Vestagers venner

Af Peter Kurrild-Klitgaard 71

Det Radikale Venstre ligger godt i valgkampen–blandt andet fordi man over længere tid, skive for skive, har høstet en vis portion moderate, borgerlige, der synes, at “nok er nok”, når det gælder VK’s samarbejde med Dansk Folkeparti.  De samme “lilla” vælgere er ofte nogle, der føler sig tiltrukket af De Radikales tale om lavere marginalskatter, en ansvarlig økonomisk politik og visse klassiske borgerdyder.  Man har måske hos disse “lilla” en formodning om, at De Radikale vil kunne være garanten for, at der også under en rød regering gennemføres politikker, der vil være spiselige for borgerligt-liberale vælgere.  Men der mangler noget i regnestykkerne.

Her er et par stykker fakta, der sjældent bliver taget med i betragtning.

For det første: Hvis De Radikale går med i en S-ledet regering, vil Vestager–uanset hvad hun siger–ikke kunne føre politik med f.eks. De Konservative, uden at det er en politik, der vil spiselig for regeringspartnerne: Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.  Det er komplet utænkeligt, at man vil kunne have en koalitionsregering, hvor regeringspartierne i praksis stemmer for de stik modsatte politikker.  De Radikale kan nok få S og SF med til partiets ikke helt så borgerlige ønsker om at ophæve skattestop og indføre nye energiafgifter og bilagifter, reducere rentefradraget for boligejere, og subsidiere udvalgte erhverv–men kan De Radikale mon omvendt få S og SF med til f.eks. skattelettelser?

For det andet: Et rødt flertal vil nødvendigvis omfatte Socialistisk Folkeparti.  Ingen ikke-blå regering vil kunne dannes, der ikke er afhængig af Søvndals og Sohns folkesocialister.  Så lad os for en ordens skyld rekapitulere, hvad der står i Socialistisk Folkepartis gældende partiprogram:

“Men udviklingen kan ændres – hvis vi vil. Det forudsætter et opgør med kapitalismen [...]. SF’s udgangspunkt [...] har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. [...]

SF vil en grundlæggende ændring af samfundet. Strukturer og mekanismer i samfundet skal i små og store skridt gradvist omdannes, så demokrati, frihed, social retfærdighed og bæredygtighed gøres til de bærende principper for samfundets udformning og udvikling. Det forudsætter en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen.

Det bliver ikke en nem og gnidningsløs udvikling. Dervil til enhver tid være højrekræfter, som vil bekæmpe ændringerne, fordi de ikke ønsker SF’s vision om et nyt samfund, og fordi en socialistisk udvikling vil true deres interesser og privilegier. Forandringsprocessen vil være båret af stadig mere gennemgribende reformer, hvis langsigtede konsekvens vil være en egentlig afskaffelse af den kapitalistiske magtstruktur.

Det bliver ikke en nem og gnidningsløs udvikling. Der vil til enhver tid være højrekræfter, som vil bekæmpe ændringerne, fordi de ikke ønsker SF’s vision om et nyt samfund, og fordi en socialistisk udvikling vil true deres interesser og privilegier. Forandringsprocessen vil være båret af stadig mere gennemgribende reformer, hvis langsigtede konsekvens vil være en egentlig afskaffelse af den kapitalistiske magtstruktur. [...]

SF ønsker en ændring af ejendomsforholdene, så medarbejdereje bliver den dominerende ejendomsform, og demokratisk medarbejderstyre tilsvarende bliver den dominerende ledelsesform på virksomhederne.

Der skal skabes et demokrati på arbejdspladsen, hvor medarbejderne får mulighed for at træffe fælles, store beslutninger om virksomhedernes udvikling, ledelse, osv. Medarbejderne skal bl.a. kunne træffe overordnede beslutninger om f. eks. udvikling af arbejdsorganisationen, kompetenceudvikling, muligheder for kvalitet i arbejdet, ansættelser af ledere, og lign.”

