Er Osama en valgsejr for Obama?

Af Peter Kurrild-Klitgaard 15

Med likvideringen af Vestens fjende nr. 1 har præsident Barack Obama skudt papegøjen.  Både i sikkerhedspolitikken og i indenrigspolitikken.  Alle kan således være forvissede om, at præsidentens meningsmålinger vil skyde op med omtrent samme fart, som kuglerne målrettet skød Bin Laden ned med.  I USA er præsidenten altid det nationale samlingspunkt (og stort set det eneste af slagsen), både når det går skidt, og når det går godt.  På samme måde, som præsident George W. Bushs popularitet røg i vejret, både da 11/9-angrebene fandt sted, og da Saddam Hussein blev fanget, vil Obamas “approval ratings” være det barometer, der måler nationens tilstand, og i sagens natur står vejrudsigten dér nu på “Masser af sol”. Dermed er præsidentens muligheder for at blive genvalgt i 2012 alt andet lige blevet forbedret (hvilket bookmakere også hurtigt tog højde for).

Men er dét det samme som, at Obama dermed vil kunne være sikker på genvalg?  Det er i begejstringens hede blevet fremført fra flere sider, at præsidenten dermed skulle være intet mindre end “uovervindelig”.  F.eks. af dagbladet Information, der uden det mindste forbehold erklærer, at begivenheden “vil få dramatiske konsekvenser for såvel den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik som for præsident Obamas chancer for genvalg”, og ikke mindst: ”Endelig vil drabet på bin-Laden med al sandsynlighed gøre Obama noget nær usårlig i valgkampen om præsidentposten til næste år.”

Det er ellers lidt af en mundfuld, og sådan spiller klaveret bare ikke–af mindst to årsager.

For det første er der endnu halvandet år til næsten præsidentvalg, og i amerikansk politik er dét lang tid.

For det andet at det er stort set uset i amerikansk politik, at en udenrigspolitisk sejr giver en hjemlig ditto.  Amerikanske præsidentvalg er, først og sidst, altid primært drevet af, hvorledes det går med amerikansk samfundsøkonomi.  En udenrigspolitisk katastrofe med mange tabte liv kan–som ved f.eks. præsidentvalgene i 1952 og 1968 eller midtvejsvalget i 2006–være medvirkende til at koste en præsidents parti magten.  Sejre er derimod langt fra sikre veje til genvalg.

Derfor må man tage denne begivenhed og de kommende meningsmålinger med nogen forbehold.  Nutidige meningsmålinger, gode som dårlige, er notorisk dårlige instrumenter til at forudsige fremtidige valgresultater med.  Tænk bare på præsident George H.W. Bush, som i 1990-91 ovenpå Kuwait-krigen var den mest populære præsident i alle de årtier, Gallup har målt amerikanske præsidenters popularitet (89 pct.).  Kun halvandet år senere tabte han forsmædeligt til en næsten ukendt sydstatsguvernør ved navn Bill Clinton.GWB

Eller tænk på præsidentens søn, George W. Bush, som ovenpå 11/9 og angrebet på Al Qaeda i Afghanistan nåede endnu større popularitet i 2001-02–den højeste målt for nogen præsident nogensinde (90 pct.)–men hvis “approval ratings” ved valget i 2004 var tilbage på ca. 50 pct., og som meget let kunne have tabt præsidentvalget dét år.

I sidste ende stemmer amerikanske vælgere efter konjunkturerne.  Går det godt, stemmer de på kandidaten for partiet, der har magten, og går det skidt, stemmer man på alternativet–og dér står den fortsat på “Kraftigt overskyet” for USA og dermed for Obama.  Den seneste Gallup-måling af præsident Obamas “approval ratings” (før likvideringen af Bin-Laden) gav ham positiv tilslutning fra kun 41 pct. af vælgerne, hvilket var hans præsidentperiodes suverænt dåligste og ensbetydende med, at han–alt andet lige–givetvis ville tabe et præsidentvalg.

Skal Obama genvælges i 2012 er den interessante meningsmåling ikke den næste eller den næste igen, men hvordan det går med amerikansk økonomi 1. januar 2012.  Til den tid betyder én død Osama fra eller til næppe det store.

15 kommentarer RSS

  1. Af Hvorfor vandt Barack Obama præsidentvalget i 2008? | actualsociety

    -

    [...] Peter. ”Er Osama en valgsejr for Obama?”. Berlingske Tidende 2. maj 2011, http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2011/05/02/er-osama-en-valgsejr-for-obama/ (dato: [...]

