Obama ville tabe i dag

Af Peter Kurrild-Klitgaard 51

Danske medier kunne næsten ikke få armene ned på præsident Obamas vegne, da det den 1. maj lykkedes amerikanske specialtropper at likvidere Osama bin Laden.

Danmarks Radio erklærede (via Ritzau) uforbeholdent, at ”Terrorsejr sender Obama mod toppen” og ”meget vel kan give ham fire år mere i Det Hvide Hus ved præsidentvalget i 2012”. Og skulle man have været i tvivl, kunne Ritzau i en anden historie erklære, at ”Osama bin Ladens voldsomme død i Pakistan er en kæmpegevinst for præsident Barack Obama, der meget vel kan give ham fire år mere i Det Hvide Hus ved præsidentvalget i 2012”. En Berlingske-blogger mente, at Obama nu ser ”uovervindelig ud”, mens Information skrev, at drabet ”med al sandsynlighed” vil ”gøre Obama noget nær usårlig i valgkampen om præsidentposten til næste år”.

Måske mest systematisk uforbeholden var dagbladet Politikens vurderinger. Chefredaktør Bo Lidegaard skrev i sin leder, endnu inden de første meningsmålinger var tørre, at ”en af de vigtigste virkninger” af likvideringen vil ”blive den styrkelse af præsident Obama, som følger med den veltilrettelagte og velgennemførte aktion”. Så var konklusionen jo ligesom lagt. Til støtte for dén mening valgte avisen at oversætte en klumme fra New York Times af Roger Cohen, hvori denne erklærede, at præsidentvalget i 2012 nu var mindre interessant, og at Obama var sikret en valgperiode mere.  Politikens USA-korrespondent nøjedes med at konstatere, at Obama ovenpå Osama-likvideringen nu ”står stærkt”, og at panikken så småt er ved at indfinde sig hos Republikanerne. Derudover citerede Politiken to amerikanske venstrefløjsskribenter for at forudsige, at likvideringen var ”et politisk kup, der vil gavne Obama i måneder, måske år, fremover”, og det er ”svært at undervurdere den politiske potens”, og at Republikanernes kritik af Obama ”har fået et alvorligt skud for boven”.

Så skulle den ged vist være barberet.  Kun B.T., Børsen og et par Berlingske-bloggere tillod sig at mene, at erfaringerne tilsiger, at man skal være varsom med den slags forudsigelser, og at det i sidste ende er økonomien, der betyder mest.

***

Men hvordan er det så i virkeligheden gået Obamas popularitet post-Osama?  Når man ser på dét, virker de danske mediers dækning for en stor dels vedkommende mere som ønsketænkning end som distanceret analyse, og virkeligheden har jo en ubehagelig tendens til at indhente illusioner.

Ser man på meningsmålingerne og gennemsnittene af disse, så gik Obamas popularitet ganske rigtigt op umiddelbart efter drabet.  Men det var beskedent og kortvarigt.  I dagene før 1. maj syntes cirka 46 pct. af amerikanerne, at Obama klarede sit job godt, mens cirka 48 pct. mente, at han ikke gjorde.  Efter drabet steg de positive vurderinger til 51 pct., mens de negative faldt til cirka 42 pct.

Det var en synlig gevinst for Obama, men et 5 pct.point opsving er ikke meget og et niveau på 50 pct. (eller derunder) er slet ikke godt for en siddende præsident.  I de årtier man har lavet meningsmålinger i USA, er kun én amerikansk præsident blevet genvalgt med mindre end 50 pct., der synes, at han klarede jobbet ordentligt.  Det var George W. Bush i 2004 (48 pct.), og han skulle kun have tabt i delstaten Ohio for at have tabt selve valget.

Obamas optur var heller ikke et niveau, der holdt.  Efter en måned faldt hans popularitet stort set tilbage til niveauet fra før 1. maj.  I nu én måned har gennemsnittet været på cirka 46-48 pct. negative og tilsvarende positive.  Det aktuelle gennemsnit fra RealClearPolitics.com siger sølle 46 pct. positive og 48 pct. negative, mens det tilsvarende gennemsnit fra Pollster.com siger 45 pct. mod 50 pct.