Det er muligt, at det er længe siden, at SF vedtog ros til Sovjetunionen eller havde en formand, der roste dette lands planøkonomi og “store fremskridt”, og at det også er nogle år siden, at SF’erne ifølge PET-kommissionen samarbejdede med og beundrede kommunisterne i Ceausescus RumænienKims Nordkorea, Castros Cuba og Titos Jugoslavien.  Fred være med det.  Men det er altså–ganske tydeligt–kun nogle få år siden, at SF havde lejligheden til at ændre partiprogrammet og ved den lejlighed bevidst fravalgte at forkaste sit marxistiske grundlag, sine revolutionære ambitioner og sin politik om f.eks. en gradvis kollektivisering af private virksomheder.

Og her kommer så faktum nr. 3: En rød regering vil i sin tilblivelse og for sin fortsatte overlevelse være afhængig af Enhedslisten. Dér vil f.eks. Radikale ord om “bredt samarbejde” i praksis være ligegyldige.  Enhedslisten er som bekendt et erklæret kommunistisk parti, der er grundlagt som et samarbejde mellem det Sovjet-loyale Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP) og det venstre-ekstreme Venstresocialisterne (VS), og siden har fået rester af det maoistiske Kommunistisk Arbejderparti (KAP) med ombord. Så hvad står der i det aktuelle partiprogram (2003) for det parti, som selv ledende Socialdemokrater kalder “gammelkommunistisk”? Der står såmænd dette om “revolutionens nødvendighed” og om den nødvendige brug af vold:

“Enhedslisten har ikke illusioner om, at socialismen bliver virkeliggjort som summen af et antal reformer, gennemført over en længere årrække. Centrale reformkrav, som f.eks. en definitiv afskaffelse af arbejdsløsheden, kan netop kun gennemføres ved at bryde med det kapitalistiske systems rammer. [...]

Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede. [...]

Det er nødvendigt at forberede en sådan revolution. I takt med at der vindes folkelig opbakning til revolutionære brud med kapitalismen, må der opbygges demokratiske folkemagtsorganer, som har den organiserede styrke til at vinde den konfrontation med kapitalmagten, som på et eller andet tidspunkt vil bryde ud. Lige så stærkt som Enhedslisten afviser terrorisme og elitære kup, lige så stærkt afviser vi at bøje nakken og vende den anden kind til i en situation, vor borgerskabet griber til udemokratisk magtanvendelse.”

Og målet?  Afskaffelse af den private ejendomsret til fordel for et klasseløst, kommunistisk samfund:

“Den private ejendomsret gør det meget dyrt for samfundet, når der skal ændres i råderetten eller indføres nye måder at udnytte ressourcer på. Gevinster fra samfundets positive udvikling tilfalder i høj grad de, der råder over privat ejendomsret, derved mister staten muligheden for at gen-investere sparede ressourcer. [...]

Det udelukker imidlertid ikke, at det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund.”

I et sådant samfund er der ikke behov for eller plads til det repræsentative demokrati, som vi kender det:

“Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi. Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer. Arbejderråd, beboerråd og brugerråd er sammen med interesseorganisationer og græsrodsbevægelser vigtige dele af det socialistiske demokrati, hvor deltagelsen i beslutningerne kan ske med forskellig udgangspunkter.”

Karl Marx (Enhedslistens hjemmeside)Og det er såmænd ikke kun skåltaler og studiekredssnak.  Så sent som i den forgangne uge proklamerede Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen sin tilslutning til det kommunistiske, klasseløse samfund.  “Det synes jeg er en smuk utopi”, sagde hun til Politiken, til hvem hun utvetydigt forklarede, “at man skal forstå målet om kommunisme på samme måde, som Karl Marx formulerede det i 1800-tallet”.  Enkelte medlemmer af Enhedslisten (og sågar folketingsmedlemmer og -kandidater), eller medlemmer af dennes junior-vedhæng, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), har da også fra tid til anden taget det med støtte til terror og den voldelige, marxistiske revolution ganske bogstaveligt.

