henrik P

    -

    @ KB Nielsen

    Jeg har en fornemmelse af, at Peter Kurrild-Klitgaard skriver under pseudonym, og at du vil kun finde hans holdning til Guantanamo i nogle af kommentarerne ovenfor.

    Det kan du så også kritisere ham for. Personligt er jeg nu ligeglad med, hvem der mener hvad. Det interessante er at få argumenterne frem, så man kan se, om de holder.

    Selvom jeg selv stemmer til venstre, er jeg enig med Peter i, at det er forbløffende så tavse venstrefløjen har været, siden Obama kom til magten.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info