    Svar
  2. Af Obama ville tabe i dag — Magt og Marked

    -

    [...] Kun B.T., Børsen og et par Berlingske-bloggere tillod sig at mene, at erfaringerne tilsiger, at man skal være varsom med den slags forudsigelser, og at det i sidste ende er økonomien, der betyder [...]

    Svar
  3. Af Jørgen Schiøtz

    -

    Til hr. og fru medie-zombie del 2,

    måske burde du spørge dig selv om hvorfor de internationale medier udsender ‘Al-Qaeda’ videoer med Osama og co. der giver os deres nyeste propaganda opdatering..

    Det er nogen MEGET klodsede medier vi har.. Faktisk må man sige at de løbende videoer og udtalelser osv, der er blevet udsendt med afsender adresse ‘Al-Qaeda’ igennem vores medier har været det bedste propaganda apparat for ‘Al-Qaeda’. Alle der har sympatiserende syn vil så kunne vide om det og måske gå med ind i sagen. Og hvad hvis det lige er ved vores eget dørtrin?
    Eller er hr. og fru. Jensen nu lige pludselig blevet indlemmet i PET og skal så selvfølgelig vide hvad der foregår i efterretningsverdenen? Men selvfølgelig kun lige det.

    Hvad nu hvis en skør kugle i vesten på den baggrund skulle gå ud og sprænge sig selv i luften og inden da signere det med ‘Al Qaeda’, så vil medierne sige.. “Uhh, se hvor ‘Al Qaeda’ har fangarme over det hele, som en verdensomspændende magtfuld og usynlig blæksprutte.”.

    Tænk dig selv til det videre forløb..

    Svar
  4. Af Jørgen Schiøtz

    -

    Til hr. og fru medie-zombie..
    Hvis du nu lige glemmer de fantasier om at Osama sender sine folk afsted med attachemapper fyldt med dollar sedler for at klare deres opgaver så hjælper det nok lidt på din forståelse. ;)
    Ej heller at.. konto – Osama Bin Laden -> 100.000 dollar til konto – Mohamed Atta.
    Eller lignende, vel?

    Det er vidst at Bandar bin Sultan og prinsesse Haifa løbende sendte relativt store beløb til mindst en person der havde et par af flykaprerne boende. Samt at opholdstilladelser og flyveskole tilladelser er tilkommet af den vej.

    Glem også det der med at Osama og co. sidder ned i Afghanistan og forfalsker alle de papirer de skal bruge fra Afghanistan til at de er ombord på det fly de skal kapre, osv. Det er ren fantasi og i virkeligheden en af de skøreste konspirationsteorier endnu udbredt.
    Det er for medie-zombier, der ikke skal tænke særlig meget over det hele!

    Svar
  5. Af P.O. B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Ron Paul meddelte d. 26 april (check f.eks Wikipedia English) at han stiller op til Præsidentvalget i 2012. Som han citeres for herunder, er det en mand af integritet: (min fremhævning)

    THE TELEGRAPH, 7:44PM BST 03 May 2011 : Osama bin Laden dead: wife was shot in the leg, not killed

    The White House last night changed key elements of its account of Osama bin Laden’s death, admitting that the al-Qaeda leader was not armed and that his wife was neither killed nor used as a human shield as senior aides had previously claimed.

    By Toby Harnden, Washington

    *
    *

    Representative Ron Paul, a Republican presidential candidate, said that “confusion” in the White House accounts of events in Abbottabad was fuelling doubts and could also be part of a propaganda effort.

    “The question I have is why does our government invite conspiracy theories all the time?” Mr Paul said on WAMU. “Why don’t they show a picture?” Mr Paul, who vehemently opposes the Afghanistan war, said that he was “still looking for a lot more information” about bin Laden’s death. “Governments tend to fib, some call it lying … The war propagandists are very much into distorting information to get a consensus with the people.”
    *
    *

    Svar
  6. Af P.O. B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Det er i dag fremkommet at Osama bin Laden var ubevæbnet, og således ikke “blev dræbt i kamp” sådan som det blev oplyst først, i hvad som sikkert var propaganda for at opbygge en konsensus, som en af de største kritikere af såvel Irak- som Afghanistankrigen, det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus og præsidentkandidat, Ron Paul.