Så for at skære det ud i pap: Dét er dem, Margrethe Vestager skal være afhængig af for at kunne køre i ministerbil fra i næste uge.  Folk, der ønsker en revolution i Danmark–for nogens vedkommende om nødvendigt med væbnet magt.  Som vil afskaffe privat ejendomsret til produktionsmidlerne.  Som vil indføre et klasseløst samfund.  Og for de “lilla” vælgere er det dem, man i hverdagen skal basere et parlamentarisk flertal i.

Betyder det, at De Radikale kommer til at skulle lægge stemmer til den revolutionære politik, der loves i Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens programmer, eller som man drømmer om på den alleryderste del af venstrefløjen? Naturligvis ikke.  De Radikale vil i praksis kunne blokere for forslag, der måtte komme fra den kant.

Og vice versa.

71 kommentarer RSS

  1. Af Vilhelmsens vilde vision — Magt og Marked

    -

    [...] realpolitisk dømmekraft, er svært at sige for en udenforstående, men at det er sådan, man tænker i dele af regeringspartiernes bagland, er næppe noget, man skal være overrasket over–hverken i erhvervslivet eller blandt [...]

    Svar
  2. Af Radikal blokpolitik — Magt og Marked

    -

    [...] ved, at de borgerligt-liberale ikke kan støtte, og som i praksis kun kan gennemføres sammen med de marxistisk-leninistiske venner i Enhedslisten, så har man også afsløret, at man i realiteten ikke vil “samarbejde henover midten” [...]

    Svar
  3. Af Erik Lund

    -

    Kære Gustav Uffe Nymand,
    Det er godt at se du er aktiv igen på de forskellige blogs, jeg frygtede du var blevet indlagt.
    Valget er overstået, det blev ikke til et absolut flertal med de radikale og enhedspartiet, hvilket betyder du må skyde en hvid pil efter, at få din imaginære kinesiske veninde til Danmark.
    Men det betyder vel ikke så meget, som jeg har forstået dig har du en meget fin universitetsgrad og kan få job som tilsynsførende på et suppekogeri i Kina.

    Svar
  4. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Ved sidste valg stemte jeg så faktisk på Anders Samuelsens parti, dvs dengang hed det noget andet.

    Bakkede dem faktisk op selv da de var nede at vende på 0,3% i meningsmålingerne.
    Jeg fik dog nok af dem da de var villige til at stemme for VKO’s absurde pointsystemer og apartheid-systemer sidste efterår og det mod betaling i nogle få peanut-indrømmelser vedrørende skattelettelser som VKO så end ikke har villige til at give.

    Gode grunde til at stemme på de radikale
    1) Vestager har længe kæmpet indædt for de nødvendige reformer af dansk økonomi
    2) Hun beviste ved forhandlingerne om efterlønsreformen at hun har is i maven og er villig til at krydse midten for at redde landets økonomi fra undergang selvom hun dermed risikerer at fraskrive sig ministerbil
    3) Der er god performance record fra Nyrup-regeringen hvor de radikale tvang Nyrup til at føre en væsentlig mere ansvarlig borgerlig-liberal politik end den som VKO har ført
    4) DF har dokumenteret at støttepartiet med de afgørende mandater og evnen til at krydse midten har afgørende indflydelse. Jeg så i sagens natur gerne DF udskiftet med de radikale som partiet der har de afgørende mandater
    5) Enhedslisten er godt nok slemme, men i samfundsøkonomiske spørgsmål er de ikke værre end DF-erne der jo betragter sig selv som socialdemokratiet classic og som konstant forsøger at øge velfærdsudgifterne, øge bureaukratiet i det offentlige og forhindre nødvendige reformer for at redde Danmark fra undergang. Enhedslisten har så den fordel at de i det mindste har en anstændig udlændingepolitik. Godt nok er de nogle miljø-freaks og miljø har zip nada indflydelse på min stemmeafgivelse, dvs jeg vil ikke betale til det, men tilgengæld kan jeg godt se en samfundsøkonomisk fordel i at få omlagt transportsektoren til noget der er mere energi-effektivt. Nordsøolien og Nordsøgassen slipper jo op inden for et par årtier, dvs medmindre vi får gjort Danmark langt mere energieffektivt så vil energi-import blive en gigantisk belastning af betalingsbalancen.

