De fiktive nedskæringer

Af Peter Kurrild-Klitgaard 53

Fulgte De med i dramaet om USA’s gældskrise?  Så hørte De måske om, hvordan Republikanerne forlangte og fik dramatiske nedskæringer.

Ritzau–og dermed 90 pct. af de danske medier–kunne f.eks. fortælle, at planen indeholder “store nedskæringer i statens budget”.  Og denne fine avis kunne fortælle på forsiden, at aftalen “skærer i det offentlige budget” og “udstiller rabiate Republikanere” på en måde, så præsident Obama dermed har “kørt sig i stilling som kompromisets mester, der er klar til fire år mere i Det Hvide Hus.”

Hos dagbladet Information mente man, at aftalen “efter alt at dømme” vil “forværre den i forvejen matte amerikanske økonomi. Det skyldes budgetbesparelserne, som skærer i overførslerne fra forbundsstaten til delstater, kommuner og familier.”

Mest højstemt var som altid dagbladet Politikens lederskribent, Lars Trier Mogensen, der onsdag forklarede, hvordan “yderligtgående kræfter” fra “den ekstreme højrefløj” har domineret beslutningen på en sådan måde, at der er kommet en så “ensidig og økonomisk uansvarlig” politik ud af det, at man gennemtvinger “rene besparelser på et tidspunkt, hvor USA’s samfundsøkonomi i forvejen er helt i knæ.”

Det lyder dramatisk.  Der er bare ét lille problem: Mens noget blot er unøjagtigheder, er ganske meget fiktion.

Udover det faktum, at en lille gruppe på cirka 30 “Tea Party”-medlemmer ud af 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus netop ikke fik deres vilje, og at aftalen kom igennem kongressens to kamre med mellem 2/3 og 3/4 af samtlige stemmer, og præcis ikke var præsident Obamas opfindelse, så er der med gældsaftalen (med et par mindre undtagelser) ikke vedtaget, at én eneste offentlige udgift skal være én eneste dollar mindre, end den allerede er.  Der er stort set alene tale om, at aftalen vil begrænse den fremtidige stigningstakt i de offentlige udgifter.  USA’s budgetunderskud vil fortsætte, og eksplosionen i statsgælden vil derfor–i fraværet på et mirakel–også fortsætte.

Det uafhængige dagblad Investor’s Business Daily siger således, at man ikke skal lade sig narre til at tro, at der på nogen måde er tale om mærkbare nedskæringer: Det er spil for galleriet, foretaget af politikere fra begge partier, som gerne vil lade som om, at de “gør noget” men ikke vil gøre noget, der virkeligt flytter noget, fordi dét ville forudsætte meget upopulære og synlige omkostninger for vælgerne.

Boehners forslagTag f.eks. dét forslag, som den Republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, fremlagde i forhandlingerne, og som dannede grundlag for aftalen: Her vil loftet over forbundsstatens samlede “diskretionære” udgifter ifølge Kongressens Budget Kontor (CBO) stige fra 1.043 milliarder dollar i 2012 til 1.234 milliarder dollar i 2021.  Det vedtagne forslag indeholder ikke forslag om eliminering af ét eneste samlet, offentligt program eller én eneste aktivitet.

Som konsekvens vil den amerikanske forbundsstats underskud og gæld ikke blive berørt i nævneværdig grad.  Budgetunderskuddet i 2012 vil fortsat være på over 1 billion dollar.  Hvorfor?  Fordi de samlede “drastiske”, “store” besparelser i 2012 vil være på kun 22 milliarder dollar–ud af et samlet budget på 3,6 billioner dollar.  Altså (for at undgå misforståelser) på 22.000.000.000 dollar ud af 3.600.000.000.000 dollar.  Det er besparelser på mindre end én procent.  Eller svarende til, hvad USA’s regering skal låne i indeværende måned alene, blot for at holde statsmaskineriet kørende.  Ja, faktisk vil de offentlige udgifter i 2012 være 4 pct. højere, end de var i 2010–og ikke hele 20 pct. højere end i 2008.  På længere sigt vil besparelserne totalt løbe op i 4,8 pct. af samtlige offentlige udgifter i perioden–men vel at mærke af et ellers stigende budget.  Og det er endda kun, så længe man ikke justerer for inflationen; gør man det, bliver besparelserne væsentligt mindre.