Den seneste måling fra træfsikre Gallup ser endnu værre ud: Kun 44 pct. positive og 49 pct. negative.  Det bliver kun endnu værre, hvis man ser på f.eks. delstaten Florida, som det bliver svært for Obama at blive genvalgt uden at vinde: Her har Obamas tal ikke været positive i snart to år, og i den seneste måling syntes kun 39 pct. af Florida-vælgerne, at han klarer sig godt.

undefinedAt støtten til Obama er meget lav for tiden, ser man også i de målinger, hvor vælgerne spørges, om de foretrækker ham eller en Republikansk kandidat.  Her har Obama ført relativt komfortabelt i hele sin præsident-periode—men føringen er nu på den laveste nogensinde.  Kun cirka 44 pct. siger, at de foretrækker Obama, mens cirka 43 pct. foretrækker en Republikaner—og vel at mærke en helt unavngiven én af slagsen.  I den seneste Gallup-måling ligger Obama endog markant bagefter (minus 8 pct.point).

Spørger man om de specifikke kandidater, ville Obama næppe have nogen problemer med at slå f.eks. Sarah Palin.  Obama fører også p.t. over Mitt Romney, der for tiden fører blandt Republikanerne, men Obamas føring er hverken stor eller med støtte fra mere end halvdelen af vælgerne.  Til gengæld har det med garanti sendt nervøse trækninger gennem Det Hvide Hus, at den endnu relativt ukendte Romney i flere nye målinger har slået Obama med 2-3 pct.point.

Ser man på de enkelte delstatsmålinger, ligger Obama p.t. til at tabe til Romney i bl.a. Florida, i Iowa, i Arizona og i New Hampshire, mens de står præcist lige i Pennsylvania og i North Carolina.  Hvad har disse stater ellers til fælles?  At langt de fleste er nogle, hvor Obama vandt ved præsidentvalget i 2008—og hvor Republikanerne gjorde det ved midtvejsvalget i 2010.

Eller sagt med andre ord: Osama-drabet betød stort set intet for Obamas vælgerstøtte, og præsidenten ligger til at ville tabe, hvis valget var i dag.  Punktum.

***

Betyder det så, at Obama vil tabe i 2012, eller kan han nå at vende kurven?  Nuværende meningsmålinger er faktisk næsten altid notorisk dårlige til at forudsige kommende valg med, og der er adskillige fortilfælde for, at præsidenter har været bagud året før valget, og så alligevel har vundet komfortabelt.  De mest kendte fortilfælde er formodentlig Demokraten Harry Truman i 1947-48 og Republikaneren Ronald Reagan i 1983-84.  Så det kan rent hypotetisk lade sig gøre.

Men at det er muligt at vende en udvikling og vinde et valg er ikke det samme som, at det er sandsynligt at det sker. Hvad der til gengæld er sikkert er, at det er amerikansk økonomis nedtur, som trækker Obama ned, og at uret tikker.  Hvis ikke økonomien når at vende synligt inden nytår, vil Obama givetvis komme til at gøre Jimmy Carter og George H.W. Bush selskab i rækken af mislykkede præsidenter, hvis økonomiske formåen er blevet forkastet af vælgerne.

51 kommentarer RSS

  1. Af Taus Randsholt

    -

    Hr. Kurrild-Klitgaard er ikke for ingenting akademiker og professor, dvs at han ved noget om at tage sige forbehold. Overskriften er slagfærdig: “Obama ville tabe i dag”. Kan Obama nå at vende kurven (nuværende meningsmålinger)? spørges der i konklusionen. Hvorefter det anføres, at nuværende meningsmålinger faktisk næsten altid er notorisk dårlige til at forudsige kommende valg med, og at Truman (“Giv’em Hell, Harry”) og Reagan vandt valget “trods” de negative meningsmålinger. Det må vel betyde, at de nuværende meningsmålinger er et tvivlsomt grundlag at basere sine forudsigelser på?

    Det mest fantastiske er, at en professor betragter meningsmålinger som en form for videnskab og sandhed, og at det at meningsmålingerne ikke går i opfyldelse i virkelighedens verden er en sensation.

    Den anden spekulative konklusion handler om, hvorvidt det er muligt at vende en udvikling eller om det er sandsynligt, at det sker. Skal man være professor for at kunne fortælle den undrende læserskare, at det afhænger af, hvordan det går med den amerikanske økonomi? Og hvad gør hr. Kurrild-Klitgaard ved de uforudsete begivenheder, som vil indtræffe inden det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2012?

    Hvad med kaffegrums? Sandsynlighedsværdien ville være fuldt på højde med meningsmålinger, men det er selvfølgelig ikke “videnskabeligt” nok.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info