    Konklusion;
    Eneste fornuftige parti at stemme på er de radikale.
    Forhåbentlig bliver Vestager en dag statsminister

    Svar
  5. Af Erling Mørk

    -

    Og du mener virkelig i fulde alvor, at en S-SF-R-regering, afhængig af Enhedslisten, skulle kunne forbedre ovenstående frygtelige kendsgerninger på væsentlige områder? Du må da vist have drukket, Gustav!??

    Må jeg i øvrigt korrigere din historiske hukommelse en anelse og minde om VKR-regeringen fra 1968 – 71, som ovenikøbet havde radikal statsminister. Under den steg de offentlige udgifter og skattetrykket mere end under nogen tidligere regering. Så din glorie har nok adskillige rustpletter, der skal pudses.

    Når det er sagt, kan jeg desværre ikke erklære mig uenig i, at VK-regeringen (vi har altså aldrig haft en VKO-regering, selvom det måske passer i dit kram at fremstille det sådan) bestemt har skuffet betydeligt, især de sidste 2-3 år. Men min reaktion er nu ikke at stemme radikalt og risikere Helle Thorning som statsminister.

    Snarere hælder jeg i retning af din gamle partikammerat Anders Samuelsen blot for at markere, at vi er mange borgerlige vælgere, der vil noget andet end bevidsløs uddeling af skatteyderfinansierede ydelser til Gud og hvermand.

    Og jeg venter stadig i spænding på at høre, hvordan I radikale kan mene det, I gør, på det økonomiske område, og så stadig pege på en rød regering. Jeg kunne også godt tænke mig at høre, hvordan I egentlig har det med at blive regnet som en del af “Rød blok” og slået i hartkorn med bl.a. Enhedslisten.

    Svar
  6. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Altså

    Personligt er jeg modstander af den skattefinancierede velfærdsstat.

    Historisk set kan jeg dog konstatere at regeringer hvor de radikale har været de afgørende mandater har været væsentlig bedre til at holde styr på samfundsøkonomien end VKO-regeringen har været det.

    Selvom de radikale så er tilhængere af en skattefinancieret velfærdsstat, så har jeg væsentlig mere tillid til at en regering der er afhængig af vestager kan holde styr på statens finanser og sikre forbedring af Danmarks konkurrenceevne end jeg har tillid til at en VK regering kan løfte den opgave

    Under VK (Anders Fogh og Lars Løkke)
    1) Er den offentlige sektor vokset ekstremt hurtigt i størrelse
    2) Er antallet af danskere på offentlig forsørgelse vokset absurd
    3) Er der indført en kontrol og bureaukrati-monster i det offentlige
    4) Er det private erhverslivs konkurrenceevne blevet knust
    5) Er hundredtusinder af private jobs forsvundet til udlandet
    6) Er underskuddet på statsbudgettet af astronomisk størrelse
    7) Har de borgerligt-liberale frihedsrettigheder været under ekstreme angreb
    8) Har landet forsøgt at lukke sig inde på trods af at Dansk økonomi lever af samhandel med udlandet og derfor er kritisk afhængig af at Danmark er et attraktivt bopælsland for dansk-udenlandske ægtepar, veluddannede udlændinge, udenlandske firmaer osv

    Axel
    Jeg har selvfølgelig en kandidatgrad fra Københavns Universitet. Røde universiteter som RUC giver mig kuldegysninger.

