Climategate II

Af Peter Kurrild-Klitgaard 52

Så er det sket igen: Prominente klimaforskeres computer-netværk er blevet hacket og et væld af ellers private e-mail mellem forskerne blevet lækket på internettet.  På præcis samme måde som for to år siden, den såkaldte “Climategate”-skandale.

Dengang blev de hackede forskere beskyldt for at have manipuleret med deres forskning for bevidst at producere resultater, der kunne vise at evt. klimaforandringer er menneskeskabte og ikke resultatet af andre faktorer. De undersøgelser, der fulgte i kølvandet på den første læk i 2009, afviste sådanne anklager men kritiserede bl.a. de hakkede forskere for ikke at have overholdt den såkaldte “Freedom of Information Act”, ifølge hvilken de skulle stille deres data til rådighed.  At dele ens data med andre er et uomgængeligt videnskabs-etisk princip, når det gælder empirisk forskning, fordi man kun ved at lade andre efterprøve resultaterne kan minimere risikoen for fusk eller fejl.

Helt kønt er det heller ikke denne gang, hvor det handler om 5.000 e-mail.  Ikke fordi der synes at være noget, der viser bevidst fusk med data eller andre helt nye “sager” (faktisk er der tale om flere år gamle e-mail), men fordi mange af e-mailene igen antyder en måde at tænke på, der ikke nødvendigvis er i fineste overensstemmelse med de gængse idealer for god videnskabelig skik.  Snarere får man–ligesom med den første “Climategate”–et billede af en sammenspist gruppe af forskere, der er ganske “tændt” i forhold til at nå bestemte resultater og at vinkle disse politisk, samt behandle kolleger, der når andre resultater, på en måde, der ikke just kan kaldes hverken kollegial eller videnskabelig.

I en e-mail instruerer Professor Phil Jones sine kolleger i, hvorledes de kan omgå reglerne om aktindsigt:

“I’ve been told that IPCC is above national FOI Acts [d.v.s. love om aktindsigt, red.]. One way to cover yourself and all those working in AR5 would be to delete all emails at the end of the process. “

Samme Professor Jones ønsker bestemt ikke at dele sine data med andre forskere (der derved vil kunne efterprøve resultaterne):

“Any work we have done in the past is done on the back of the research grants we get – and has to be well hidden. I’ve discussed this with the main funder (U.S. Dept of Energy) in the past and they are happy about not releasing the original station data.”

I en udveksling  om hvilke forskere, der skal involveres i et projekt under FN’s internationale klimapanel IPCC, dukker den danske forsker Henrik Svensmark indirekte op.  Han er blevet kendt for sin teori om, at klimaforandringer i virkeligheden skyldes variation i Solens pletter, snarere end menneskelige aktiviteter:

“Useful ones [for IPCC] might be Baldwin, Benestad (written on the solar/cloud issue – on the right side, i.e anti-Svensmark), Bohm, Brown, Christy (will be have to involve him ?)”

Tilsyneladende er der også en politisk interesse for, at forskerne skal finde resultater, der understøtter, at klimaforandringer er menneskeskabte.  En forsker, Humphrey, skriver bl.a. om regeringens interesse i forskningen med henblik på dennes egen politiske dagsorden:

“I can’t overstate the HUGE amount of political interest in the project as a message that the Government can give on climate change to help them tell their story. They want the story to be a very strong one and don’t want to be made to look foolish.”

Måske mest sigende diskuterer nogle af forskerne, at det PR-mæssigt er problematisk at blive ved med at tale om “global opvarmning”, når det i stedet synes som at klimaet ikke bliver varmere, så måske  man skulle kalde det noget andet, f.eks. “klimaforandring”:

“I agree with Nick that climate change might be a better labelling than global warming”.

Hvad er det, der får forskere til at synes, at det er i orden at modarbejde forskere, der når andre resultater, eller udelukke andre fra at efterprøve ens data?  Måske at éns egne politiske mål er så vigtige, at de trumfer alt andet?  Professor Sir John Houghton sammenligner da også i en e-mail sit og andre klimaforskeres arbejde med en religiøs mission:

“We don’t take seriously enough our God-given responsibility to care for the Earth […] 500 million people are expected to watch The Day After Tomorrow. We must pray that they pick up that message.”

Denne måde at tænke på er måske forståelig nok i et univers, hvor forskere slås om hundredevis af millioner kroner i forskningsbevillinger til politisk betændte projekter, og den siger ikke i sig selv noget om kvaliteten af de forskningsresultater, de involverede forskere har nået. Men man må uvilkårligt tænke sit.

PS. Her er aktuelle kommentarer fra både den ene side og den anden side i debatten om klimaforandringer og de lækkede e-mail.

52 kommentarer RSS

  1. Af Finn Bjerrehave

    -

    Google:Det økologiske råd, og læs om bunkerolien som forpester vores farvande så meget at, alle forureninger på landjorden , er mindre end forureningen i vores farvande, og vi borgere som betaler prisen, er 100% til grin for først vores penge bagefter Politikerne, og allermest klimaet.
    Co2 udslip på vandet er 100% ureguleret og ikke kvotebelagt, altså 100% gratis, og hvor længe skal dette misforhold, holde os andre i fortsatte afgifter med rod i co2 reduceringer????????????????????
    Dette misforhold ønsker ingen politikere at drøfte, mens snakken konstant drejer sig om miljø og livsforhold, mod befolkningen.
    Skal vi videre Finn Bjerrehave Vig

    Svar
  2. Af Johannes Bremer

    -

    Hvorvidt drivhuseffekten er menneskabt, eller ej, kan diskuteres. Det kan forsyningssikkerheden for almindelig energi derimod ikke, den er alvorlig truet og menneskabt. I takt med at den daværende socialdemokratiske regering prioriterede naturgassen i Nordsøen højere end vedvarende energi, så er naturgassen nu ved at rinde ud ad dansk farvande, således, at vi kan komme i armene på arabisk olie og svensk a-kraft.
    Alternativet er en opprioritering af vedvarende energi (v.e.) suppleret af risikolav Thorium a-kraft i forholdet til hhv. 30-70 % – v.e. med en lavere virkningsgrad!

    V.h. johannes

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info