    Ingen “menneskeligt skjold”
    Ligeledes blev ingen kvinde brugt som “menneskeligt skjold” – et udtryk oversat direkte fra det hebræiske vokabularium og således snævert forbundet med det zionistiske regimes undertrykkelse af palæstinenserne. (Kvinden fór frem mod Navy Seals’ene og blev skudt i benet, hvorefter den ubevæbnede Osama blev skudt i hovedet. FN’s chef for menneskerettigheder er ved at undersøge om det er et brud på krigens love.

    Berlingske bagefter
    Men som sædvanlig er det provinsielle organ, Berlingske Tidende, bagefter på beatet. Alle som har besøgt landets største provins, København, ved jo hvor tilbagestående, gruppetænkende og konsensussøgende invånerne dér er, og dette er særligt udtalt hos den erhvervsgruppe som sammen med politikere og ejendomsmæglere altid havner i bunden over befolkningens tillid til forskellige erhverv, nemlig journalister.

    Iøvrigt kan jeg anbefale den ligeledes konservative — men med en kritisk tilgang til såvel EU som USA, herunder forskellige aspekter ved den såkaldte, fatalt fejl-benævnte, “War on Terror” — avis, The Telegraph’s artikler, både når det gælder forskellige Wikileaks, og som her:

    http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/al-qaeda/8491113/Osama-Bin-Laden-dead-White-House-backtracks-on-how-bin-Laden-died.html

    Svar
  7. Af Karl Wilders

    -

    Sidste Gallup maaling, efter bin Ladens kill viser, at Obama gik soelle 1% op. Lang vej endnu…

    Svar
  8. Af Søren F.

    -

    Naturligvis er han ikke sikker på genvalg. Men det kan jo fryde enhver demokrat at de usaglige argumenter fra de mest hjernedøde repuplikanere mv. stille og roligt pilles fra hinanden. Igen og igen og igen … Iøvrigt fuldstændig som i den sidste præsident valgkamp.

    Så må vi jo se om Repuplikanerne kan vinde ved at påstå han er en blød socialistisk muslim, der ikke er født i USA? Det bliver stor underholdning ;-)

    Svar
  9. Af Karl Wilders

    -

    @Morten Bay

    Det burde hjaelpe paa benzinpriserne, og er Libyen konflikten ogsaa ovre til den tid – vil energi priserne gaa endnu mere ned – saa ‘daarlige’ nyheder for OPEC landene.

    Benzinpriser var altid vigtige i Amerika….saa strategisk godt tidspunkt at ‘nakke’ bin Laden, saa er der tid til at tingene falder til ro. Nu mangler vi blot en bombe paa G i Libyen og saa verden – naesten – som den var igen….

    Svar
  10. Af Jan Christensen

    -

    Amerikanerne er et humørsygt folk. Deres præsident overtager en umulig økonomi, mens han udråbes som en ny messias. Efter bare to år er amerikanerne allerede utilfreds med manden, der “skulle redde hele verden”, og som ikke vil kunne løse den økonomiske krise på kun 4 år. Samtidig er hadet så voldsomt mod Obama i visse kredse, og de bruger alle kneb i deres beskidte kamp.

    Jeg troede ikke, den almindelige amerikaner hoppede på den limpind, men det ser desværre sådan ud. Jeg har opdaget, at den menige amerikaner ikke ved ret meget om verden udenfor det enkelte county (amt), og at det heller ikke er udenrigspolitik, der kendetegner amerikanerens interesse, når det gælder valget til Det Hvide Hus.

    Obama sidder med enorme økonomiske problemer Han skal kæmpe mod et republikansk part, der sætter kampen mod præsidenten højere end landet ve og vel, og så er der det såkaldte “te-selskab”, der ikke holder sig tilbage med ufine tricks så som tvivlen om Obamas ligitime plads i det ovale værelse i det Hvide Hus. Nu er den halvtossede Donald Trump også på banen. At den mand overhovedet tages seriøst af amerikanske medier, viser meget godt hvor slemt det står til i verdens mest betydningsfulde demokrati.

    Obama sagde til amerikanerne under valgkampen i 2008, at hvis han ikke gjorde det godt nok, så ville han lade være med at stille op igen i 2012.

    Hvis amerikanerne forsætter deres humørsyge overfor Obama og verden, så kan jeg kun råde ham til at droppe næste opstilling, før de dropper en præsident, der, trods mange problemer, har givet USA æren og respekten tilbage efter 8 år med en Bush, der ikke var sin opgave voksen.

    Gad vide, om amerikanerne reelt ved, hvor klog og meget lidt krigsliderlig en præsident de har i øjeblikket?