    Svar
  7. Af Erling Mørk

    -

    Til Gustav
    Jeg er ked af at skuffe dig, men min historiske viden og hukommelse siger mig desværre, at de radikale er alt andet end garant imod indflydelse fra venstresiden i dansk politik. Jeg må derfor stadig konstatere, at den sikreste måde for borgerligt sindede vælgere at undgå indflydelse fra Enhedslisten er at stemme på et borgerligt parti, og jeg regner ikke de radikale for et borgerligt parti, så længe de uden vaklen peger på en rød regering. Er det virkelig så svært at forstå for en radikal?

    Dine bemærkninger om “en betydeligt lempet udlændingepolitik” får mig altså heller ikke til at længes efter at stemme på liste B!

    Noget helt andet er så, at jeg ganske enkelt ikke kan fatte, hvordan et parti, der trods alt har så mange rigtigt fornuftige holdninger på det økonomiske område, kan pege på en regering af partier, der Gud hjælpe mig nærmest tror, at vi i Danmark kan opretholde vores velstand ved at yde offentlige serviceydelser til hinanden og blive ved med at øge den forkætrede såkaldte “velfærd” – især til en forkælet og krævende middelklasse. De virkeligt dårligt stillede får jo kun i begrænset omfang glæde af velfærdsstatens talrige ydelser.

    Men måske kan du, Gustav, forklare mig, hvordan I radikale kan få det til at hænge logisk sammen uden at I bliver helt skizofrene?

    Svar
  8. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Axel
    Pointen er at det er dyrt og besværligt at få lov til at bo i Danmark. Det kan i sagens natur ikke betale sig for at få lov til

    1) At betale verdens højeste indkomstskat
    2) Bo i et land med apartheid-systemer hvor man ikke vil have fuld glæde af de forsikringssystemer som ens skatteindbetalinger financierer
    3) Bo i et land der er i den tunge ende af det europæiske vækst-potentiale, dvs et land hvor de langsigtede karriere-muligheder er ringere i forhold til bosættelse i udlandet
    4) Bo i et land med et sammenbrudt boligmarked hvor man kan forvente at boligpriserne over tid vil være faldende men hvor lejebolig markedet samtidig er dårligt fungerende. Det kan i sagens natur ikke betale sig at investere penge i at bo i et sådan område
    5) Bo i et land der har nogle af Europas højeste priser på varer og service.

    Svar
  9. Af Axel Eriksen

    -

    Gustav Uffe Nymand! At du har et personligt – meget personligt – problem med at få en østasitiatisk kone/kæreste til Danmark skal vel ikke overskygge alting?
    Hvis du med en kandidateksamen fra KU eller RUC ikke kan finde ud af det. Hvem skulle så? Videnssamfundet er muligvis ikke svaret på Danmarks problemer!

    Svar
  10. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Danmark har et problem

    1) Små ungdomsårgange, store ældreårgange der lever længere.
    2) En nordsøolie der er på vej til at slippe op
    3) En konkurrenceevne der er knust for det private erhversliv.

    Pointen er:
    Jeg har ikke brug for Danmark men Danmark har brug for mig og min kæreste.
    Danmark er derfor hurtigt nød til at tilbyde markant bedre ramme-vilkår for den veluddannede globalt orienterede ungdom

    Samfundet er grundlæggende nød til at betragte veluddannede unge som familievirksomheder der har hele deres produktionsapparat i hovedet og derfor utroligt nemt kan flytte produktionen til et land der tilbyder bedre ramme-vilkår for at have et familieliv og en karriere.

    Svar
  11. Af Jørgen N.

    -

    Interessant betragtning fra Gustav Ufe Nymann.

    Især er det interessant, hvorledes han hele tiden sætter sig selv i centrum, men også interessant, hvorledes han synes at have gode muligheder for at job-shoppe rundt i verden. Gad vide om ikke vort ellers udskældte uddannelsesystem har en lille finger med i spillet der.