Og så er besparelserne iøvrigt indtil videre stort set uspecificerede.  Slutresultatet af aftalen er, at de årlige udgifter så i 2020 vil være på cirka 22 pct. af bruttonationalproduktet–i stedet for de cirka 24 pct., de ellers ville være.  Men altså med fortsatte underskud, hele vejen. Det betyder så, at USA’s statsgæld–altså såfremt fremtidige politikere ikke øger udgifterne yderligere–i 2020 vil være på knap 20 billioner dollar, i stedet for 23 billioner dollar.

Ifølge Repræsentanternes Hus vil statsgælden i 2020 udgøre 76 pct. af bruttonationalproduktet.  I dag er andelen på 70 pct., og den var på cirka 40 pct., da Barack Obama blev præsident.

Så hvor drastiske “nedskæringerne” end lyder, så svarer dét altså omtrent til, at en person, der i nutiden tjener 200.000 kroner om året men bruger 300.000 kr., siger til sig selv: “Med denne fart vil jeg om 10 år årligt bruge … måske 200.000 kr. mere end jeg tjener.  Men nu vil jeg skære i mit fremtidige forbrug, så jeg kun kommer til at bruge 198.000 kr. mere, end jeg vil tjene.  Jeg ved endnu ikke, hvad det er, jeg vil bruge mindre på, men sikke dog nogle voldsomme besparelser!”

Nuvel, med i aftalen er også, at der på et senere tidspunkt skal findes flere konkrete besparelser.  Men da det er de samme, der skal finde dem, som netop har fundet “besparelser” ved ganske moderat at reducere planlagte, fjerne, fremtidige stigninger, svarer det lidt til at lade beslutningerne blive truffet af folk, der lever af at sælge elatisk i længdemål.

At fortælle tingene, som de er, er formodentlig lidt mindre dramatisk og lidt mere kompliceret end farverige nyhedsfortællinger om “de gode”, “de onde” og heltmodige præsidenter.  Men det er i sagens natur noget tættere på sandheden, og lederskribenten hos Investor’s Business Daily har en syrlig salut til den slags journalistik, der ignorerer substansen i budgetaftalen til fordel for den gode historie:

“Når man skærer alle overdrivelserne væk, så viser denne aftale, hvorfor det er så svært at få forbundsstatens udgifter under kontrol.  Begge sider anvender rutinemæssigt tricks til at overdrive størrelsen af besparelserne, mens hære af særinteressegrupper sværmer til Washington for at sikre sig, at deres yndlings-udgifter ikke bliver rørt. Altimens marcherer udgifterne videre op.  Og journalisterne–for dumme, dovne eller forudindtagede til at forstå, hvorledes budgetterne hænger sammen–bliver ved med at falde for den slags nonsens.”

53 kommentarer RSS

  1. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    @Axel Eriksen: Jeg forstår ikke rigtigt Din pointe …–?

    Svar
  2. Af Michael Nielsen

    -

    Det er meget simplet, det burde simplhen forbydes for en stat (land, eller hvad du vil kalde det), at pantsætte deres fremtidige generationer.

    Min generation har været med til at betale for overforbruget igenne 1970′erne, og 1980′erne.. Mens vi ikke fik fordelen af forbruget..

    Nu er vi ved at skabe det samme igen, denne Generation vil ikke finde sig i at skulle undvære noget, så de låner og pantsætter deres børn og deres børne børn.

    Det burde være ulovligt, og medfører fængsels straf for de ansvarlige politikere.

    Det samme gælder her hjemme, som i USA.

    Svar
  3. Af Jesper Kampmann

    -

    Tak for et godt og informativt indlæg – man kan kun med frygt og bæven gætte på hvornår det hele ramler.

    Det lover ikke godt – måske skal USA ned på “B-” før de fatter alvoren!

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info