    Svar
  11. Af Claus T.

    -

    Vælgere belønner sjældent politikere for deres gode gerninger i fortiden.
    De ser fornuftigt nok fremad og stemmer på den kandidat, som de tror vil være bedst til at håndtere fremtiden.
    Så nej, Obama bliver ikke genvalgt på grund af Bin Ladens død.
    Og dog: i amerikansk politik står man sig ved at være “tough”. Og det bliver svært for republikanerne at påstå, at Obama er blød i terrorbekæmpelse efter denne begivenhed.
    Så i den forstand er Bin Ladens død nok et bidrag til Obamas valgkamp.

    Svar
  12. Af dagny højer

    -

    Bin Laden er som Jesus eller Buddha

    Det er næsten utænkeligt tænkte jeg ved mig selv. Bin Laden er død siger de! En enig verdenspresse af lemminger strømmer til de amerikanske og pakistanske militære efterretningstjenester for at købe det varme brød. Det hele virker lidt for iscenesat, lidt for perfekt timet og lidt for uvirkeligt.

    Krigen mod terror som igennem mange år er gået værre og værre; man kan ikke slå folks ånd og tro ihjel. Modige og ærværdige folk på æsler og med kalashnikover har kæmpet den langvarige og blodige kamp mod verdens største militære maskine. Ubemandede fly bomber civile som i et kafkask fremtidsmareridt. Massakrerede fattige uskyldige afghanere slagtes af en hær af amerikanske underklassedrenge på stoffer, bevæbnede til tænderne med den mest avancerede teknologi. Er det er Doom eller World of Warcraft? Who cares!

    Hvem kan benægte Bin Ladens mod og værdighed? Hans kløgt og skønhed? De globale medier og Vestens militære propagandamaskiner har kun et par billeder af manden. På dem alle stråler han af ro, visdom og varme. Han ligner mere end noget andet en arketypisk Jesus-figur, en Buddha, en legende. Hvem kan benægte at han mere end nogen anden har kæmpet mod Vestens klaustrofobiske og omklamrende voldsregime?

    Her gik vi og troede at vi levede i den frie verden. Siden 2001 er vores friheder kun blevet indskrænkede. Love er indført til befolkningskontrol, overvågning og fængsling af alle der sætter spørgsmålstegn ved monokulturens grådige og blodige kerne. Bin Laden har fremvist hvilken kultur der i virkeligheden har udviklet sig i Vesten siden anden verdenskrig. En kultur der pakker folk ind i vat, mens det slår dem ihjel med nervemedicin og lykkepiller. Kvæler menneskets moral, natur og frihed langsomt men sikkert. Køber sjælens længsel efter det kosmiske urhav med tv-soaps, madorgier, perverteret sex, alkohol og stoffer. Menneskets værdighed er forsvundet. Den ideale mand er homo! Den ideale kvinde er en mand. Det er vores kultur. Begærets grådighed er Gud. Nydelse er målet. Forglemmelse er den eneste udvej.

    USA og de vestlige økonomiske og politiske systemer er tvunget i knæ af krigene mod terror. Kina, Indien, Rusland og Brasilien holder sig pænt uden for mens Vesten går ind i sin sidste selvmordsdans. Lad dem grave deres egen grav, synes man at tænke. Lad dem kæmpe mod deres erklærede fjende.

    En dunst af død og forfald breder sig overalt i den vestlige verden. Hadske mentaliteter, drømme om etnisk rene monokulturer og undertrykkelse af muslimer breder sig som ringe i vandet i takt med at militærmaskinens fascistiske frygtkontrol pibler frem som rotter af kloaker. Islam er fjenden, Islam er vold! Råber undergrundsnetværk i kor. De holder fast og overtager langsomt sproget, debatten og folks sind. Imens siver det sidste gran af sandhed ud af de vestlige medier, mens befolkningerne forvirrede står tilbage med en følelse af forvirrende had og frygt.

    Finanskriser underminerer solidariteten og velfærdsstaten. Verdens rigeste tjener på krisen mens de fattigeste må gå arbejdsløs og betale højere skatter for at stoppe hullet i lommen. En pessimisme fylder folk indefra som en cancer. Alle ved at noget er galt. Dem der stadig har skyggen af liv tilbage råber op forgæves. Man kan ikke komme til orde i et monokulturelt mediesystem, der styres fascistisk af de rigtige meninger og mammon. Alle der udfordrer grænserne og peger på det evidente gøres tavse.