    Der er bare rigtig mange danskere, der ikke har muligheden for at pendle fra land til land.

    Det eneste, de ønsker, er gode og trygge forhold i det land, de ved, de skal blive i hele deres liv.

    For dem betyder det ganske meget, at Danmark i særlig grad tager sig af dem.

    Herunder er det et ønske, at man ikke udhuler økonomien ved at dele velfærdsydelser ud til alle de, der måtte ønske at smutte over grænsen til Danmark og mæske sig i vore sociale ydelser. Derfor er en streng indvandringslovgivning desværre en nødvendighed.

    Dertil kommer, at det ikke er særlig rart at høre om de talrige tilfælde af tvangsægteskaber, som sker. Derfor er også eksperter, der ikke stemmer DF, meget begejstrede for 24-årsregelen.

    Derfor er ønsket for den kommende regering:

    1. Uændret stram udlændinge-og indvandringspolitik.

    2. Mådehold med offentlige udgifter.

    3. Gode forhold til virksomhederne, herunder iværksætterne.

    4. Fortsat konsekvent retspolitik.

    5. Ingen skatte-og afgiftsforhøjelser.

    Nymann ønskes alt muligt held i Østrig, Kina eller et helt tredie sted. Han skal nok klare sig.

    Lad os bare gøre os klart, at hans behov er nogle helt andre end de, vi andre har.

    Svar
  12. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jesper

    Jeg er flyttet tilbage til Danmark da det var for besværligt med Dansk-Svenske grænsependlingsregler og en dansk regering ramt af grænsegalskab.

    Jeg har konkluderet, at jeg for resten af mit liv skal bo i samme land som jeg arbejder. Der er dog mange lande hvor jeg er villig til at bo

    Hvis jeg var blevet boende i Sverige ville jeg dog stadig have haft stemmeret til det danske valg grundet valglovens 2-års regel. Da jeg jo netop overvejede om jeg burde stille op til folketinget havde jeg sørget for at blive optaget på listen over folk med stemmeret.

    Det er dog klart at hvis en ny regering ikke meget hurtigt leverer massive udlændingelempelser, så er jeg nok emigreret væk fra Danmark inden for kort tid

    En uge efter folketingsvalget flyver jeg til Østrig til et face to face interview vedrørende en Medical Device Quality Engineer stilling (telefoninterviewet gik godt, så firmaet betaler flybilletter)

    Idag modtog jeg foreksempel en interessant henvendelse

    —————–

    Hej Gustav och tack för din ansökan.

    Jag har en fråga direkt: Är det aktuellt för dig att jobba i Kina?

    Vi har ett nyettablerat kontor i Kina med en svensk representant på plats (som också har kinesisk flickvän) och kommer sannolikt att rekrytera fler personer dit.

    Hälsningar
    Anders
    —————

    Ser interessant ud, mest af alt fordi jeg allerede har haft 2 telefoninterviews med andre personer i pågældende firma inklusiv deres kinesiske afdeling hvilket giver interne referencer

    Konklusion;
    En ny regering skal inden for kort tid leverer
    1) Massive udlændingelempelser
    2) Væsentlig reduktion af skatten på arbejde
    3) Reformer der sikre et vækstpotentiale samt langsigtet holdbart financieringsgrundlag for den danske stat

    Uden 1 + 2 + 3 leveret inden for ekstrem kort tid må forventes at Gustaverne vælger bopæl og arbejde i udlandet.
    Man er jo nød til at have en backup-plan hvis ikke politikerne leverer de nødvendige resultater inden for acceptabel kort tid.

    Svar
  13. Af Jesper Høegh

    -

    hvis det er korrekt du er bosiddende

    i Sverige – har du heldigvis INGEN stemmeret!

    Svar
  14. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Erling
    Alle meningsmålinger tyder på et regeringsskifte ved valget. For alle borgerligt-liberale vælgere gælder det derfor om at gøre de radikale så stærke at der foreksempel ikke er brug for enhedslistens stemmer for at opnå flertal for en finanslov.

    Red Danmark fra undergang
    Stem på de radikale
    Det borgerlige bolværk mod kommunister, folkesocialister og pianister.

    Svar
  15. Af Erling Mørk

    -

    Ja, sådan en debat kommer vidt omkring, men jeg opfatter mest Peter Kurrilds blog som henvendt til de vælgere, der hidtil har stemt på V eller K, og som nu overvejer at stemme radikalt.

    Og jeg er helt enig, hvad angår Enhedslisten. Jeg har ingen grund til at betvivle SF’s demokratiske sindelag, men jeg er gammel nok til at huske, hvad de stod for tidligere, de partier, der i dag indgår i Enhedslisten, DKP, VS, SAP og KAP, partier fra den yderste venstrefløjs allermest udemokratiske kanter, der ikke kunne drømme om at respektere demokratiet, hvis de dengang i 1970′erne havde fået magt som de havde agt.

    Det er bekymrende, at en radikal leder tilsyneladende uden at blinke kan så meget som overveje at indgå i et samarbejde, der omfatter et – tilsyneladende styrket – venstrerevolutionært parti som Enhedslisten. Tror Margrethe Vestager virkelig, at Enhedslisten efter en stor valgfremgang ikke vil kræve betydelig indflydelse på regeringens politik? Det bliver jo ikke 12 – 14 kloner af Johanne Schmidt-Nielsen, der kommer i Folketinget, men 7 benhårde stalinister og et tilsvarende antal dogmatiske leninister, som ikke vil folkestyret noget som helst godt.

    Det er sørgeligt nok, at mange af de unge, der i dag vil stemme på Enhedslisten, ikke har lært noget som helst i skolen om historie og de ulykker, marxisterne har lavet i verden i forrige århundrede.
    Men alle I modne og sikkert velmenende borgerlige vælgere, der overvejer at stemme radikalt,fordi I har fået nok af DF, tænk jer nu godt om, når I står i stemmeboksen. Ønsker i virkelig – direkte eller indirekte – at give Enhedslistens dogmatiske bagland indflydelse på landets politik – på nogen som helst områder?

    Svar
  16. Af Jesper Høegh

    -

    Peter Kurrild – Klitgaard

    du gør dig stor ulejlighed – med diverse links – der giver
    overblik/oplysning – jeg tvivler ikke et øjeblik – på din viden – men hvad er din hensigt – flytte stemmer – eller
    vil du blot – konstatere hvor lidt kendskab befolkningen har til politik.
    Jeg mener – det er miljøet der præger folks politiske holdning – et miljøskift – kan ændre den politiske opfattelse totalt.
    Det er du garanteret heller ikke uvidende om.
    Fra Læreranstalterne . til den offentlige Sektor -
    politik uændret. Fra Læreranstalterne til det private erhvervsliv – bliver det politiske totalt ændret.

    Når man bliver fastholdt i et Fagforeningsmiljø – har en
    “Guru” Skov Christensen – til at sætte dagsordenen – præger det naturligvis medlemmernes politiske tilværelse.

    pardon – hvis jeg har misforstået -

    Svar
  17. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Buch Rasmussen: “Hvorfor kommer du ikke med eksempler på hvad 10 års VKO regime har gjort ved Danmark?”

    Fordi det ikke er blog-postens emne. Det var det til gengæld for to dage siden:

    http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2011/09/12/vk-regeringen-katten-i-s%C3%A6kken/

    Svar
  18. Af Buch Rasmussen

    -

    Sikke en gang skrækkampagne.
    Hvorfor kommer du ikke med eksempler på hvad 10 års VKO regime har gjort ved Danmark?
    Det er langt mere uhyggeligt!