    Der er noget galt. Selvom nyhedsstrømmen forsøges kontrolleres slipper nyheder ud. Man kan narre mange folk meget af tiden, men ikke alle folk hele tiden!

    Og pludselig som et mirakel. Kun få dage efter at Al-Qaeda i en af dets fordækte optagelser som kun den amerikanske hær er i stand til at vurdere og kommentere på har annonceret at hvis deres leder slås ihjel…Unægteligt et pudsigt preludium til et mord. Pludselig er nederlaget valgt til sejr. Uvidende hjernevaskede unge går på gaden og synger sange for flaget, for hæren, for USA. Alt er nøje planlagt. En implicit sejrserklæring som er blevet iscenesat og planlagt længe. Vi vil gerne ud af Krigen mod Islam, krigen mod muslimerne og krigen om olien. Men vi kan ikke gå ud som tabere. Derfor dette absurde teater.

    Hvad er det andet end det hvide håndklæde i ringen forklædt som sejrflag? Efter ti års krig mod taleban, islam og den muslimske verden. Mod uskyldige befolkninger i Afghanistan, Irak, Iran, Sudan, Palæstina, Pakistan, Somalien….? Mod uskyldige befolkninger og nationer i Vesten? Hvad er der sket med Danmark i det sidste 10-år? Danmark er blevet forvandlet til en nation af rimeligt reflekterede og frihedselskende folk til en nation styret af frygt for islam, had til alt fremmed. En nation der sætter økonomisk velstand over moralske principper. En nation der går i krig igen og igen. Opportunister styret af grådighed og frygt.

    Kun nu Danmark! Tag Danmark tilbage, kast frygten af jer.

    Bin Laden har været i USAs varetægt længe; en legende en myte de har kunnet manipulere med som de ønsker. Som vi kender ham gennem medierne har han aldrig eksisteret. Han er en satanfigur der er blevet brugt til at true os til underkastelse til uretfærdige lovændringer og en ny slags stavnsbinding. Nu med tv og fastfood! Men vi er stadig slaver! Indtil vi bryder ud, insisterer på at få sandheden at vide.

    De har ikke slået bin Laden ihjel. Men de vil gerne erklære sejr i krigen mod terror. Det er gået op for den politiske og økonomiske elite i Vesten at krigen mod Islam var en falsk profets vanvittige indfald. George Bushs hellige krig. Islam er her stadig. Kina er stærkere, Indien tager vore jobs. Vesten er detroniseret af at være blevet trukket ind i det der i kernen drejer sig om jødernes kamp om Jerusalem.

    Svar
  13. Af Erik Ernst

    -

    Jeg har ikke set et eneste bevis for Osama Bin Ladens død, men er derimod ikke i tvivl om at Obama-administrationen forsøger at udnytte historien maximalt.

    Svar
  14. Af Morten Bay

    -

    Super analyse! Nu vil jeg dog gerne lige tilføje, at jeg jo netop skrev at han LIGE NU ser uovervindelig ud. Det var der en grund til, for du har helt ret i at halvandet år er lang tid i amerikansk politik. Obamas approval ratings flugter dog stadig med Clintons og Reagans i forhold til tidspunktet i hans regeringsperiode. De blev som bekendt begge genvalgt. Sammenligningen med Bush Sr. holder heller ikke 100%, der var trods alt en del GOP-metaltræthed efter 12 år med en republikaner i det hvide hus.

    Men jeg er enig i, at der skal mere end end død Osama til at vinde næste valg. Jeg tror dog, at en død Osama hjælper.

    Svar
  15. Af P.O. B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Ja, det var en god analyse, Peter. Jeg tænkte nok det var “Annegrethe Rasmussden” der var tale om da du nævnte Information og “USA”, og ganske rigtigt, et hurtigt opslag viste navnet på madammen, hvorefter jeg med det samme lukkede forbindelsen mellem min computer og hin side.

    Det er jo hende som — fra Washington — roste Søren Pind i høje toner for hans påståede kommunikationsevner, dermed uheldigt udstillende sammenspistheden mellem journalisme og politik, foruden naturligvis sin egen himmelråbende mangel på analytiske evner.

    Som jeg har været inde på på UE’s blog, så skal grunden til at angrebet finder sted netop nu, nok snarere findes i den omstændighed at USA leder med lys og lygte efter en grund til at komme ud af hele Afghanistan/Pakistan-sumpen, en procedure som efter planen indledes nu her i Juli.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info