    Bare et enkelt eksempel på hvad de finder på:

    Ved indførelsen af efterlønnen i 1979 fik lønmodtagerne tredoblet A-kasse kontigentet for netop at finansiere ordningen…
    plus… 8% AM-bidrag i 1993 med samme begrundelse.
    plus… efterlønsindgreb i 1999 = særskilt bidrag på godt 5.000 årligt.

    Alle disse penge gik i Arbejdsmarkedsfonden kasse og herfra betaltes stort set alle lønmodtagerydelser – dagpenge, efterløn, voksen- og efteruddannelse og meget mere.
    ALT var fuldt finansieret af lønmodtagerne selv, med et overskud i 2007 på 3 mia.
    Det overskud fik VKO øje på – og så nedlagde de arbejdsmarkedsfonden i håb om at alle ville glemme hvor de penge kommer fra.

    Der betales jo stadig de samme bidrag, så efterløn og de andre ydelser er stadig fuldt finansieret med lønmodtagernes penge – øremærkede til de førnævnte ydelser.
    Det er altså ikke amindelige skattekroner der kan bruges til hvad som helst – de er øremærkede.

    Her i 2011 var tiden moden – VKO tænkte, de fleste havde nok glemt hvor pengene egentlig kom fra – nu kan de bruges.
    VKO’s aftale med Margrethe III kan derfor kun beskrives som danmarkshistoriens største tyveri.
    Lønmodtagerne havde en kasse med egne penge i – den er væk nu.

    Husk det når du skal stemme på i morgen.

    Svar
  19. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Gerald B.: “Ufatteligt – og dybt uvidenskabeligt – at Kurrild med næb og kløer forsvarer et sådant misregime.”

    a) Jeg forsvarer ikke noget. Hvis Du har åbnet en avis de sidste ti år, tror jeg, at Du vil have svært ved at finde mange, der vedholdende har skrevet flere kritiske indlæg om VK-regeringen, end jeg har. Et meget godt sted at begynde kunne være min blog-post fra i forgårs:

    http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2011/09/12/vk-regeringen-katten-i-s%C3%A6kken/

    b) Dybt uvidenskabeligt? For det første er dette en *blog* tilknyttet en avis’ debatsider–ikke et videnskabeligt fagtidsskrift. For det andet er alt, hvad der står i min blog-post fakta og snusfornuft–hvis ikke, kunne Du jo begynde med at addressere dét.

    Men hvis Du har et problem med det, jeg skriver, er der en let løsning på det: Du er meget velkommen til at bruge Din tid på noget andet.

    Svar
  20. Af Gerald B.

    -

    Copy-paste. Copy-paste…….

    Igen et gabende kedeligt – og dræbende forudsigeligt indlæg fra Kurrilds hånd.

    VKO har gennem de forløbne 10 år til fulde dokumenteret, at de er inkapable og dybt uansvarlige økonomer.

    Et opsving, der i nabolandet Sverige kunne administreres sobert og med sund fornuft – har VKO her i DK misrøgtet på det groveste med det resultat, at vi nu har et fastfrosset ejendomsmarked, nulvækst, eskalerende arbejdsløshed og galoperende statsgæld.

    Danmark er med stormskridt på vej mod det deprimerende morads vi kendte, da Schlüter i 1993 gav op og overlod tøjlerne til Poul Nyrups regering.

    Der er den parallel til USA, Grækenland, Irland, Italien og Frankrig, at der tegner sig empirisk evidens for, at borgerlige regeringer primært evner, at køre økonomier i sænk mens de mest velstillede, som fed fløde flyder ovenpå.

    Ufatteligt – og dybt uvidenskabeligt – at Kurrild med næb og kløer forsvarer et sådant misregime.

    Der er i dag ikke en bookmaker i verden, der vil holde på en borgerlig regerings evner til at skab og administrere en sund økonomi.

    Svar
  21. Af Søren Farup

    -

    Mon jeg har fået skrevet noget upassende?

    Søren Farup

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info